Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1284 af 03/11/2016 I medfør af § 2, stk. 1 og 2, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2 og § 9, stk. 4, i lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 40, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:
Formål og anvendelse
§ 1. NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til projekter i det primære økologiske jordbrug, hvor formålet er at forøge den økologiske produktion. Investeringerne kan forbedre produktiviteten, dyrevelfærden og øge det økologiske areal samt øge eller opretholde produktionen og landbrugsbedriftens resultat. Der kan søges om tilskud inden for følgende indsatsområder:
- Svin.
- Kvæg.
- Frugt, bær og grønt.
- Planteavl.
- Æg og fjerkræ.
- Får og geder.
(Stk. 3)
§ 2. Tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, som ejer eller forpagter en primær jordbrugsbedrift, der er autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom, jf. bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Ansøgningen om autorisation skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den dag, hvor ansøgningsfristen for at søge tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse udløber. Stk. 2. Det årlige arbejdskraftbehov, der kræves for at drive den primære jordbrugsbedrift, skal være på mindst 830 arbejdstimer opgjort efter de normtimesatser, der er fastsat i bilag 2. Stk. 3. Producentorganisationer, eller medlemmer af en sådan producentorganisation, der i sit operationelle program i medfør af samme har mulighed for at modtage tilskud til aktiviteter omfattet af denne bekendtgørelse, eller aktiviteter, der i hovedsagen svarer hertil, kan ikke modtage tilsagn om tilskud.
Definitioner
§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Ansøgningens prioriteringsscore: Den prioriteringsscore, der beregnes for den samlede ansøgning til det pågældende indsatsområde, jf. bilag 3.
- Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede, og er afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, som er uafhængige af hinanden. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis det ene tilbud indeholder poster eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse poster fra, så priserne kan sammenlignes.
- Normtimesatser: De satser, der fremgår af bilag 2.
- Primær jordbrugsbedrift: Bedrift, der producerer primære jordbrugsprodukter, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af "primær produktion".
- Primære jordbrugsprodukter: Produkter omfattet af Traktatens bilag 1.
- Producentorganisation: Producentorganisation som defineret i forordning nr. 1308/2013, kapitel III, afdeling 1.
- Programområde: Danmark, jf. Det Danske Landdistriktsprogram 2014 – 2020.
- Projektområde: Det område hvorpå investeringen befinder sig.
- Rimelige udgifter: Det der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.
- SMV: Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2, i bilaget til Kommissionens henstilling (EF) nr. 361/2003 af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-Tidende 2003, nr. L 124, af 20. maj 2003, side 36).
- Tast selv-service: Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som tilgås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
- Teknologiens økonomiske effekt: Den forventede økonomiske effekt af en teknologi på en referencebedrift set over hele teknologiens levetid, jf. bilag 3.
- Teknologiliste: Listen af tilskudsberettigede teknologier i bilag 1.
Administration
Obligatorisk digital kommunikation
(Stk. 2)
§ 4. Alle ansøgninger om tilsagn om tilskud, projektændringer og udbetalinger efter denne bekendtgørelse skal ske via Tast selv-service. Partshøringer skal besvares via Tast selv-service. Stk. 2. Al øvrig skriftlig kommunikation med NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail.
Kontrol
§ 5. NaturErhvervstyrelsen forestår den fysiske og administrative kontrol samt den efterfølgende regnskabskontrol af projekter, der modtager tilskud.
Ansøgning om tilsagn om tilskud
(Stk. 6)
§ 6. Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives til NaturErhvervstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv-service. Stk. 2. Ansøgningen skal være modtaget i perioden 1. november 2016 til 17. januar 2017. Stk. 3. Der kan alene indgives en ansøgning pr. indsatsområde. Der kan maksimalt søges om tilskud til 10 teknologier pr. indsatsområde. Stk. 4. Ansøgningen skal indeholde følgende:
- Ansøgningsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.
- To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr.
- Kopi af autorisationsansøgningen, hvis bedriften på ansøgningstidspunktet ikke er autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion. Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan, på baggrund af en konkret vurdering, dispensere fra stk. 4, nr. 2, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge et tilbud skal fremgå af ansøgningen. Stk. 6. Når ansøgningen er indsendt til NaturErhvervstyrelsen, må projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko.
Afgørelse på baggrund af oplysninger i ansøgningen
§ 7. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på ansøgninger, hvis
- de påkrævede oplysninger i ansøgningen, jf. § 6, stk. 4, ikke er afgivet,
- ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst,
- effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at opfylde formålet med ordningen,
- effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke er tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter,
- de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke er rimelige, jf. § 3, nr. 10,
- udgifterne ikke er tilskudsberettigede, jf. §§ 11 eller 12,
- ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- det samlede tilskudsberettigede beløb er over 5,5 mio. kr. pr. CVR-nr. eller pr. CPR-nummer,
- ansøger ikke er autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller har vedlagt kopi af autorisationsansøgningen, hvis bedriften på ansøgningstidspunktet ikke er autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion, eller
- de samlede tilskudsberettigede udgifter pr. ansøgning ikke beløber sig til mindst 100.000 kr. på tidspunktet for ansøgning om tilsagn om tilskud og på tidspunktet for tilsagnsgivning.
