ATP-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse om international transport af letfordærvelige fødevarer
BEK nr 1699 af 12/12/2016
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 1
Til erhvervsmæssig transport af de i bilag 8 nævnte fødevarer skal anvendes isoleret transportmateriel, som er godkendt og mærket efter reglerne i kapitel 2, og materiel til landevejstransport skal være ledsaget af et godkendelsescertifikat (ATP-certifikat), jf. dog § 2, stk. 2 og §11, stk. 3.
De i stk. 1 anførte krav til transportmateriellet skal være opfyldt, når:
- fødevarerne indføres til Danmark ved transport på landevej eller jernbane, eller
- fødevarerne på samme måde udføres fra Danmark med henblik på indførsel i et land, der har tiltrådt ATP-traktaten.
De i stk. 1 nævnte krav til transportmateriellet skal ved ind- og udførsel, som angivet i stk. 2, tillige være opfyldt ved transport til søs i lastvogne, containere eller jernbanevogne under forudsætning af, at søtransporten foregår uden omladning og går forud for eller følger efter en eller flere transporter til lands, der er omfattet af stk. 2, eller finder sted imellem 2 sådanne transporter til lands, og søtransporten er på mindre end 150 km.
Kravene i stk. 1 til transportmateriellet skal dog ikke opfyldes, hvor de temperaturer, der kan forventes under hele transporten, gør anvendelsen af isoleret transportmateriel klart unødvendig med henblik på opretholdelse af de i § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1 og 2 angivne samt de for de øvrige fødevarer i bilag 8 fastsatte EU-harmoniserede transporttemperaturer.
§ 2
Godkendelse af isoleret transportmateriel foretages af DMRI, ATP-materielkontrollen, Gregersensvej 9, 2630 Tåstrup.
Som dokumentation for en godkendelse udstedes et certifikat med tilhørende certifikatplade.
Hvis et certifikat bortkommer, skal indehaveren anmelde dette til materielkontrollen.
§ 3
Isoleret transportmateriel kan godkendes i de klasser, der er anført i bilag 5, når materiellet opfylder de for de pågældende klasser i bilaget nævnte krav og er konstrueret på en sådan måde, at materiellet ved normal vedligeholdelse må antages at ville opfylde disse krav i hele godkendelsesperioden, jf. §§ 5, 7 og 9.
Det er endvidere en forudsætning for godkendelsen, at materiellet opfylder de i kap. 3 fastsatte krav til den hygiejniske konstruktion og indretning.
Ansøgninger og dokumenter kan fremsendes elektronisk til ATP-materielkontrollen via virk.dk. I så fald skal ansøger opbevare originalmaterialet i hele godkendelsens løbetid. Prøvningsrapporter skal dog altid fremsendes i original version eller i certificeret kopi.
§ 4
Materiel, der er fremstillet i serieproduktion, og hvor hver enkelt enhed er af samme konstruktionsmæssige udførelse, kan typegodkendes.
Ansøgning om typegodkendelse fremsendes til ATP-materielkontrollen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om materiellets konstruktion og være ledsaget af relevante tegninger fra fabrikanten. Materielkontrollen kan kræve såvel en prototype som senere producerede enheder fremstillet til syn og for ansøgerens regning kræve materiellet eller dele heraf undersøgt på laboratorium, prøveanstalt el. lign. , ligesom materielkontrollen skal have adgang til løbende under produktionen at følge materiellets konstruktion og indretning.
§ 5
En typegodkendelse gælder for en periode på 6 år, og der kan på grundlag af typegodkendelsen udstedes certifikater for enheder af den pågældende materieltype, når det for materielkontrollen på betryggende måde godtgøres, at enheden er konstrueret i overensstemmelse med den godkendte type.
En typegodkendelse er kun gyldig, så længe enhederne af den pågældende materieltype er fremstillet, indrettet og udstyret i nøje overensstemmelse med godkendelsen. Ved enhver ændring af materiellets konstruktion, indretning eller udstyr, der ikke er af uvæsentlig karakter, bortfalder muligheden for lovlig ibrugtagning i henhold til typegodkendelsen. Sådanne ændringer skal godkendes af materielkontrollen, eventuelt i form af en ny typegodkendelse, inden det ændrede materiel lovligt kan tages i brug.
Konstateres det, at typegodkendt materiel ikke er i forskriftsmæssig stand, kan ATP-materielkontrollen bestemme, at typegodkendelsen bortfalder.
§ 6
For nyt materiel, der er fremstillet i henhold til en godkendt type som angivet i § 4, udstedes et certifikat gældende for et tidsrum af 6 år.
Konstaterer ATP-materielkontrollen, at materiel, for hvilket der er udstedt certifikat i henhold til meddelt typegodkendelse, ikke opfylder vilkår og specifikationer for typegodkendelsen, kan ATP-materielkontrollen bestemme, at certifikater for nye enheder af den pågældende type skal udstedes for et kortere tidsrum end anført i stk. 1. Godkendelsesperioden for allerede udstedte certifikater kan tilsvarende forkortes. Endvidere vil udstedte certifikater af ATP-materielkontrollen kunne inddrages eller deres fortsatte gyldighed betinges af fornyet godkendelse som for materiel i brug i henhold til foretaget syn af materiellet.
§ 7
Brugt materiel og materiel, der ikke er typegodkendt, skal synes for at blive godkendt.
En sådan godkendelsen gælder i 3 år.
§ 8
ATP-materielkontrollen kan til enhver tid indkalde materiel til syn og gøre en fortsat gyldighed af et allerede udstedt certifikat afhængig af forelæggelse af fornøden dokumentation for, at de ved synet påviste mangler er udbedret inden for en frist, som materielkontrollen fastsætter for udbedring.
Ved væsentlige mangler ved transportmateriellets konstruktion, isolerings- eller køle-/varmeevne eller materiellets udstyr i øvrigt m.v. kan det for materiellet udstedte ATP-certifikat inddrages, til der er truffet endelig afgørelse i henhold til foretaget syn og efterfølgende godkendelse.
§ 9
Kulde- og varmeanlæg skal godkendes på grundlag af oplysninger om konstruktion, ydelse m.v. samt en praktisk afprøvning. Godkendelsen af et sådant anlæg kan dog også være omfattet af en typegodkendelse, jf. § 4.
Godkendelsen gælder højst i 6 år, men materielkontrollen kan inden for godkendelsesperioden indkalde anlægget til syn.
§ 10
Ved godkendelse efter §§ 7 og 9 af materiel eller anlæg, hvis vedligeholdelsestilstand ikke er tilfredsstillende, kan godkendelsesperioden dog fastsættes til et kortere tidsrum.
§ 11
I forbindelse med godkendelse af materiel udleveres bogstavkombination til et klassifikationsmærke, der angiver, til hvilken klasse materiellet er henført, jf. bilag 5. Klassifikationsmærket anbringes synligt på det godkendte materiel.
Godkendt materiel skal endvidere være forsynet med en certifikatplade udført i holdbart materiale og med letlæselige typer, der skal angive materiellets fabrikat, type, serienummer og fremstillingsår, jf. bilag 4.
ATP-materielkontrollen foranlediger certifikatpladen og klassifikationsmærke fremstillet og udleveret til den anmeldte ejer af det godkendte materiel.
Certifikatpladen i stk. 2, har samme dokumentationsværdi som et certifikat efter § 2, stk. 2.
Klassifikationsmærket og certifikatpladen må kun anvendes i forbindelse med det materiel, hvortil det er udleveret.
Klassifikationsmærket og certifikatpladen skal fjernes fra materiellet, når godkendelsesperioden er udløbet, eller godkendelsen af andre grunde er bortfaldet.
§ 12
En godkendelse bortfalder, hvis materiellet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse.
Godkendelse bortfalder i øvrigt ved:
- Ændring eller omfattende reparation af materiellets isolation, indvendige eller udvendige beklædning.
- Ændring af et kulde- eller varmeanlægs kapacitet og udstyr, udskiftning til nyt kulde- eller varmeanlæg af nyt serienummer eller -type.
- Bortkomst eller beskadigelse af certifikatpladen.
- Ejerskifte.
§ 13
Transportmateriel og varme- og køleanlæg, som er monteret på transportmateriel, og som er godkendt af en kompetent myndighed i et land, der har tiltrådt traktaten, ligestilles under transporter her i landet med materiel godkendt her i landet på betingelse af, at materiellet er forsynet med klassifikationsmærke som angivet i § 11. Materiel, der er beregnet til landevejstransport, skal endvidere være ledsaget af et ATP-certifikat, jf. § 2 eller en certifikatplade jf. § 11, stk. 2. Materielkontrollen kan dog efter forudgående godkendelse i hvert enkelt tilfælde fra ATP-udvalget, jf. bekendtgørelse om bemyndigelse af Slagteriernes Forskningsinstitut til godkendelse og syn m.m. af isoleret transportmateriel til letfordærvelige fødevarer og nedsættelse af ATP-udvalget indkalde udenlandsk materiel til syn, såfremt der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt materiellet opfylder gældende krav til isolering, køleevne og hygiejnisk indretning. Materielkontrollen forelægger efter synets foretagelse Fødevarestyrelsen en rapport over resultatet af synet med henblik på underretning af den kompetente, udenlandske myndighed, der har udstedt godkendelsescertifikat for det pågældende materiel.
§ 14
Transportmateriellets indvendige overflade samt dele, der kan komme i berøring med fødevarerne, skal bestå af korrosionsfaste materialer, som ikke kan opsuge væske, og som ikke kan indvirke på de transporterede fødevarers sundhed, lugt, smag, farve eller konsistens. Disse indvendige overflader skal være glatte, uden porer og lette at rengøre og desinficere, og konstruktionen skal være tæt, således at isolationen ikke kan påvirkes ved afvaskning med trykvasker eller normale rengøringsmidler.
Der må ikke forekomme fordybninger eller lommer, som ikke let kan rengøres, og materialesamlinger må ikke kunne opsuge væske.
Konstruktionen skal være udført således, at vaskevand og rengøringsmidler har frit afløb fra alle indvendige overflader inklusive fra dørkarme.
§ 15
Transportmateriellet skal være forsynet med effektive anordninger, som sikrer, at fødevarerne er beskyttet mod insekter og støv.
Eventuelle væskedræn skal være sikret mod luftindtrængning.
Døre til transportrummet skal være forsynet med tætsluttende dobbeltpakning, som ikke kan opsuge væske, og disse døre skal kunne plomberes.
§ 16
Kødophæng eller hylder skal være korrosionsfaste og konstrueret med henblik på, at de fødevarer, der skal transporteres hængende, og andre uemballerede fødevarer ikke må kunne komme i direkte berøring med gulvet.
Transportmateriellets overflader skal være tætte overalt, således at vand eller vanddamp ikke kan trænge ind i isolationen.
§ 17
Ved transport af fødevarer, der ifølge ledsagedokumenter angives som dybfrosne eller frosne, må temperaturen ikke på noget sted i lasten ved pålæsning, under transport samt ved aflæsning, være højere end den for hver enkelt fødevarekategori nedenfor eller i den harmoniserede EU-lovgivning anførte:
- Iscreme ÷ 20 ºC
- Smør ÷ 10 ºC
Ved visse tekniske procedurer, f.eks. afrimning af maskinkølet materiels fordamper, der forårsager en kortvarig temperaturstigning af begrænset omfang i en del af lasten, kan tolereres en temperaturstigning på højst 3 °C over den temperatur, der i stk. 1 er anført for hver enkelt fødevarekategori.
For følgende frosne og dybfrosne fødevarer kan det tillades, at temperaturen gradvis stiger under transport, når det er hensigten, at fødevaren skal videreforarbejdes straks efter levering:
- Smør.
- Koncentreret frugtjuice.
Temperaturen for de i stk. 3, nr. 1 og 2 nævnte fødevarer må maksimalt stige til den af afsenderen angivne temperatur, og hvad der måtte fremgå af transportkontrakten. Denne temperatur må ikke være højere end de gældende temperaturer for kølede fødevarer, jf. § 18.
Materiel, der benyttes til transport af dybfrosne fødevarer, skal udstyres med en temperaturmåler, jf. bilag 6.
§ 18
Ved transport af fødevarer, der hverken er dybfrosne eller frosne, må temperaturen ikke på noget sted i lasten ved pålæsning, under transport samt ved aflæsning være højere end den, der er fastsat for hver enkelt fødevarekategori i den harmoniserede EU-lovgivning.
For nedenstående letfordærvelige fødevarekategorier må temperaturen ikke på noget sted i lasten ved pålæsning, under transport samt ved aflæsning være højere end +6 ºC eller den temperatur, som er angivet på emballagen og/eller på transportdokumenterne:
- Kødprodukter bortset fra varer, der er færdigbehandlet ved saltning, tørring eller sterilisering.
- Visse mejeriprodukter (yoghurt, kefir, fløde og frisk ost, der forstås som en ikke modnet ost, som er spiseklar kort efter fremstillingen, og som har en begrænset holdbarhedsperiode).
- Færdigtilberedte fødevarer (kød, fisk, grøntsager).
- Spiseklare, tilberedte rå grøntsager, grøntsagsprodukter, som er blevet skåret i tern, skiver eller på anden måde reduceret i størrelsen. Undtaget herfra er rå grønsager, der kun er blevet vasket, skrællet eller skåret i halve.
- Fiskeprodukter bortset fra produkter, som er færdigbehandlet ved saltning, tørring eller pasteurisering.
Temperaturkontrollen skal sikre, at fødevarerne ikke under transporten fryses på noget sted i lasten.
§ 19
Ved undersøgelse af transportmateriel skal ATP-materielkontrollen anvende de definitioner og normer for isoleret materiel, kølemateriel, maskinkølemateriel og opvarmet materiel, der er angivet i denne bekendtgørelses bilag 1.
Materielkontrollen skal endvidere følge de definitioner, metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevne og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer, der er angivet i bilag 3 til denne bekendtgørelse.
§ 20
Kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel skal af ATP-materielkontrollen foretages i overensstemmelse med de i bilag 2 angivne bestemmelser, og kontrolresultatet skal angives i en af de i bilag 3, afsnit VII angivne prøverapporter.
Som prøvestation i henhold til disse bestemmelser anses ATP-materielkontrollen eller det sted og de lokaliteter, som af materielkontrollen udpeges til disse undersøgelser.
§ 21
Ved udøvelsen af kontrolvirksomhed skal ATP-materielkontrollen følge de i dette kapitel angivne normer og metoder under anvendelse af de i bilagene beskrevne fremgangsmåder.
Ved prøveudtagning og måling af temperaturer skal den i bilag 7 beskrevne fremgangsmåde anvendes.
Alle målinger skal udføres nøjagtigt og omhyggeligt. Der må ikke afgives attestation eller certifikat om et forhold, der ikke er tilstrækkeligt oplyst for kontrollen.
Ejeren af transportmateriel skal efter anmodning have adgang til at overvære kontrolmålingen af sit transportmateriel.
