Bekendtgørelse om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for andet halvår af 2015
Skatteministeriet
BEK nr 788 af 15/06/2015 I medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, § 1 a, stk. 2, og § 4, stk. 2, i lov om statsgaranterede studielån, jf. lovbekendtgørelse nr. 1240 af 22. oktober 2007, § 1 og § 5 i bekendtgørelse nr. 1467 af 20. december 2005 om forskellige rentesatser på studiegældsområdet, og § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1592 af 13. december 2007 om administration af statsgaranterede studielån, der overføres til Økonomistyrelsen fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1. Misligholdte studielån, slutlån og statslån forrentes med den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2 procentpoint p.a.
§ 2. Statsgaranterede studielån, som overføres til Statens Administration, forrentes med en nominel rente på 0,5 pct. p.a. i perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015.
§ 3. Indfriede, misligholdte statsgaranterede studielån forrentes med 1,75 pct. p.a. i perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015.
§ 4. Bekendtgørelsen har virkning for renter der påløber fra og med den 1. juli 2015.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2015. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1288 af 5. december 2014 om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for første halvår af 2015.
SKAT /Jesper R. Simonsen / Susse Meulengracht/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. juni 2015