Afgørelse på baggrund af prioriteringen
(Stk. 8)
§ 8. NaturErhvervstyrelsen foretager en prioritering af de tilskudsberettigede ansøgninger, jf. stk. 2-8. Stk. 2. Den bevillingsmæssige ramme på samlet 40,5 mio. kr. er indikativt fordelt på 8 mio. kr. til svinesektoren, 8 mio. kr. til kvægsektoren, 3,5 mio. kr. til frugt-, bær- og grøntsektoren, 10 mio. kr. til planteavl, 10 mio. kr. til æg- og fjerkræbranchen, og 1 mio. kr. til får og geder. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen prioriterer på baggrund af en prioriteringsscore, der beregnes for den samlede ansøgning, jf. bilag 3, på baggrund af den økonomiske effekt og investeringens størrelse for den ansøgte teknologi, samt tidspunkt for autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Stk. 4. Ansøgninger med en prioriteringsscore, jf. bilag 3, på under følgende, kommer ikke i betragtning til tilskud:
- 0,1 under indsatsområdet svin.
- 0,1 under indsatsområdet kvæg.
- 0,25 under indsatsområdet frugt, bær og grønt.
- 0,05 under indsatsområdet planteavl.
- 0,1 under indsatsområdet æg- og fjerkræ.
- 2 under indsatsområdet får og geder. Stk. 5. Hvis der på baggrund af den økonomiske ramme skal gives afslag på ansøgninger inden for et indsatsområde, sker den videre prioritering efter ansøgningens prioriteringsscore, idet en ansøgning med højere prioriteringsscore prioriteres forud for en ansøgning med en lavere prioriteringsscore. Stk. 6. Hvis rammerne for et indsatsområde ikke er opbrugt efter prioriteringen i stk. 5, og der er samme prioriteringsscore blandt de ansøgninger, der er prioriteret umiddelbart efter de ansøgninger, som får tilsagn, så prioriteres ansøgninger, hvor bedriften har opnået autorisation til økologisk produktion den 1. november 2014 eller senere, eller hvor ansøgerbedriften har ansøgt om autorisation senest på tidspunkt for ansøgning om tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse, forud for en ansøgning, hvor bedriften har opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion før 1. november 2014. Stk. 7. Hvis rammerne for indsatsområderne 1-5 ikke er opbrugt efter prioriteringen i stk. 6, og der er samme prioriteringsscore blandt de ansøgninger, der er prioriteret umiddelbart efter de ansøgninger, som får tilsagn, bliver disse ansøgningers prioriteringsscore beregnet på ny. I beregningen erstattes investeringens størrelse i kr., jf. bilag 1, med det tilskudsberettigede beløb. En ansøgning med højere ny prioriteringsscore prioriteres forud for en ansøgning med en lavere ny prioriteringsscore. Hvis rammen for indsatsområde 6 ikke er opbrugt efter prioriteringen i stk. 6, og der er samme prioriteringsscore blandt de ansøgninger, der er prioriteret umiddelbart efter de ansøgninger, som får tilsagn, bliver den videre prioritering foretaget på baggrund af ansøgningens samlede tilskudsberettigede beløb. En ansøgning med et lavere samlet tilskudsberettiget beløb prioriteres forud for en ansøgning med et højere samlet tilskudsberettiget beløb. Stk. 8. Hvis rammerne for et indsatsområde 1-5 ikke er opbrugt efter prioriteringen i stk. 7, og der er ansøgninger med samme nye prioriteringsscore, der er prioriteret umiddelbart efter de ansøgninger, som får tilsagn, gives der afslag på disse ansøgninger. Hvis rammen for indsatsområde 6 ikke er opbrugt efter prioriteringen i stk. 7 og der er ansøgninger med samme tilskudsberettigede beløb blandt de ansøgninger, der er prioriteret umiddelbart efter de ansøgninger, som får tilsagn, gives der afslag på disse ansøgninger.
(Stk. 9)
Stk. 9. Hvis det fulde beløb for det enkelte indsatsområde ikke søges, eller hvis der ikke gives tilsagn for det fulde beløb, omfordeles overskudsmidlerne til de øvrige indsatsområder proportionalt i forhold til de indkomne ansøgninger.
Kriterier og forpligtelser
Kriterier for støtteberettigelse
§ 9. Tilsagn om tilskud er betinget af følgende:
- At projektet ikke påbegyndes, før ansøger har indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud.
- At ansøger er ansvarlig for, at projektet gennemføres.
- At teknologien er omfattet af teknologilisten.
- At projektet gennemføres på ansøgers egen eller forpagtede jordbrugsbedrift.
- At tilsagnshaver ejer investeringerne.
- At tilsagnshaver har opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden anmodning om første udbetaling.
- At tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder inden den første anmodning om udbetaling.
- At tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol.
