Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017

BEK nr 1055 af 01/07/2016 I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, og § 1, stk. 3, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 34, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der efter loven er forpligtet til eller har mulighed for at anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab, for virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, for biogas- og fællesanlæg samt forbrændingsanlæg, hvis sådanne anlæg modtager gødning, og for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
2. Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
3. Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter eller fra forarbejdningsanlæg, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
4. Register for Gødningsregnskab: Det i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække etablerede register.
5. Loven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016.

§ 2. Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret i registeret i medfør af lovens § 2, stk. 2 og 3. Stk. 2. Ved afgørelse af om en virksomhed er forpligtet i medfør af lovens § 2, stk. 2, til at lade sin virksomhed registrere i registeret, opgøres antallet af dyreenheder efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Stk. 3. Virksomheder, der kan registreres i medfør af lovens § 2, stk. 3, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2017. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden. Stk. 4. Anmeldelse til registeret skal ske i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Stk. 5. Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af lovens § 2, stk. 7, skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 31. juli 2017.

Registrering af forarbejdningslanlæg

§ 4. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2. Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha. Stk. 4. For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Brødhvede

§ 5. Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis

1. betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt,
2. virksomheden, der ønsker at anvende denne norm, oplyser dette i sit skema med gødningsplanlægning, jf. § 10, og
3. virksomheden indsender skemaet med gødningsplanlægning til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 2. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt, for at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes:
4. Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2015 og 2016) have dyrket en hvedesort, som er omfattet af bilag 1, tabel 3, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.
5. Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2017) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Stk. 3. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Virksomheden skal endvidere ved kontrol kunne forevise den indgåede kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Stk. 4. Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:
6. navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
7. navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
8. kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
9. den planperiode kontrakten omfatter, og
10. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 5. Den i stk. 2-4 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 6. Anvendelse af kvælstofnorm for brødhvede for nyetablerede virksomheders arealer og for arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 5 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret virksomhed forstås en virksomhed, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed for egen regning og risiko.

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

§ 7. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 15. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der falder indenfor planperioden, for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte. Hvis høstudbyttet for planperioden 2015/2016 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 8. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 9. En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en virksomhed ikke har opfyldt planperiodens efterafgrødekrav i medfør af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, reduceres virksomhedens kvælstofkvote i medfør af lovens § 7, stk. 1. Ved beregning af reduktionen anvendes en omregningsfaktor, der er fastsat i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

§ 11. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal efter lovens § 22 udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen. Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2018. Stk. 2. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden senest den 31. juli 2017 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, skal senest den 31. marts 2018 indberettes til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2018. Stk. 5. Indberetning af de i stk. 1, 3 og 4, nævnte oplysninger skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

§ 12. Gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Natur-Erhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal, jf. dog stk. 5, indeholde oplysninger om

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 18, stk. 1,
4. andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 18, stk. 2 og 3, og
5. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 4. Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 18, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 6. Afgiver virksomheden i planperioden forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
6. det totale indhold af kvælstof,
7. det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
8. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 13. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

§ 14. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres efter reglerne i den til enhver til gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 15. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt:

1. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration, for frisk græs i sommerperioden, for halm fra kornarterne og for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.
2. Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes. Stk. 3. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af råprotein for fodermidlet. Stk. 4. Dokumentationen, jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2015 til 15. februar 2017. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 5. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7. Stk. 6. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Stk. 7. Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

§ 16. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 20, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 17. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, mindst svare til andelen, der skal udnyttes af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 18, stk. 1, og § 20, stk. 4 og 5. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 18, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

§ 18. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Svinegylle: 75 pct.
2. Kvæg-, mink- og fjerkrægylle: 70 pct.
3. Dybstrøelse: 45 pct.
4. Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.
5. Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 19. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3. Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 20. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 16, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 23, stk. 1-2. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Spildevandsslam: 45 pct.
2. Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
3. Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
4. Pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct.
5. Have- og parkaffald: 0 pct.
6. Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct. Stk. 5. I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 21. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2017. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2017 til 30. september 2017 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2017. Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 23. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2017. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2017 til 30. september 2017 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2017. Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 25. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. §10. Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes Register for Gødningsregnskab på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Stk. 4. Gødningsplaner, gødningsregnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.

§ 26. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1. virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
7. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

§ 28. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 280 af 16. marts 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 gælder følgende:

1. Virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2016 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2016/2017.
2. Der skal på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i planperiode 2015/2016 og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2016, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperiode 2016/2017.
3. Arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.

§ 29. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2017 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved afsætning af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter handelsgødning, skal senest den 1. september 2017 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 3. Virksomheder, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring, som nævnt i § 25, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2016/2017 af den, der overdrog arealerne. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 30. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2017 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden:

1. Offentlige myndigheder der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning.
2. Biogasanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter afgasset biomasse.
3. Forbrændingsanlæg der afsætter husdyrgødning.
4. Forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.
5. Andre virksomheder der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den afsatte gødning. Ved afsætning af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses. Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2017 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:
6. Biogas- og forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning.
7. Forbrændingsanlæg der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den modtagne gødning. Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses. Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 32. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den procucerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning. Stk. 3. På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 280 af 16. marts 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 ophæves.

NaturErhvervstyrelsen /P.D.V.\nAnders Munk Jensen / Steen Bonde/

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v.

Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugts- værdi Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstof-norm Uvandet grovsand JB 1 + 3 Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10-12 1 Vandet sandjord JB 1 - 4 Sandblandet lerjord JB 5 - 6 Lerjord JB 7 - 9 Korrek- tion for udbytte kg N/ha Ja/Nej Udbyttenorm hkg/ ha Kvælstof-norm kg N/ ha Udbytte norm hkg/ ha Kvælstof-norm kg N/ ha Udbytte norm hkg/ ha Kvælstof norm ½ kg N/ ha Udbytte norm hkg/ ha Kvælstof-norm kg N/ ha Udbytte norm hkg/ ha Kvælstof-norm kg N/ ha kg N/ hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Vårsæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 Vårbyg 2 0 Ja 44 (48) 144 51 (56) 139 56 (62) 162 63 (69) 147 67 (74) 153 1,5 2 Vårhvede 2 0 Ja 39 (43) 163 45 (50) 157 50 (55) 179 56 (62) 163 60 (66) 169 1,3 6 Vårhvede, Brødhvede 2 0 Ja 39 (43) 166 45 (50) 161 50 (55) 185 56 (62) 170 60 (66) 177 1,7 3 Vårhavre 0 Ja 45 116 52 111 57 134 58 110 61 115 1,5 4 Blanding af vårsåede kornarter 12 0 Ja 46 117 53 113 58 135 58 110 62 116 1,5 55 Vårrug 0 Ja 46 117 53 113 58 135 58 110 62 116 1,5 5 Majs modenhed 0 Ja 68 167 68 152 75 182 74 156 78 163 1,5 7 Korn + bælgsæd, under 50% bælgsæd 8 Ja 42 82 45 68 48 85 51 62 53 63 0,5 56 Vårtriticale 0 Ja 46 117 53 113 58 135 58 110 62 116 1,5 58 Sorghum 0 ja 46 117 53 113 58 135 58 110 62 116 1,5 Vintersæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg /ha hkg /ha hkg /ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 10 Vinterbyg 2 0 Ja 51 (56) 182 55 (61) 172 59 (65) 192 74 (81) 195 79 (87) 206 1,2 11 Vinterhvede 2 0 Ja 49 (54) 167 63 (69) 173 67 (74) 194 81 (89) 200 86 (95) 213 1,5 13 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 49 (54) 213 63 (69) 222 67 (74) 244 81 (89) 253 86 (95) 266 1,7 57 Vinterhavre 2 0 Ja 45 (50) 156 57 (63) 155 54 (59) 167 67 (74) 167 71 (78) 177 1,2 14 Vinterrug 2 0 Ja 46 (51) 157 59 (65) 158 58 (64) 172 71 (78) 172 75 (83) 182 1,2 15 Vinter hybridrug 2 0 Ja 56 (62) 169 71 (78) 172 71 (78) 187 82 (90) 186 87 (96) 197 1,2 16 Vinter triticale 2 0 Ja 46 (51) 177 58 (64) 176 58 (64) 191 66 (73) 186 70 (77) 196 1,2 17 Blanding af efterårssåede kornarter 2, 12 0 Ja 45 (50) 156 57 (63) 155 54 (59) 167 67 (74) 167 71 (78) 177 1,2 Oliefrø og bælgsæd hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg /ha hkg /ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 21 Vårraps 23 Ja 19 137 22 127 24 145 25 121 26 123 1,5 22 Vinterraps 23 Ja 29 203 37 215 37 215 42 223 44 226 1,5 23 Rybs 23 Ja 18 136 20 124 22 142 23 119 24 120 1,5 24 Solsikke 23 Ja 18 185 20 170 22 185 23 160 24 160 0 25 Sojabønner 23 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 180 Gul sennep 23 Ja 19 138 21 126 23 144 23 119 24 120 1,5 182 Blanding af oliearter 12 23 Ja 0 137 0 127 0 145 0 121 0 123 0 30 Ærter 23 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 31 Hestebønner 23 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 32 Sødlupin 23 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 54 Bælgsæd blanding 23 Nej 48 0 56 0 65 0 72 0 72 0 0 35 Bælgsæd, flerårig blanding 12 23 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 12 23 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Hør og hamp hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 40 Oliehør 23 Ja 15 101 15 86 15 101 15 76 15 76 0 41 Spindhør 23 Ja 91 63 91 48 91 63 91 38 91 38 0 42 Hamp 23 Ja 122 155 122 140 122 155 122 130 122 130 0 51 Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne 12 23 Ja 0 137 0 127 0 145 0 121 0 123 0 52 Quinoa 23 Ja 0 114 0 114 0 114 0 114 0 114 0 53 Boghvede 23 Ja 0 114 0 114 0 114 0 114 0 114 0 Frøgræs hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 101 Rajgræs, alm. 23 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 0 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 23 Nej 12 210 12 210 12 210 12 210 12 210 0 103 Rajgræs, ital. 23 Nej 12 125 12 125 12 125 12 125 12 125 0 104 Rajgræs, ital., 1. år, efterårsudlagt 23 Nej 12 165 12 165 12 165 12 165 12 165 0 116 Rajgræs, hybrid 23 Nej 12 140 12 140 12 140 12 140 12 140 0 117 Rajgræs, efterårsudlagt hybrid 23 Nej 12 180 12 180 12 180 12 180 12 180 0 105 Timothefrø (Knold- rottehale) 23 Nej 5 110 5 110 5 110 5 110 5 110 0 106 Hundegræsfrø 23 Nej 9 200 9 200 9 200 9 200 9 200 0 107 Engsvingelfrø 23 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 0 108 Rødsvingelfrø 23 Nej 8 150 8 150 8 150 8 150 8 150 0 109 Rajsvingelfrø 23 Nej 10 160 10 160 10 160 10 160 10 160 0 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 23 Nej 10 200 10 200 10 200 10 200 10 200 0 110 Svingelfrø, stivbladet 23 Nej 8 150 8 150 8 150 8 150 8 150 0 111 Svingelfrø, strand 23 Nej 8 200 8 200 8 200 8 200 8 200 0 112 Engrap- græsfrø (marktype) 23 Nej 11 160 11 160 11 160 11 160 11 160 0 113 Engrap- græsfrø(plænetype) 23 Nej 8 170 8 170 8 170 8 170 8 170 0 114 Rapgræs, alm. 23 Nej 8 130 8 130 8 130 8 130 8 130 0 115 Hvene, alm. og krybende 23 Nej 6 120 6 120 6 120 6 120 6 120 0 120 Kløverfrø 102 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 121 Græsmarks-bælgplanter 23 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 122 Kommenfrø 23 Nej 11 131 11 131 11 131 11 131 11 131 4 123 Valmuefrø 23 Ja 5 134 8 132 9 151 9 126 9 126 4 124 Spinatfrø 23 Ja 12 146 15 158 17 166 17 166 17 166 4 125 Bederoefrø 23 Ja 20 210 20 210 20 210 20 210 20 210 0 126 Blanding af markfrø til udsæd 23 Nej 0 120 0 120 0 120 0 120 0 120 0 Kartofler 13 hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 150 Kartofler, lægge 0 Ja 300 134 330 124 350 144 350 119 350 119 0,2 151 Kartofler, stivelse 0 Ja 450 228 500 223 550 248 550 223 550 223 0,2 152 Kartofler, spise 0 Ja 320 167 390 167 420 187 420 162 420 162 0,2 153 Kartofler,an-dre 0 Ja 480 231 530 226 580 251 580 226 580 226 0,2 Rodfrugter til fabrik hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 160 Sukkerroer til fabrik 12 3 Ja 450 133 500 123 500 138 620 125 680 131 0,1 161 Cikorierødder 3 Ja 160 150 210 140 280 162 280 137 290 139 0,1 162 Blanding, andre industriaf-grøder. 12 3 Ja 0 120 0 120 0 120 0 120 0 120 0 Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 210 Vårbyg, helsæd 0 Ja 4.800 135 5.600 129 6.200 150 7.100 133 7.600 138 0 211 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4.400 131 5.100 124 5.700 145 6.500 127 7.000 132 0 212 Vårhavre, helsæd 0 Ja 4.900 95 5.700 89 6.400 110 6.500 86 6.900 90 0 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 5.000 96 5.900 90 6.500 111 6.500 86 7.000 91 0 214 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd 8 Ja 5.000 67 5.900 61 6.500 82 6.500 57 7.000 62 0 215 Ærtehelsæd 23 Nej 5.400 0 5.400 0 5.400 0 5.400 0 5.400 0 0 216 Silomajs 0 Ja 9.900 167 9.900 152 10.900 182 10.800 156 11.300 163 0 Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6.100 180 6.600 170 7.100 190 9.000 184 9.600 190 0 221 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6.400 177 8.100 179 8.600 199 10.300 191 10.900 198 0 222 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5.000 145 6.600 146 6.400 160 8.100 151 8.600 156 0 223 Vinter triticale, helsæd 0 Ja 5.100 171 6.600 171 6.600 186 7.600 171 8.100 176 0 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 0 Ja 5.000 145 6.500 144 6.100 156 7.700 147 8.200 152 0 Korn, grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 12 0 Ja 2.900 122 3.600 121 3.600 136 3.900 117 3.900 117 0 701 Grønkorn af vårbyg 0 Ja 2.900 122 3.600 121 3.600 136 3.900 117 3.900 117 0 702 Grønkorn af vårhvede 0 Ja 2.900 122 3.600 121 3.600 136 3.900 117 3.900 117 0 703 Grønkorn af vårhavre 0 Ja 2.900 122 3.600 121 3.600 136 3.900 117 3.900 117 0 704 Grønkorn af vårrug 0 Ja 2.900 122 3.600 121 3.600 136 3.900 117 3.900 117 0 705 Grønkorn af vårtriticale 0 Ja 2.900 122 3.600 121 3.600 136 3.900 117 3.900 117 0 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd 8 Ja 2.900 77 3.600 76 3.600 91 3.900 72 3.900 72 0 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 12 0 Ja 3.800 149 5.000 157 5.000 172 6.000 178 6.000 183 0 706 Grønkorn af vinterbyg 0 Ja 3.800 149 5.000 157 5.000 172 6.000 178 6.000 183 0 707 Grønkorn af vinterhvede 0 Ja 3.800 149 5.000 157 5.000 172 6.000 178 6.000 183 0 708 Grønkorn af vinterhavre 0 Ja 3.800 149 5.000 157 5.000 172 6.000 178 6.000 183 0 709 Grønkorn af vinterrug 0 Ja 3.800 149 5.000 157 5.000 172 6.000 178 6.000 183 0 710 Grønkorn af hybridrug 0 Ja 3.800 149 5.000 157 5.000 172 6.000 178 6.000 183 0 711 Grønkorn af vintertriticale 0 Ja 3.800 149 5.000 157 5.000 172 6.000 178 6.000 183 0 Græs, permanent FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 248 Permanent græs ved vandboring 23 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 249 Udnyttet græs ved vandboring 23 Nej 1.800 0 1.800 0 1.800 0 1.800 0 1.800 0 0 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 4 23 Nej 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 0 251 Permanent græs, lavt udbytte 4 23 Nej 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 0 252 Permanent græs, normalt udbytte 4 23 Nej 3.100 156 3.100 156 3.100 156 3.100 156 3.100 156 0 259 Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3 23 Nej 6 222 6 222 6 222 6 222 6 222 30 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50% kløver 6,17 23 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver 6 95 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 287 Græs til udegrise, permanent 23 Nej 0 63 0 63 0 63 0 63 0 63 0 Græs, permanent (min. omlagt hvert 5. år 16 ) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 255 Permanent græs under 50% kløver/lucerne 4,7,15,17 95 Nej 6.600 282 6.800 284 8.100 297 7.100 287 7.100 287 0 256 Permanent græs over 50% kløver/lucerne 4,7,15 95 Nej 5.600 75 6.100 75 7.200 75 7.200 75 7.200 75 0 257 Permanent græs uden kløver 4,15 23 Nej 7.100 377 7.700 387 9.200 417 8.200 397 8.200 397 0 272 Permanent græs til fabrik 3,15 23 Nej 12 334 13 359 15 437 13 385 13 385 30 273 Permanent lucerne til fabrik 3,15 95 Nej 13 0 15 0 17 0 16 0 16 0 15 274 Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik 3,15 95 Nej 12 75 14 75 16 75 15 75 15 75 15 277 Permanent kløver til fabrik 3,15 95 Nej 12 0 15 0 17 0 16 0 16 0 15 278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50% lucerne 4,15 95 Nej 5.600 75 6.100 75 7.200 75 7.200 75 7.200 75 0 279 Permanent græs til fabrik 3,15 95 Nej 11 238 11 244 13 277 12 251 12 251 15 Græsmarksplanter, omdrift FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 266 Græs under 50% kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytte 4,7,17 23 Nej 600 30 600 30 600 30 600 30 600 30 0 267 Græs under 50% kløver/lucerne med meget lavt udbytte 4,7,17 23 Nej 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 0 268 Græs under 50% kløver/lucerne med lavt udbytte 4,7,17 23 Nej 2.600 155 2.600 155 2.600 155 2.600 155 2.600 155 0 260 Græs med kløver/lucerne, under 50% bælgpl. 