TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om budget- og bevillingsmæssige forhold og energieffektivisering ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse

DanmarkBekendtgørelse2015

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 714 af 27/05/2015 I medfør af § 39 og § 54, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, § 25, stk. 2, og § 31, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, tekstanmærkning nr. 200 ad 20.38., 20.48. og 20.78. til § 20 på finansloven for finansåret 2015 og efter forhandling med finansministeren, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for:

  1. Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.
  2. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Budgetvejledningen

§ 2

§ 2. Institutionerne i § 1 er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, som er fastsat i Budgetvejledningen, og som vedrører statsfinansierede selvejende institutioner.

§ 3

§ 3. Hvis et bygge- eller anlægsprojekt er iværksat uden forelæggelse for Finansudvalget, jf. afsnit 2.11.5.4 i Budgetvejledning 2014, og den samlede totaludgift efter iværksættelsen viser sig at overskride den fastsatte forelæggelsesgrænse, skal institutionens bestyrelse eller institutionernes bestyrelser straks efter konstatering af overskridelsen orientere undervisningsministeren om overskridelsen og baggrunden herfor med henblik på orientering af Finansudvalget.

§ 4

§ 4. Hvis et it-projekt er iværksat uden høring i It-projektrådet og forelæggelse for Finansudvalget, jf. afsnit 2.11.5.5 i Budgetvejledning 2014, og projektet efterfølgende overskrider forelæggelsesgrænsen på 60 mio. kr. i løbet af anskaffelses- eller gennemførelsesfasen, skal institutionens bestyrelse eller institutionernes bestyrelser straks efter konstatering af overskridelsen orientere undervisningsministeren om overskridelsen og baggrunden herfor med henblik på behandling af projektet i Statens It-projektråd samt forelæggelse for Finansudvalget, inden projektet føres videre.

Energieffektivisering i statens institutioner

§ 5

§ 5. Institutionerne i § 1 er omfattet af Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1137 af 5. december 2011 om budget- og bevillingsmæssige forhold ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse ophæves.

Undervisningsministeriet /P.M.V.\nE.B.\nOle Hvilsom Larsen / Lise Hjort Elmquist/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2015
Ikrafttrædelsesdato
21. august 2025