Bekendtgørelse om udskydelse af visse frister m.m. i forbindelse med jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter lovens § 2, for virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, for biogas- og fællesanlæg samt forbrændingsanlæg, hvis sådanne anlæg modtager gødning, og for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
2. Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
3. Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter eller fra forarbejdningsanlæg, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
4. Register for Gødningsregnskab: Det i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække etablerede register.
5. Loven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016.

§ 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal efter lovens § 22 udarbejde gødningsregnskab for planperioden. Gødningsregnskabet skal indberettes til NaturErhvervstyrelsen senest den 31. marts 2017. Stk. 2. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden senest den 31. oktober 2016 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, jf. lovens § 22, stk. 2, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, skal senest den 31. marts 2017 indberettes til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. lovens § 22, stk. 3, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2017. Stk. 5. Indberetning af de i stk. 1 og 4 nævnte oplysninger skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

§ 3. Gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal, jf. dog stk. 5, indeholde oplysninger om

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 9, stk. 1,
4. andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 9, stk. 2 og 3, og
5. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 4. Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 9, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år fra datoen for overdragelsen, jf. lovens § 23, stk. 3, og dokumentationen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 6. Afgiver virksomheden i planperioden forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
6. det totale indhold af kvælstof,
7. det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
8. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 4. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 1, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

§ 5. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 1, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 1, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres efter reglerne i den til enhver til gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 6. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 1, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 1, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 1, tabel 5, anvendes. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 1, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt:

1. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration, for frisk græs i sommerperioden, for halm fra kornarterne og for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 1, tabel 4, eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.
2. Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes. Stk. 3. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af råprotein for fodermidlet. Stk. 4. Dokumentationen, jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2014 til 15. februar 2016. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 5. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7. Stk. 6. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Stk. 7. Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

§ 7. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 11, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 8. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, mindst svare til andelen, der skal udnyttes af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 9, stk. 1, og § 11, stk. 4 og 5. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 9, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

§ 9. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Svinegylle: 75 pct.
2. Kvæg-, mink- og fjerkrægylle: 70 pct.
3. Dybstrøelse: 45 pct.
4. Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.
5. Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 10. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3. Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 11. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 7, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 14, stk. 1-2. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Spildevandsslam: 45 pct.
2. Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
3. Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
4. Pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct.
5. Have- og parkaffald: 0 pct.
6. Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct. Stk. 5. I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 12. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2016. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016. Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 1, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 14. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2016. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016. Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 16. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet. Hvis virksomheden ophører i perioden den 1. juli 2016 til den 31. juli 2016, skal opgørelsen dog senest udarbejdes den 31. oktober 2016. Opgørelsen skal omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen. Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes Register for Gødningsregnskab på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Stk. 4. Gødningsplaner, gødningsregnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.

§ 17. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. For virksomheder, der ophører i perioden den 1. juli 2016 til den 31. juli 2016, er fristen dog den 31. oktober 2016. Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1. virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 7, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
7. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

§ 19. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække gælder følgende:

1. Virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2015 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2015/2016.
2. Der skal på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2015, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden.
3. Arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.

§ 20. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 31. oktober 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved afsætning af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter handelsgødning, skal senest den 31. oktober 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 3. Virksomheder, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring, som nævnt i § 16, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2015/2016 af den, der overdrog arealerne. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 21. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 31. oktober 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden:

1. Offentlige myndigheder der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning.
2. Biogasanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter afgasset biomasse.
3. Forbrændingsanlæg der afsætter husdyrgødning.
4. Forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.
5. Andre virksomheder der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den afsatte gødning. Ved afsætning af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses. Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 31. oktober 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:
6. Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning.
7. Forbrændingsanlæg der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den modtagne gødning. Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses. Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 23. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år fra datoen for ajourføring, jf. lovens § 23, stk. 3, og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning. Stk. 3. På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år fra prøveudtagningen, jf. lovens § 23, stk. 3, og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. oktober 2016.

NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Steen Bonde/

Bilag 1 Husdyrnormer m.v.

Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey 1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen) 1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde) 1 årsso med 29,6 grise til 7,1 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,1–31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges 10 stk. producerede slagtesvin, 31–107 kg Salgsbilag i perioden Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1 årsmoderfår eller -ged med kid Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se Tabel 3. Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) 1201 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 69,7 58,3 18,9 2,1 29,2 73,1 1201 02 Bindestald med riste Gylle 142,2 20,9 102,3 1201 03 Sengestald med fast gulv Gylle 132,0 20,8 98,6 1201 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 137,1 20,8 98,6 1201 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 134,5 20,8 98,6 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 139,7 20,8 98,6 1201 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 151,9 23,2 151,7 1201 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 95,3 52,5 14,5 8,3 103,8 38,7 1201 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 95,3 54,6 14,5 8,3 103,8 38,7 1201 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 95,3 53,6 14,5 8,3 103,8 38,7 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 95,3 55,6 14,5 8,3 103,8 38,7 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 1231 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 58,7 49,1 16,8 1,7 24,2 59,7 1231 02 Bindestald med riste Gylle 119,8 18,6 83,9 1231 03 Sengestald med fast gulv Gylle 111,1 18,4 80,7 1231 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 115,5 18,4 80,7 1231 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 113,3 18,4 80,7 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 117,6 18,4 80,7 1231 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 127,8 20,5 125,1 1231 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 79,7 44,3 12,7 7,3 84,2 31,7 1231 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 79,7 46,0 12,7 7,3 84,2 31,7 1231 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 79,7 45,1 12, 77,3 84,2 31,7 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 79,7 46,9 12,7 7,3 84,2 31,7 1 årsammeko (under 400 kg) 1) 1241 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 14,5 23,7 3,7 0,5 10,2 35,1 1241 02 Bindestald med riste Gylle 41,3 4,2 45,3 1241 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 39,3 4,2 44,4 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,1 4,2 44,4 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 40,4 4,2 44,4 1241 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 4,8 57,6 1241 04 Dybstrøelse kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 43,8 4,7 55,9 1241 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 3,0 1,7 36,6 17,6 1241 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 3,0 1,7 36,6 17,6 1241 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,2 3,0 1,7 36,6 17,6 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsammeko (400-600 kg) 1) 1242 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 20,6 35,2 5,4 0,7 14,2 51,4 1242 02 Bindestald med riste Gylle 60,2 6,1 65,6 1242 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 57,3 6,1 64,5 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 55,5 6,1 64,5 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 59,0 6,1 64,5 1242 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 6,9 82,0 1242 04 Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 63,4 6,8 79,7 1242 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,4 21,4 4,3 2,4 51,9 25,5 1242 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,8 4,3 2,4 51,9 25,5 1242 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,1 4,3 2,4 51,9 25,5 1 årsammeko (over 600 kg) 1) 1243 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 22,7 40,8 6,1 0,9 15,2 59,1 1243 02 Bindestald med riste Gylle 68,4 7,0 74,3 1243 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 65,1 6,9 73,1 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 63,2 6,9 73,1 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 67,1 6,9 73,1 1243 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 7,7 90,6 1243 04 Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 71,4 7,6 88,3 1243 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 44,2 24,4 4,8 2,8 57,1 29,0 1243 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 44,2 26,0 4,8 2,8 57,1 29,0 1243 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 44,2 25,2 4,8 2,8 57,1 29,0 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2)+3) 1202 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,3 24,0 1202 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 3,3 24,0 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3) 1203 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 21,1 23,3 6,1 0,6 16,5 34,7 1203 02 Bindestald med riste Gylle 48,1 6,7 51,2 1203 03 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 6,6 49,7 1203 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 6,6 49,7 1203 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 44,4 6,6 49,7 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 47,0 6,6 49,7 1203 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 7,5 68,7 1203 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 7,3 65,3 1203 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 33,1 17,1 4,7 2,6 45,9 19,5 1203 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 33,1 18,1 4,7 2,6 45,9 19,5 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 33,1 17,6 4,7 2,6 45,9 19,5 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,6 48,7 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3) 1232 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,5 18,3 1232 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 2,5 18,3 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3) 1233 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 16,3 17,1 4,6 0,5 12,9 25,6 1233 02 Bindestald med riste Gylle 36,2 5,0 38,5 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3) fortsat 1233 03 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 5,0 37,2 1233 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 5,0 37,2 1233 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,3 5,0 37,2 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 35,3 5,0 37,2 1233 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 5,7 53,2 1233 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 5,6 49,8 1233 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 25,1 12,8 3,6 2,0 35,2 14,6 1233 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,6 3,6 2,0 35,2 14,6 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,2 3,6 2,0 35,2 14,6 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 5,0 36,5 1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2)+4) 1204 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 1,4 12,3 1204 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1,4 12,3 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4) 1205 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 12,4 9,1 3,5 0,3 7,1 7,1 1205 02 Bindestald med riste Gylle 23,5 3,9 14,2 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 3,8 13,1 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 3,8 13,1 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,5 3,8 13,1 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 22,8 3,8 13,1 1205 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 4,2 21,9 1205 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 4,2 20,4 1205 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,9 8,3 2,6 1,5 15,2 4,9 1205 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,9 8,8 2,6 1,5 15,2 4,9 1205 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,9 8,5 2,6 1,5 15,2 4,9 1205 09 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 3,8 12,4 1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2)+5) 1234 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 1,1 9,1 1234 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1,1 9,1 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) 1235 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 9,7 7,0 2,7 0,3 5,7 5,6 1235 02 Bindestald med riste Gylle 18,3 3,0 11,2 1235 13 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 2,9 10,2 1235 14 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 2,9 10,2 1235 15 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,7 2,9 10,2 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) 1235 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 17,7 2,9 10,2 1235 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 3,2 17,0 1235 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 19,2 3,2 15,7 1235 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 12,3 6,4 2,0 1,2 11,6 3,9 1235 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 12,3 6,8 2,0 1,2 11,6 3,9 1235 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 12,3 6,6 2,0 1,2 11,6 3,9 1235 09 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 2,9 9,7 1 årsso m. 30 grise til 7,1 kg 6) + 7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 01 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,4 3,79 6,97 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsso m. 30 grise til 7,1 kg 6) + 7) fortsat Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald fortsat 1501 02 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 14,7 3,79 6,97 1501 08 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 4,47 7,80 2,44 1,39 3,22 4,50 1501 04 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,72 10,1 1,41 2,54 5,81 4,67 1501 05 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,72 9,83 1,41 2,54 5,81 4,67 1501 06 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,8 4,21 16,0 1501 07 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,2 3,82 7,47 Bidrag fra farestald 6) 1502 01 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,61 1,63 2,99 1502 02 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,91 1,63 2,99 1502 05 Friland 8) Anden hus-dyrgødning 8,31 1,82 3,27 10 smågrise, 7,1 - 31 kg 9) + 12) 1511 01 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,43 1,23 2,83 1511 02 Fuldspaltegulv Gylle 4,01 1,23 2,70 1511 03 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,09 1,23 2,70 1511 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 1,62 1,20 0,96 0,28 1,40 1,62 1511 05 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,95 1,30 4,33 10 producerede slagtesvin, 31 – 110 kg 9) + 13) 1512 07 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 26,5 6,52 14,5 