4,7,17 95 Nej 6.600 282 6.800 284 8.100 297 7.100 287 7.100 287 0 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% bælgpl. 4 95 Nej 6.600 282 6.800 284 8.100 297 7.100 287 7.100 287 0 261 Kløvergræs over 50% kløver 4,7 95 Nej 5.700 75 6.200 75 7.300 75 7.300 75 7.300 75 0 262 Lucerne, lucernegræs med over 50% lucerne 4 95 Nej 5.700 75 6.200 75 7.200 75 7.200 75 7.200 75 0 263 Græs uden kløver 4 23 Nej 7.600 377 8.100 387 9.600 417 8.600 397 8.600 397 0 265 Græs til slæt før vårsået afgrøde 4,8,18 0 Nej 2.000 107 2.000 107 2.000 107 2.000 107 2.000 107 0 269 Græs, rullegræs 0 Nej 0 210 0 210 0 210 0 210 0 210 0 270 Græs til udegrise, 76 Nej 0 180 0 180 0 180 0 180 0 180 0 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50% kløver (omdrift) 6 23 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver (omdrift) 6 95 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 170 Græs til fabrik (omdrift) 3 23 Nej 13 339 14 364 16 442 16 390 14 390 30 174 Kløvergræs til fabrik 3 95 Nej 11 243 11 249 13 282 11 256 11 256 15 171 Lucerne til slæt 3 95 Nej 11 0 12 0 14 0 13 0 13 0 0 172 Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder 3 95 Nej 12 75 13 75 15 75 13 75 13 75 0 173 Kløver til slæt 3 95 Nej 11 0 11 0 13 0 12 0 12 0 0 Andre foderafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 280 Fodersukkerroer 3 Ja 9.300 188 12.500 205 12.500 220 13.600 206 13.600 206 0 281 Kålroer 3 Ja 7.300 183 8.900 184 8.900 199 8.900 174 8.900 174 0 282 Fodermarvkål 3 Ja 7.300 132 7.800 125 8.900 156 8.900 131 8.900 131 0 283 Fodergulerødder 3 Ja 7.300 168 8.800 168 8.800 183 8.800 158 8.800 158 0 Udlæg og efterafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 943 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,10 0 Nej 2.700 32 3.000 35 4.100 46 2.600 31 2.600 31 0 944 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10 0 Nej 1.500 18 1.600 19 1.700 20 1.400 17 1.400 17 0 945 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej 600 7 600 7 700 8 600 7 600 7 0 946 Kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 4 28 5 29 5 29 4 28 4 28 0 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,9 0 Nej 4.400 195 4.700 201 5.900 226 4.300 193 4.300 193 0 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4,9 0 Nej 2.600 133 2.800 137 2.900 139 2.500 131 2.500 131 0 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4,9 0 Nej 1.100 63 1.100 63 1.200 65 1.100 63 1.100 63 0 963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,10 0 Nej 3.900 144 4.200 148 5.400 160 3.800 143 3.800 143 0 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10 0 Nej 1.900 90 2.200 92 2.300 93 1.800 89 1.800 89 0 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej 1.100 38 1.100 38 1.200 39 1.100 38 1.100 38 0 966 Græs/ kløvergræs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 6 251 7 282 7 282 6 251 6 251 30 968 Pligtige efteraf-grøder 11 17 eller 25 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 970 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 972 Mellemaf-grøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vandet jord alle jordtyper 20 Grøntsager på friland og krydderurter hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 400 Asier 25 Ja - 135 - 120 - 135 - 110 - 120 0 401 Asparges 25 Nej - 150 - 135 - 150 - 125 - 135 0 402 Bladselleri 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 0 403 Blomkål 25 Ja - 255 - 240 - 255 - 230 - 240 0 404 Broccoli 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 0 405 Courgette, squash 25 Ja - 150 - 135 - 150 - 125 - 135 0 406 Grønkål 50 Ja - 185 - 170 - 185 - 160 - 170 0 407 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0,1 408 Hvidkål 50 Ja - 285 - 270 - 285 - 260 - 270 0 409 Kinakål 25 Ja - 195 - 180 - 195 - 170 - 180 0 410 Knoldselleri 50 Ja - 235 - 220 - 235 - 210 - 220 0 411 Løg 0 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 412 Pastinak 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 413 Rodpersille 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 415 Porre 25 Ja - 225 - 210 - 225 - 200 - 210 0 416 Rosenkål 50 Ja - 240 - 225 - 240 - 215 - 225 0 417 Rødbede 25 Ja - 180 - 165 - 180 - 155 - 165 0 418 Rødkål 50 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 420 Salat (friland) 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 421 Savoykål, spidskål 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 422 Spinat 25 Ja - 120 - 105 - 120 - 95 - 105 0 423 Sukkermajs 25 Ja - 155 - 140 - 155 - 130 - 140 0 424 Ærter, konsum 17 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 429 Jordskok, konsum 25 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 0 443 Grøntsager, andre 12 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 450 Grøntsager, blandinger 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 430 Bladpersille 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 0 431 Purløg 50 Ja - 300 - 285 - 300 - 275 - 285 - 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - 434 Grøntsager, andre (friland) 25 ja 135 120 135 110 110 Udyrkede arealer FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologitilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 308 MFO-slåningsbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 309 Udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 310 Slåningbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 271 Rekreative formål 14 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 579 Tagetes, sygdoms-sanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Arealer med tilsagn under miljøordningerne FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 4,5 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 253 Miljøgræs, MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 4,5 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - 254 Miljøgræs, MVJ-tilsagn (0 N), permanent 4,5,16 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 258 Permanent græs, Ø-støtte 22 Nej 800 22 800 22 800 22 800 22 800 22 - 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 312 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 313 20 -årig udtagning med skov 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 314 20 -årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 316 Vådområder eller lavbunds-jorder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 317 Vådområder eller lavbunds med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 319 MVJ udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 320 Braklagte randzoner (særlig MVJ-ordning) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 321 Miljøtiltag, ej landbrugs-arealer 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 324 Blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 325 MFO-blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 326 Permanent græs i MSO 19 omlagt til ikke-landbrug 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 360 Vildtafgrøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 361 Ikke støtteberet-tiget landbrugs-areal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Noter til Tabel 1 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parantes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parantes. 3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93% tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kollonne 15 og foretages med hhv. 30 og 15 kg. N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen nedenfor. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg. N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg. N og DE. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabellen nedenfor. 7) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter. Ved brug af undtagelsen på 2,3 DE/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor. 11) "Pligtige efterafgrøder" samt efterafgrøder som følge af krav i miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg. N pr. ha eller 17 kg. N pr. ha "pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret 2016 fra virksomhedens samlede kvælstofskvote 2016/2017. " Pligtige efterafgrøder" med eftervirkning på 25 kg. N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode ( inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg. N svarer til 1 DE). " Pligtige efterafgrøder" med eftervirkning på 17 kg. N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode ( inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg. N svarer til en DE). 12) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. 13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 15) Normen kan anvendes for arealer omlagt min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes. 16) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005 svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedrørende MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelse af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 17) Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2, 3 DE/ha. 18) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. 19) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO). 20) Udbyttenorm og kvælstofnorm for "Vandet jord alle jordtyper" gælder kun for afgrøder under overskriften"Grøntsager på friland og krydderurter". For alle andre afgrøder i tabel 1 gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord. Beregning af norm: Kvælstofkvoten for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 6, 8, 10, 12 eller 14) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et "Ja" i kolonne 4. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. På gødningsplanlægningssiden i Fællesskemaet er der ud for hver mark angivet en foreslået værdi på baggrund af et generelt jordtypekort. Hvis du ikke mener, at den foreslåede værdi er korrekt, kan du rette til en anden jordtype. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. Normer for grovfoderafgrøder: Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved hjælp af salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner m.m. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Normer for græs i omdrift og græsudlæg: Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Der ud over skal græs/kløvergræs både i omdrfit og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i oversigtstabellen nedenfor samt normudbytte, jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen nedenfor. Tages der et eller flere fræsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normer for permanent græs Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen 3 samt normudbyte jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen nedenfor. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder: Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.

