TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger

DanmarkBekendtgørelse2015

Justitsministeriet

BEK nr 414 af 09/04/2015 I medfør af § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, som ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, jf. § 997, stk. 2, 2. pkt., § 997, stk. 3, 2. pkt., og § 1013, stk. 4, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, og jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden, som ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, fastsættes:

leje
§ 1

§ 1. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om eftergivelse af offerbidrag, sagsomkostninger samt bøde- og konfiskationsbeløb efter § 33, stk. 1, 1. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

skat
§ 2

§ 2. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt skyldneren. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2-3. Stk. 2. Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser har opsættende virkning, mens klagen behandles, hvis klagen

  1. er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller Direktoratet for Kriminalforsorgen senest 10 dage efter, at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse er meddelt skyldneren, og
  2. vedrører en afgørelse, der ikke tidligere har været påklaget. Stk. 3. Klagen kan endvidere tillægges opsættende virkning i følgende tilfælde:
  3. Klagen indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort.
  4. Der er i øvrigt særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye klage.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1544 af 16. december 2013 om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger ophæves.

Justitsministeriet /Mette Frederiksen / Johan Reimann/

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
15. april 2015