1512 08 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 25,7 6,52 14,5 1512 01 Fuldspaltegulv Gylle 24,3 6,50 14,1 1512 03 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 24,9 6,50 14,1 1512 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 9,48 9,61 5,00 1,57 7,26 8,45 1512 05 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 9,85 12,7 3,45 3,25 11,4 7,04 1512 06 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,7 6,90 22,9 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret 3230 (3205) 01 Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,63 kg) Dybstrøelse 25,2 7,7 17,6 3232 (3201) 01 Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,81 kg) Dybstrøelse 28,9 8,7 19,7 3235 (3202) 01 Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,08 kg) Dybstrøelse 36,3 11,4 23,8 3240 (3203) 01 Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,54 kg) Dybstrøelse 50,4 15,4 31,0 3256 01 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 49,0 30,3 34,5 3281 01 Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) Dybstrøelse 73,6 27,6 31,4 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret 3301 01 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 18,4 3302 01 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 34,4 3500 01 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,4 9,6 3400 01 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 18,4 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) 3101 01 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 16,1 25,4 5,7 11,4 9,8 19,3 3101 02 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 48,2 17,1 29,1 3101 03 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 10,7 44,5 3,8 13,3 6,6 22,5 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) fortsat 3102 01 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Dybstrøelse + fast gødning 11,4 46,5 4,4 15,2 5,9 18,5 3102 02 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse + fast gødning 17,0 26,6 6,5 13,0 8,5 15,8 3103 01 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 17,7 28,4 6,3 12,7 10,7 21,5 3103 02 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 13,4 47,7 4,8 14,2 8,2 24,1 3104 01 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 52,5 16,6 28,7 3104 02 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 53,7 16,6 28,7 3104 03 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 61,9 16,6 28,7 3105 01 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,5 23,2 31,7 Hønniker, 100 stk. produceret 3111 05 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,48 2,59 3,84 3111 06 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,99 2,60 4,09 3112 01 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 2,82 3,64 Pelsdyr, 1 årstæve 2400 01 Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse Gylle 0,57 3,39 0,19 0,86 0,22 0,42 2400 03 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,82 1,08 0,64 Heste 1101 01 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,6 34,7 1102 01 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,1 57,9 1103 01 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,1 68,9 1104 01 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 80,9 Får og geder, 1 moderdyr med afkom 1300 01 Får Dybstrøelse 14,6 3,1 30,5 1401 01 Mohairgeder Dybstrøelse 15,7 3,0 31,1 1402 01 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 2,5 28,4 1403 01 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 3,2 26,1 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE 9912 01 Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9915 01 Svin, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9931 01 Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9932 01 Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9933 01 Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9934 01 Gæs, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9935 01 Ænder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9947 01 Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9924 01 Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9913 01 Får, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9914 01 Geder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9911 01 Heste, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9921 01 Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9999 01 Andre dyrearter 100,0 Noter til Tabel 2 1) For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey . 2) Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk (383fedt% + 242protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31. Malkekøer, tung race: Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10120 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,54 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 146,41 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 20,67 Malkekøer, Jersey: Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9254 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,65 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 123,38 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 18,36 Ammekøer (under 400 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. Ammekøer (400-600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Ammekøer (over 600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96 Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang)  0,0576) + 1,46) / 1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95 1 tyrekalv (0 - 6 mdr., tung race): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 612. ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 11,6. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/11,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst  0,0085)) / 1,2. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/1,2. 1 tyrekalv (0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 415. ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 8,5. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/8,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,9 ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/0,9. Ungtyre, tung race, 220 - 440 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 - vægt, ind 2 )) / 1280. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 24,3. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/24,3. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,8. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/3,8. Ungtyre, Jersey, 145 - 328 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 - vægt, ind 2 )) / 1008. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,9. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/18,9. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,9. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/2,9. Søer: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso  g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,8 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,42 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Smågrise: Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,39 + 0,168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 473. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,0 + 0,03 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 123. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,473. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,123. Slagtesvin: Type 1 ) Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,39 + 0,168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2929. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,0 + 0,03 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 650. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Type 2 ) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin  g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,929 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin  g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,650. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Slagtefjerkræ: Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 30 dage) 0,073) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 32 dage) 0,085) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 35 dage) 0,078) Produktionsvægt Kvælstof Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (N-prod. ved 1,63 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) 0,815) Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (N-prod. ved 1,81 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) 0,913) Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (N-prod. ved 2,08 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) 0,847) Produktionstid Fosfor Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 30 dage) 0,064) Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 32) 0,105) Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 35) 0,069) Produktionsvægt Fosfor Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (P-prod. ved 1,63 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) 0,714) Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (P-prod. ved 1,81 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) 1,128) Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (P-prod. ved 2,09 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) 0,746) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling  29,0)) / 31,91. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 36,59. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 45,95. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 63,86. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 62,88. Slagtekyllinger, øko., 63 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 85,29. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,69. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,68. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 11,42. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 15,34. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,17. Slagtekyllinger,øko., 63 dage. : ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,58. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,2. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03. Høns og hønniker: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 83,15. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 86,92. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 83,05. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 70,20. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,98. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 21,68. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,99. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 16,61. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81. Mink: (Type 2) Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 247,9.

