Bekendtgørelse om professionsbacheloruddannelse i energimanagement
Uddannelses- og Forskningsministeriet
BEK nr 315 af 26/03/2015 I medfør af § 22 og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, fastsættes efter bemyndigelse:
(Stk. 2)
§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i energimanagement er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og helhedsforståelse af energioptimeringsmuligheder, herunder sammenhænge og konsekvenser samt potentiale for vedvarende energi. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
(Stk. 3)
§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne inden for energiteknolog, automationsteknolog, el-installatør og vvs-installatør, er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i energimanagement. Den engelske titel er Bachelor of Energimanagement. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Energimanagement.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen består af følgende:
- Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point, der er fælles for de studerende.
- Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point.
- Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.
- Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
- Energi og analyse.
- Energiledelse og miljø.
§ 4. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
(Stk. 2)
§ 5. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015.
Styrelsen for Videregående Uddannelser /Nils Agerhus / Kirsten Lippert/
Bilag 1 Mål for læringsudbytte for professionsbachelor overbygningsuddannelsen i energimanagement
Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i overbygningsuddannelsen i energimanagement skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om
- organisationsstrukturer, ledelsesteorier og -modeller samt forandringsprocesser og brugerdreven innovation,
- energi- og miljøpolitiske forhold samt gældende regler og love inden for energimanagement,
- og kan forstå og reflektere over teorier og praksis inden for energimanagement og energisystemer, herunder principper over teorier og metoder til registrering af energistyrende indsatser,
- energistrategiers betydning for institutionen/virksomheden, herunder energiforbrug, branding, konkurrenceevne mv,
- og kan forstå og reflektere over teorier og praksis inden for energianalyse i bygninger, installationer og industrielle anlæg, herunder videnskabsteori og måleteknik,
- relevante vurderingsmetoder og certificeringsordninger, herunder bæredygtighedscertificering, energimærkning, LCA, cost-benefit-analyse mv,
- muligheder og fremgangsmåder for energioptimering og implementering af vedvarende energikilder,
- principper og betingelser for energisystemers samspil på tværs af bygningsforsyning, installationer, processer og produktion, herunder fleksible energisystemer og intelligente installationer,
- kompleks tværfaglig energiteknik inden for termodynamik, strømningsteori, elektriske installationer mv. i bygninger og industrielle anlæg og
- energirigtig projektering, herunder projekttyper, udbudsformer, tilskudsordning, rentabilitet mv. Færdigheder Den uddannede kan
- søge og vurdere information om nationale/internationale energi- og miljøpolitiske tiltag,
- anvende relevante ISO-standarder, regler og love inden for energimanagementprofessionen,
- dokumentere og formidle resultater og løsningsmodeller i forbindelse med energimanagement, -analyse og -optimering til myndigheder, samarbejdspartnere og brugere,
- mestre systematisk og måleteknisk korrekt analyse af energisystemet ved brug af hensigtsmæssige redskaber og modeller,
- identificere, vurdere, begrunde og implementere energimål og -optimeringstiltag i nye og eksisterende bygninger, installationer og industrielle anlæg samt tilknyttede energisystemer,
- monitorere, vurdere og regulere energiforbruget i forbindelse med den daglige drift og vedligehold af bygninger, installationer og industrielle anlæg,
- anvende metoder til energirigtig projektering af installationer og industrielle anlæg,
- holde sig opdateret vedrørende projektformer, støtte- og tilskudsordninger i forbindelse med energimanagementprofessionen,
- beregne, begrunde og formidle rentabilitet og tilbagebetalingstid for energioptimeringstiltag og
- vurdere finansielle muligheder og konsekvenser ud fra økonomiske beregninger i forbindelse med energioptimering.
Kompetencer Den uddannede kan
- udføre energianalyse, energioptimering og energimanagement i forhold til komplekse energisystemer i bygninger, installationer og industrielle anlæg,
- udforme et helhedsorienteret og bæredygtigt energiledelsessystem og energistrategi for den samlede institution/virksomhed,
- rådgive om udbytte og konsekvenser ved implementering af energiledelse,
- selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og have helhedsforståelse af energioptimeringsmuligheder, herunder sammenhænge og konsekvenser, samt potentiale for vedvarende energi,
- organisere og lede opgaver inden for energianalyse, -optimering og -management,
- analysere, overvåge og administrere energiforbruget samt dokumentere og formidle relevante resultater og tiltag,
- sikre energirigtig projektering og integrerede helhedsløsninger for bygninger, installationer og industrielle anlæg,
- indgå i samarbejde vedrørende bæredygtighedscertificering samt udarbejdelse af bygningers energimærker og
- følge den teknologiske og energipolitiske udvikling og løbende identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for energioptimering, vedvarende energi, bæredygtighed mv.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 31. marts 2015