Oversigtstabel til tabel 1. Minimum antal græssende dyreenheder pr. hektar. (for at normerne for græskategorier kan anvendes) 5 Af- grøde- kode Græskategori Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal 1+5 Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2+5 250 Permanent græs med meget lavt udbytte 3 1 0,2 251 Permanent græs med lavt udbytte 1 0,5 252 Permanent græs med normalt udbytte 4 0,5 0,9 253 Miljøgræs, MVJ-ordning (80 N) 0,5 0,7 254 Miljøgræs, MVJ-ordning (0 N) 3 1 0,2 255 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 4 0,33 1,9 256 Permanent kløvergræs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,7 257 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,1 258 Permanent græs, ø-støtte 1 0,2 278 Permanent lucerne og lucernegræs over 50 pct. lucerne omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7 260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct bælgpl. (omdrift). 0,33 1,9 261 Kløvergræs over 50 pct kløver (omdrift) 0,33 1,7 262 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne 0,33 1,7 263 Græs uden kløver 0,33 2,1 265 Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 1 - 266 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3 1 0,2 267 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3 1 0,5 268 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3 0,5 0,9 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,3 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1 0,8 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1 0,3 943 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 944 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 945 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1 0,3 963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1 0,3 Noter til Oversigtstabel: 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE. Græssende DE, der kun opholder sig på bedriften en del året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring på egen bedrift.

Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej 75 448 Medicinplanter, en- og toårige 0 Nej 80 449 Medicinpl., stauder 0 Nej 80 496 Medicinpl., vedplanter 0 Nej 80 Havefrø 650 Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 651 Dildfrø 27 Ja 90 652 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 653 Karsefrø 27 Ja 150 654 Rucolafrø 27 Ja 150 655 Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø) 27 Ja 150 656 Bladbede-, rødbedefrø 27 Ja 210 657 Grønkålfrø 27 Ja 160 658 Gulerodsfrø 27 Ja 160 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 660 Persillefrø 27 Ja 210 661 Kørvelfrø 27 Ja 180 662 Majroefrø 27 Ja 160 663 Pastinakfrø 27 Ja 120 664 Skorzonerrodfrø 27 Nej 150 665 Havrerodfrø 27 Ja 150 666 Purløgfrø 27 Nej 120 667 Timianfrø 27 Nej 120 668 Blomsterfrø 27 Ja 60 Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 Småplanteproduktion og planteskoleplanter (friland) 501 Stauder 0 Nej 300 502 Blomsterløg 0 Nej 300 503 En- og toårige planter 0 Nej 300 504 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 505 Ribs,stiklingeopformering 0 Nej 100 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 507 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 508 Andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 509 Trækvæde 0 Nej 100 489 Havtorn 0 Nej 100 491 Storfrugtet tranebær 0 Nej 100 492 Tyttebær 0 Nej 100 493 Surbær 0 Nej 100 494 Japan kvæde 0 Nej 100 495 Morbær 0 Nej 100 540 Tomat 2 0 Nej 2350 541 Agurk 2 0 Nej 2100 542 Salat (drivhus) 2 0 Nej 900 543 Grøntsager, andre(drivhus) 2,9 0 Nej 800 544 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1100 545 Potteplanter 2 0 Nej 950 547 Planteskolekulturer, stauder 2 0 Nej 300 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2 0 Nej 300 548 Småplanter, en-årige 2 0 Nej 300 549 Lukket system 1, en-årige 3 0 Nej Udbragt mængde 550 Lukket system 2, stauder 3 0 Nej Udbragt mængde 499 Lukket system 3, vedplanter 3 0 Nej Udbragt mængde 560 Containerplads 1, frugtbuske 4 0 Nej 550 561 Containerplads 2, en-årige 4 0 Nej 550 562 Containerplads 3, stauder 4 0 Nej 550 498 Containerplads 4, vedplanter 4 0 Nej 550 563 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Frugt og bær 510 Melon 25 Ja 135 553 Centnergræskar 25 Ja 135 551 Moskusgræskar 25 Ja 135 552 Mandelgræskar 25 Ja 135 512 Rabarber 50 Nej 150 513 Jordbær 7 0 Nej 160 514 Solbær 0 Nej 160 515 Ribs 0 Nej 160 516 Stikkelsbær 0 Nej 100 517 Brombær 0 Nej 100 518 Hindbær 0 Nej 100 519 Blåbær 0 Nej 160 532 Anden buskfrugt 9 0 Nej 85 570 Humle 0 Nej 175 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 521 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 522 Blomme uden undervækst 0 Nej 150 523 Blomme med undervækst 1 0 Nej 200 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 526 Hyld 0 Nej 200 527 Hassel 0 Nej 85 528 Æbler 0 Nej 140 529 Pærer 0 Nej 140 530 Vindrue 0 Nej 140 536 Spisedruer 0 Nej 140 533 Rønnebær 0 Nej 100 534 Hyben 0 Nej 100 535 Bærmispel 0 Nej 100 539 Blandet frugt 0 Nej 100 531 Anden træfrugt 9 0 Nej 100 Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 Trækulturer 487 Skovlandbrug 11 0 Nej 100 488 Hønsegård, permanent græs 10 22 Nej 80 580 Skovdrift, alm. 0 Nej 0 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 0 Nej 15 582 Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12 0 Nej 90 582 Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 0 Nej 110 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4 –12 0 Nej 90 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3 0 Nej 110 - Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3 0 Nej 110 - Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4, 4-12 0 Nej 90 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 0 Nej 15 586 Offentlig skovrejsning 0 Nej 15 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3 0 Nej 15 588 Statslig skovrejsning 0 Nej 15 589 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 0 Nej 0 Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 Energiafgrøder og anden særlig produktion 591 Lavskov 6 0 Nej 100 592 Pil 5 0 Nej 120 593 Poppel 6 0 Nej 120 594 El 6 0 Nej 75 605 MFO-Lavskov 6 0 Nej 100 602 MFO-Pil 5 0 Nej 120 603 MFO-Poppel 6 0 Nej 120 604 MFO-El 6 0 Nej 75 596 Elefantgræs 0 Nej 75 597 Rørgræs 0 Nej 75 598 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 903 Lysåbne arealer, fredskovspligtige 0 Nej 0 888 Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen 0 Nej 0 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 8 0 Nej 0 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn 0 Nej 0 920 Økologisk sommerbrak 0 Nej 0 921 Bar jord 0 Nej 0 Noter til Tabel 2 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde). 8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. 10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer. Arealet kan tælle med som harmoniareal. Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt. 11) Normen kan anvendes på arealer til husdyr med en blanding af græs og vedagtig beplantning. For at normen kan benyttes, skal eventuelle retninglinjer (eksempelvis afhugning/stævning) for de anvendte afgrødekoder overholdes. Arealet kan tælle som harmoniareal. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Vinterhvede: Blanding 3036 Creator Ellvis Genius SJ9734005/Dante Heroldo JB Asano Jensen KWS Dacanto KWS Esko KWS Montana Pistoria Skagen Tuareg Ure Vårhvede: De vårhvedesorter, der i planperioden 2016/2017, fremgår af EU᾽s fælles sortsliste.