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Afgrøder Gram råprotein pr. kg tørstof Afgrøder Gram råprotein pr. kg tørstof Roer, rod + top Enggræs Foderroer Sukkerroer Kålroer Turnips Rod + top Roetop, frisk Roetop, ensilage Kålroetop Top + pulpetter Top + halm Top + halm + pulpetter Helsæd + top 74 59 101 112 119 164 180 190 150 130 150 120 Varigt enggræs 156 Græs Græs, 6-8 cm Græs, 12-15 cm Græs, 20-25 cm 191 183 165 Helsæd, frisk Galega Hvidkløver, begyndende blomstring Rødkløver, begyndende blomstring Fodermarvkål Hestebønner Sød lupin Havre, ærter, vikker Grønbyg før skridning Byghelsæd Havrehelsæd Majs, frisk Rug, frisk Ærter 175 250 170 129 165 177 140 156 102 105 100 143 171 Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter Ensilerede roer + halm 120 75 Gulerødder og kartofler Gulerødder Kartofler 105 92 Lucerne Lucerne, begyndende blomstring Lucerne i blomst Lucerne efter blomstring 193 153 124 Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK Lucerneensilage, lav FK 202 185 Kløvergræsensilage Kløvergræs Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver 155 161 156 157 161 156 177 175 165 Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 184 176 160 193 184 168 200 192 176 188 192 203 188 175 196 200 184 196 179 173 196 Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage Efterafgrøde, helsæd, ensilage Efterafgrøde, korn, ensilage Hundegræs, ensilage Varigt enggræs, ensilage Græsensilage, høj FK Græsensilage, midl. FK Græsensilage, lav FK Græsensilage, meget lav FK 154 166 168 114 136 155 160 147 124 NH 3 - og NaOH-behandlet halm Byghalm, NaOH-behandlet Byghalm, NH 3 - behandlet, høj ford. Byghalm, NH 3 - behandlet, lav ford. Havrehalm, NH 3 - behandlet Hvedehalm, NH 3 - behandlet Rughalm, NH 3 - behandlet 45 83 69 80 80 80 Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. Italiensk rajgræs, forår, midt Italiensk rajgræs, forår, sen Italiensk rajgræs, efter helsæd Italiensk rajgræs, efter korn 220 184 158 150 163 Halm, ubehandlet Byghalm, vår Byghalm, vinter Havrehalm Hvedehalm Rughalm Ærtehalm Rajgræshalm Hvidkløverhalm Rødsvingelhalm 40 40 37 33 38 72 65 145 38 Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv. Galega, ensilage Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage Rødkløver, beg. blomstring, ensilage Fodermarvkål, ensilage Hestebønne, ensilage Lupin, ensilage Havre + ærter + vikker, ensilage 180 240 180 113 190 156 129 Frø Korn Hestebønner Hørfrø Rapsfrø, dobbeltlav Ærter Sojabønner Lupin, gul Lupin, smalbladet Solsikkefrø 311 238 194 240 411 419 355 184 Vinterbyg Vårbyg Havre Hvede Rug Triticale Majs Milo Ris Havre, nøgen 101 103 102 100 96 105 96 115 97 146 Helsædensilage Grønbygensilage Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Vinterbyghelsæd, ensilage Havrehelsæd, ensilage Hvede-græs, ensilage Hvede-ært, ensilage Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Majskolbe ensilage Majsensilage, høj fordøjelighed Majsensilage, middel fordøjelighed Majsensilage, lav fordøjelighed Triticalehelsæd, ensilage Grønrug, ensilage Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter Grønært, ensilage Byg-ært, ensilage, 20 % ærter Byg-ært, ensilage, 40 % ærter Byg-ært, ensilage, 60 % ærter Ærtehelsæd, ensilage 160 104 109 125 115 121 123 121 96 92 101 83 79 77 76 113 129 136 166 170 114 135 162 167 Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst Kløverhø, høj fordøjelighed Kløverhø, lav fordøjelighed Græshø Grønhø, Ekstra Grønhø, Plus Grønhø, Standard Grønhø, lucerne Grønpiller, høj fordøjelighed Grønpiller, middel fordøjelighed Grønpiller, lav fordøjelighed Lucernepiller, høj fordøjelighed Lucernepiller, lav fordøjelighed 144 140 100 99 192 193 182 182 180 180 170 152 129 Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Data fra Fodermiddeltabel og NorFor.

