Bekendtgørelse om lægers indberetning om lægelig stofmisbrugsbehandling med diacetylmorphin (heroin) og injicerbar metadon
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1679 af 16/12/2016 I medfør af § 195, stk. 1, og § 273 a i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, og § 19 og § 82 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. De læger, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt som behandlingsansvarlig læge, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 om ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug, skal sørge for, at der afgives halvårlige indberetninger herom til Sundhedsdatastyrelsens IHM-database efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Pligten til at sørge for indberetning til Sundhedsdatastyrelsens IHM-database påhviler de i stk. 1 nævnte læger, uanset om ordinationsretten er overladt til en anden læge i henhold til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 om ordination af diacetylmorphin (heroin) som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug.
(Stk. 2)
§ 2. De læger, der efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomheds § 41, stk. 1, ordinerer injicerbar metadon som led i stofmisbrugsbehandling (substitutionsbehandling), jf. sundhedslovens § 142, stk. 3, skal sørge for, at der afgives halvårlige indberetninger herom til Sundhedsdatastyrelsens IHM-database efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Pligten til at sørge for indberetning til Sundhedsdatastyrelsens IHM-database påhviler de i stk. 1 nævnte læger, uanset om ordinationsretten er overladt til anden læge i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomheds § 41, stk. 2.
(Stk. 3)
§ 3. Indberetning i henhold til § 1 og § 2 skal omfatte oplysninger om de personer, som har fået ordineret diacetylmorphin (heroin) eller injicerbar metadon som led i stofmisbrugsbehandling. Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om:
- personnummer,
- risikoadfærd,
- forekomst af misbrugsrelaterede sygdomme,
- selvvurderet helbredsopfattelse,
- social belastning og kriminalitet og
- den behandlingsansvarlige læges autorisationsID. Stk. 3. Indberetningen skal afgives uanset indberetning eller anmeldelse til andre centrale registre.
§ 4. Indberetning i henhold til § 1 og § 2 skal afgives elektronisk til Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI), som er tilgængelig på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside (www.sundhedsdatastyrelsen.dk).
§ 5. Med bøde straffes den læge, der overtræder § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.
(Stk. 2)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 539 af 19. maj 2014 om lægers elektroniske indberetning af behandling med injicerbar heroin og metadon ophæves.
Sundheds- og Ældreministeriet /Ellen Trane Nørby / Lars Petersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. december 2016