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey 1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1 årsso med 29,6 grise til 7,1 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 10 stk. producerede smågrise, 7,1–31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 10 stk. producerede slagtesvin, 31–107 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger. 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden. 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden. 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag. 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage. 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg. 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1 årsmoderfår eller -ged med kid Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom.

Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se Tabel 3. Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) 1201 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 69,9 58,1 18,8 2,1 29,4 73,3 1201 02 Bindestald med riste Gylle 142,4 20,9 103,7 1201 03 Sengestald med fast gulv Gylle 132,2 20,7 100,0 1201 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 137,3 20,7 100,0 1201 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 134,7 20,7 100,0 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 139,8 20,7 100,0 1201 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 152,0 23,1 153,1 1201 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 95,4 52,6 14,5 8,2 104,7 39,3 1201 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 95,4 54,7 14,5 8,2 104,7 39,3 1201 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 95,4 53,7 14,5 8,2 104,7 39,3 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 95,4 55,7 14,5 8,2 104,7 39,3 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 1231 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 59,5 49,5 17,2 1,8 24,0 57,9 1231 02 Bindestald med riste Gylle 121,2 19,0 82,0 1231 03 Sengestald med fast gulv Gylle 112,5 18,8 78,7 1231 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 116,8 18,8 78,7 1231 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 114,6 18,8 78,7 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 119,0 18,8 78,7 1231 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 129,1 20,9 123,1 1231 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 80,5 44,8 12,9 7,5 83,9 30,9 1231 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 80,5 46,5 12,9 7,5 83,0 30,9 1231 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 80,5 45,7 12,9 7,5 83,0 30,9 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 80,5 47,4 12,9 7,5 83,0 30,9 1 årsammeko (under 400 kg) 1) 1241 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 14,5 23,7 3,7 0,5 10,2 35,1 1241 02 Bindestald med riste Gylle 41,3 4,2 45,3 1241 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 39,3 4,2 44,4 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,1 4,2 44,4 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 40,4 4,2 44,4 1241 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 4,8 57,6 1241 04 Dybstrøelse kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 43,8 4,7 55,9 1241 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 3,0 1,7 36,6 17,6 1241 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 3,0 1,7 36,6 17,6 1241 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,2 3,0 1,7 36,6 17,6 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsammeko (400-600 kg) 1) 1242 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 20,6 35,2 5,4 0,7 14,2 51,4 1242 02 Bindestald med riste Gylle 60,2 6,1 65,6 1242 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 57,3 6,1 64,5 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 55,5 6,1 64,5 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 59,0 6,1 64,5 1242 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 6,9 82,0 1242 04 Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 63,4 6,8 79,7 1242 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,4 21,4 4,3 2,4 51,9 25,5 1242 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,8 4,3 2,4 51,9 25,5 1242 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,1 4,3 2,4 51,9 25,5 1 årsammeko (over 600 kg) 1) 1243 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 22,7 40,8 6,1 0,9 15,2 59,1 1243 02 Bindestald med riste Gylle 68,4 7,0 74,3 1243 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 65,1 6,9 73,1 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 63,2 6,9 73,1 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 67,1 6,9 73,1 1243 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 7,7 90,6 1243 04 Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 71,4 7,6 88,3 1243 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 44,2 24,4 4,8 2,8 57,1 29,0 1243 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 44,2 26,0 4,8 2,8 57,1 29,0 1243 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 44,2 25,2 4,8 2,8 57,1 29,0 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2)+3) 1202 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,3 24,0 1202 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 3,3 24,0 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3) 1203 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 21,1 23,3 6,1 0,6 16,5 34,7 1203 02 Bindestald med riste Gylle 48,1 6,7 51,2 1203 03 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 6,6 49,7 1203 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 6,6 49,7 1203 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 44,4 6,6 49,7 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 47,0 6,6 49,7 1203 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 7,5 68,7 1203 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 7,3 65,3 1203 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 33,1 17,1 4,7 2,6 45,9 19,5 1203 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 33,1 18,1 4,7 2,6 45,9 19,5 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 33,1 17,6 4,7 2,6 45,9 19,5 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,6 48,7 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3) 1232 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,5 18,3 1232 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 2,5 18,3 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3) 1233 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 16,3 17,1 4,6 0,5 12,9 25,6 1233 02 Bindestald med riste Gylle 36,2 5,0 38,5 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3) fortsat 1233 03 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 5,0 37,2 1233 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 5,0 37,2 1233 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,3 5,0 37,2 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 35,3 5,0 37,2 1233 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 5,7 53,2 1233 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 5,6 49,8 1233 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 25,1 12,8 3,6 2,0 35,2 14,6 1233 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,6 3,6 2,0 35,2 14,6 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,2 3,6 2,0 35,2 14,6 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 5,0 36,5 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2)+4) 1204 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 12,6 1,5 13,0 1204 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,6 1,5 13,0 1 stk. slagtekalv, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4) 1205 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 12,2 8,6 3,4 0,3 7,0 6,8 1205 02 Bindestald med riste Gylle 22,7 3,8 13,8 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 20,2 3,7 12,7 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 21,4 3,7 12,7 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 20,8 3,7 12,7 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 22,0 3,7 12,7 1205 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 24,6 4,1 21,4 1205 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,1 4,0 19,9 1205 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,4 8,0 2,6 1,5 14,9 4,8 1205 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,4 8,5 2,6 1,5 14,9 4,8 1205 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,4 8,2 2,6 1,5 14,9 4,8 1205 09 Spaltegulvbokse Gylle 20,6 3,7 11,9 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2)+5) 1234 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 9,2 1,1 9,5 1234 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 9,2 1,1 9,5 1 stk. slagtekalv 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) 1235 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 9,6 6,7 2,7 0,3 5,6 5,3 1235 02 Bindestald med riste Gylle 17,8 2,9 10,9 1235 13 Sengestald med fast gulv Gylle 15,8 2,9 9,9 1235 14 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 16,7 2,9 9,9 1235 15 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,3 2,9 9,9 1 stk. slagtekalv 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) 1235 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 17,2 2,9 9,9 1235 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,2 3,2 16,7 1235 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 18,8 3,1 15,4 1235 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 12,0 6,3 2,0 1,1 11,4 3,8 1235 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 12,0 6,6 2,0 1,1 11,4 3,8 1235 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 12,0 6,4 2,0 1,1 11,4 3,8 1235 09 Spaltegulvbokse Gylle 16,1 2,8 9,4 1 årsso m. 30,6 grise til 7,1 kg 6) + 7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 01 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,1 3,67 6,94 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsso m. 30,6 grise til 7,1 kg 6) + 7) fortsat Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald fortsat 1501 02 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 14,3 3,67 6,94 1501 08 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 4,38 7,61 2,38 1,32 3,22 4,48 1501 04 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,63 9,85 1,37 2,46 5,80 4,65 1501 05 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,63 9,60 1,37 2,46 5,80 4,65 1501 06 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,6 4,08 16,0 1501 07 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 14,9 3,69 7,44 Bidrag fra farestald 6) 1502 01 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,46 1,57 2,98 1502 02 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,78 1,57 2,98 1502 05 Friland 8) Anden hus-dyrgødning 8,15 1,77 3,27 10 smågrise, 7,0 - 31 kg 9) + 12) 1511 01 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,50 1,24 2,84 UDGÅR Fuldspaltegulv Gylle 1511 03 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,15 1,23 2,71 1511 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 1,64 1,23 0,97 0,28 1,40 1,62 1511 05 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,00 1,31 4,34 10 producerede slagtesvin, 31 – 110 kg 9) + 13) 1512 07 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 26,2 6,44 14,3 1512 08 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 25,5 6,44 14,3 UDGÅR Fuldspaltegulv Gylle 1512 03 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 24,6 6,42 14,0 1512 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 9,40 9,46 4,96 1,54 7,22 8,38 1512 05 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 9,75 12,6 3,41 3,21 11,4 6,98 1512 06 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,5 6,83 22,7 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret 3230 (3205) 01 Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,67 kg) Dybstrøelse 24,1 7,3 18,0 3232 (3201) 01 Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,85 kg) Dybstrøelse 29,5 8,8 21,0 3235 (3202) 01 Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,13 kg) Dybstrøelse 36,5 11,3 24,9 3240 (3203) 01 Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,60 kg) Dybstrøelse 50,3 14,7 32,5 NY Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,07 kg) Dybstrøelse 65,7 18,9 40,3 3256 01 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 49,0 30,3 34,5 3281 01 Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) Dybstrøelse 75,5 25,2 35,9 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret 3301 01 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 18,4 3302 01 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 34,4 3500 01 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,4 9,6 3400 01 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 18,4 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) 3101 01 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 15,5 24,5 5,3 10,5 9,3 18,3 3101 02 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 46,4 15,8 27,6 3101 03 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 10,4 42,9 3,5 12,3 6,3 21,3 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) fortsat 3102 01 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Dybstrøelse + fast gødning 11,8 48,3 4,6 16,0 6,0 18,7 3102 02 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse + fast gødning 17,6 27,6 6,9 13,7 8,6 16,0 3103 01 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 16,5 26,5 5,7 11,5 10,0 20,1 3103 02 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 12,5 44,6 4,3 12,9 7,6 22,5 3104 01 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 50,8 15,5 28,1 3104 02 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 52,0 15,5 28,1 3104 03 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 59,9 15,5 28,1 3105 01 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,5 23,2 31,7 Hønniker, 100 stk. produceret 3111 05 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,48 2,59 3,84 3111 06 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,99 2,60 4,09 3112 01 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 2,82 3,64 Pelsdyr, 1 årstæve 2400 01 Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse Gylle 0,58 3,52 0,19 0,85 0,22 0,45 2400 03 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,91 1,03 0,67 Heste 1101 01 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,6 34,7 1102 01 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,1 57,9 1103 01 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,1 68,9 1104 01 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 80,9 Får og geder, 1 moderdyr med afkom 1300 01 Får Dybstrøelse 14,6 3,1 30,5 1401 01 Mohairgeder Dybstrøelse 15,7 3,0 31,1 1402 01 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 2,5 28,4 1403 01 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 3,2 26,1 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE 9912 01 Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9915 01 Svin, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9931 01 Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9932 01 Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9933 01 Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9934 01 Gæs, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9935 01 Ænder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9947 01 Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9924 01 Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9913 01 Får, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9914 01 Geder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9911 01 Heste, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9921 01 Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9999 01 Andre dyrearter 100,0 Noter til Tabel 2 1) For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey. 2) Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagting. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0- 6mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. -slagtning. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 110 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk (383 × fedt% + 242 × protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31. Malkekøer, tung race: Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10.412 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,53 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 146,57 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 20,61 Malkekøer, Jersey: Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.480 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,64 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 124,78 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 18,76 Ammekøer (under 400 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. Ammekøer (400-600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Ammekøer (over 600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96 Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605  ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 657. ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/12,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst  0,0085)) / 1,31. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/1,31. 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443. ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/9,11. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99 ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/0,99. Slagtekalv, tung race, 220 - 440 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1.234. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/23,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/3,67. Slagtekalv, Jersey, 145 - 328 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,4. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/2,84. Søer: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,24 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,24 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Smågrise: Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,92 + 0,1612 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 481. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,024 + 0,0291 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 123. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,481. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,123. Slagtesvin: Type 1 ) Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,92 + 0,1612 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2.895. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,024 + 0,0291 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 642. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Type 2 ) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,895. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,642. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31. Slagtefjerkræ: Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,67 og 3,07 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 30 dage) 0,112) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 32 dage) 0,079) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 35 dage) 0,075) Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 40 dage) 0,062) Produktionsvægt Kvælstof Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (N-prod. ved 1,67 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) 1,243) Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (N-prod. ved 1,85 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) 0,852) Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (N-prod. ved 2,13 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) 0,801) Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (N-prod. ved 2,60 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) 0,654) Produktionstid Fosfor Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 30 dage) 0,101) Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 32) 0,095) Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny – 35) 0,060) Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny – 40) 0,057) Produktionsvægt Fosfor Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (P-prod. ved 1,67 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) 0,806) Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (P-prod. ved 1,85 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) 0,833) Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (P-prod. ved 2,13 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) 0,859) Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (P-prod. ved 2,60 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) 0,828) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 31,54. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 38,59. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 47,80. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 65,78. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 86,01 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 62,88. Slagtekyllinger, øko., 63 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 97,20. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,30. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,78. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 11,28. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 14,69. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 18,86 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,17. Slagtekyllinger,øko., 63 dage. : ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 27,85. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,21. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03. Høns og hønniker: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 80,11. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 90,26. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 77,69. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 67,94. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,55. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 22,90. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,18. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 15,52. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81. Mink: (Type 2) Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 258,4.