Tabel 5: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg FE sv pr. kg FE so pr. kg Vårbyg 2013 88 1,06 1,06 Vårbyg 2014 87 1,06 1,06 Vinterbyg 2013 88 1,02 1,02 Vinterbyg 2014 83 1,03 1,03 Hvede 2013 93 1,14 1,13 Hvede 2014 84 1,15 1,14 Rug 75 1,10 1,09 Havre 90 0,86 0,89 Triticale 92 1,12 1,10 Rapsfrø DL 179 2,07 2,05 Rapsskrå 357 0,73 0,79 Rapskage 10% fedt 313 0,91 0,97 Sojaskråfoder 427 0,88 0,91 Sojaskråfoder, afskallet 464 0,96 0,97 Sojaprotein HP 300 559 0,98 1,00 Solsikkeskrå, delv. afsk. 14% træstof 371 0,71 0,77 Solsikkeskråfoder afskallet, 18% træstof 374 0,68 0,75 Solsikkeskrå, delv. afsk. 22% træstof 317 0,54 0,63 Solsikkeskage, delv. afsk. 18% træstof 331 0,92 0,98 Solsikkeskage, delv. afsk. 15% træstof 364 0,95 1,01 Ærter 204 1,01 1,02 Valle, kategori A (Perlac 5,5) 6 0,06 0,06 Valle, kategori B (Perlac 7) 5 0,08 0,08 Fiskemel, standard 680 1,17 1,13 Fiskemel, Island 683 1,34 1,29 Svinefedt 92/10 0 3,79 3,64 Sojaolie 0 4,04 3,88 Palmeolie 0 3,81 3,66 Rapsolie 0 4,04 3,88 PFAD 0 3,77 3,62 Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24 Hestebønner, gns. 3 sorter 268 0,93 0,95 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).