§ 22
ATP-materielkontrollen skal under udøvelsen af sin virksomhed mod forevisning af behørig legitimation have adgang til alt godkendt materiel samt til lokaler, hvor godkendt transportmateriel, kulde- og varmeanlæg eller dele deraf befinder sig. Transportmateriellets ejer, ejeren af de lokaler, hvor transportmateriellet eller dele heraf produceres, opbevares, udlejes, forhandles eller udstilles, samt enhver, der har sådant materiel eller dele heraf i sin besiddelse, er forpligtet til at yde materielkontrollen enhver bistand ved at skaffe kontrollen adgang til sådanne lokaliteter for der at foretage besigtigelse og evt. tillige afprøvning af det pågældende materiel. De pågældende er endvidere pligtige at yde materielkontrollen fornøden bistand under en afprøvning på stedet.
§ 23
Materiel, der med henblik på godkendelse eller kontrol fremstilles til syn, skal fremstilles på det sted her i landet og til den tid, som fastsættes af materielkontrollen.
Hvor særlige forhold giver grund til at antage, at udenlandsk transportmateriel ikke gennemfører transporter af letfordærvelige fødevarer under de for den pågældende varekategori fastsatte transporttemperaturer, eller hvor der måtte være grund til at antage, at transportmateriellet på grund af mangler ved kuldekassens køleanlæg, isolering, lufttæthed el. lign. ikke vil være i stand til at holde de foreskrevne transporttemperaturer, skal materielkontrollen underrettes herom af de kontrollerende myndigheder og under sådant transportmateriels ophold her i landet være berettiget til at foretage eftersyn af det pågældende transportmateriel ved grænsen eller på stedet, hvor af- eller pålæsning foretages.
Såfremt transportmateriel, der ved en undersøgelse efter stk. 2 er fundet mangelfuldt, er godkendt i henhold til et certifikat i overensstemmelse med ATP-traktatens bestemmelser, udstedt af et andet land, skal materielkontrollen give Fødevarestyrelsen meddelelse herom.
§ 24
ATP-udvalget bistår Fødevarestyrelsen ved administrationen af bestemmelser om international transport af letfordærvelige fødevarer.
Udvalget fører tilsyn med ATP-materielkontrollens virksomhed.
ATP-udvalget gennemgår og godkender årsregnskab og budget vedrørende materielkontrollens virksomhed og indsender disse med udvalgets bemærkninger til Fødevarestyrelsen til endelig godkendelse.
§ 25
Fødevarestyrelsen refunderer DMRIs udgifter i forbindelse med driften af ATP-materielkontrollen. Samtidig opkræver ATP-materielkontrollen på Fødevarestyrelsens vegne betaling for godkendelse og syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige fødevarer (ATP).
Taksterne for ATP-materielkontrollens godkendelse og syn m.m. fastsættes ved bekendtgørelse.
§ 26
DMRI skal føre regnskab over de indtægter og udgifter, der er forbundet med ATP-materielkontrollens virksomhed.
Regnskabet vedrørende materielkontrollen skal føres på en særskilt konto.
DMRI fremsender for hvert kvartal en opgørelse over afholdte udgifter i forbindelse med driften af materielkontrollen til Fødevarestyrelsen. Samtidig foretages der en nettoafregning, således at materielkontrollens indtægter og udgifter i kvartalet udlignes med Fødevarestyrelsen inden en måned efter kvartalets udløb.
Udgifter til ATP-udvalgets virksomhed afholdes af DMRI over ATP-materielkontrollens driftsudgifter.
§ 27
Årsregnskab for ATP-materielkontrollen udarbejdes af en af Fødevarestyrelsen udpeget revisor. Udgifterne i forbindelse hermed afholdes af DMRI over materielkontrollens driftsudgifter.
Revisor har adgang til hos DMRI at indhente alle de oplysninger i form af regnskabsbilag m.m., som god og rimelig revisionspraksis tilsiger.
§ 28
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Budgettet indsendes inden den 31. december, der ligger nærmest forud for budgetperioden. Regnskabet indsendes inden den 1. april, der følger nærmest efter regnskabsperiodens afslutning.
På baggrund af det af Fødevarestyrelsen godkendte regnskab for det forløbne regnskabsår foretages en endelig opgørelse over udbetalinger og indbetalinger. Indbetaling fra eller udbetaling til Fødevarestyrelsen skal foretages senest 4 uger efter datoen for opgørelsens fremsendelse.
§ 29
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og SKAT varetager kontrollen med at materiel, der anvendes til transport ad landevej, herunder før eller efter søtransport, jf. § 1, stk. 3, af fødevarer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, ledsages af et gyldigt ATP-certifikat eller den i § 11, stk. 2, nævnte certifikatplade samt klassifikationsmærker i hht. § 11, stk.1, der dækker materiel og vareparti, når materiellet transporteres fra et land, der ikke er medlem af EU, til Danmark og fra Danmark til et land, der ikke er medlem af EU, bortset fra transit.
§ 30
Politiet forestår kontrollen med, at materiel, der anvendes til transport ad landevej, herunder før eller efter søtransport, jf. § 1, stk. 3, af fødevarer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, ledsages af et gyldigt ATP-certifikat eller den i § 11, stk. 2, nævnte certifikatplade samt klassifikationsmærker i hht. § 11, stk. 1, der dækker materiel og vareparti, når materiellet transporteres fra et EU-land til Danmark og fra Danmark til et EU-land, såfremt transporten ikke alene har transitformål.
Politiet kan standse et køretøj og lade dette samt medfølgende transportdokumenter og den i § 11, stk. 1, nævnte klassifikationsplade eller den i § 11, stk. 2, nævnte certifikatplade undersøge med henblik på kontrol af, om reglerne i denne bekendtgørelse er opfyldt.
§ 31
Danske Statsbaner (DSB) varetager kontrollen med, at transportmateriel, der anvendes til ind- og udførsel, bortset fra transit, med jernbane af de af bekendtgørelsen omfattede fødevarer, er behørigt godkendt, samt at der er overensstemmelse i angivelserne i ledsagepapirerne om varepartiet og mærkningen af det anvendte materiel.
§ 32
Transportører af materiel, der er omfattet af § 29 eller § 30, stk. 1, skal for kontrolmyndigheden fremlægge gyldigt ATP-certifikat eller forevise korrekt monteret klassifikationsmærke i hht. § 11, stk. 1 samt certifikatplade i hht. § 11, stk. 2, samt yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af kontrollen. Såfremt materiellet ikke er ledsaget af gyldigt ATP-certifikat eller gyldigt certifikatplade, kan passage nægtes.
§ 33
Overtrædelse af § 1, § 7, stk. 1, § 11, stk. 1, 2, 5 og 6, §§ 17 og 18, jf. bilag 6, § 22 og § 32 straffes med bøde.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 34
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.
Bekendtgørelse nr. 1140 af 20. september 2013 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler ophæves.
Miljø- og Fødevareministeriet
/P.D.V.\nHanne Larsen / Alice Sørensen/
Bilag 1 Definitioner på og normer for specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer
(Jernbanevogne, lastvogne, anhængere, sættevogne, containere og andet lignende materiel)
Kapitel 1
Isoleret materiel
Materiel, hvis karrosseri er konstrueret med faste , isolerende vægge, døre, gulv og tag, hvorved varmevekslinger mellem karrosseriets indre og ydre kan begrænses således, at den totale varmetransmissionskoefficient (K-koefficienten) er sådan, at materiellet kan henføres under en af følgende to kategorier: 1 I tilfælde af tankmateriel betyder udtrykket »karosseri« ifølge denne definition selve tanken. 2 Faste i forståelsen ikke-fleksible vægge, som fx faste vægge eller jalousidøre
I N = Normal isoleret materiel: karakteriseret ved en K-koefficient, lig med eller mindre end 0,7 W/m 2 . K; I R = Kraftigt isoleret materiel: karakteriseret ved en K-koefficient, lig med eller mindre end 0,4 W/m 2 . K, og sidevægge med en tykkelse på mindst 45 mm for transportmateriel, der er bredere end 2,50 m.
Definition på K-koefficienten og en beskrivelse af den metode, der skal anvendes til måling af den, gives i bilag 3. 3 Også kaldet K-værdien i Danmark.
Kapitel 2
Kølet materiel
Isoleret materiel, der ved anvendelse af en kuldegiver (vandis, med eller uden tilsætning af salt; eutektiske plader; tøris, med eller uden sublimationskontrol; flydende gasarter, med eller uden fordampningskontrol, etc.) eksklusive et mekanisk eller et »absorptions« aggregat, er i stand til ved en ydre gennemsnitstemperatur på + 30 °C at sænke temperaturen i det tomme karrosseri til og herefter opretholde den på:
- 7 °C max. for klasse A; - 10 °C max. for klasse B; - 20 °C max. for klasse C; og 0 °C max. for klasse D,
Hvis materiellet har et eller flere rum, beholdere eller tanke til kølemidlet, skal de nævnte rum, beholdere eller tanke kunne fyldes eller efterfyldes udefra, og have kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, nr. 39.
K-koefficienten for materiel i klasse B og C skal i hvert enkelt tilfælde være lig med eller mindre end 0,4 W/m 2 . K.
Kapitel 3
Maskinkølet materiel
Isoleret materiel, der enten er påmonteret eget køleanlæg eller betjenes sammen med andre transportmaterielenheder ved hjælp af et sådant anlæg (mekanisk kompressoraggregat, »absorptions«-aggregat, etc.). Anlægget skal være i stand til ved en udendørsgennemsnitstemperatur på + 30 °C at sænke temperaturen i det tomme karrosseri til, og vedligeholde den konstant på følgende niveau:
For klasse A, B og C enhver ønsket, i praksis konstant værdi t i , i overensstemmelse med de nedenfor definerede normer for de tre klasser.
Klasse A. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at t i kan vælges mellem + 12 °C og 0 °C inklusive.
Klasse B. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at t i kan vælges mellem + 12 °C og - 10 °C inklusive.
Klasse C. Maskinelt materiel forsynet med et køleanlæg, således at t i kan vælges mellem + 12 °C og - 20 °C inklusive.
Når det drejer sig om klasserne D, E og F, en fast, i praksis konstant værdi t i i overensstemmelse med de nedenfor definerede normer for de tre klasser:
Klasse D. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at t i er lig med eller mindre end 0 °C.
Klasse E. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at t i er lig med eller mindre end -10 °C.
Klasse F. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at t i er lig med eller mindre end -20 °C.
K-koefficienten for materiel i klasserne B, C, E og F skal i hvert enkelt tilfælde være lig med eller mindre end 0,4 W/m 2 . K.
Kapitel 4
Opvarmet materiel
Isoleret materiel, som er i stand til at hæve temperaturen inde i det tomme karrosseri til en i praksis konstant værdi på mindst + 12 °C, og herefter vedligeholde den i mindst 12 timer uden at forny tilførslen, når karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur er som anført nedenfor:
Klasse A. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige gennemsnitstemperatur er - 10 °C.
Klasse B. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige gennemsnitstemperatur er - 20 °C.
Klasse C. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige gennemsnitstemperatur er - 30 °C.
Klasse D. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige gennemsnitstemperatur er - 40 °C.
Varmegivende anlæg skal have kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, kapitel 10.
K-koefficienten for materiel i klasse B skal i hvert enkelt tilfælde være lig med eller mindre end 0,4 W/m 2 . K.
Kapitel 5
Maskinkølet og opvarmet materiel
Isoleret materiel, der enten er påmonteret eget køleanlæg eller betjenes sammen med andre transportmaterielenheder ved hjælp af et sådant anlæg (mekanisk kompressoraggregat, »absorptions«-aggregat, etc.) og varmeanlæg, (monteret med elektriske varmeanlæg) eller køle-varmeanlæg, som kan sænke temperaturen T i i det tomme karrosseri til og vedligeholde den i ikke under 12 timer uden at forny tilførslen:
Klasse A: T i må ligge i spændet +12° C og 0° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -10° C og + 30° C
Klasse B: T i må ligge i spændet +12° C og 0° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -20° C og + 30° C
Klasse C: T i må ligge i spændet +12° C og 0° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -30° C og + 30° C
Klasse D: T i må ligge i spændet +12° C og 0° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -40° C og + 30° C
Klasse E: T i må ligge i spændet +12° C og -10° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -10° C og + 30° C
Klasse F: T i må ligge i spændet +12° C og -10° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -20° C og + 30° C
Klasse G: T i må ligge i spændet +12° C og -10° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -30° C og + 30° C
Klasse H: T i må ligge i spændet +12° C og -10° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -40° C og + 30° C
Klasse I: T i må ligge i spændet +12° C og -20° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -10° C og + 30° C
Klasse J: T i må ligge i spændet +12° C og -20° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -20° C og + 30° C
Klasse K: T i må ligge i spændet +12° C og -20° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -30° C og + 30° C
Klasse L: T i må ligge i spændet +12° C og -20° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -40° C og + 30° C
K-koefficienten for materiel i alle klasserne B, C, D, E, F, G, H, I, J, K og L skal være 0.40 W/m 2 . K. eller derunder.
Varmeproducerende eller køle-varmeanlæg skal have kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 11.
Kapitel 6
Maskinkølet materiel med ruminddelinger ved flere temperaturer (multitemp)
Multitemp materiel er materiel med to eller flere isolerede rum, som kan opretholde forskellige temperaturer.
Multitemp mekaniske køleenheder har kompressor og fælles luftindtag, kondensator og to eller flere fordampere indstillet på forskellige temperaturer i de forskellige rum. Hovedenheden i materiellet er en køleenhed med eller uden integreret fordamper.
Materiellet kan indeholde ukonditionerede rum, som ikke har fordamper, eller for hvilken fordamperen er inaktiv i forbindelse med beregning af dimensioner og certificering.
Den nominelle kølekapacitet er den maksimale kølekapacitet for køleenheden ved samtidig anvendelse af samme temperatur på to eller tre fordampere.
Den individuelle kølekapacitet (P ind-ford ) er den maksimale kølekapacitet for hver enkelt fordamper, såfremt den alene anvendes sammen med hovedenheden.
Den effektive kølekapacitet (P eff-frost-ford ) er kølekapacitet for den fordamper med den laveste temperatur, når to eller flere fordampere anvendes samtidig i multitemp materiel.
.
.
Bilag 2 Bestemmelser vedrørende kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel for opfyldelse af normerne.
- Kontrol af de i dette bilag foreskrevne normer skal foretages:
a) inden materiellet tages i brug,
b) mindst hvert 6. år og
c) når som helst, det måtte blive krævet af ATP-materielkontrollen.
Med undtagelse af de i bilag 3, afsnit V og VI omhandlede tilfælde skal kontrollen foretages på prøvestationer, der udpeges eller godkendes af den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet er indregistreret. Dette gælder dog ikke i ovennævnte tilfælde a), når kontrol af selve materiellet eller en prototype heraf allerede har været foretaget på en prøvestation udpeget eller godkendt af den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet er fremstillet.
- Metoder og fremgangsmåder, der skal anvendes ved kontrol af overholdelse af normerne, beskrives i bilag 3.
- Et certifikat svarende til det i bilag 4 gengivne udstedes af den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet er indregistreret.
Når materiel overføres til et andet land, som har tiltrådt ATP-traktaten, skal materiellet være ledsaget af nedenstående dokumenter, for at den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet ønskes indregistreret, kan udstede et ATP-certifikat:
a) Prøverapport for det pågældende materiel eller, i tilfælde af serieproduceret materiel, af prototypen.
b) ATP-certifikater udstedt af den kompetente myndighed i fabrikationslandet eller, for materiel i brug, den kompetente myndighed i indregistreringslandet. Dette certifikat vil blive betragtet som et midlertidigt certifikat i en periode på op til seks måneder.
c) Ved serieproduceret materiel, de tekniske specifikationer udstedt af producenten af materiellet eller dennes repræsentant. Disse specifikationer skal dække samme punkter, som i afsnittene vedrørende materielbeskrivelsen i prøverapporten, og de skal være affattet på engelsk, fransk eller russisk.
