BL 7-21 A Bestemmelser om ændring af Bestemmelser om etablering af lufttrafiktjeneste, BL 7-21, 5. udgave af 16. november 2005 Udgave 1, 27. oktober 2016
Transportministeriet
BEK nr 10079 af 27/10/2016 I Bestemmelser om etablering af lufttrafiktjeneste, BL 7-21, 5. udgave af 16. november 2005, foretages følgende ændringer:
§ 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 54, § 73 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 152, stk. 1:«
§ 2. Overskriften til afsnit 6 affattes således: »6. Etablering og drift af meldekontor for lufttrafiktjeneste«.
§ 3. I afsnit 6 indsættes som pkt. 6.4 : »6.4 Et meldekontor for lufttrafiktjeneste skal drives i overensstemmelse med de ATS-instrukser for Alarmeringstjeneste og Lufttrafiktjenestemeldinger, der er fastsat i medfør af BL 7-6 og de særlige vilkår, der til enhver tid er fastsat af Trafik- og Byggestyrelsen. Bortset herfra gælder kun denne BL’s bestemmelser i afsnit 20 for meldekontor for lufttrafiktjeneste.«
§ 4. Pkt. 8.1.1.1 affattes således: »8.1.1.1 De lufttrafiktjenesteenheder, der er nævnt i pkt. 8.1.1 a. og b., skal være oprettet som organisatoriske underafdelinger af kontroltårnet, og ansvaret for disse enheder skal varetages af den udpegede lufttrafiktjenesteudøver eller den daglige leder af kontroltårnet, hvor en sådan er udpeget.«
§ 5. I afsnit 20 indsættes som pkt. 20.1, d: »d. den, der driver et meldekontor for lufttrafiktjeneste under tilsidesættelse af de ATS-instrukser, der er fastsat af Trafik- og Byggestyrelsen.«
§ 6. BL’en træder i kraft den 1. januar 2017.
Trafik- og Byggestyrelsen /Carsten Falk Hansen / Per Schmock/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 9. november 2016