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Afgrøder Gram råprotein pr. kg tørstof Afgrøder Gram råprotein pr. kg tørstof Roer, rod + top Enggræs Foderroer Sukkerroer Kålroer Turnips Rod + top Roetop, frisk Roetop, ensilage Kålroetop Top + pulpetter Top + halm Top + halm + pulpetter Helsæd + top 74 59 101 112 119 164 180 190 150 130 150 120 Varigt enggræs 156 Græs Græs, 6-8 cm Græs, 12-15 cm Græs, 20-25 cm 191 183 165 Helsæd, frisk Galega Hvidkløver, begyndende blomstring Rødkløver, begyndende blomstring Fodermarvkål Hestebønner Sød lupin Havre, ærter, vikker Grønbyg før skridning Byghelsæd Havrehelsæd Majs, frisk Rug, frisk Ærter 175 250 170 129 165 177 140 156 102 105 100 143 171 Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter Ensilerede roer + halm 120 75 Gulerødder og kartofler Gulerødder Kartofler 105 92 Lucerne Lucerne, begyndende blomstring Lucerne i blomst Lucerne efter blomstring 193 153 124 Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK Lucerneensilage, lav FK 202 185 Kløvergræsensilage Kløvergræs Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver 155 161 156 157 161 156 177 175 165 Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 184 176 160 193 184 168 200 192 176 188 192 203 188 175 196 200 184 196 179 173 196 Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage Efterafgrøde, helsæd, ensilage Efterafgrøde, korn, ensilage Hundegræs, ensilage Varigt enggræs, ensilage Græsensilage, høj FK Græsensilage, midl. FK Græsensilage, lav FK Græsensilage, meget lav FK 154 166 168 114 136 155 160 147 124 NH 3 - og NaOH-behandlet halm Byghalm, NaOH-behandlet Byghalm, NH 3 - behandlet, høj ford. Byghalm, NH 3 - behandlet, lav ford. Havrehalm, NH 3 - behandlet Hvedehalm, NH 3 - behandlet Rughalm, NH 3 - behandlet 45 83 69 80 80 80 Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. Italiensk rajgræs, forår, midt Italiensk rajgræs, forår, sen Italiensk rajgræs, efter helsæd Italiensk rajgræs, efter korn 220 184 158 150 163 Halm, ubehandlet Byghalm, vår Byghalm, vinter Havrehalm Hvedehalm Rughalm Ærtehalm Rajgræshalm Hvidkløverhalm Rødsvingelhalm 40 40 37 33 38 72 65 145 38 Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv. Galega, ensilage Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage Rødkløver, beg. blomstring, ensilage Fodermarvkål, ensilage Hestebønne, ensilage Lupin, ensilage Havre + ærter + vikker, ensilage 180 240 180 113 190 156 129 Frø Korn Hestebønner Hørfrø Rapsfrø, dobbeltlav Ærter Sojabønner Lupin, gul Lupin, smalbladet Solsikkefrø 311 238 194 240 411 419 355 184 Vinterbyg Vårbyg Havre Hvede Rug Triticale Majs Milo Ris Havre, nøgen 101 103 102 100 96 105 96 115 97 146 Helsædensilage Grønbygensilage Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Vinterbyghelsæd, ensilage Havrehelsæd, ensilage Hvede-græs, ensilage Hvede-ært, ensilage Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Majskolbe ensilage Majsensilage, høj fordøjelighed Majsensilage, middel fordøjelighed Majsensilage, lav fordøjelighed Triticalehelsæd, ensilage Grønrug, ensilage Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter Grønært, ensilage Byg-ært, ensilage, 20 % ærter Byg-ært, ensilage, 40 % ærter Byg-ært, ensilage, 60 % ærter Ærtehelsæd, ensilage 160 104 109 125 115 121 123 121 96 92 101 83 79 77 76 113 129 136 166 170 114 135 162 167 Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst Kløverhø, høj fordøjelighed Kløverhø, lav fordøjelighed Græshø Grønhø, Ekstra Grønhø, Plus Grønhø, Standard Grønhø, lucerne Grønpiller, høj fordøjelighed Grønpiller, middel fordøjelighed Grønpiller, lav fordøjelighed Lucernepiller, høj fordøjelighed Lucernepiller, lav fordøjelighed 144 140 100 99 192 193 182 182 180 180 170 152 129 Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Data fra Fodermiddeltabel og NorFor.

