Bekendtgørelse om niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel
Transportministeriet
BEK nr 778 af 11/06/2015 I medfør af § 48, stk. 3, § 63, stk. 2, § 113, stk. 1, og § 117, stk. 1, i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 112, stk. 1:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel (private niveauoverkørsler). Stk. 2. En privat niveauoverkørsel, jf. stk. 1, er enhver krydsning i niveau mellem jernbane og veje eller stier, der er anerkendt af jernbaneinfrastrukturforvalteren, og som ikke er åben for almindelig færdsel.
Lukkeindretninger ved private niveauoverkørsler
(Stk. 2)
§ 2. På baner, hvor den højeste tilladte toghastighed overstiger 75 km/t, skal private niveauoverkørsler være forsynet med led, bomme, låger, drejekors eller et andet anlæg til sikring af vejtrafikken. Stk. 2. Anlæg til sikring af vejtrafikken i private niveauoverkørsler etableres og vedligeholdes af infrastrukturforvalteren for det pågældende baneafsnit, jf. § 63, stk. 1, i jernbanelov.
Brug af private niveauoverkørsler
(Stk. 7)
§ 3. Uvedkommende må ikke benytte private niveauoverkørsler, jf. § 48, stk. 2, i jernbanelov. Stk. 2. Bruger af en privat niveauoverkørsel er den eller de personer, som har ansvaret for, at anvendelsen af den pågældende private niveauoverkørsel sker sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stk. 3. Færdsel over private niveauoverkørsler må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold. Stk. 4. Dyr, der skal drives eller trækkes over banen, og særligt langsomt kørende transporter må kun passere niveauoverkørslen efter aftale med jernbaneinfrastrukturforvalteren. Stk. 5. Brugeren af en privat niveauoverkørsel har ansvaret for, at led, bomme og låger er lukket efter benyttelsen. Under arbejder, som kræver hyppig brug af en privat niveauoverkørsel, kan overkørslen dog holdes åben, når den er under konstant opsyn af en person, der til enhver tid kan standse færdslen over overkørslen. Stk. 6. Brugeren af en privat niveauoverkørsel skal straks anmelde mangler ved lukkeindretninger til jernbaneinfrastrukturforvalteren for det pågældende baneafsnit. Stk. 7. Brugeren er ansvarlig for forseelser, som dennes folk under arbejde gør sig skyldig i ved benyttelsen af niveauoverkørslen.
Klageadgang
§ 4. Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Straffebestemmelser
§ 5. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 3-7.
Ikrafttræden
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2015.
Trafikstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Marianne Clod Zauner/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. juni 2015