Ved overførsel af materiel, der er taget i brug, kan der foretages en visuel inspektion for at fastslå dets identitet, før den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet skal indregistreres, udsteder et overensstemmende certifikat. Certifikatet, eller en fotokopi af dette med bekræftet ægthed, skal opbevares i materiellet under transport og fremvises når som helst dette kræves af den kontrollerende myndighed. Hvis certifikatpladen, som gengivet i bilag 4, er monteret på materiellet, skal denne plade dog sidestilles med et ATP-certifikat. Certifikatpladen må kun monteres på materiellet, når der foreligger et gyldigt certifikat, og pladen skal fjernes, så snart materiellet ikke længere opfylder de i bilag 1-5 indeholdte normer.
- Ved godkendelse af seriefremstillet materiel (beholdere) med en indre volumen på under 2 m 3 kan myndigheden udstede et certifikat, som omfatter et helt parti beholdere. I så fald skal certifikatet angive første og sidste nummer i serien. Materiellet skal udstyres med producentens identifikationsmærker jfr. pkt. 6. Ved overførsel af sådant materiel til et andet land, som har tiltrådt ATP-traktaten, kan myndigheden i dette land udstede individuelle certifikater på basis af det oprindelige fælles certifikat.
- Klassifikationsmærker og andre kendetegn skal påsættes udstyret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5. Sådanne mærker og andre kendetegn skal fjernes, så snart udstyret ophører med at være i overensstemmelse med de i bilag 1-5 fastsatte normer.
- De isolerede karosserier af »isoleret«, »kølet«, »maskinkølet« , »opvarmet « eller »maskinkølet og opvarmet« transportmateriel og deres termiske anlæg skal hver især være forsynet med faste producentens identifikationsmærker, der påsættes af fabrikken på et synligt og lettilgængeligt sted, som ikke er genstand for udskiftning i forbindelse med brug. Identifikationsmærket skal kunne kontrolleres nemt og uden brug af værktøj. Identifikationsmærket på isoleret transportmateriel skal placeres uden på materiellet.
Identifikationsmærket skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) fremstillingsland eller de bogstaver herfor, der anvendes i international landevejstrafik,
b) fabrikantens eller selskabets navn,
c) model (tal og/eller bogstaver),
d) serienummer
e) fremstillingsmåned og -år.
a) Nyt materiel af en specifik type, der seriefremstilles, kan godkendes efter afprøvning af en enhed af en sådan type. Hvis den afprøvede enhed opfylder de foreskrevne krav for den klasse, hvortil den formodes at høre, skal prøverapporten betragtes som et typegodkendelsescertifikat. Dette certifikat har gyldighed i en periode på seks år regnet fra datoen for afprøvning. Udløbsdatoen for prøverapporten skal angives som måned og år.
b) Den kompetente myndighed skal sikre, at produktionen af andre enheder er i overensstemmelse med den godkendte type. Dette kan ske ved stikprøvekontrol af enheder fra produktions-serien.
c) Det er en forudsætning for, at en enhed kan anses for at være af samme type som den afprøvede enhed, at den opfylder følgende minimumskrav:
- Såfremt det drejer sig om isoleret materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet kan være isoleret, kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel
a) skal konstruktionen være sammenlignelig, og i særdeleshed skal isolationsmaterialet og isolationsmetoden være identiske med referencemateriellet.
b) må isolationsmaterialets tykkelse ikke være mindre end den i reference-materiellet anvendte,
c) skal de indvendige anordninger være identiske eller forenklede,
d) skal antallet af døre og antallet af luger eller andre åbninger være det samme eller mindre, og
e) karrosseriets indvendige overfladeareal må ikke afvige med mere end +/-20 pct.
- Såfremt det drejer sig om kølet materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet skal være kølet materiel,
a) skal de under punkt 6.c. 1. anførte betingelser være opfyldt,
b) skal indvendige ventilationsordninger være sammenlignelige,
c) skal kuldegiveren være identisk, og
d) kuldekapaciteten pr. indvendig overfladeenhed skal være større eller samme størrelse.
- Såfremt det drejer sig om maskinkølet materiel, i hvilket tilfælde referencematerialet skal være enten:
- Maskinkølet materiel,
a) skal de under 6.c. 1. ovenfor anførte betingelser være opfyldt, og
b) skal det maskinkølede anlægs effektive kuldeydelse pr. indvendig overfladeenhed under samme temperaturbetingelser være større eller samme, eller
- Isoleret materiel, som det er tanken senere at udstyre med et maskinkøleanlæg og som er komplet i alle detaljer, men med køleanlægget fjernet. Under målingen af K-koefficienten lukkes hullet med tætsluttende paneler af samme totale tykkelse og isolationstype, som er monteret på forvæggen, og
a) de under 7.c. 1. ovenfor anførte betingelser skal være opfyldt, og
b) den effektive kuldeydelse af dette maskinkølede anlæg eller maskinkølede varmeanlæg, der er monteret på det isolerede referencemateriel, skal være som defineret i bilag 3, punkt 37.
- Såfremt det drejer sig om opvarmet materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet kan være isoleret efter opvarmet materiel,
a) skal de under 6.c. 1. ovenfor anførte betingelser være opfyldt,
b) skal varmegiveren være identisk,
c) varmeanlæggets kapacitet pr. indvendig overfladeenhed være større eller den samme, og
d) hvis produktions-serien i løbet af seksårs perioden overstiger 100 enheder, fastlægger den kompetente myndighed den procentvise andel af enhederne, der skal afprøves.
- Såfremt det drejer sig om maskinkølet og opvarmet materiel, i hvilket tilfælde referencematerialet skal være
a) maskinkølet og opvarmet materiel, og betingelserne under pkt. 7 skal være opfyldt, og det maskinkølede anlægs effektive kuldeydelse pr. indvendig overfladeenhed under samme temperaturbetingelser skal være større eller samme; varmekilden skal være identisk og varmeanlæggets kapacitet pr. indvendig overfladeenhed skal være større eller den samme eller
b) isoleret materiel, som er fuldstændigt i alle detaljer på nær den mekaniske køleenhed, varmeenhed eller mekaniske køle-varmeenhed, som vil blive monteret senere.
Under målingen af K-koefficienten lukkes hullet med tætsluttende paneler af samme totale tykkelse og isolationstype, som er monteret på forvæggen, og
- de under 6.c. 1. ovenfor anførte betingelser skal være opfyldt, og
- den effektive kuldeydelse af dette maskinkølede anlæg, der er monteret på det isolerede referencemateriel, skal være som defineret i bilag 3, punkt 25,
- varmekilden skal være identisk og varmeanlæggets kapacitet pr. indvendig overfladeenhed skal være større eller den samme.
Bilag 3 Metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevnen og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer
Afsnit I
Definitioner og almindelige principper
Kapitel 1
K-koefficient
- Den totale varmetransmissionskoefficient (K-koefficienten), som repræsenterer materiellets isolationsevne, defineres ved følgende formel:
K = W
S. ΔT
Hvor W er den varmeeffekt eller kølekapacitet, der kræves i et karrosseri med et gennemsnitsoverfladeareal S for at opretholde den absolutte temperaturforskel ΔT mellem den indvendige gennemsnitstemperatur T i og den udvendige gennemsnitstemperatur T e under kontinuerlig drift, når den udvendige gennemsnitstemperatur T e er konstant.
Kapitel 2
Karrosseriets gennemsnitsoverfladeareal
- Karrosseriets gennemsnitsoverfladeareal S er den geometriske middelværdi af karrosseriets indvendige overfladeareal Si og karrosseriets udvendige overfladeareal S e .
Når man bestemmer de to overfladearealer S i og S e , må strukturelle særegenheder og overfladeujævnheder på karrosseriet som f.eks. afrundinger, hjulkasser og lignende tages i betragtning samt angives i den relevante rubrik i nedenfor anførte prøverapport; hvis karrosseriet imidlertid er dækket med bølgemetalplader, skal den overflade, der regnes med, være den plane overflade, der dækkes heraf, og ikke den udfoldede bølgede overflade.
Kapitel 3
Temperaturmålingspunkter
- Ved parallelepipediske karrosserier, er karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur (T i ) det aritmetiske gennemsnit af de temperaturer, der måles 10 cm fra væggene i følgende 12 punkter: a) karrosseriets 8 indvendige hjørner, og b) midtpunkterne på karrosseriets 4 indvendige flader, der har det største areal.
Såfremt karrosseriet ikke er parallelepipedisk, skal de 12 målepunkter fordeles bedst muligt under hensyntagen til karrosseriets form.
- Ved parallelepipediske karrosserier er karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur (T e ) det aritmetiske gennemsnit af de temperaturer, der måles 10 cm fra væggene i følgende 12 punkter: a) karrosseriets 8 udvendige hjørner, og b) midtpunkterne på karrosseriets 4 udvendige flader, der har det største areal.
Såfremt karrosseriet ikke er parallelepipedisk, skal de 12 målepunkter fordeles bedst muligt under hensyntagen til karrosseriets form.
- Gennemsnitstemperaturen for karrosseriets vægge er det aritmetiske gennemsnit af karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur
T e + T i
2
Temperaturinstrumenter, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes i og uden for karrosseriet i de i dette bilags kapitel 3, punkt 3 og 4 specificerede punkter.
Kapitel 4
Kontinuerlig drift og varighed af testen
- karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur må i en periode på mindst 12 timer ikke afvige mere end ± 0,3 K, og disse temperaturer må ikke afvige mere end ± 1,0 K i løbet af de efterfølgende 6 timer.
Differencen mellem de gennemsnitlige, termiske effekter målt over en periode på mindst 3 timer før og efter førnævnte periode på mindst 6 timer, skal være mindre end 3 %.
Gennemsnitsværdierne for temperaturer og de termiske effekter, som er målt under mindst de sidste 6 timer af den kontinuerlige drift, benyttes i udregningen af K-koefficienten.
Den indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur må ikke afvige mere end 0,2 K ved påbegyndelsen og afslutning af registreringsperioden på mindst 6 timer.
Afsnit II
Materiellets isolationsevne
Fremgangsmåder for måling af K-koefficienten
Kapitel 5
Materiel, eksklusive tanke til flydende fødevarer
- K-koefficienten skal måles under kontinuerlig drift, enten ved den indvendige kølemetode eller ved den indvendige varmemetode. I alle tilfælde skal det tomme karrosseri anbringes i et isoleret prøvekammer.
Testmetode
- Ved anvendelse af den indvendige kølemetode, skal der anbringes en eller flere varmevekslere inde i karrosseriet. Disse veksleres overfladeareal skal være af en sådan beskaffenhed, at hvis en væske ved en temperatur på ikke under 0 °C passerer igennem dem, forbliver karrosseriets indvendige gennemsnitstemperaturer under + 10 °C, når kontinuerlig drift er blevet etableret. Ved anvendelse af den indvendige varmemetode skal der bruges elektriske varmeaggregater (modstande, etc.). Varmevekslere eller elektriske varmeanlæg skal forsynes med en ventilator, som har en kapacitet, der er tilstrækkelig til at sikre, at luften udskiftes mellem 40 og 70 gange i timen, set i forhold til volumen af det tomme karosseri, og luftdistributionen omkring alle karosseriets indvendige overflader skal være tilstrækkelig til at sikre, at den maksimale difference mellem 2 vilkårlige af de i kapitel 3, punkt 3 nævnte 12 punkter ikke overstiger 2 K, når kontinuerlig drift er etableret.
- Varmemængde: Den varme, der afgives af de indvendige varmeventilatorer, der er forsynet med elektriske modstande, må ikke være højere end 1 W/ cm 2 ,og varmeaggregaterne skal beskyttes med en kappe med lav emissionsevne. Det elektriske energiforbrug skal måles med en sikkerhed på ± 0,5 %.
Fremgangsmåde
- Uanset hvilken metode, der anvendes, skal det isolerede prøvekammers gennemsnitstemperatur under hele afprøvningen holdes ensartet og konstant i overensstemmelse med det i bilagets kapitel 4 angivne, inden for ± 0,5 K, og på et sådant niveau, at temperaturforskellen mellem materiellets indre og det isolerede prøvekammer er 25 °C ± 2 K, samt at gennemsnitstemperaturen for karrosseriets vægge vedligeholdes på + 20 °C ± 0,5 K.
- Under afprøvningen, hvad enten den foregår ved indvendig kølemetode eller ved indvendig varmemetode, skal kammerets atmosfære bringes i kontinuerlig cirkulation, således at luftens bevægelseshastighed i 10 cm's afstand fra væggene opretholdes på mellem 1 og 2 m/sek.
- Anlæggene til frembringelse og fordeling af kulde eller varme, til måling af mængden af den udvekslede kulde eller varme samt cirkulationsventilatorernes varmeækvivalent skal sættes i gang. Tab fra de elektriske ledninger mellem måleren af tilført varme og karosseriet skal fastslås ved måling eller beregning, og tabet skal trækkes fra den samlede varmetilførsel.
- Når der er etableret kontinuerlig drift, må den maksimale difference mellem temperaturerne i de varmeste og i de koldeste punkter udvendigt på karosseriet ikke overstige 2 K.
- Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur skal begge aflæses mindst 4 gange i timen.
Kapitel 6
Tanke til flydende fødevarer
- Den nedenfor beskrevne metode finder anvendelse på enkeltrums- og flerrumstankudstyr, der udelukkende er beregnet til transport af flydende fødevarer, som f.eks. mælk. Hvert rum i sådanne tanke skal være forsynet med mindst et mandehul og mindst en muffe til udtømningsrør. Hvor der er flere rum, skal disse være adskilt fra hinanden ved uisolerede lodrette skillevægge.
- K-koefficienten skal måles under kontinuerlig drift ved indvendig opvarmning af den tomme tank i et isoleret prøvekammer.
Testmetode
- Der skal anbringes en elektrisk varmekilde i tanken. Hvis tanken har flere rum, skal der anbringes en varmeveksler i hvert rum. Varmevekslerne skal være forsynet med elektriske modstande og en ventilator med en kapacitet, der er tilstrækkelig til at sikre, at differencen mellem maksimumtemperaturen og minimumtemperaturen i hvert rum ikke overstiger 3 K, når der er blevet etableret kontinuerlig drift. Hvis tanken består af flere rum, må differencen mellem gennemsnitstemperaturen i det koldeste rum og gennemsnitstemperaturen i det varmeste rum ikke overstige 2 K, når temperaturerne måles som anført i dette bilags punkt 18.
