TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om pulje til landsbyfornyelse

DanmarkBekendtgørelse2016

Social- og Boligministeriet

BEK nr 1044 af 30/06/2016 I medfør af § 100 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 31. august 2015, fastsættes:

Pulje til landsbyfornyelse

§ 1

§ 1. Erhvervs- og Vækstministeriet afsætter i hvert af årene 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 55,7 mio. kr. (2016-pl) i en afgrænset pulje til landsbyfornyelse.

§ 2

§ 2. Erhvervs- og Vækstministeriet indkalder og fastsætter fristen for modtagelse af kommunalbestyrelsens ansøgning om andel i puljemidler, jf. § 1.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Erhvervs- og Vækstministeriet fordeler puljemidlerne til kommuner efter en objektiv fordelingsnøgle udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet på grundlag af objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse. Fordelingen er angivet i bilag 1. Stk. 2. Såfremt nogle af de i bilag 1 anførte kommuner ikke ansøger om at modtage puljemidler, jf. stk. 1, fordeles den del af puljen, som disse kommuner ellers ville have fået, til de øvrige i bilag 1 nævnte kommuner. Fordelingen sker forholdsmæssigt efter den i stk. 1 nævnte fordelingsnøgle.

§ 4

§ 4. Puljemidlerne skal anvendes af kommunalbestyrelsen senest 24 måneder fra tildelingen af puljemidler.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Puljemidlerne anses for anvendt, når kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at yde støtte efter denne bekendtgørelse. Erhvervs- og Vækstministeriet kan dispensere fra kravet i § 4, såfremt særlige forhold taler herfor. Stk. 2. Tildelte puljemidler, der ikke er anvendt inden den i § 4 angivne frist, og hvor der ikke er opnået dispensation, jf. stk. 1, 2. pkt., bortfalder uden varsel.

opsigelse
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Kommunalbestyrelsen i to eller flere af de i bilag 1 nævnte kommuner kan indgå aftale om mellemkommunal overdragelse af midler fra puljen. Stk. 2. Den kommune, der afgiver puljemidler, skal anmode Erhvervs- og Vækstministeriet om overdragelse af ramme med følgende oplysninger:

  1. Navn på den eller de modtagende kommuner.
  2. Størrelsen af det afgivne beløb fordelt på de under nr. 1 nævnte kommuner. Stk. 3. Beløbet i stk. 2, nr. 2, skal være opgjort i hele kroner. Stk. 4. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at oplysningerne i den i stk. 2 nævnte erklæring er tilstrækkelige og korrekte.
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Puljemidlerne kan anvendes på arbejder, der udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land, i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, § 8, stk. 2, nr. 1-3, nr. 5 og 6, § 8, stk. 4 og stk. 5, §§ 9 - 20, § 21, nr. 1 og 2, § 22, stk. 1, stk. 3 og 4, §§ 23 - 38 e, §§ 51-57, § 82, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, § 93, § 94, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 100, § 102 - 104, § 105, § 107, stk. 1, nr. 1, nr. 6 og nr. 8 samt stk. 5 og 6. Stk. 2. Administrative forskrifter fastsat i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer, der regulerer de i stk. 1 nævnte bestemmelser, finder tilsvarende anvendelse.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juli 2016. Stk. 2. Kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 102 af 28. januar 2015 om udgiftsrammer til byfornyelsesformål, Pulje til landsbyfornyelse og kommunernes brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet ophæves. Stk. 3. For puljemidler afsat i årene 2014 og 2015, som blev tildelt med krav om anvendelse senest 18 måneder fra finansårets begyndelse, og som har opnået dispensation herfra, og som kommunalbestyrelsen endnu ikke har truffet beslutning om, finder § 5, 1.pkt. og §§ 6-7 tilsvarende anvendelse. Erhvervs- og Vækstministeriet kan dispensere fra 18 måneders kravet i 1. pkt. Har Erhvervs- og Vækstministeriet ikke givet dispensation efter 2. pkt., og har kommunerne ikke anvendt de tildelte puljemidler inden fristudløb, bortfalder disse.

Erhvervs- og Vækstministeriet /Troels Lund Poulsen / Anders Hoffmann/

Bilag 1 Liste over ansøgningsberettigede kommuner samt foreløbig statslig tildeling (2016-pl)

Kommune Statslig tildeling 1 Guldborgsund kr. 3.600.000 2 Lolland kr. 3.100.000 3 Vordingborg kr. 2.700.000 4 Langeland kr. 2.400.000 5 Bornholm kr. 2.200.000 6 Thisted kr. 2.100.000 7 Hjørring kr. 2.100.000 8 Jammerbugt kr. 1.700.000 9 Kalundborg kr. 1.600.000 10 Tønder kr. 1.600.000 11 Odsherred kr. 1.400.000 12 Næstved kr. 1.400.000 13 Sønderborg kr. 1.400.000 14 Ringkøbing-Skjern kr. 1.400.000 15 Svendborg kr. 1.400.000 16 Skive kr. 1.200.000 17 Aabenraa kr. 1.200.000 18 Vesthimmerland kr. 1.200.000 19 Ærø kr. 1.200.000 20 Viborg kr. 1.200.000 21 Faaborg-Midtfyn kr. 1.200.000 22 Frederikshavn kr. 1.100.000 23 Syddjurs kr. 1.100.000 24 Lemvig kr. 1.000.000 25 Norddjurs kr. 1.000.000 26 Samsø kr. 1.000.000 27 Slagelse kr. 1.000.000 28 Mariagerfjord kr. 900.000 29 Varde kr. 900.000 30 Morsø kr. 900.000 31 Assens kr. 800.000 32 Holbæk kr. 800.000 33 Haderslev kr. 800.000 34 Aalborg kr. 700.000 35 Faxe kr. 700.000 36 Randers kr. 600.000 37 Nordfyn kr. 600.000 38 Holstebro kr. 600.000 39 Silkeborg kr. 600.000 40 Vejle kr. 600.000 41 Stevns kr. 600.000 42 Hedensted kr. 600.000 43 Struer kr. 500.000 44 Læsø kr. 500.000 45 Sorø kr. 500.000 I alt kr. 55.700.000

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
2. juli 2016
Bekendtgørelse om pulje til landsbyfornyelse | TheLawyer.sh