TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til kontantydelse

DanmarkBekendtgørelse2015

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 704 af 27/05/2015 I medfør af § 9, stk. 3, i lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse fastsættes efter bemyndigelse:

§ 1

§ 1. Ved udbetaling af kontantydelse efter §§ 3-6 i lov om kontantydelse, ser kommunen bort fra indtægter, som skyldes tab af erhvervsevne, der er udbetalt som følge af personskade efter:

  1. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet,
  2. bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.,
  3. lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., eller
  4. bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabsstyrelsen i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.
ansættelse
§ 2

§ 2. Kommunen træffer ikke afgørelse om tilbagebetaling af kontantydelse, når den, der har modtaget kontantydelsen, senere får udbetalt en erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade efter:

  1. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet,
  2. bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.,
  3. lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., eller
  4. bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabsstyrelsen i forbindelse med humanitært arbejde.
ansættelse
§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2015.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Morten Binder / Kirsten Brix Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
28. maj 2015