- At tilsagnshaver inden for opretholdelsesperioden, jf. § 10, nr. 8, til stadighed har et årligt arbejdskraftbehov, jf. § 2, stk. 2.
Forpligtelser
§ 10. Tilsagnshaver er forpligtet til følgende:
- At gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder at etablere projektet med det i tilsagnet anførte antal teknologier samt den anførte kapacitet.
- At informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte, jf. bilag III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014.
- At afslutte projektet senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra datoen for tilsagn, jf. dog § 14, stk. 1.
- At sende udbetalingsanmodning rettidigt til NaturErhvervstyrelsen, jf. § 16, stk. 1 og 3.
- At holde udbetalingsanmodning med tilhørende regnskabsbilag tilgængelig i mindst 5,5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.
- At holde dokumentation for, at lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren er overholdt, tilgængelig i mindst 5,5 år fra datoen for slutudbetaling af tilskud, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af disse regler.
- At have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet.
- At sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører, flyttes uden for programområdet eller ændres væsentligt i 3 år efter datoen for slutudbetaling. Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, er tilsagnshaver dog forpligtet til at sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører, flyttes uden for programområdet eller ændres væsentligt i de første 5 år efter datoen for slutudbetaling, og at den produktive aktivitet ikke udsættes for flytning uden for Unionen i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling, jf. artikel 71, i forordning nr. 1303/2013.
- At afgive de oplysninger, som NaturErhvervstyrelsen beder om, i op til to år efter projektet er afsluttet. Oplysningerne skal være nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Landdistriktsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 71 i forordning nr. 1305/2013.
Tilskudsberettigede udgifter
(Stk. 4)
§ 11. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende:
- Udgifter til investeringer i teknologier, der er omhandlet af bilag 1.
- Udgifter til montering og installering af teknologierne i nr. 1.
- Udgifter til honorarer til arkitekter, ingeniører og eksterne konsulenter, dog højest 15 pct. af de øvrige tilskudsberettigede udgifter og til en timepris på maksimalt 1.200 kr. Udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen. Stk. 2. Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relateret til at gennemføre projektet. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre projektudgifter, end de i stk. 1 anførte, som tilskudsberettigede, forudsat NaturErhvervstyrelsen vurderer, de er af væsentlig betydning for at gennemføre projektet. Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud.
Ikke tilskudsberettigede udgifter
§ 12. De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte følgende:
- Udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud.
- Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed, undtagen særlige garantier, kautioner og lignende, jf. § 13, stk. 3.
- Udgifter til køb af brugt udstyr og brugt materiel.
- Udgifter til leje og leasing.
- Udgifter til reparation af udstyr.
- Udgifter til moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, c), i forordning nr. 1303/2013.
- Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, litra a, i forordning nr. 1303/2013.
- Advokat- og revisionsomkostninger.
- Udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, i forordning nr. 1303/2013.
- Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
- Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver eller en ejer eller forpagter af projektområdet er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
- Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden ansøger har indsendt sin ansøgning om tilsagn om tilskud.
- Udgifter til simple genanskaffelser.
- Almindelige driftsomkostninger.
- Udgifter, der ikke er specificerede i budgettet.
- Udgifter til køb af grunde og bygninger og omkostninger forbundet hermed.
- Værdien af eget arbejde.
- Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver.
Beregning af tilskud
(Stk. 4)
§ 13. NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Tilskuddet kan højest beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5,5 mio. kr. pr. CVR-nr. eller pr. CPR-nummer. Stk. 3. Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig, national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse. Stk. 4. Ydes der anden støtte, som nævnt i stk. 3, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger det maksimale loft, der er fastsat i stk. 1.
Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn
(Stk. 5)
§ 14. Ændring af et projekt kan godkendes af NaturErhvervstyrelsen på betingelse af, at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen, inden ændringen må sættes i gang. Stk. 2. Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan maksimalt godkende én budgetændring pr. år. Stk. 4. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt. Stk. 5. Antallet af teknologier kan ændres, og/eller teknologierne kan udskiftes med andre fra teknologilisten, hvis projektet i sin ændrede form opnår mindst samme samlede økonomiske effekt som på tilsagnstidspunktet og projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. § 8.
(Stk. 2)
§ 15. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der ifølge § 2, kan være tilsagnshaver. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1, skal indgives på et særligt skema, der tilgås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
Udbetaling af tilskud
(Stk. 5)
§ 16. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal vedlægges følgende:
- Udbetalingsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.
- Alle udgiftsbilag.
- Dokumentation for betaling af udgifterne.
- De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder.
- Dokumentation for eventuelle offentlige tilskud.
- Dokumentation for eventuelle afholdte udbud. Stk. 2. Tilskud kan udbetales i én rate og én slutudbetaling. Den enkelte udbetalingsanmodning skal udgøre mindst 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb. Stk. 3. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 4. Inden slutudbetaling er det en betingelse, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt slutrapporten. Stk. 5. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor slutudbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 3.
§ 17. NaturErhvervstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.
Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud
§ 18. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis
- tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 8 eller § 9, stk. 2,
- hele projektet eller væsentlige dele af projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, jf. dog § 19,
- et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 9 ikke er opfyldt, eller
- tilsagnshaver ikke inden for opretholdelsesperioden, jf. § 10, nr. 8, til stadighed opfylder støttekriterierne i § 2, stk. 1 og 2.
(Stk. 2)
§ 19. NaturErhvervstyrelsen træffer efter en konkret vurdering afgørelse om en forholdsmæssig nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter ved manglende opfyldelse af en forpligtelse, jf. § 10, jf. dog §§ 20-26. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for overtrædelser, hvor projektet efter NaturErhvervstyrelsens vurdering forsat lever op til ordningens formål, da tilsagnet ellers bortfalder.
§ 20. NaturErhvervstyrelsen nedsætter tilskuddet som følger, hvis projektet afsluttes efter datoen for projektets afslutning, som fastsat i tilsagnet, jf. § 10, nr. 3:
- 0-30 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 5 pct. nedsættelse.
- 31-60 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 10 pct. nedsættelse.
- 61-90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 15 pct. nedsættelse.
- Mere end 90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører bortfald af tilsagn og eventuelt bortfald af allerede udbetalt tilskud.
(Stk. 2)
§ 21. NaturErhvervstyrelsen nedsætter udbetalingen med 1 pct. pr. kalenderdag ved for sent modtaget anmodning om udbetaling, jf. § 16, stk. 3, til og med den 20. kalenderdag. Stk. 2. En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører 100 pct. nedsættelse af udbetalingen og bortfald af tilsagn.
§ 22. Ved manglende overholdelse af begge tidsfrister, jf. §§ 20 og 21, sanktioneres alene efter § 20.
§ 23. Ved manglende skiltning, jf. § 10, nr. 2, og som beskrevet i bilag III i forordning nr. 808/2014, nedsætter NaturErhvervstyrelsen udbetalingen ud fra en konkret vurdering af overtrædelsen.
§ 24. NaturErhvervstyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om en forholdsmæssig nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, der skulle have været i udbud, hvis reglerne i lov om indhentning af tilbud i bygge-og anlægssektoren ikke er overholdt.
§ 25. NaturErhvervstyrelsen nedsætter tilskuddet som følger, hvis bestemmelserne i § 10, nr. 5, eller nr. 6, ikke overholdes:
- Ved første fysiske kontrol, hvor der konstateres manglende bilag, kræves tilbagebetaling af tilskud svarende til den procentdel af tilskudsgrundlaget, som der mangler bilag eller anden dokumentation for.
- Ved en efterfølgende fysisk kontrol, som udføres efter en kontrol, hvor der ikke blev konstateret mangler, hvor der konstateres manglende bilag, kræves tilbagebetaling af tilskud svarende til halvdelen af den procentdel af tilskudsgrundlaget, som der mangler bilag eller anden dokumentation for.
(Stk. 2)
§ 26. NaturErhvervstyrelsen kræver tilskuddet delvist tilbagebetalt, hvis projektet ikke opretholdes, jf. § 10, nr. 8. Der anvendes følgende procentsatser:
- Hvis tilsagnshaver er en SMV, og projektet er opretholdt i 0-18 måneder, eller hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, og projektet er opretholdt i 0-36 måneder kræves 80 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.
- Hvis tilsagnshaver er en SMV, og projektet er opretholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, eller hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, og projektet er opretholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 60 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt. Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis en tilsagnshaver, som ikke er en SMV, flytter den produktive aktivitet uden for Unionen i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling, jf. § 10, nr. 8.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. november 2016 og har virkning fra den 1. november 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1263 af 28. oktober 2016 om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter ophæves.
NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Sofie Bisbjerg/
Bilag 1 Teknologiliste
Teknologi nr. Indsatsområde Navn på teknologi (definition af én enhed af teknologien) Investeringens størrelse (kr.) Økonomisk effekt (kr.) 1.1 Svin Moderne farehytter (1 farehytte) 6.000 1.013 1.2 Svin Vandforsyning (4 drikkekopper og 100 meter rør) 4.000 8.838 1.3 Svin Foderblandingsanlæg (1 foderblandingsanlæg) 175.000 831.214 1.4 Svin Fodertrug der reducerer foderspild (1 fodertrug med låg) 500 1.810 1.5 Svin Automatisk vægt med registreringssystem (1 automatisk vægt) 30.000 74.582 1.6 Svin Tilsætning af syre til overbrusningsvandet (1 doseringsanlæg til 100 stipladser) 10.000 4.154 1.7 Svin Dyretransportvogn (1 dyretransportvogn) 85.000 3.612 1.8 Svin Halmstrøningsmaskine til hytter og stalde (1 halmstrøningsmaskine til montering på traktor) 160.000 68.838 1.9 Svin Strøelsesanlæg - hængebane til dybstrøelsessystemer (1 strøelsesmaskine) 335.000 291.132 1.10 Svin Sensorovervågning af lagre (1 basisstation og 8 spyd) 20.000 23.921 1.11 Svin Afskalningsanlæg (1 afskalningsanlæg) 200.000 65.664 2.1 Kvæg Intelligente låger og led (1 låge) 60.000 76.263 2.2 Kvæg Intelligente låger og led for AMS gårde (2 låger) 120.000 412.075 2.3 Kvæg Materiale til drivveje og vejoverføringer/tunneler (1500 m 2 ) 210.000 57.660 2.4 Kvæg Sensorbaseret måling af græsnings- og ædetid, samt adfærd og sundhed (165 sensorer og 1 styre- og registreringssystem) 165.000 166.623 2.5 Kvæg Græstilbud og måling af biomasse (1 måleudstyr) 25.000 135.596 2.6 Kvæg Mobil malkeanlæg (herunder robot) (1 mobilt malkeanlæg) 357.000 -67.922 2.7 Kvæg Varmebehandlingsanlæg (toastere) (1 varmebehandlingsanlæg) 450.000 107.031 2.8 Kvæg Crimpning af korn og bælgsæd (1 crimpningsmaskine) 300.000 93.378 2.9 Kvæg Software og computer til managementprogrammer (1 management software program) 10.000 199.236 2.10 Kvæg Adfærdssensorer til reproduktion (165 adfærdssensorer, samt 1 modtager og 1 interface) 140.000 195.222 2.11 Kvæg Intelligent mobil vejning, separation og udfodring - til udendørs brug (1 enhed med kapacitet til 50 dyr) 130.000 32.055 2.12 Kvæg Udstyr til at opsamle og udfodre frisk græs i stalden (1 vogn) 300.000 66.125 2.13 Kvæg Strømaskiner (1 strømaskine) 125.000 67.066 2.14 Kvæg Udstyr til bearbejdning af kompostbund i stalde (1 sæt udstyr til fræsning) 50.000 51.386 2.15 Kvæg Udstyr til indhegning (1 ATV med bor og udstyr til udlægning og udflytning af hegn) 75.000 44.149 2.16 Kvæg Mælketaxa, mælkeautomater og pasteuriseringsudstyr (1 mælketaxa med mælkeautomater og pasteuriseringsudstyr) 60.000 47.469 2.17 Kvæg Multifunktionelle telte til alle husdyr (2 telte) 50.000 -23.234 2.18 Kvæg Frostfri vandforsyning (4 drikkekopper og 100 meter rør) 25.000 -17.538 2.19 Kvæg Specialudstyr til græsklipning under hegn (1 klipper til montering på traktor) 50.000 105.856 2.20 Kvæg Robotudmugning (1 robot) 125.000 61.064 2.21 Kvæg Sensorovervågning af lagre (1 basisstation og 8 spyd) 20.000 23.921 2.22 Kvæg Frostfri drikkevandsforsyning inkl. solceller (4 enheder inkl. solceller og 100 meter rør) 21.000 -4.074 2.23 Kvæg Intelligent system til at skræmme bl.a. råger og gæs væk (1 system) 35.000 85.041 2.24 Kvæg Strøelsesanlæg - hængebane til dybstrøelsessystemer (1 strøelsesanlæg) 500.000 322.761 2.25 Kvæg Små gårdbiogasanlæg (1 biogasanlæg) 5.000.000 2.260.307 2.26 Kvæg Transportvogne med/uden mobil fangefold (1 transportvogn med/uden fangefold) 110.000 25.360 2.27 Kvæg Kameraovervågning af husdyr (2 store kameraer, 1 lille kamera og en videooptager) 26.000 80.844 2.28 Kvæg System til råmælkshåndtering (1 system til råmælkshåndtering og 1 fryser) 30.000 498.520 2.29 Kvæg Brovægt til grovfoder på kvægbrug. (1 brovægt) 200.000 65.011 3.1 Bær, frugt og grønsager Kølerum med kontrolleret atmosfære (CA eller ULO) (1 kølerum) 1.000.000 508.627 3.2 Bær, frugt og grønsager Dyrkningstunnel til beskyttet produktion (Dyrkningstunnel på 1000 m 2 ) 1.500.000 979.665 3.3 Bær, frugt og grønsager Plastichus til beskyttet produktion (Plastikhus på 1 hektar) 5.300.000 1.204.938 3.4 Bær, frugt og grønsager Sorteringsanlæg med NIR-teknologi (1 sorteringsanlæg) 5.000.000 2.713.462 3.5 Bær, frugt og grønsager Lagringskasser til CA-lagring (100 kasser) 400.000 160.930 3.6 Bær, frugt og grønsager Gødevandingsudstyr (Udstyr til 1 ha) 150.000 92.624 3.7 Bær, frugt og grønsager Mobilrobotter til græsslåning og monitering i frugt- og bærplantager (1 mobilrobot) 70.000 36.399 3.8 Bær, frugt og grønsager Sensorstyret lugemaskine til rækker af frugttræer og bærbuske (1 sensorbaseret lugemaskine) 100.000 67.389 3.9 Bær, frugt og grønsager Autostyret (GPS/kamera) og automatisk plantemaskine (1 autostyret og automatisk plantemaskine) 750.000 199.317 3.10 Bær, frugt og grønsager Faste sprinkler til sprøjtning med svovl (Fast sprinkleranlæg til 3,5 hektar) 170.000 97.660 3.11 Bær, frugt og grønsager Varmtvandsbehandling (1 varmtvandsbehandlingsanlæg) 500.000 144.816 3.12 Bær, frugt og grønsager Markiser til beskyttelse mod regn (Markiser til 1 hektar) 400.000 192.092 3.13 Bær, frugt og grønsager Løvopsamler (1 løvopsamler) 75.000 62.885 3.14 Bær, frugt og grønsager Tørringsanlæg med varmegenindvinding (1 tørringsanlæg) 1.500.000 1.014.378 3.15 Bær, frugt og grønsager Klimastationer til beslutningsstøttesystemer til svampebekæmpelse (1 klimastation og 1 varslingssystem) 50.000 16.777 3.16 Bær, frugt og grønsager Mekanisk blomsterudtynding i frugttræer (1 udstyr til mekanisk blomsterudtynding) 100.000 85.196 3.17 Bær, frugt og grønsager Sprøjteteknologi i økologisk frugt og bær (1 tunnelsprøjte eller sensorafblænding af 1 tågesprøjte) 200.000 173.667 3.18 Bær, frugt og grønsager Høstmaskiner til skånsom høst (1 høstmaskine) 2.000.000 879.368 3.19 Bær, frugt og grønsager Bedsystem med faste kørespor (1 RTK-GPS enhed og ombygning af 1 redskab) 210.000 447.524 3.20 Bær, frugt og grønsager Bedsystem med faste kørespor og reduceret jordbehandling (1 RTK-GPS enhed og ombygning af 1 redskab) 240.000 171.762 3.21 Bær, frugt og grønsager Udstyr for placering af Økologisk-gødningsudtræk og pelleteret økologisk gødning (1 radrenser m. integreret gødningsudstyr og såskær) 200.000 838.337 3.22 Bær, frugt og grønsager Online markdatabase og beslutningsstøttesystemer (1 online jordfugtighedsmåler og1 IT baseret beslutningsstøttesystem) 50.000 212.172 3.23 Bær, frugt og grønsager Lugevogn (1 lugevogn) 88.000 230.692 3.24 Bær, frugt og grønsager Autostyring af radrensersektioner på rad- og bedrenser med stor arbejdsbredde (Udstyr til autostyring af 1 radrenser) 313.000 1.607.617 3.25 Bær, frugt og grønsager Mekanisk/fysisk ukrudtsbekæmpelse i afgrøderækker af udplantede afgrøder (1 lugerobot) 600.000 1.275.132 4.1 Planteavl Autostyring af radrensersektioner på radrenser med stor arbejdsbredde (Udstyr til autostyring af 1 radrenser) 383.000 385.607 4.2 Planteavl Autostyring af radrensesektioner og radrenseraggregater for individuel sænkning og løft ved forager og i kiler (GPS og udstyr til autostyring af 1 radrenser) 550.000 317.536 4.3 Planteavl Ukrudtsbrænder med energioptimeret teknik for ukrudtsbrænding (1 fladebrænder) 90.000 22.514 4.4 Planteavl Opsamling og destruktion af ukrudtsfrø ved høst (1 avnopsamler og 1 enhed til destruktion af avn/frø til montering på mejetærsker) 350.000 181.901 4.5 Planteavl Udstyr til effektiv etablering af slætgræs, grøngødningsafgrøde og efterafgrøder monteret på radrenser (1 radrenser med såudstyr og tank) 356.000 379.229 4.6 Planteavl Ukrudtsstrigling med aut. trykregulering af fjedretænder (1 ukrudtsharve) 156.000 278.671 4.7 Planteavl Frilægning af udløbere af rodukrudt, for efterfølgende udtørring og/eller sammenrivning og fjernelse (1 udstyr til frilægning og udtørring/opsamling af rodukrudt) 550.000 56.087 4.8 Planteavl Autostyring af køretøjer og redskaber for etablering og ukrudtsbekæmpelse i afgrøder og efterafgrøder (1 RTK-GPS enhed, 1 redskab) 160.000 934.406 4.9 Planteavl Systemer til justering af lufttryk i dæk under kørsel (1 udstyr til trykregulering) 80.000 137.336 4.10 Planteavl Træk på aksler, og forskudt sporfølgning og lavtryksdæk (Elektronik og hydraulik til 1 gyllevogn) 100.000 125.446 4.11 Planteavl Kamdyrkning (1 RTK-GPS enhed, 1 stk. kamformer og tilpasning af 1 