Tabel 5: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg FE sv pr. kg FE so pr. kg Vårbyg 2015 83 1,05 1,05 Vårbyg 2014 87 1,06 1,06 Vinterbyg 2015 84 1,01 1,01 Vinterbyg 2014 83 1,03 1,03 Hvede 2015 86 1,15 1,13 Hvede 2014 84 1,15 1,14 Rug 73 1,09 1,08 Havre 90 0,84 0,87 Triticale 89 1,12 11,1 Rapsfrø DL 179 2,07 2,05 Rapsskrå 357 0,73 0,79 Rapskage 10% fedt 313 0,91 0,97 Sojaskråfoder 427 0,88 0,91 Sojaskråfoder, afskallet 464 0,96 0,97 Sojaprotein HP 300 559 0,98 1,00 Solsikkeskrå, delv. afsk. 14% træstof 371 0,72 0,77 Solsikkeskråfoder afskallet, 18% træstof 374 0,68 0,74 Solsikkeskrå, delv. afsk. 22% træstof 317 0,54 0,63 Solsikkeskage, delv. afsk. 18% træstof 331 0,92 0,98 Solsikkeskage, delv. afsk. 15% træstof 364 0,95 1,01 Ærter 204 1,01 1,02 Valle, kategori A (Perlac 5,5) 6 0,06 0,06 Valle, kategori B (Perlac 7) 5 0,08 0,08 Fiskemel, standard 680 1,17 1,13 Fiskemel, Island 683 1,34 1,29 Svinefedt 0 3,82 3,66 Sojaolie 0 4,04 3,88 Palmeolie 0 3,81 3,66 Rapsolie 0 4,04 3,88 PFAD 0 3,77 3,62 Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24 Hestebønner 253 0,87 0,90 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).

Bilagsoversigt

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v. Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel Tabel 2 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Tabel 3 Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin