Bestemmelser om flyvebesætninger i civil luftfart, som ikke er omfattet af EU-FCL BL 6-1
Transportministeriet
BEK nr 10035 af 07/10/2016 I medfør af § 32, stk. 2, § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 152, stk. 1:
Udgave 1, 7. oktober 2016
§ 1. Referencedokumenter 1.1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF som ændret ved a. Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2009 af 30. juli 2009 og b. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1108/2009 af 21. oktober 2009 c. Kommissionens forordning (EU) nr. 6/2013 af 8. januar 2013 i det følgende benævnt EASA-rammeforordningen. 1.2. Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 som ændret senest ved a. Kommissionens forordning (EU) nr. 290/2012 af 30. marts 2012, b. Kommissionens forordning (EU) nr. 70/2014, af 27. januar 2014, c. Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2014, af 13. marts 2014, d. Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/445 af 17. marts 2015 og e. Kommissionens forordning (EU) nr. 2016/539 af 6. april 2016. i det følgende benævnt EU-FCL. 1.3. BL 5-50, Bestemmelser om godkendelse af luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttransport, som ikke er omfattet af EU-AIR-OPS, seneste udgave. 1.4. BL 6-11, Bestemmelser om indførelse af JAR-FCL 4 (flyvemaskinistcertifikat, flyvemaskine), seneste udgave. 1.5. De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 og 1.2, findes på den Europæiske Unions hjemmeside www.eur-lex.europa.eu. 1.6. De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.3 og 1.4, findes på Retsinformations hjemmeside www.retsinfo.dk og på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside www.tbst.dk
§ 2. Anvendelsesområde 2.1. I denne BL bestemmes, at EU-FCL skal være gældende på Færøerne og i Grønland. 2.1.2. Endvidere gælder EU-FCL for dansk civilt registrerede luftfartøjer, der udfører militær-, told-, politi-, eftersøgnings- og rednings-, brandsluknings-, kystvagts- eller lignende aktiviteter eller tjenester samt for dansk registrerede luftfartøjer, der er omfattet af bilag II til EASA-rammeforordningen (Bilag II luftfartøjer) i det omfang de ikke anvendes til erhvervsmæssig lufttransport. 2.2. Bestemmelserne i denne BL gælder for a. piloter og kabinebesætningsmedlemmer, der gør tjeneste på dansk registrerede luftfartøjer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, b. personer og organisationer, der uddanner piloter og kabinebesætningsmedlemmer og som er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, c. flyvesimulatortræningsanordninger og organisationer, der betjener og anvender disse anordninger og som er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, d. flyvelæger og flyvemedicinske centre, der udfører helbredsmæssige undersøgelser og godkendelser af piloter og kabinebesætningsmedlemmer og som er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, e. personer, organisationer og flyvesimulatortræningsanordninger, som nævnt i pkt. a - d, for så vidt angår de luftfartøjer, der er omfattet af pkt. 2.1.2.
§ 3. Definitioner “Den kompetente myndighed”: Hvor der i EU-FCL nævnes “den kompetente myndighed”, betyder det Trafik- og Byggestyrelsen. Definitioner af øvrige begreber og forkortelser, der anvendes i EU-FCL, findes i EU-FCL, artikel 2 og bilag I (DEL-FCL), subpart A, bilag IV (DEL-MED), subpart A og bilag VI (DEL-ARA), subpart GEN samt EASA-rammeforordningen, artikel 3.
§ 4. Generelt 4.1. For piloter gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 1 og 3, jf. artikel 3 og bilag I (DEL-FCL) subpart A, B, C, D, E, F, G, H og I, samt bilag IV (DEL-MED), subpart A og B. 4.1.1. For personer med ansvar for at udføre flyvetræning eller flyvesimulatortræning (instruktører) gælder ud over bestemmelserne i pkt. 4.1 tillige EU-FCL artikel 1, stk. 2, jf. artikel 3, og bilag I (DEL-FCL), subpart J. 4.1.2. For personer med ansvar for at bedømme piloters færdigheder (eksaminatorer) gælder ud over bestemmelserne i pkt. 4.1 tillige EU-FCL, artikel 1, stk. 2, jf. artikel 3 og bilag I (DEL-FCL), subpart K. 4.2. For kabinebesætningsmedlemmer gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 5 og 6, jf. artikel 11 og 11 a samt bilag IV (DEL-MED), subpart A og C samt bilag V (DEL-CC) og bilag VI (DEL-ARA). 4.3. For flyvelæger gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 4 og bilag IV (DEL-MED), subpart A og D. 4.4. For organisationer, der uddanner piloter gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 7, jf. artikel 10 a samt bilag VI (DEL-ARA), bilag VII (DEL-ORA), subpart GEN og subpart ATO. 4.5. For organisationer, der uddanner kabinebesætningsmedlemmer gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 11 a, jf. bilag VI (DEL-ARA), subpart CC. 4.6. For flyvesimulatortræningsanordninger og for organisationer, der betjener og anvender disse anordninger, gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 8, jf. artikel 10 b samt bilag VI (DEL-ARA) og bilag VII (DEL-ORA), subpart GEN og subpart FSTD. 4.7. For flyvemedicinske centre gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 7, jf. artikel 10 c samt bilag VI (DEL-ARA) og bilag VII (DEL-ORA), subpart GEN og subpart AeMC. Anm. 1: Nærmere vejledning om reglerne i EU-FCL findes i Acceptable Means of Compliance og Guidance Material, som kan findes på EASA’s hjemmeside www.ease.europe.eu. Anm. 2: For flyvemaskinister gælder BL 6-11, Bestemmelser om indførelse af JAR-FCL 4 (flyvemaskinistcertifikat, flyvemaskine), da EU-FCL ikke gælder for flyvemaskinister.
§ 5. Dispensation Trafik- og Byggestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser, herunder internationale regler på området.
§ 6. Klageadgang Afgørelser truffet af Trafik- og Byggestyrelsen efter denne BL kan ikke indbringes for transport- og bygningsministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik- og Byggestyrelsens forskrifter.
§ 7. Straffebestemmelse 7.1. Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 4 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter luftfartsloven. 7.2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8. Ikrafttræden 8.1. BL’en træder i kraft den 15. oktober 2016, jf. dog pkt. 8.1.1. - 8.1.3. 8.1.1. Bestemmelserne anført i EU-FCL, artikel 12, stk. 4, træder i kraft den 8. april 2017. 8.1.2. Bestemmelserne anført i EU-FCL, artikel 12, stk. 2 a, træder i kraft 8. april 2018. 8.1.3. Bestemmelserne anført i EU-FCL, bilag VI og VII for træningsorganisationer, der alene leverer træning i forbindelse med nationalt certifikat, som i henhold til artikel 4, stk. 3, i EU-FCL er berettiget til konvertering til et del-FCL pilotcertifikat til lette luftfartøjer (LAPL), et pilotcertifikat til svævefly (SPL) eller til balloner (BPL) træder i kraft den 8. april 2018. 8.2. Den 15. oktober 2016 ophæves BL 6-09, Bestemmelser om indførelse af JAR-FCL (pilotcertifikater, flyvemaskine og helikopter) samt SFR-73, 3. udgave af 16. december 2009, BL 6-26, Bestemmelser om klassificering af simulatorer i henhold til JAR-STD 1A, 1. udgave af 22. december 1997, BL 6-27, Bestemmelser om klassificering af flyve- og navigationsproceduretræner (FNPT) i henhold til JAR-STD 3A, 1. udgave af 13. juli 1999, BL 6-28, Bestemmelser om klassificering af flyvetræningsanordning/flyvemaskine (Aeroplane Flight Training Device, FTD) i henhold til JAR-STD 2A, 1. udgave af 8. maj 2000, BL 6-29, Bestemmelser om klassificering af simulatorer i henhold til JAR-STD 1H, 1. udgave af 25. februar 2002, BL 6-30, Bestemmelser om klassificering af flyve- og navigationsproceduretræner (Flight and Navigation Procedures Trainer, FNPT) i henhold til JAR-STD 3H, 1. udgave af 10. januar 2003, BL 6-31, Bestemmelser om klassificering af instrumenttræningsanordning/flyvemaskine (Basic Instrument Training Devices, BITD) i henhold til JAR-STD 4A, 1. udgave af 10. januar 2003, BL 6-32, Bestemmelser om klassificering af flyvetræningsanordning/helikopter (Helicopter Flight Training Device, FTD) i henhold til JAR-STD 2H, 1. udgave af 3. februar 2004, BL 6-49, Bestemmelser om attest som fører af flyvemaskine, der anvendes til slæb af banner og/eller slæbemål, 2. udgave af 9. november 1990, BL 6-53, Bestemmelser om typeuddannelse af piloter på søflyvemaskine, herunder PFT og instruktørbevis/søflyvemaskine, 1. udgave af 26. marts 1993 og BL 6-69, Bestemmelser om godkendelse af ikke-dansk certifikat (validering og konvertering), 3. udgave af 10. juni 2003.
Trafik- og Byggestyrelsen /Carsten Falk Hansen / Christian Thorhauge/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. oktober 2016