maskine) 200.000 280.266 4.12 Planteavl Nedfældning/placering af husdyrgødning (1 nedfælder og udstyr til styring af 1 nedfælder) 250.000 212.547 4.13 Planteavl Findeling, udlægning og nedmuldning af ensilage og grøngødning med reduceret frigivelse af lattergas (1 maskine til findeling, udlægning og nedmulding) 150.000 -105.226 4.14 Planteavl Kompostvender (1 kompostvender + installering) 225.000 271.744 4.15 Planteavl Stubharve med fuld gennemskæring, skrælplov eller fræser, kombineret med såmaskine og såskær for optimal placering og dermed fremspiring af efterafgrødeudsæd (1 stubharve kombineret med såmaskine med såskær) 200.000 728.698 4.16 Planteavl Skrælplov for økologisk reduceret jordbearbejdning (1 skrælplov) 150.000 298.127 4.17 Planteavl Græsmarkslufter og græsmarksgrubber (1 græsmarkslufter) 80.000 -33.238 4.18 Planteavl Udstyr for placering af Økologisk gødningsudtræk og pelleteret økologisk gødning (1 radrenser m. integreret gødningsudstyr og såskær) 400.000 337.970 4.19 Planteavl Høst med ribbe-/plukkebord (1 ribbebord) 300.000 113.656 4.20 Planteavl Energibesparende tørringsanlæg via automatisk styring (1 tørringsanlæg) 20.000 14.356 4.21 Planteavl Rengøringsvenlige tørrings- og opbevaringssystemer (1 tørringsanlæg) 950.000 332.383 4.22 Planteavl Korn- og frørenser, herunder oprensning af blandsæd (1 korn- og frørenser) 160.000 152.360 4.23 Planteavl Sorteringsteknologi; Optisk inspektion af frø og korn til udsæd (1 sorteringsanlæg) 800.000 -397.237 4.24 Planteavl Afskalningsanlæg (1 afskalningsanlæg) 200.000 120.777 4.25 Planteavl Forbehandlingsanlæg for plantebiomasse til økologisk biogas (1 forbehandlingsanlæg) 2.500.000 -717.631 4.26 Planteavl Små gårdbiogasanlæg (1 biogasanlæg) 5.000.000 737.088 5.1 Æg og fjerkræ Teknik til hyppig udmugning (Udstyr til hyppig udmugning i 1 æglæggerstald med 30.000 hønepladser) 1.679.472 843.813 5.2 Æg og fjerkræ Gylletank (1 gylletank) 175.616 685.290 5.3 Æg og fjerkræ Overdækning af gyllebeholdere (Overdækning til 1 gyllebeholder) 150.000 -102.097 5.4 Æg og fjerkræ Sensorovervågning af lagre (1 basisstation og 8 spyd) 20.000 23.921 5.5 Æg og fjerkræ System til klækning af kyllinger direkte i stalden (1 klækningssystem til 1 staldrum med 4800 kyllingepladser) 115.000 62.872 5.6 Æg og fjerkræ Varmeveksler til forbedring af staldklima og reduktion af varmeudgifter (1 varmeveksler til en slagtekyllingestald med 3 sektioner á 4.800 kyllingepladser) 450.000 833.740 5.7 Æg og fjerkræ Mobile hønsehuse (1 mobilt hønsehus med 300 hønepladser) 360.000 132.007 5.8 Æg og fjerkræ Etageopdrætssystem i hønnikestalde (1 etageopdrætssystem med 28.800 hønnikepladser) 864.000 2.311.518 5.9 Æg og fjerkræ Hængebanesystem til grovfoder til hønsestalde (1 hængebanesystem til 30.000 hønepladser) 475.000 1.856.694 5.10 Æg og fjerkræ Hængebanesystem til grovfoder til kyllingestalde (1 hængebanesystem til 14.400 kyllingepladser) 310.000 279.260 5.11 Æg og fjerkræ Afskalningsanlæg til hønsestalde (1 afskalningsanlæg) 200.000 570.091 5.12 Æg og fjerkræ Afskalningsanlæg til kyllingestalde (1 afskalningsanlæg) 200.000 160.007 5.13 Æg og fjerkræ Rovdyrsikret hegn (hønsestald) (Hegn til hønsestald med 30.000 hønepladser) 250.000 320.385 5.14 Æg og fjerkræ Rovdyrsikret hegn (kyllingestald) (Hegn til slagtekyllingestald med 3 x 4.800 kyllingepladser) 150.000 177.238 5.15 Æg og fjerkræ Hævbare slats i hønnikestalde (Hævbare slats til en hønnikestald med 6 x 4.800 hønnikepladser) 288.000 934.240 5.16 Æg og fjerkræ Kunstige kyllingemødre til levekyllinger (1 kunstig kyllingemor til 6 x 4.800 hønnikepladser) 312.000 1.041.286 5.17 Æg og fjerkræ Mobile kyllingehuse (1 mobilt kyllingehus med 1.730 kyllingepladser) 290.000 59.608 5.18 Æg og fjerkræ Mobile andehuse (1 mobilt andehus med plads til 1.125 ællinger) 290.000 278.209 Teknologi nr. Indsatsområde Navn på teknologi Økonomisk effekt Skala (1-10) 6.1 Får og geder Mobilt lammeskjul 4 6.2 Får og geder Mobile foderhække 4 6.3 Får og geder System med mobil fangefold på trailer (ATV og trailer til uvejsomme områder). 8 6.4 Får og geder Mobil vægt med IT registreringsprogrammer 8 6.5 Får og geder Mobil hegn til naturarealer m. låger i letmetal 7 6.6 Får og geder Foder- og halmstrøelsesmaskine med blæsersystem som også kan håndtere ensilage og hø 4 6.7 Får og geder Frostfri vandforsyning 5 6.8 Får og geder Specialudstyr til græsklipning under hegn 5 6.9 Får og geder Strøelsesanlæg - hængebane til dybstrøelsessystemer 1
(Stk. 2)
Bilag 2 Normtimesatser
Kornafgrøder m.v., antal timer/ha/år ---------- areal (ha) ---------- 1-9 10-24 25-49 50-99 100- Korn/raps/frø/ærter m.v. 25 22 20 16 14 Handelsroer/kartofler 62 47 40 35 35 Foderroer 46 37 37 37 37 Sædskiftegræs/helsæd 21 13 10 9 9 Vedvarende græs 8 6 5 5 5 Udyrkede arealer 3 3 2 2 2 Malkekøer inkl. opdræt, antal timer/årsko (ekskl. grovfoderdyrkning) ---------- årskøer ---------- 1-29 30-49 50-69 70-99 100- Timer pr. årsko 69 52 47 42 37 Slagtekalve, antal timer/produceret slagtekalv/år (ekskl. grovfoderdyrkning) ---------- producerede slagtekalve ---------- 1-29 30- Timer pr. slagtekalv 10 7 Ammekøer inkl. ungdyr, antal timer/årsko (ekskl. grovfoderdyrkning) ---------- årskøer ---------- 1-29 30- Timer pr. årsko 37 29 Søer og smågrise, antal timer/årsso ---------- årssøer ---------- 1-49 50-99 100-149 150-249 250- Timer pr. årsso 21 16 14 13 12 Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år ---------- producerede slagtesvin ---------- 1-499 500-1499 1500-2499 2500-3999 4000- Timer pr. 100 slagtesvin 113 77 52 44 37 Bier, antal timer pr. bistade/år ------------------- bistade ------------------- 1-5 6-25 26-50 51-80 81-400 400- Timer pr. bistade 25 21 17 13 8 4 Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr Heste, timer pr. avlsdyr 37 Mink, timer pr. avlstæve 2 Får og geder, timer pr. moderfår hhv. moderged 5 Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr 15 Slagtekyllinger, antal timer/1.000 producerede stk. ---------- producerede stk. --------- < ½ mio. ≥ ½ mio. Timer pr. 1.000 producerede stk. 4,6 3,9 Frilandsgartneri antal timer/ha/år Jordbær medselvpluk 180 Jordbær uden selvpluk 1200 Konsumgulerødder 30 Industrigulerødder 25 Hvidkål og kinakål 300 Blomkål og rosenkål 300 Icebergsalat 300 Porrer 850 Kepaløg, såløg 170 Knoldselleri 350 Væksthuse antal timer/m2/år Grøntsager 1 Afskårne blomster 1 Store potteplanter 2 Små potteplanter 5 Frugtplantage antal timer/ha/år Konsum 320 Industri 120 Pyntegrønt antal timer/ha/år Juletræer og klippegrønt (Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst) 100
Bilag 3 Beregning af ansøgningens prioriteringsscore
For indsatsområderne 1 til 5 beregnes ansøgningens prioriteringsscore (PS) på følgende måde: Økonomisk effekt: Den forventede økonomiske effekt af én teknologi på en referencebedrift set over hele teknologiens levetid, jf. bilag 1. Den økonomiske effekt for alle de teknologier der søges om støtte til, skal indgå i beregningen, hvor ”n” er lig med antallet af teknologier, der søges om støtte til. I det tilfælde hvor der søges om flere enheder af samme teknologi ganges den økonomiske effekt med antallet af enheder for den konkrete teknologi, hvor ”a” er lig med antal enheder. Definition af en enhed af den konkrete teknologi fremgår af bilag 1. Investeringens størrelse : Investeringens størrelse, som angivet for den enkelte teknologi i bilag 1. Investeringens størrelse for alle de teknologier der søges om støtte til skal indgå i beregningen, hvor ’n’ er lig med antallet af teknologier, der søges om støtte til.
(Stk. 2)
I det tilfælde hvor der søges om flere enheder af samme teknologi ganges investeringens størrelse med antallet af enheder for den konkrete teknologi, hvor ”a” er lig med antal enheder. Definition af en enhed af den konkrete teknologi fremgår af bilag 1. For indsatsområdet 6, får og geder, beregnes ansøgningens prioriteringsscore (PS) på følgende måde : Økonomisk effekt: Den forventede økonomiske effekt af en teknologi på en referencebedrift set over hele teknologiens levetid, jf. bilag 1. Den økonomiske effekt for alle de teknologier der søges om støtte til skal indgå i beregningen, hvor ”n” er lig med antallet af teknologier, der søges om støtte til.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 5. november 2016