TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med planteformeringsmateriale

DanmarkBekendtgørelse2016

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1690 af 20/12/2016 I medfør af § 1, stk. 1 og stk. 3, nr. 9, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, § 25 i lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 12. marts 2009, og tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2017 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 30 og 31, i bekendtgørelse om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. For godkendelse af en sort af en kulturplante til optagelse på sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten), eller til beskyttelse som plantenyhed, jf. lov om plantenyheder, betales et gebyr på 700 kr. til dækning af TystofteFondens udgifter til administration og godkendelse m.m. Stk. 2. Sorter af frugtplanter, der optages på sortslisten med en officielt anerkendt beskrivelse, jf. bekendtgørelse nr. 1447/2016 om planter, § 10, er fritaget for gebyr. Stk. 3. Priser til dækning af TystofteFondens omkostninger ved teknisk afprøvning og til årlig vedligeholdelse af sortslisten og plantenyhedsregistret fastsættes af fonden og offentliggøres på dennes hjemmeside www.tystofte.dk.

Certificering

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. For certificering af partier af sædekorn og frø, jf. bekendtgørelserne om henholdsvis sædekorn, markfrø og grønsagsfrø, betales et samlet gebyr på 1.232 kr. for de første otte producerede partier inden for et kalenderår og på 154 kr. pr. parti, produceret ud over otte partier, som betaling til dækning af TystofteFondens udgifter til godkendelse m.m. Stk. 2. Betaling til dækning af TystofteFondens omkostninger ved administration, avlskontrol, prøvetagning, laboratorieanalyse, kontroldyrkning m.m., samt ved autorisation af virksomheder og laboratorier med egenkontrol og autorisation af personer, der medvirker ved egenkontrol, fastsættes af fonden og offentliggøres på dennes hjemmeside www.tystofte.dk.

Betalingsfrist

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Gebyrer og betalinger til dækning af TystofteFondens omkostninger forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato. Stk. 2. Betales forfaldne gebyrer og betalinger til dækning af TystofteFondens omkostninger ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et rykkergebyr på 100 kr.

Ikrafttræden m.v.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 941 af 11. august 2015 om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn ophæves.

NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Kristine Riskær/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
8. juli 2020
Bekendtgørelse om betaling for kontrol med planteformeringsmateriale | TheLawyer.sh