Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling
Uddannelses- og Forskningsministeriet
BEK nr 814 af 02/07/2015 I medfør af §§ 22 og 33 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 633 af 12. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse:
(Stk. 2)
§ 1. . Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling er at kvalificere den uddannede til selvstændig varetagelse af strategisk og forretningsorienteret konceptudvikling primært på digitale platforme i et globalt perspektiv. Uddannelsen kvalificerer endvidere til arbejde inden for digital strategisk udvikling af handel-, design-, marketing- og kommunikationskoncepter for interaktive digitale løsninger i et globalt perspektiv. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
(Stk. 4)
§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges som selvstændig overbygning til følgende erhvervsakademiuddannelser:
- Medie og kommunikation (multimediedesigner AK).
- Informationsteknologi (datamatiker AK).
- Global entrepreneurship og virtuel design og logistik (e-designer AK).
- Tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK). Stk. 3. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i digital konceptudvikling. Den engelske titel er Bachelor of Digital Concept Development. Stk. 4. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Digital Concept Development.
(Stk. 4)
§ 3. Uddannelsen består af følgende:
- Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point.
- 2 studieretninger, der hver har et omfang på 15 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger én af følgende: a) Digital Commerce. b) Digital Design.
- Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.
- Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
- Koncept- og forretningsudvikling.
- Projektledelse.
- Redskabsfag. Stk. 3. Studieretningen inden for Digital Commerce, jf. stk. 1, nr. 2, litra a, tilrettelægges inden for kerneområdet strategisk og digital koncept- og forretningsudvikling med fokus på commerce. Stk. 4. Studieretningen inden for Digital Design, jf. stk. 1, nr. 2, litra b, tilrettelægges inden for kerneområdet stratetisk og digital koncept- og forretningsudvikling med fokus på design.
§ 4. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
(Stk. 2)
§ 5. Styrelsen for Videregående uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
(Stk. 2)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 609 af 4. juni 2010 om uddannelsen til professionsbachelor i e-konceptudvikling ophæves.
Styrelsen for Videregående Uddannelser /Nils Agerhus / Kirsten Lippert/
Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling
Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i digital konceptudvikling skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har
- viden om og kan reflektere over trends, teori og praksis inden for digital konceptudvikling,
- viden om og kan reflektere over projektledelse, brugerundersøgelse, metode og teknologi i udviklingen og implementeringen af digitale koncepter og
- viden om og kan reflektere over forskellige former for brugerundersøgelse i relation til videnskabelig metode og videnskabsteori. Den uddannede inden for studieretningen Digital Commerce har tillige
- viden om og kan reflektere over teoretisk og praktisk strategi- og konceptudvikling af digitale handels- og serviceløsninger og
- viden om og kan reflektere over lovgivnings betydning for udvikling af digitale handels- og serviceløsninger. Den uddannede inden for studieretningen Digital Design har tillige
- viden om og kan reflektere over metoder og teorier inden for udvikling af værdiskabende stratetisk digitalt design og
- viden om og kan reflektere over interkulturelle forholds betydning for digital designudvikling, som understøtter international branding. Færdigheder Den uddannede kan
- anvende metoder og redskaber til dybtgående analyse af problemfelter, trends, teori og praksis inden for digital konceptudvikling af handel, design, marketing og kommunikation,
- vurdere og argumentere for valg i forhold til løsninger, udviklingsforløb, teknologi og projektledelse,
- vurdere eksisterende koncepter og formidle løsningsforslag til optimering af disse til samarbejdspartnere og virksomheder,
- anvende videnskabelige metoder og redskaber til analyse, undersøgelse, test og evaluering af digitale koncepter og
- reflektere over praksis i relation til problemstillinger i udviklingen af digitale koncepter. Den uddannede inden for studieretningen Digital Commerce kan tillige
- anvende og mestre metoder til vurdering af udvikling og trends inden for markeder med henblik på strategisk udvikling af digital handel og service,
- vurdere og begrunde front- og backend systemers samspil i relation til et koncepts bæredygtighed og skalerbarhed inden for digital handel og service og
- formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Den uddannede inden for studieretningen Digital Design kan tillige
- udvikle digitale designløsninger og brugeroplevelser under hensyntagen til interkulturelle og internationale problemstillinger og
- formidle praksisnære designmæssige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan
(Stk. 2)
- udvikle konceptuelle prototyper på komplekse handelsløsninger, designløsninger, digitalt kampagnemateriale og andre digitale kommunikationsløsninger,
- udvikle stratetiske koncepter for kompleks digital handel, design, marketing og kommunikation,
- sammenkoble relevante fagligt teoretisk-praktiske emner,
- samarbejde selvstændigt med andre faggrupper og eksterne samarbejdspartnere om udvikling af digitale koncepter og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik og
- identificere egne læringsbehov og udvikle viden og færdigheder i relation til egen jobprofil. Den uddannede inden for studieretningen Digital Commerce kan tillige
- håndtere kompleks strategi- og konceptudvikling af digital handel og service og
- selvstændigt indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde inden for Digital Commerce. Den uddannede inden for studieretningen Digital Design kan tillige
- håndtere udvikling af design, som tager udgangspunkt i brugerens oplevelse af serviceniveauet i digitale services og
- håndtere udvikling af innovative designprocesser og iværksætte digitale services og kommunikationsløsninger.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2015
- Ikrafttrædelsesdato
- 4. juli 2015