- Temperaturmålerne, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inde i og uden på tanken i 10 cm's afstand fra væggene på følgende måde:
a) Hvis tanken kun består af et rum, skal målinger som minimum udføres i følgende 12 punkter: 1) De fire endepunkter af to diametre, som står vinkelret på hinanden, den ene vandret og den anden lodret, nær hver af tankens to ender. 2) De fire endepunkter af to diametre, som står vinkelret på hinanden, hældende 45 ° i forhold til vandret, i tankens aksialplan.
b) Hvis tanken har to rum, skal målingen mindst foretages ved følgende punkter: 1) Nær bunden af det første rum og skillevægen til det andet rum, ved yderpunktern af tre radier som former en 120 ° vinkel, hvor én af radierne er rettet vertikalt opad. 2) Nær bunden af det andet rum og skillevægen til det første rum, ved yderpunktern af tre radier som former en 120 ° vinkel, hvor én af radierne er rettet vertikalt nedad.
c) Hvis tanken har flere rum, skal målepunkterne for hvert af de to enderum som minimum være:1) Endepunkterne af en vandret diameter nær endefladen og endepunkterne af en lodret diameter nær skillevæggen; og i hvert af de øvrige rum som minimum være2) Endepunkterne af en diameter, der har en hældningsvinkel i forhold til vandret på 45 ° nær en af skillevæggene, og endepunkterne af en diameter vinkelret på den første, og som er nær ved den anden skillevæg.
Tankens indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur skal være det aritmetiske gennemsnit af hhv. alle målinger udført inde i og alle målinger udført uden for tanken. Hvor en tank har mindst to rum, skal hvert enkelt rums indvendige gennemsnitstemperatur være det aritmetiske gennemsnit af mindst fire målinger i det pågældende rum, og det totale antal af målinger i alle rum af tanken skal være mindst tolv.
Fremgangsmåde
- Det isolerede prøvekammers gennemsnitstemperatur skal under hele afprøvningen holdes ensartet og konstant i overensstemmelse med bilagets kapitel 4, på et sådant niveau, at temperaturforskellen mellem materiellets indre og det isolerede prøvekammer er mindst 25 °C ± 2 K, samt at gennemsnitstemperaturen for karrosseriets vægge vedligeholdes på + 20 °C ± 0,5 K.
- Prøvekammerets atmosfære skal bringes i kontinuerlig cirkulation, således at luftens bevægelseshastighed i 10 cm's afstand fra væggen opretholdes på mellem 1 og 2 m/sek.
- De anordninger, der tjener til opvarmning og cirkulation af luften og til måling af den udvekslede varmemængde og cirkulationsventilatorernes varmeækvivalent, skal sættes i gang.
- Når kontinuerlig drift er etableret, må den maksimale difference mellem temperaturerne i de varmeste og koldeste punkter på tankens udvendige side ikke overstige 2 K.
- Tankens udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer skal begge aflæses mindst 4 gange i timen.
Kapitel 7
Mekanisk kølemateriel med flere samtidige temperaturer
- Hovedenheden skal testes sammen med de individuelle fordampere. Hver fordamper skal om muligt testes på individuelle kalorimetre.
Den nominelle kølekapacitet for hovedenheden ved anvendelse af samme temperatur i alle afdelinger skal måles med en enkelt kombination af to eller tre fordampere, herunder den største og den mindste.
Den individuelle kølekapacitet skal måles for alle fordampere, hver enkelt ved anvendelse af samme temperatur som hovedenheden. Målingen skal omfatte to eller tre fordampere, herunder den største, den mindste og en mellemstørrelse, hvis flere end to måles.
Hvis multitemp-enheden kan anvendes med to eller flere fordampere, skal hovedenheden testes med en kombination af tre fordampere: Den mindste, den største og en mellemstørrelse. Såfremt producenten kræver det, kan enheden herudover testes med en kombination af den største og den mindste fordamper.
Test skal foretages såvel ved uafhængig anvendelse som ved stand by.
Fastlæggelsen af den nominelle kølekapacitet for hovedenheden
- Den nominelle kølekapacitet for kerneenheden i tilfælde af samme temperatur i kerneenhed og multitemp-materielskal måles med en kombination af to eller tre fordampere, som arbejder samtidig ved samme temperatur. Testen skal udføres ved - 20° C og ved 0° C.
Temperaturen ved luftindtaget i hovedenheden skal være + 30° C, og den nominelle kølekapacitet ved – 10° C skal beregnes ved lineær interpolation fra kapaciteten ved -20° C og ved 0° C.
Fastlæggelse af den individuelle kølekapacitet for hver fordamper
- Hver enkelt fordamper skal måles ved anvendelse alene sammen med kerneenheden. Testen skal udføres ved -20° C og ved 0° C. Temperaturen ved luftindtaget skal være 30° C.
Den individuelle kølekapacitet ved -10° C skal beregnes ved lineær interpolation fra kapaciteten ved -20° C og ved 0° C.
Test af den resterende effektive kølekapacitet af fordampere i multitemp-anvendelse
- Den resterende effektive kølekapacitet skal måles for hver enkelt fordamper ved -20° C, medens de øvrige termostatstyrede fordampere skal stå på 0° C med en referencevarmebelastning på 20 pct. af den individuelle kapacitet ved -20° C. Temperaturen ved luftindtaget skal være +30° C.
For multitempkøleenheder med mere end en kompressor, som kaskadesystemer eller enheder med totrins kompressorsystemer, hvor kølekapaciteten kan opretholdes samtidig i rum med frost og køl, skal målingen af den effektive kølekapacitet foretages i en supplerende måling med varmebelastning.
Omfanget af certificering af kølemateriel med kapacitet til flere samtidige temperaturer
Generelle bestemmelser
- Kravet til kølekapacitet skal baseres på kravet til kølekapacitet for materiel beregnet til at holde samme temperatur i hele materiellet.
For multitemp materiel godkendes en K-koefficient mindre end eller lig med 0,40 W/ m 2 for den ydre opbygning, og isoleringsevnen af de ydre vægge skal beregnes ved anvendelse af den i traktaten anvendte K-koefficient. Isoleringskapaciteten af de indre skillevægge skal beregnes ved anvendelse af K-koefficienten i pkt. 34.
Den nominelle kølekapacitet af køleenheden med flere samtidige temperaturmuligheder skal mindst svare til varmetabet gennem indre skillevægge og ydervægge tilsammen ganget med faktor 1.75.
I hvert rum skal den beregnede, tiloversblevne effektive kølekapacitet ved hver fordampers lavest mulige temperatur være større end eller lig med det maksimale kølekrav til et rum ved de mest ufordelagtige forudsætninger ganget med en faktor på 1.75.
Hele materiellets opfyldelse af kravene
- Den ydre væg skal have en K-værdi på lig med eller mindre end 0,4 W/m 2 . K.
Den indre overflade må ikke afvige mere end 20 pct.
Udstyret skal opfylde kravet P nominal > 1.75 ⃰ K body ⃰ ∆T hvor
P nominal er den nominelle frysekapacitet for multitemp køleenhed; K body er K-værdien i ATP-testrapporten af hele materiellet; S body er den indre overflade af hele materiellet og ∆T er forskellen i temperatur mellem ydersiden og indersiden af materiellet.
Fastsættelse af kølekrav til kølede fordampere
- Med skillevæggen i en given position er kølekravet til hver enkelt fordamper:
P kølekrav = (S køleafd - ∑ Sbulk ) ⃰ K body ⃰ ∆Text + ∑ ( S bulk ⃰ K bulk ⃰ ∆ T int ) hvor
K body er K-værdien i ATP-testrapporten for ydersiden af materiellet; S køleafd er overfladen af det kølede rum ved den givne fordeling af skillevæggene; S bulk er overfladen af skillevæggene; K bulk er K-værdien af skillevæggene jfr. pkt. 34, ∆ Text er forskellen i temperatur i det kølede rum og + 30° C udenfor materiellet og T int er forskellen i temperatur i det kølede rum og andre rum. For ukonditionerede rum skal der benyttes en temperatur på +20° C i beregningen.
Fastsættelse af kølekrav ved frostrum
- Med skillevæggene i en given position er kølekravet til hver enkelt frostrum:
P frysekrav = (S fryserum - ∑S bulk ) ⃰ K body ⃰ ∆T ext + ∑( S bulk ⃰ K bulk ⃰ ∆ T int) hvor
K body er K-værdien i ATP-testrapporten for hele materiellet; S fryserum er overfladen af frostrum for den givne placering af skillevæggen; S bulk er overfladerne af skillevæggene; K bulk er K-værdien af skillevæggene jfr. skemaet i pkt. 34; ∆T ext er forskellen i temperatur mellem frostrum og + 30° C udenfor materiellet og T int er forskellen i temperatur mellem frostrum og andre rum. For isolerede rum skal en temperatur på + 20° C anvendes ved beregningen.
Fastlæggelse af den effektive kølekapacitet af frostfordampere
- Den effektive kølekapacitet ved en given placering af skillevæggen beregnes som
P eff-frostford = P ind-frostford ⃰ [1 ∑ (P eff-kølford / P ind-kølford) ] hvor
P eff-frostford er den effektive kølekapacitet af frostfordamperen ved en given konfiguration; P ind-frostford er den individuelle kølekapacitet for frostfordamperen ved -20° C; P eff-kølford er den effektive kølekapacitet for hver fkølefordamper i konfigurationerne defineret i pkt. 34 P ind-kølford er den individuelle kølekapacitet ved -20° C for hver kølefordamper.
Denne beregningsmetode gælder ved mekanisk kølet multitemp materiel med en enkelt kompressor. For materiel med mere end en kompressor, som fx kaskadesystemer eller enheder med totrins kompressorsystemer, hvor kølekapaciteten kan opretholdes samtidig i rum med frost og køl, benyttes denne metode ikke. For den type materiel interpoleres den effektive kølekapacitet mellem den effektive kølekapacitet målt med to forskellige varmebelastninger.
Overensstemmelseserklæring
- Materialet erklæres i overensstemmelse med kravene til multitemp-anvendelse, når, for hver position af skillevæggen og for hver fordeling af temperaturer i rummene,
P eff-frostford ≥ 1,75 ⃰ P frostkrav eller P eff-kølford ≥ 1,75 ⃰ P kølkrav hvor
P eff-frostford er den effektive kølekapacitet for den givne frostfordamper ved klassetemperaturen for rummet i en given konfiguration; P eff-kølford er den effektive kølekapacitet for den givne kølefordamper ved klassetemperaturen for rummet i en given konfiguration; P frostkrav er frysekravet for det givne rum ved klassetemperaturen for rummet i en given konfiguration jf. pkt. 31 og P kølekrav er kølekravet for den givne afdeling ved klassetemperaturen for afdelingen i en given konfiguration jf. pkt. 30.
Skillevæggen anses for at være dimensioneret, hvis vægpositionerne fra det mindste til det største rum kontrolleres ved iterative metoder, hvor ingen bidrag på overfladearealet afviger mere end 20 pct.
Indre skillevægge
- Termiske tab gennem indre skillevægge beregnes ved anvendelse af følgende K-koefficienter
K-koefficient – [W/m 2 . K] Flytbar Minimum skumtykkelse i mm Langsgående – alugulv 2.0 3.0 25 Langsgående – glasfibergulv 1.5 2.0 25 Tværgående – alugulv 2.0 3.2 40 Tværgående – glasfibergulv 1.5 2.6 40
K-koefficienten af den flytbare skillevæg omfatter en sikkerhedsmargen for specifikt aldershenfald og uundgåelige, termiske lækager. For specifikke design med supplerende varmeoverførsel forårsaget af supplerende termiske broer i forhold til standarddesignet, skal K-koefficienten for skillevæggen forøges.
Bestemmelsen gælder alene materiel, som er godkendt efter 30. oktober 2015. Materiel, som før denne dato har undergået sammenlignelig test kan overføres mellem Danmark og et andet land, som har tiltrådt ATP-traktaten, såfremt myndighederne i de berørte lande tillader det.
Kapitel 8
Bestemmelser der gælder for alle typer isoleret materiel
Kontrol af K-koefficienten
- Hvor formålet med afprøvningerne ikke er at bestemme K-koefficienten men blot at kontrollere, at den er under en vis grænse, kan de i bilagets kapitel 6 beskrevne afprøvninger standses, så snart de foretagne målinger viser, at K-koefficienten opfylder kravene.
Nøjagtigheden af målingerne af K-koefficienten
- Prøvestationerne skal have udstyr og apparatur som sikrer, at K-koefficienten bestemmes med en maksimal fejlmargin på ± 10 % når den indvendige kølemetode anvendes, og ± 5 % når den indvendige varmemetode anvendes.
Afsnit III
Effektiviteten af materiellets termiske anlæg
Fremgangsmåder ved fastlæggelse af effektiviteten af materiellets termiske funktion
Kapitel 9
Kølet materiel
- Det tomme materiel skal anbringes i et isoleret kammer, hvis gennemsnitstemperatur skal holdes ensartet og konstant på + 30 °C inden for ± 0,5 K. Kammerets atmosfære skal bringes i cirkulation som beskrevet i punkt 11.
- Temperaturmålerne, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inde i og uden på karrosseriet i de i bilagets punkt 3 og 4 udspecificerede punkter.
Fremgangsmåde
a) For materiel, som ikke er materiel med monterede eutektiske plader eller materiel med flydende gas-systemer, skal den maksimale vægtmængde kølemiddel, som specificeret af fabrikken eller som normalt kan anvendes, fyldes i de dertil beregnede beholdere, når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur (+ 30 °C). Døre, luger og andre åbninger skal lukkes, og eventuelle indvendige ventilationsanordninger i materiellet skal aktiveres på maksimal ydelse. Desuden skal, hvis det drejer sig om nyt materiel, en varmeordning, der har en varmeydelse som svarer til 35 % af den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme, aktiveres inde i karrosseriet, når den foreskrevne temperatur for den klasse, hvortil materiellet formodes at høre, er nået. Under afprøvningen må der ikke påfyldes ekstra kølemiddel. b) For materiel med monterede eutektiske plader skal afprøvningen indledes med nedfrysning af den eutektiske opløsning. Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur og pladernes temperatur har nået den udvendige gennemsnitstemperatur (+ 30 °C), skal pladekøleanlægget køre i 18 på hinanden følgende timer, efter at dørene og lugerne er blevet lukket. Hvis pladekøleanlægget indbefatter en cyklisk virkende mekanisme, skal totalvarigheden af anlæggets drift være 24 timer. Ved nyt materiel sættes, så snart køleanlægget er standset, et varmeaggregat med en varmeydelse, der svarer til 35 % af den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme, i gang inde i karrosseriet, når den foreskrevne temperatur for den klasse, til hvilken materieller formodes at høre, er nået. Opløsningen må ikke genfryses under afprøvningen. c) Hvor materiellet er udstyret med flydende gas- systemer, skal følgende afprøvningsprocedure anvendes: Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået den udvendige gennemsnitstemperatur (+ 30 °C), fyldes beholderne til flydende gas op til det af fabrikanten foreskrevne niveau. Derefter lukkes døre, luger og andre åbninger som ved normal drift, og materiellets eventuelle indvendige ventilationsanordninger startes med maksimal kapacitet. Termostaten stilles på en temperatur højst 2 grader under temperaturgrænsen for den antagne klasses materiel, og kølingen af karrosseriet påbegyndes. Under kølingen af karrosseriet erstattes det forbrugte kølemiddel. Denne erstatning skal ske:
- Enten i løbet af en periode svarende til intervallet mellem kølingens påbegyndelse og det øjeblik, hvor den temperatur, der foreskrives for den klasse, hvortil materiellet antages at høre, nås første gang, 2) eller i løbet af en tre-timers periode regnet fra påbegyndelsen af kølingen, idet den korteste periode gælder.
Uden for denne periode må der ikke påfyldes yderligere kølemiddel under prøven.
Hvis materiellet er nyt, skal et varmeaggregat med en varmeydelse svarende til 35 % af den varme, der under kontinuerlig drift veksles gennem væggene, startes inde i karrosseriet, når klassetemperaturen er nået.
Fælles bestemmelser for alle typer kølet materiel
- Karrosseriets ud- og indvendige gennemsnitstemperatur skal begge aflæses mindst hvert 30. minut.
- Afprøvningen skal fortsættes i 12 timer efter, at karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået den nederste foreskrevne grænse for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre (A = + 7 °C; B = - 10 °C; C = - 20 °C; D = 0 °C) eller, hvis det drejer sig om materiel med monterede eutektiske plader, når køleanlægget er standset.
Kriterium for tilfredsstillende test
- Afprøvningen skal anses for tilfredsstillende, hvis karrosseriets indvendige gennemsnitstemperaturer i den førnævnte 12-timers periode ikke overstiger førnævnte nederste grænse.
Kapitel 10
Maskinkølet materiel
Testmetode
- Afprøvningen skal udføres under de i bilagets punkt 37 og 38 foreskrevne betingelser.
Fremgangsmåde
- Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur når den udvendige temperatur (+ 30 °C), lukkes døre, luger og andre åbninger, og køleanlægget samt eventuelle indvendige ventilationsanordninger aktiveres på maksimal ydelse. Ved nyt materiel skal der desuden inde i karrosseriet startes et varmeaggregat med en varmeydelse, der svarer til 35 % af den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme, når temperaturen for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre, er nået.
- Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer aflæses begge mindst hver 30. minut.
- Afprøvningen fortsættes i 12 timer efter, at karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået:
a) når det drejer sig om klasse A, B og C, enten den nedre foreskrevne grænse for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre (A = 0 °C; B = - 10 °C; C = - 20 °C); eller b) når det drejer sig om klasserne D, E og F, et niveau, som ikke er lavere end den foreskrevne øvre grænse for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre (D = 0 °C; E = - 10 °C; F = - 20 °C).
Kriterier for tilfredsstillende test
- Afprøvningen anses for tilfredsstillende, hvis køleanlægget er i stand til at opretholde de foreskrevne temperaturer i de nævnte 12 timer. Kuldeanlæggets eventuelle automatiske afrimningsperioder medregnes ikke.
- Hvis kuldeanlægget med alt tilhørende udstyr, til den kompetente myndigheds tilfredsstillelse særskilt har gennemgået en afprøvning til bestemmelse af dets effektive kuldeydelse ved de foreskrevne referencetemperaturer, kan transportmateriellet godkendes som maskinkølet materiel uden at blive underkastet en effektivitetsprøve, hvis anlæggets effektive kuldeydelse under kontinuerlig drift overstiger varmetabet gennem væggene for den relevante klasse multipliceret med faktoren 1,75.
- Hvis kuldemaskineenheden erstattes af en enhed af en anden type, kan de kompetente myndigheder:
a) forlange, at materiellet underkastes de i punkt 43 til 46foreskrevne bestemmelser og kontrolmålinger, eller b) sikre sig, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse ved den for materiel i den pågældende klasse foreskrevne temperatur mindst er på højde med den udskiftede enheds, eller c) sikre sig, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse opfylder kravene i punkt 48.
Kapitel 11
Opvarmet materiel
Testmetode
- Det tomme materiel skal anbringes i et isoleret kammer, hvis temperatur skal holdes ensartet og konstant på det lavest mulige niveau. Atmosfæren i kammeret skal bringes i cirkulation som beskrevet i punkt 11.
- Temperaturmålerne, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inden i og uden for karrosseriet i de punkter, der er specificeret i punkt 3 og 4.
Fremgangsmåde
- Døre, luger og andre åbninger lukkes, og varmeudstyret og eventuelle vantilationsanlæg igangsættes til maksimal ydeevne.
- Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer aflæses mindst en gang hvert 30. minut.
- afprøvningen fortsættes i 12 timer, efter at differencen mellem karrosseriets indvendige og udvendige genmnemsnitstemperatur er nået op på det niveau, der svarer til de foreskrevne betingelser for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre, med tillæg af 35%, hvis der er tale om nyt materiel.
Kriterium for tilfredsstillende test
- Afprøvningen anses for tilfredsstillende, hvis varmeanlægget i løbet af de 12 timer er i stand til at opretholde den foreskrevne temperaturforskel.
Kapitel 12
Maskinkølet og opvarmet materiel
Testmetode
- Afprøvningen skal udføres ad to omgange. Effektiviteten af køleenheden i køle- eller i køle-varmeanlægget fastlægges først, og derefter afprøves varmeenheden. Første del af afprøvningen udføres i overensstemmelse med beskrivelsen under pkt. 37 of 38, og anden del efter beskrivelsen under pkt. 50 og 51.
Fremgangsmåde
- Fremgangsmåden for første del af afprøvningen er beskrevet under pkt. 44 og 45, mens fremgangsmåden for anden del er beskrevet under pkt. 52 og 53. Anden del kan foretages i umiddelbar forlængelse af første del, uden af måleudstyret demonteres.
- Afprøvningen fortsættes for hver del i 12 timer efter at
a) for den første del af afprøvningen, karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået det laveste niveau i de foreskrevne betingelser for den klasse, til hvilken materiellet formodes af tilhøre, og
b) for den anden del af afprøvningen, differencen mellem karrosseriets indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur er nået op på det niveau, der svarer til de foreskrevne betingelser for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre, med tillæg af 35 %, hvis det drejer sig om nyt materiel.
Kriterium for tilfredsstillende test
- Afprøvningen anses for tilfredsstillende, hvis
a) for den første del af afprøvningen, køle- eller køle-varmeanlægget er i stand til at opretholde de foreskrevne temperaturer i de nævnte 12 timer. Kuldeanlæggets eventuelle automatiske afrimningsperioder medregnes ikke
b) for den anden del af afprøvningen, hvis varmeanlægget i løbet af de 12 timer er i stand til at opretholde den foreskrevne temperaturforskel.
- Hvis kuldeanlægget med alt tilhørende udstyr, til den kompetente myndigheds tilfredsstillelse særskilt har gennemgået en afprøvning til bestemmelse af dets effektive kuldeydelse ved de foreskrevne referencetemperaturer, kan transportmateriellet anses for at bestået første del af afprøvningen uden at blive underkastet en effektivitetsprøve, hvis anlæggets effektive kuldeydelse under kontinuerlig drift overstiger varmetabet gennem væggene for den relevante klasse multipliceret med faktoren 1,75.
- Hvis kuldemaskineenheden erstattes af en enhed af en anden type, kan de kompetente myndigheder:
a) forlange, at materiellet underkastes de i punkt 43 til 46 foreskrevne bestemmelser og kontrolmålinger, eller b) sikre sig, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse ved den for materiel i den pågældende klasse foreskrevne temperatur mindst er på højde med den udskiftede enheds, eller c) sikre sig, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse opfylder kravene i punkt 48.
Afsnit IV
Fremgangsmåde til måling af en enheds effektive kuldeydelse Wo, når fordamperen er rimfri
Kapitel 13
Generelle principper
- Kuldeydelsen er, ved montering på enten en kalorimeterboks eller på transportmaterielenhedens vægge, og ved kontinuerlig drift:
W o = W j + U. ∆T
Hvor U er varmestrømmen afgivet fra kalorimeterboksen eller transportmateriellets vægge, watt/°C.
∆T er forskellen mellem den gennemsnitlige indvendige temperatur T i og den gennemsnitlige udvendige temperatur T e fra kalorimeterboksen eller en transportmaterielenheden (K),
W j er den varme, som afgives fra varmeventilatoren for at holde hver temperaturforskel i ligevægt.
Kapitel 14
Testmetode
- Køleanlægget er monteret enten på en kalorimeterboks eller en transportmaterielenhed.
I begge tilfælde måles den totale varmetransmission ved en enkelt gennemsnitlig vægtemperatur før ydelsesprøven. Der anvendes en aritmetisk korrektionsfaktor, baseret på afprøvningen og prøvestationens erfaring, som tager højde for den gennemsnitlige vægtemperatur ved hver termisk ligevægt under beregningen af den effektive kuldeydelse.
Der bør benyttes en kalibreret kalorimeterboks for at sikre maksimal nøjagtighed.
Målingerne og proceduren skal være som beskrevet i ovennævnte kapitel 1-5. Det er dog tilstrækkeligt at måle U direkte, idet værdien af denne koefficient er defineret ved følgende forhold:
U = W
ΔT m
hvor:
W er den varme, der afgives af det interne varmeaggregat og ventilatorer,
∆T m er forskellen mellem den indvendige gennemsnitstemperatur T i og den udvendige gennemsnitstemperatur T e ,
U er varmestrømmen og pr. gradsforskel mellem lufttemperaturen inden i og uden for kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden, der måles med køleanlægget påmonteret.
Kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden anbringes i et prøvekammer. Hvis der benyttes en kalorimeterboks, bør U. ∆T ikke være mere end 35 % af den totale varmestrøm W o .
Kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden skal være kraftigt isoleret.
Instrumenter
- Prøvestationerne skal være udstyret med instrumenter til måling af U-værdien med en nøjagtighed på ± 5 %. Varmetransmission ved luftutæthed bør ikke overstige + 5 % af den totale varmetransmission gennem kalorimeterboksen eller gennem transportmaterielenheden. Kuldeydelsen skal beregnes med en nøjagtighed på ± 5 %.
Kalorimeterbeholderens eller transportmaterielenhedens instrumenter skal være i overensstemmelse med ovennævnte punkt 3 og 4. Følgende skal måles:
a) Lufttemperaturen: - Mindst 4 termometre, der er jævnt fordelt ved indgangen til fordamperen; - Mindst 4 termometre, der er jævnt fordelt ved udgangen af fordamperen; - Mindst 4 termometre, der er jævnt fordelt ved indgangen til kondensatoren; - Termometrene skal være beskyttet mod stråling; - Temperaturmålingssystemet skal have en nøjagtighed på ± 0,2 K.
b) Energiforbrug: Der skal være instrumenter til måling af køleanlæggets el- eller brændstofforbrug, og forbruget skal måles med en nøjagtighed på ± 0,5 %.
c) Rotationshastighed: Der skal være instrumenter til måling af kompressorernes og cirkulationsventilatorernes rotationshastighed, eller til beregning af disse hastigheder i de tilfælde, hvor direkte måling er upraktisk. Rotationshastigheden skal måles med en nøjagtighed på ± 1 %.
d) Tryk: Der skal monteres højpræcisionstrykmålere (± 1 % nøjagtighed) på kondensatoren, på fordamperen og på kompressorindgangen, når fordamperen er udstyret med en trykregulator.
Afprøvningsforhold
a) Lufttemperaturen ved indgangen til kondensatoren skal holdes på 30 °C ± 0,5 K. Den maksimale difference mellem den varmeste og koldeste målte temperatur må ikke overstige 2 K.
b) Inden i kalorimeterboksen eller i transportmaterielenheden ved luftindtaget til fordamperen:
skal der være tre temperaturniveauer mellem - 25 °C og + 12 °C afhængig af enhedens beskaffenhed, idet et temperaturniveau skal være det minimum, der foreskrives for den klasse, fabrikanten har anmodet om, med en tolerance på ± 1 K.
Den indvendige gennemsnitstemperatur skal holdes inden for en tolerance på ± 0,5 K. Under målingen af kuldeydelsen skal den varme, der afgives i ligevægtstilstanden inden i kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden, holdes på et konstant niveau med en tolerance på ± 1 pct.
Producenten skal fremvise følgende i forbindelse med test af køleanlæg:
- Dokumenter, der beskriver enheden, som skal testes. 2) Et teknisk dokument, der beskriver de vigtigste funktionsparametre for køleanlægget og specificerer dets tilladelige spændevidde. 3) Karakteristika ved den materielserie, der testes. 4) En udtalelse om hvilke drivmotorer, der skal benyttes under testen.
Kapitel 15
Afprøvningsprocedure
- Afprøvningen skal foregå i to dele: afkølingsfasen og målingen af den effektive kuldeydelse ved tre stigende temperaturniveauer.
a) Afkølingsfasen: Kalorimeterbeholderens eller transportmateriellets begyndelsestemperatur skal være 30 °C ± 3 K. Den sænkes derpå til: - 25 °C for -20 °C klassen, -13 °C for -10 °C klassen eller -2 °C for 0 °C klassen. b) Måling af den effektive kuldeydelse på hvert indvendigt temperaturniveau.
En første afprøvning skal udføres i mindst 4 timer på hvert temperaturniveau under termostatkontrol (af køleanlægget) for at stabilisere varmetransmissionen mellem det indvendige eller udvendige af kalorimeterbeholderen eller transportmaterielenheden.
En anden afprøvning skal udføres i mindst 4 timer uden brug af termostat med det formål at beregne den maksimale kuldeydelse, idet det indvendige varmeaggregat opretholder en ligevægtstilstand på hvert temperaturniveau som foreskrevet i punkt 59.
Før der skiftes fra et temperaturniveau til et andet, skal beholderen eller enheden være manuelt afrimet. Hvis køleanlægget kan køre på mere end en form for energi, skal afprøvningerne gentages for hver energiform.
Hvis kompressoren drives af køretøjets motor, skal afprøvningen udføres både ved kompressorens minimumshastighed og den nominelle rotationshastighed som angivet af fabrikanten.
Hvis kompressoren drives af køretøjets bevægelse, skal afprøvningen udføres ved kompressorens nominelle rotationshastighed som angivet af fabrikanten.
- Den samme procedure skal følges for enthalpimetoden, men i så fald skal varmen, der afgives af fordamperventilatorerne på hvert temperaturniveau, også måles.
Denne metode kan tillige anvendes både til test af referencemateriel. I så fald måles den effektive kuldeydelse ved multiplikation af kølevæskens massestrøm (m) med enthalpiforskellen mellem den kølevæske i dampform, der forlader enheden (h o ), og væsken ved indgangen til enheden (h i ).
For at opnå den effektive kuldeydelse, fratrækkes den varme, der produceres af cirkulationsventilatorerne (W f ). Det er vanskeligt at måle W f , hvis cirkulationsventilatorerne drives af en udvendig motor. I så fald bør enthalpimetoden ikke anvendes. Når ventilatorerne drives af indvendige elmotorer, måles effekten ved hjælp af egnede instrumenter med en nøjagtighed på ± 3 %, og kølestrømmen måles med en nøjagtighed på ± 3 %.
Varmebalancen gives ved følgende formel:
W o = (h o - h i )m - W f .
Egnede metoder beskrives i standarderne ISO 971, BS 3122, DIN, NEN osv. Et elvarmeaggregat anbringes inden i materiellet for at opnå den termiske ligevægt.
Forholdsregler
- Da afprøvningerne for den effektive kuldeydelse udføres med køleanlæggets termostat slået fra, skal følgende forholdsregler iagttages:
a) Hvis materiellet har et varmgasinjektionssystem, skal dette være ude af drift under afprøvningen. b) Ved automatisk kontrol af køleanlægget, der aflaster individuelle cylindre (for at tilpasse anlæggets kølekraft til den effekt, der er til rådighed fra motoren), skal afprøvningen udføres med det antal cylindre, der er passende for temperaturen.
Kontrol
- Følgende bør kontrolleres og de anvendte metoder anføres på prøverapporten:
a) At afrimningssystemet og termostaten fungerer korrekt; b) At den cirkulerende luftmængde er som angivet af fabrikken; c) At ved måling af luftcirkulationen fra et køleanlægs fordampningsventilatorer, skal der anvendes en metode, som kan måle hele den leverede mængde. Det anbefales, at en af de eksisterende standarder anvendes, f.eks. BS 848, ISO 5801, AMCA 210-85, AMCA 210-07, DIN 24163, NFE 36101, NF X10. 102, DIN 4796. d) At der til afprøvninger anvendes det kølemiddel, som er angivet af fabrikanten.
Kapitel 16
Resultater
- I ATP henseende er kølekapaciteten gennemsnitstemperaturen målt ved indgangene til fordamperen. Temperaturmålingsinstrumenterne skal beskyttes mod stråling.
Afsnit V
Kontrol af isolationsevnen for materiel i brug
- Med det formål at kontrollere isolationsevnen af hver materielenhed i brug, som foreskrevet i bilag 2, punkt 1(b) og 1(c), kan ATP-materielkontrollen:
a) Anvende de i dette bilags afsnit II beskrevne metoder, eller b) Anvende eksperter, der skal vurdere materiellets egnethed til fortsat anvendelse inden for en af kategorierne for isoleret materiel. Disse eksperter skal tage følgende enkeltheder i betragtning og basere deres konklusioner på de nedenfor anførte kriterier:
Kapitel 17
Almindelig undersøgelse af materiellet
- Undersøgelsen skal bestå i eftersyn af materiellet med henblik på at kontrol af:
a) Faste identifikationsmærker påsat af fabrikanten, b) Isolationsbeklædningens generelle udførelse, c) Den metode, der er anvendt til anbringelse af isolationen, d) Væggenes art og tilstand, e) Det isolerede rums tilstand, og f) Væggenes tykkelse.
Til dette formål kan eksperterne foranledige dele af materiellet afmonteret samt kræve, at de dokumenter, de måtte finde det nødvendigt at benytte (tegninger, prøverapporter, specifikationer, fakturaer, etc.), stilles til deres disposition.
Kapitel 18
Undersøgelse af lufttæthed (gælder ikke for tankmateriel)
- Eftersynet skal foretages af en kontrollør, der befinder sig inde i materiellet, som skal være anbragt på et fuldt oplyst sted. Alternative metoder, der giver mere nøjagtige resultater, kan anvendes.
Kapitel 19
Afgørelser
a) Hvis konklusionerne vedrørende karrosseriets almene tilstand er gunstige, kan materiellet fortsat anvendes som isoleret materiel under dets oprindelige klasse i en periode, der ikke overstiger 3 år. Hvis ekspertens eller eksperternes konklusioner er ugunstige, kan man kun vedblive med at anvende materiellet, såfremt det på en prøvestation består de i afsnit II beskrevne afprøvninger af K-koefficienten; derefter kan materiellet anvendes i en ny periode på maksimalt 6 år. b) Såfremt en eller flere eksperter konkluderer, at materiel klassificeret som kraftigt isoleret materiel ikke længere lever op til denne klassifikation men er egnet til fortsat drift som normalt isoleret materiel, kan drift i denne klasse tillades i op til 3 år. I så fald skal kendemærkerne, jf. bilag 5 ændres tilsvarende. c) Hvis materiellet består af seriefremstillede materielenheder af en given type, der opfylder kravene i bilag 2, punkt 6, og tilhører én ejer, kan K-koefficienten af mindst 1 % af antallet af enheder, ud over et eftersyn af hver materielenhed, måles i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II. Hvis resultaterne af undersøgelserne og målingerne er acceptable, kan alt det pågældende materiel forblive i brug som isoleret materiel under sin oprindelige klasse i yderligere en 6-års periode.
Afsnit VI
Kontrol af effektiviteten af termiske anlæg i brug
- For, som foreskrevet i bilag 2, punkt 1, b) og c) at kontrollere effektiviteten af det termiske anlæg på hver enhed af kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel i brug, kan ATP-materielkontrollen:
a) Anvende de i afsnit III beskrevne metoder; eller b) Anvende eksperter, der kan anvende bestemmelserne i dette bilags kapitel 16 og 17 når det er relevant, samt anvende følgende bestemmelser.
Kapitel 20
Kølet materiel uden eutektiske akkumulatorer
- Det skal kontrolleres, at den indvendige temperatur i tomt materiel, som i forvejen er bragt op på den udvendige temperatur, kan bringes til grænsetemperaturen for den klasse, til hvilken materiellet hører, som foreskrevet i bilag 1-5, og holdes under den nævnte grænsetemperatur i en periode t, således at
t ≥ 12∆T ∆T'
hvor Δ T er forskellen mellem + 30 °C og den nævnte grænsetemperatur, og Δ T' er forskellen mellem den udvendige gennemsnitstemperatur under afprøvningen og den førnævnte grænsetemperatur, mens den udvendige temperatur ikke må være lavere end + 15 °C. Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som kølet materiel under sin oprindelige klasse i en periode, der ikke må overstige 3 år.
Kapitel 21
Maskinkølet materiel
a) For materiel, der er fremstillet efter 2. januar 2012 skal det kontrolleres, at det tomme materiels indvendige temperatur kan nedbringes til den nedenfor foreskrevne temperatur inden for en given periode (i minutter), når den udvendige temperatur ikke er lavere end + 15 °C:
Udvendige temperatur 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 °C Klasse C, F 360 350 340 330 320 310 300 290 280 270 260 250 240 230 220 210 min Klasse B, E 270 262 253 245 236 228 219 211 202 194 185 177 168 160 151 143 min Klasse A, D 180 173 166 159 152 145 138 131 124 117 110 103 96 89 82 75 min
Den indvendige temperatur skal på forhånd være bragt til samme temperatur som den udvendige temperatur.
Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som maskinkølet materiel under sin oprindelige klasse i en periode, der ikke må overstige 3 år.
b) Overgangsbestemmelser for materiel, der er i brug:
For materiel, der er fremstillet før 2. januar 2012, skal det kontrolleres, at det tomme materiels indvendige temperatur kan nedbringes til de nedenfor nævnte temperaturer indenfor en periode på maksimalt 6 timer, når den udvendige temperatur ikke er lavere end + 15 °C, og når den indvendige temperatur tidligere har været bragt til samme temperatur som den udvendige temperatur:
- For klasse A, B eller C, til minimumstemperaturerne beskrevet i bilag 1-5 2) For klasse D, E eller F til grænsetemperaturerne beskrevet i bilag 1-5
Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som maskinkølet materiel i dets oprindelige klasse i en periode, der ikke må overstige 3 år.
Kapitel 22
Opvarmet materiel
- Det skal kontrolleres, at forskellen mellem materiellets indvendige og udvendige temperatur, som bestemmer den klasse, hvortil materiellet, som foreskrevet i bilag 1-5, hører, (en forskel på 22 K, når det drejer sig om klasse A; 32 K, når det drejer sig om klasse B; 42 K når det drejer sig om klasse C og 52 K, når det drejer sig om klasse D) kan nås og opretholdes i mindst 12 timer. Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som opvarmet materiel under sin oprindelige klasse i en periode på højst 3 år.
Kapitel 23
Temperaturmålingspunkter
- Der skal placeres temperaturmålingspunkter, som er beskyttet mod stråling, indvendigt og udvendigt på karrosseriet.
Ved måling af den indvendige temperatur af karrosseriet (Ti), skal mindst 2 målingspunkter placeres indvendigt i karrosseriet med maksimalt 50 cm afstand fra den forreste væg, 50 cm fra bagdøren og mellem 15 og 20 cm over gulvet.
Ved måling af den udvendige temperatur af karrosseriet (Te) skal mindst 2 målingspunkter placeres mindst 10 cm fra en ydre væg på karrosseriet og mindst 20 cm fra luftindtaget til kondensatoren.
Den endelige måleaflæsning bør være fra det varmeste målepunkt indvendigt i karrosseriet og det koldeste målepunkt udvendigt på karrosseriet.
Kapitel 24
Maskinkølet og opvarmet materiel
- Afprøvningen udføres i to dele.
a) I første del skal det kontrolleres, at materiellets indvendige temperatur ved en udvendig temperatur på ikke under +15° C kan bringes til den temperatur, som bestemmer klassen, inden for en tidsgrænse, således som foreskrevet i pkt. 77. Karrosseriets indvendige temperatur skal på forhånd være bragt til samme temperatur som den udvendige temperatur.
b) I anden del skal det kontrolleres, at forskellen mellem materiellets indvendige og udvendige temperatur, som bestemmer den klasse, hvortil materiellet, som foreskrevet i bilag 1-5, hører, (en forskel på 22 K, når det drejer sig om klasse A; 32 K, når det drejer sig om klasse B; 42 K når det drejer sig om klasse C og 52 K, når det drejer sig om klasse D) kan nås og opretholdes i mindst 12 timer.
- Hvis resultaterne er tilfredsstillende, kan materiellet benyttes som maskinkølet og opvarmet materiel i den oprindelige klasse i en periode på maksimalt tre år.
Kapitel 25
Fælles bestemmelser for kølet, maskinkølet, opvarmet og maskinkølet og opvarmet materiel
a) Hvis resultaterne ikke er acceptable, kan kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel kun forblive i brug under sin oprindelige klasse, hvis det på en prøvestation består de i dette bilags afsnit III beskrevne prøver. Herefter kan det forblive i brug under sin oprindelige klasse i en periode på yderligere 6 år. b) Hvis materiellet består af enheder af seriefremstillet kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel af en given type, der opfylder kravene i bilag 1, punkt 6, og tilhører én ejer, kan, foruden en undersøgelse af de termiske anlæg til sikring af, at deres almene tilstand er tilfredsstillende, køle- eller varmeanlæggenes effektivitet for mindst 1 % af antallet af enheder bestemmes på en prøvestation i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III. Hvis resultaterne af undersøgelserne og bestemmelsen af effektiviteten er acceptable, kan det pågældende materiel forblive i brug under sin oprindelige klasse i en periode på yderligere 6 år.
Afsnit VII
Prøverapporter
- En prøverapport af passende type skal udarbejdes i overensstemmelse med nedennævnte modeller nr.1-12.
Prøverapport
Udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktat om international transport af letfordærvelige fødevarer og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP)
Afsnit 1 Specifikation af materiellet (eksklusive tankmateriel til transport af flydende fødevarer)
Godkendt prøvestation/ekspert:
(Slet ikke anvendte. Eksperter kun i tilfælde af prøve udført i henhold til bilag 3, afsnit 5 eller 6. )
- Navn ____________________________________________________________________ - Adresse ____________________________________________________________________
Materieltype:
(Waggon, forvogn, hænger, sættevogn, container, m.m.)
- Fabrikat Registreringsnummer___ Serienummer_______________ - Ibrugtagningsdato _____________________________________________________________ - Egenvægt____________________________kg Lasteevne___________________________ kg (Angiv informationskilde. )
Karrosseri:
- Fabrikat og type ______________________Identifikationsnummer ______________________ - Opbygget af __________________________________________________________________ - Ejet eller drevet af _____________________________________________________________ - Fremstillet til prøve af __________________________________________________________ - Konstruktionsdato _____________________________________________________________
Hoveddimensioner:
Udvendig: længde ______________ m bredde ______________ m højde _______________ m
Indvendig: længde ______________ m bredde ______________ m højde _______________ m
Total gulvareal af karrosseri ___________________________________________________m 2
Udnyttelig indvendig volumen af karrosseri ______________________________________ m 3
Total indvendigt overfladeareal S i af karrosseri ____________________________________ m 2
Total udvendigt overfladeareal S e af karrosseri ____________________________________m 2
Specifikation af karrosseriets elementer:
(Arten og tykkelsen af tanksvøbets materialer, angivet fra inder- til ydersiden, konstruktionsmåde, m.m.)
- Top ____________________________________________________________________ - Bund ____________________________________________________________________ - Sider ____________________________________________________________________
Konstruktionsmæssige særudførelser af karrosseriet:
(Hvis der er overfladeirregulariteter, vis da hvorledes Si og Se bestemmes. )
- Antal, placering, dimensioner af døre ______________________________________________ - Antal, placering, dimensioner af ventilationsåbninger _________________________________ - Antal, placering, dimensioner af ispåfyldningsanordninger ______________________________
Udstyr:
(Kødophæng, flettner-ventilatorer, m.m.)
K-koefficient =_____________________________________________________________W/m 2 . k
Model 1 B Prøverapport, model 1 B
Prøverapport
udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktat om international transport af letfordærvelige fødevarer og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP)
Afsnit 1 Specifikation af tank til transport af flydende fødevarer
Godkendt prøvestation/ekspert:
(Slet ikke anvendte. Eksperter kun i tilfælde af prøve udført i henhold til bilag 3, afsnit 5 eller 6. )
- Navn ____________________________________________________________ - Adresse ____________________________________________________________
Tanktype:
(Waggon, forvogn, hænger, sættevogn, container, m.m.)
- Fabrikat Registreringsnummer___ Serienummer_______________ - Ibrugtagningsdato ____________________________________________________________ - Egenvægt ___________________kg Lasteevne ____________________kg
Karrosseri:
- Fabrikat og type ___________________________ - Identifikationsnummer ______________________ - Opbygget af ____________________________________________________________ - Ejet eller drevet af ____________________________________________________________ - Fremstillet til prøve af __________________________________________________________ - Konstruktionsdato ____________________________________________________________
Hoveddimensioner:
Udvendig: længde af cyl _______ m storakse_______ m lilleakse _______m
Indvendig: længde af cyl _______ m storakse_______ m lilleakse _______m
Udnyttelig indvendig volumen _________________________________________________m 3
Indvendig volumen af hver sektion_______________________________________________m 3
Samlet indvendig overfladeareal S i af tank ________________________________________m 2
Indvendig overfladeareal af hver sektion S il _____, Si 2 , m 2
Samlet udvendig overfladeareal S e af tank ________________________________________ m 2
Specifikation af tankens svøb: _____________________________________________________
(Arten og tykkelsen af tanksvøbets materialer, angivet fra inder- til ydersiden, konstruktionsmåde, m.m.)
Konstruktionsmæssige særudførelser af tanken:________________________________________
(Hvis der er overfladeirregulariteter, vis da hvorledes Si og Se bestemmes. )
Antal, dimensioner og beskrivelse af mandehuller ____________________________________
Beskrivelse af mandehulsdæksler ________________________________________________
Antal, dimensioner og beskrivelse af udtømningsrør_______________________________
Antal og dimensioner af understøtninger af tanken______________________________________________
Udstyr:
Model 2 A Prøverapport, model 2 A
Afsnit 2 Måling af den totale varmetransmissionskoefficient, eksklusive tanke til flydende fødevarer, i henhold til bilag 3, kapitel 5
Prøvemetode: indvendig køling/indvendig opvarmning
(Slet ikke anvendte)
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og andre åbninger: _____________________________
Gennemsnitsværdier opnået for ____ timers kontinuerlig drift
(fra kl. ____ til kl. ____):
a) Karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur:____ T e =__________°C ±_______K b) Karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur: T i = __________°C ±__________K c) Opnået middeltemperaturdifference ΔT =_______________________________________K
Maksimal temperaturspredning:
- Udvendig karrosseri _________________________________________K - Indvendig karrosseri _________________________________________ K
Varmevekslerens driftstemperatur__________________________________________________°C
(Kun for indvendig-køling metoden)
Atmosfæredugpunkt i prøverum ved kontinuerlig drift_______________ °C ± _______________ K
(Kun for indvendig-køling metoden)
Total varighed af prøve ___________________________________________________________ h
Varighed af kontinuerlig drift ______________________________________________________ h
Effekt forbrugt af varmevekslere W 1 ________________________________________________ W
Effekt optaget af ventilatorer W 2 ___________________________________________________ W
Total varmetransmissionskoefficient beregnet efter formlen:
K = ___________________________________W/m 2 . K
Maksimal målefejl ved anvendt prøve _______________________________________________ %
Bemærkninger: ___________________________________________________________________
(Hvis karrosseriet ikke er parallelperpendikulært, angives hvor udvendige og indvendige temperaturer er målt. )
(Udfyldes kun, hvis materiellet ikke er forsynet med termisk anlæg)
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation IN/IR. (slet ikke anvendte)
Denne rapport er gyldig som typegodkendelsescertifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a), for en periode af ikke mere end seks år, dvs. indtil_____________________________________________
Udført i: ____________________
Dato: ______________________
Prøvemester
Model 2 B Prøverapport, model 2 B
Afsnit 2 Måling af den totale varmetransmissionskoefficient, for tanke til flydende fødevarer i henhold til bilag 3, kapitel 6
Prøvemetode: Indvendig opvarmning
Dato og klokkeslet for lukning af materiellets åbninger: _________________________________________
Gennemsnitsværdier opnået for ____________________ timers kontinuerlig drift
(fra kl. ___ til kl. ___):
a) Tankens udvendige gennemsnitstemperatur: Te= _____________°C ± ______________ K
c) Opnået middeltemperaturdifference: Δ T ______________________________________K
Maksimal temperaturspredning:
Indvendig tank ______________________________________________________________ K
Indvendig i hver sektion ________________________________________________________K
Udvendig tank ______________________________________________________________ K
Middeltemperatur af tankens svøb _________________________________________________ °C
Total varighed af prøve ___________________________________________________________ h
Varighed af kontinuerlig drift ______________________________________________________ h
Effekt optagen af varmevekslere W 1 ________________________________________________ W
Effekt forbrugt af ventilatorer W 2 ___________________________________________________W
Total varmetransmissionskoefficient beregnet efter formlen:
K = ______________________________________________________________W/m 2 . K
Maksimal målefejl ved anvendt prøve _______________________________________________ %
Bemærkninger____________________________________________________________________
(Hvis karrosseriet ikke er parallelperpendikulært, angives hvor udvendige og indvendige temperaturer er målt. )
(Udfyldes kun hvis materiellet ikke er forsynet med termisk anlæg)
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation IN/IR. (slet ikke anvendte)
Denne rapport er gyldig som typegodkendelsescertifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a), for en periode af ikke mere end seks år, dvs. indtil ____________________________________________
Udført i:________________________
Dato: __________________________
Prøvemester
Model 3 Prøverapport, model 3
Afsnit 2 Kontrol af isoleringsevne for materiel i brug, udført af ekspert i henhold til bilag 3, afsnit 5
Kontrollen er baseret på prøverapport nr. ___________________ Dateret _____________________
udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn og adresse) ________________________________
Tilstand ved kontrol af:
Tag ___________________________________________________________________________
Sidevægge_______________________________________________________________________
Endevægge______________________________________________________________________
Bund_______________________________________________________________________
Døre og åbninger__________________________________________________________________
Pakninger________________________________________________________________________
Drænhuller_______________________________________________________________________
Lufttæthed_______________________________________________________________________
K-koefficient af materiel som nyt (se tidligere prøverapport) ____________________ W/m 2 . K
Bemærkninger____________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre år med klassifikation IN/IR. (slet ikke anvendte)
Udført i: _____________________
Dato: ________________________
Prøvemester
Model 4 A Prøverapport, model 4 A
Afsnit 3 Bestemmelse af køleudstyrets effektivitet for kølet materiel, der anvender is eller tør-is, på en godkendt prøvestation, i henhold til bilag 3, kapitel 8 eksklusive punkt 28 b) og c)
Køleudstyr:
Beskrivelse______________________________________________________________________
Anvendt kølemedie________________________________________________________________
Nominel kølemediefyldning specificeret af fabrikant___________________________________ kg
Faktisk kølemediefyldning ved prøve _______________________________________________ kg
Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven__________________________________________________
(slet ikke anvendte)
Køleudstyr: aftageligt/fastmonteret____________________________________________________
(slet ikke anvendte)
Fabrikat _________________________________________________________________________
Type/serie/nummer ________________________________________________________________
Fabrikationsår____________________________________________________________________
Fyldeanordning (beskrivelse, placering, evt. tegning) _____________________________________
Udstyr til indvendig ventilation:
- Beskrivelse (antal ventilationsanordninger m.m.) ____________________________________ - Effekt af elektriske ventilatorer ________________________________________________ W - Luftmængde _____________________________________________________________ m 3 /h - Kanaldimensioner: tværsnitsareal m 2 , længde ____________________ m - Luftindtagsafskærmning; beskrivelse_____________________________
Automatik_______________________________________________________________________
Middeltemperatur ved start af prøve:
Indvendig ____________________________°C ± _________________________________ K
Udvendig ____________________________ °C ± _________________________________ K
Dugpunkt i prøverum ____________________________°C ± ________________________ K
Effekt af indvendig varmekilde ____________________________________________________ W
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger___________________________________
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperatur og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden______________________________________________________________
Bemærkninger:___________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation _________________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a), for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil _____________________________________________________
Udført i: ___________________
Dato:______________________
Prøvemester
Model 4 B Prøverapport, model 4 B
Afsnit 3 Bestemmelse af køleudstyrets effektivitet for kølet materiel, der anvender eutektiske plader, på en godkendt prøvestation i henhold til bilag 3, kapitel 8 eksklusive 28 a) og 28 c)
Køleudstyr:
- Beskrivelse__________________________________________________________________ - Anvendt kølemedie____________________________________________________________ - Nominel kølemediefyldning specificeret af fabrikant _______________________________ kg - Latent varme ved frysepunkt angivet af fabrikant kJ/kg °C - Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven (slet ikke anvendte) - Køleanlæg: aftageligt/fastmonteret (slet ikke anvendte) - Fabrikat ____________________________________________________________________ - Type/serie/nummer ____________________________________________________________ - Fabrikationsår ________________________________________________________________ - Eutektiske plader: fabrikat _________________________ type _________________________ - Dimensioner, antal plader, placering, afstand fra væg (vedlagt tegning)________________
- Total spec. kapacitet angivet af fabrikant ved frysepunkt _____________ kJ ____________ °C
Evt. udstyr til indvendig ventilation
- Beskrivelse __________________________________________________________________ - Automatik__________________________________________________________________
Evt. mekanisk køleanlæg
- Fabrikat ________________________ type __________________ serienr. _______________ - Placering_________________________________________________________________ - Kompressor: fabrikat ______________________________ type ________________________ - Drevet af__________________________________________________________________ - Kølemedie_________________________________________________________________ - Kondensator__________________________________________________________________
Kølekapacitet angivet af fabrikant for den specificerede frysetemperatur ved + 30 °C omgivelsestemperatur, __________________________________________________________ W
Automatik:
- Fabrikat ___________________________________ type _____________________________ - Evt. afrimning _____________________________________________________ - Termostat ___________________________________________________________________ - Lavtryks-/højtrykspressostat _____________________________________________________ - Sikkerhedsventil ______________________________________________________________ - Øvrige__________________________________________________________________
Udstyr:
- Elektrisk opvarmning af dørpakning: - Lineær effekt af varmetråd ____________________ W/m, længde ____________________ m
Middeltemperatur ved start af prøve:
- Indvendig °C ±__ K - Udvendig °C ±__ K - Dugpunkt i prøverum °C ±___________ K
Effekt af indvendig varmekilde ____________________________________________________ W
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger __________________________________
Akkumulationstid _______________________________________________________________ h
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden. ____________________________________________________________
Bemærkninger:___________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation ______________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat som angivet i bilag 2, punkt 6 a) for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil ____________________________________________
Udført i: __________________
Dato:_____________________
Prøvemester
Model 4 C Prøverapport, model 4 C
Afsnit 3 Bestemmelse af køleudstyrets effektivitet for kølet materiel, der anvender flydende gas, på en godkendt prøvestation i henhold til bilag 3, kapitel 8, eksklusive 28 a) og b)
Køleudstyr:
- Beskrivelse __________________________________________________________________ - Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven (slet ikke anvendte) - Køleanlæg: aftageligt/fastmonteret (slet ikke anvendte) - Fabrikat _____________________________________________________ - Type/serie/nummer _____________________________________________ - Fabrikationsår ________________________________________________ - Anvendt kølemedie ___________________________________________ - Nominel kølemediefyldning specificeret af fabrikant _______________ kg - Faktisk kølemediefyldning ved prøve ___________________________ kg - Beskrivelse af tank_____________________________________________ - Påfyldningsanordning (beskrivelse, placering) ____________________________
Udstyr til indvendig ventilation:
- Beskrivelse (antal, m.m.) ________________________________________
Ventilatoreffekt ________________________________________________________________ W,
- Luftmængde _____________________________________________ m 3 /h - Kanaldimensioner: tværsnitsareal ___________________ m 2 , længde __ m
Automatik _______________________________________________________________________
Middeltemperatur ved begyndelse af prøve:
- Indvendig __________________________________°C ± ___________________________ K - Udvendig __________________________________°C ± ___________________________ K - Dugpunkt i prøverum _________________________°C ± ___________________________ K
Effekt af indvendig varmekilde ____________________________________________________ W
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger __________________________________
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden ____________________________________________________________
Bemærkninger:__________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation _________________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a), for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil _________________________
Udført i: ___________________
Dato:______________________
Prøvemester
Model 5 Prøverapport, model 5
Afsnit 3 Bestemmelse af kølemaskinens effektivitet for maskinkølet materiel, på en godkendt prøvestation, i henhold til bilag 3, kapitel 9.
Kølemaskine:
- Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven (slet ikke anvendte) - Køleanlæg: aftageligt/fastmonteret (slet ikke anvendte) - Fabrikat _____________________________________________________ - Type/serie/nummer _____________________________________________ - Fabrikationsår ________________________________________________ - Kølemedie og mængde _________________________________________
Effektiv kuldeydelse angivet af fabrikant for omgivelsestemperatur + 30 °C og indvendig temperatur:
0°C ____________________________________________________________ W
- 10°C __________________________________________________________ W
- 20°C __________________________________________________________ W
Kompressor:
- Fabrikat ___________________________________ type _____________________________ - Drevet af: elektricitet/forbrændingsmotor/hydraulik (slet ikke anvendte) - Beskrivelse __________________________________________________________________ - Fabrikat _________ type ________effekt ______________________kW ved ________ o/min
Kondensator og fordamper_______________________________________________________
Ventilatormotor(er): Fabrikat _________________ type _________________antal ___________
effekt __________________________________ kW ved ____________________________ o/min
Udstyr til indvendig ventilation:
- Beskrivelse (antal, m.m.) ________________________________________ - Ventilatoreffekt _____________________________________________W - Luftmængde _____________________________________________ m 3 /h - Kanaldimensioner: tværsnitsareal _________________ m 2 , længde ____ m
Automatik:
- Fabrikat ________________________________ type _________________ - Evt. afrimning ____________________________________________ - Termostat ____________________________________________________ - Lavtryks/højtrykspressostat _____________________________________ - Sikkerhedsventil _______________________________________________ - Øvrige ______________________________________________________
Middeltemperatur ved begyndelse af prøve:
- Indvendig _______________________________°C ± ______________ K - Udvendig _______________________________°C ± _______________ K - Dugpunkt i prøverum ______________________°C ± ______________ K
Effekt af indvendig varmekilde ____________________________________________________ W
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger ____________________________
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden. ____________________________________________________________
Tid fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne indvendige middeltemperatur ________________
Bemærkninger:___________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation _________________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat som angivet i bilag 2, punkt 6 a) for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil _____________________________________________________
Udført i: _____________
Dato:________________
Prøvemester
Model 6 Prøverapport, model 6
Afsnit 3 Bestemmelse af varmeanlæggets effektivitet for opvarmet materiel, på en godkendt prøvestation, i henhold til bilag 3, kapitel 10
Varmeanlæg:
- Beskrivelse ___________________________________________________ - Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven (slet ikke anvendte) - Varmeanlæg: aftageligt/fastmonteret (slet ikke anvendte) - Fabrikat _____________________________________________________ - Type/serie/nummer _________________________________________ - Fabrikationsår _________________________________________________ - Placering _____________________________________________________ - Varmeflades totalareal _______________________________________ m 2 - Effekt som angivet af fabrikant _________________________________ kW
Udstyr til indvendig ventilation:
- Beskrivelse (antal m.m.) _________________________________________ - Effekt af elektriske ventilatorer ________________________________ W - Luftmængde _____________________________________________ m 3 /h - Kanaldimensioner: tværsnitsareal ___________________ m 2 , længde __ m
Middeltemperatur ved begyndelse af prøve:
Indvendig ___________________________°C ± __________________ K Udvendig __________________________ °C ± ___________________ K
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger ____________________________
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden. ____________________________________________________________
Tid, fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne indvendige middeltemperatur ________________
Om muligt, middel varmeeffekten under prøven, for at opretholde foreskreven temperaturdifference mellem inder- og yderside af karrosseri _____________________________ W (Temperaturdifferencen er forøget med 35 % for nyt materiel)
Bemærkninger: ___________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation __________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a) for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil ______________________________
Udført i: ________________
Dato:___________________
Prøvemester
Model 7 Prøverapport, model 7
Afsnit 3 Bestemmelse af køle- og varmemaskinens effektivitet i maskinkølet og opvarmet materiel
Kølemaskine:
- Drift: uafhængig/ afhængig/ el-dreven (slet ikke anvendte)
- Køleanlæg: aftageligt/ fastmonteret (slet ikke-anvendte)
- Fabrikat__________________________________________________________________________
- Type/ serie/ nummer____________________________________________________________
- Fabrikationsår___________________________________________________________________
- Kølemedie og mængde_________________________________________________________
Effektiv kuldeydelse angivet af fabrikant for omgivelsestemperatur + 30° C og indvendig temperatur:
0° C______________________________________W
-10° C___________________________________W
-20° C___________________________________W
Kompressor:
- Fabrikat________________________________type_____________________________________
- Drevet af: elektricitet/forbrændingsmotor/hydraulik (slet ikke-anvendte)
- Beskrivelse_______________________________________________________________________
- Fabrikat________________Type________Effekt__________kW ved_______________o/min
Kondensator og fordamper_______________________________________________________
Ventilmotor(er): Fabrikat_________Type__Antal____Effekt_________kW ved____o/min
Varmeanlæg:
- Beskrivelse_______________________________________________________________________
- Drift: Uafhængig/ afhængig/ el-dreven (slet ikke-anvendte)
- Varmeanlæg: Aftageligt/ fastmonteret (slet ikke-anvendte)
- Fabrikat__________________________________________________________________________
- Type/ serie/ nummer____________________________________________________________
- Fabrikationsår___________________________________________________________________
- Placering________________________________________________________________________
- Varmefladens totalareal_________________________________________________________
- Effekt som angivet af fabrikant_________________________________________________
Udstyr til indvendig ventilation:
- Beskrivelse (antal m.m.)__________________________________________________________
- Effekt af elektriske ventilatorer________________________________________________W
- Luftmængde________________________________________________________________m 3 /t
-Kanaldimensioner: tværsnitareal__________________m 2 , længde________________m
Automatisk udstyr:
- Fabrikat____________________________________type_________________________________
- Evt. afrimning___________________________________________________________________
- Termostat_______________________________________________________________________
- Lavtrykspressostat______________________________________________________________
- Højtrykspressostat______________________________________________________________
- Sikkerhedsventil_________________________________________________________________
- Andet______________________________________°C _________________________________K
Udvendig____________________________________° __________________________________K
Dugpunkt i prøvekammeret (kun for køleanlæg) _______° C ±__________________________K
Interne varmesystems kraftkilde________________________________________________W
Dato og tidspunkt for lukning af karrosseriets døre og åbninger_______________
Udskrift af karrosseriets ind- og udvendige middeltemperatur og/ eller diagram visende temperaturvariationer og tid_______
Tid fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne, indvendige middeltemperatur_______________
Om muligt middelvarmeeffekten under prøven for at opretholde foreskreven temperaturdifference mellem inder- og ydersiden af karrosseri______________W (temperaturdifferencen forøges med 35 % for nyt materiel)
Bermærkninger___________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikationen ________________________________________________________________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil_________
Udført i_____________________________
Dato________________________________
Prøvemester
Model 8 Prøverapport, model 8
Afsnit 3 Kontrol af køleudstyrets effektivitet for kølet materiel i brug, udført af ekspert, i henhold til bilag 3, kapitel 18.
Kontrollen udførtes på basis af rapport nr.: __________ dateret ______________
udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn, adresse) _________________
Køleudstyr:
- Beskrivelse ___________________________________________________________ - Fabrikat ______________________________________________________________ - Type/serie/nummer __________________________________________________ - Fabrikationsår ________________________________________________________ - Kølemedie ____________________________________________________________ - Nominel kølemediefyldning specificeret af fabrikant _____________ kg - Kølemediefyldning anvendt ved prøve ____________________________ kg - Påfyldningsanordning (beskrivelse, placering) _______________________
Udstyr til indvendig ventilation:
- Beskrivelse (antal m.m.) _______________________________________________ - Effekt af elektriske ventilatorer ____________________________________ W - Luftmængde ____________________________________________________ m 3 /h - Kanaldimensioner: tværsnitsareal m 2 , længde __________ m - Køle- og ventilationsudstyrets tilstand______________________
- Opnået indvendig temperatur ______________________________________ °C - Ved udvendig temperatur __________________________________________ °C
Indvendig temperatur i materiel før køleudstyret sættes i drift ______________°C
Total driftstid for køleudstyr __________________________________________________ h
Tid fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne indvendige middeltemperatur ______________________ h
Kontrol af termostatfunktion __________________________________________________
For kølet materiel med eutektiske plader:
Driftstid af køleanlæg til frysning af eutektiske fyldning _____________________ h
Opretholdelsestid af indv. lufttemperatur efter stop af køleanlæg ___________ h
Bemærkninger: ________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre år med klassifikation __________________
Udført i: _______________________
Dato: __________________________
Prøvemester
Model 9 Prøverapport, model 9
Afsnit 3 Kontrol af køleanlæggets effektivitet for maskinkølet materiel i brug, udført af ekspert, i henhold til bilag 3, kapitel 19.
Kontrollen udført på basis af rapport nr.: ____________________ dateret __________
udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn, adresse) _____________________
Kølemaskine:
- Fabrikat _________________________________________________________________ - Type/serie/nummer ____________________________________________________ - Fabrikationsår __________________________________________________________ - Beskrivelse ______________________________________________________________
Effektiv kølekapacitet specificeret af fabrikant for omgivelsestemperatur + 30 °C og indvendig temperatur:
0 °C___________________________________________________________________________ W
- 10 °C________________________________________________________________________ W
- 20 °C________________________________________________________________________ W
Kølemedietype og mængde ________________________________________________ kg
Udstyr til indvendig ventilation:
- Beskrivelse (antal m.m.) ________________________________________________ - Effekt af elektriske ventilatorer ______________________________________W - Luftmængde _______________________________________________________ m 3 /h
Kanaldimensioner: tværsnitsareal _________ m 2 , længde ____________________ m
Køle- og ventilationsudstyrets tilstand _________________________________________
Opnået indvendig temperatur _______________________________________________ °C
- Ved udvendig temperatur __________________________________________________ °C
- Ved en relativ driftstid ______________________________________________________ %
- Driftstid i alt _________________________________________________________________ h
- Kontrol af termostatfunktion ________________________________________________
- Bemærkninger: ______________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre år med klassifikation _________________________________
Udført i: ______________________________________
Dato:__________________________________________
Prøvemester
Model 10 Prøverapport, model 10
Afsnit 3 Kontrol af varmeanlæggets effektivitet for opvarmet materiel i brug, udført af ekspert, i henhold til bilag 3, kapitel 20
Kontrollen udført på basis af rapport nr.: ________ dateret ___________________________
udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn, adresse) __________________________
Opvarmningsmetode:
- Beskrivelse ___________________________________________________________________ - Fabrikat ______________________________________________________________________ - Type/serie/nummer _________________________________________________________ - Fabrikationsår ¨____ - Placering ____________________________________________________________________ - Totalareal af varmevekslerflade _________________________________________ m 2 - Effekt specificeret af fabrikant ___________________________________________ kW
Udstyr til indvendig ventilation:
- Beskrivelse (antal m.m.)_____________________________________________________ - Effekt af elektriske ventilatorer ___________________________________________ W - Luftmængde ____________________________________________________________ m 3 /h
Kanaldimensioner: tværsnitsareal ___m 2 , længde m
Køle- og ventilationsudstyrets tilstand _____________________________________________
Opnået indvendig temperatur ____________________________________________________ °C
Ved udvendig temperatur ________________________________________________________ °C
Ved en relativ driftstid ____________________________________________________________ %
Driftstid i alt _______________________________________________________________________ h
Kontrol af termostatfunktion ______________________________________________________
Bemærkninger: _____________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre år med klassifikation _________________
Udført i: ______________________
Dato: _________________________
Prøvemester
Model 11 Prøverapport, model 11
Ekspert feltkontrol af effekten af køle- og varmeanlæg i maskinkølet og opvarmet materiel
Kontrollen blev udført på basis af rapport nr.dateret____udstedt af teststation/ekspert (navn, adresse)______
Maskinkølet udstyr:
-Fabrikant____________________________________________________________________________
- Type/ serie/ nummer_______________________________________________________________
-Fabrikationsår_______________________________________________________________________
- Beskrivelse__________________________________________________________________________
Effektiv kølekapacitet som angivet af fabrikanten ved en udvendig temperatur på + 30° C og en indvendig temperatur på
0° C______________________________________W
-10° C____________________________________W
-20° C____________________________________W
Kølemedietype og mængde_____________kg
Varmeanlæg:
- Beskrivelse_________________________________________________________________________
- Fabrikant__________________________________________________________________________
- Type/ serie/ nummer______________________________________________________________
- Fabrikationsår_____________________________________________________________________
- Placering__________________________________________________________________________
- Varmefladens totalareal_________________________________________________________m 2
- Effekt som angivet af fabrikant_________________________________________________kW
Udstyr til indvendig ventilation:
Beskrivelse ( antal m.m.)___________________________________________________________
- Effekt af elektriske ventilatorer__________________________________________________W
- Luftmængde__________________________________________________________________m 3 /t
- Kanaldimensioner: tværsnitsareal__________m 2 , længde________________________m
Tilstand af køleudstyr, varmeanlæg og indvendigt ventilationsudstyr_____________
Opnået indvendig temperatur_° C ved en udvendig temperatur på _° C og ved en relativ driftstid på __%; driftstid i alt__t
Kontrol af termostatfunktion______________________________________________________
Bemærkninger_____________________________________________________________________
I henhold til ovenstående kontroltresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 2, punkt 5, anerkendes for en periode på ikke mere end tre år med klassifikationen______________________________________________________________
Udført i___________________________________
Dato:_____________________________________
Prøvemester
Model 12 Prøverapport, model 12
PRØVERAPPORT Udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktat om international transport af letfordærvelige fødevarer og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP) Prøverapport nr.: _________ Bestemmelse af den effektive køleeffekt for køleanlæg i henhold til bilag 3, afsnit 4
Godkendt prøvestation:
Navn ________________________________________________________________________
Adresse _____________________________________________________________________
Køleanlæg indbragt til prøve af _____________________________________________
a) Tekniske specifikationer for køleanlægget
Fabrikationsdato ____________________Fabrikat _______________________________
Type _______________________________ Serienummer __________________________
Kategori : (slet ikke anvendte)
- Uafhængigt/ikke uafhængigt - Aftageligt/fastmonteret - Kompakt-anlæg/split-anlæg
Beskrivelse ___________________________________________________________________
Kompressor:
Fabrikat ______________________________e ______________________________________
Cylinderantal _____________________slagvolumen _________________________ cm 3
Nominelt omdrejningstal ______________________________________________ o/min
Drivkraft: Elektromotor/indbygget forbrændingsmotor/køretøjsmotor/køretøjstransmission (slet ikke anvendte)
Kompressorens drivmotor:
(Værdi oplyst af fabrikant. Slet ikke anvendte. )
Elektromotor:
Fabrikat ________________________Type _______________________________________
Effekt _________________________ kW ved _______________________________ o/min
Spænding _____________________ V Frekvens ______________________________ Hz
Indbygget forbrændingsmotor:
Fabrikat _______________________Type _______________________________________
Cylinderantal _______________Slagvolumen _____________________________ cm 3
Effekt __________________________ kW ved __________________________ o/min
Brændstof ________________________
Hydraulikmotor:
Fabrikat ________________________Type ______________________________________
Drivkraft _____________________________
Generator:
Fabrikat __________________________Type _____________________________________
Omdrejningstal oplyst af fabrikant:
Nominel_________________________ Minimum ___________________________ o/min
Kølemedie ___________________________________________________________________
Varmevekslere: Kondensator Fordamper Fabrikat - type Rørantal Lameldeling (mm) (værdi oplyst af fabrikant) Rør: materiale og diameter (mm ) (værdi oplyst af fabrikant) Veksler overflade (m 2 ) (værdi oplyst af fabrikant) Faceareal Ventilatorer Antal Vingeantal pr. ventilator Diameter (mm) Nominel effekt (W) (værdi oplyst af fabrikant, hvor anvendt) Total nominel luftmængde (m 3 /h) ved tryk _____ Pa (værdi oplyst af fabrikant) Drevet af
Ekspansionsventil:
Fabrikat ___________________________ Model _______________________________________
Justerbar/ikke justerbar (Slet ikke anvendte) ________________________
Afrimningsanordning ______________________________________________________________
Automatik _______________________________________________________________________
Bilag 4 ATP-certifikat og certifikatplade
Kapitel 1
Udformning af certifikater for transportmateriels som opfylder kravene i bilag 2,
- Certifikater udstedt før 2. januar 2011 i overensstemmelse med kravene for det respektive transportmateriel forbliver gyldige indtil deres oprindelige udløbsdato, eller indtil kravene ikke længere overholdes.
- Certifikater udstedt før 30. september 2015 forbliver gyldige indtil den oprindelige udløbsdato uanset ændringerne af traktaten.
Noterne skal ikke printes på selve certifikatet.
- De punkter, som ikke gør sig gældende, overstreges. 2) Oplys type (vogn, lastbil, trailer, semi-trailer, container, etc.). Er der tale om tankudstyr til transport af flydende fødevarer, tilføjes ordet "tank". 3) Her tilføjes en eller flere af beskrivelser oplistet i bilag 5 sammen med det tilsvarende identificerende mærke/mærker. 4) Skriv mærke, model, brændstof, serienummer og året for produktionen af materiellet. 5) Måling af den overordnede koefficient af varmeoverførsel, fastsættelse af effektiviteten af køle-materiellet etc. 6) Fastsat i overensstemmelse med kravene i bilag 3, afsnit 3, kapitel 8, nr. 38. 7) Den effektive køleevne for hver fordamper afhænger af antallet af fordampere fikseret mod den kondenserende enhed. 8) Bortkommer certifikatet kan et nyt udstedes, eller en fotokopi af ATP-certifikatet med et specielt stempel med " Certifikat KOPI" (i rødt), navn og underskift på udsteder samt navnet på den kompetente myndighed eller autoriserede enhed kan udstedes. 9) Sikkerhedsstempel (vandmærke, ultraviolet eller andet sikkerhedsmærke, der certificere oprindelsen af certifikatet) 10) Hvis relevant, nævn hvordan rettighederne til at udstede ATP-certifikater er uddelegeret.
Kapitel 2
Udformning af certifikatplade, der opfylder kravene i bilag 2, punkt 3.
- Certifikatpladen skal monteres permanent på materiellet på et klar synligt sted, tilstødende evt. andre godkendelsesplader udstedt med officielle formål. Pladen, svarende til modellen neden for, skal være i korrosions- og brændresistent materiale og have form som et rektangel med mindstemålene 160 mm. gange 100 mm. Følgende skal fremgå af pladen i permanent og læseligt skrift på enten engelsk, fransk eller russisk. a) I latinske bogstaver "ATP" efterfulgt af " Godkendt til transport af letfordærvelige fødevare" b) "Godkendelsesnummer", efterfulgt af den udstedende stats nationale landevejssymbol og referencenummer på godkendelsen. c) "Materielnummer" efterfulgt af det individuelle nummer tildelt for at kunne identificere det bestemte stykke materiel (hvilket kan være producentnummer) d) "ATP-mærke", efterfulgt af klassifikationsmærket beskrevet i bilag 5, svarende til klasse og kategori for udstyret. e) "Gyldigt indtil", efterfulgt af datoen (måned og år) for hvornår godkendelsen udløber. Hvis godkendelsen forlænges efter en test eller inspektion, må den nye gyldighedsdato skrives på samme linje.
- Bogstaverne "ATP" og det nationale landevejssymbol skal være omkring 20 mm. højt. Andre bogstaver og tegn skal være højere end 5 mm.
Bilag 5 Klassifikationsmærker, som påsættes specielt materiel
De i bilag 2, punkt 4 foreskrevne klassifikationsmærker skal bestå af store, mørkeblå latinske bogstaver på en hvid baggrund. Bogstavernes højde skal mindst være 100 mm for klassifikationsangivelse og mindst 50 mm for udløbsdatoer. For særligt materiel, som f.eks. et lastet køretøj, hvis maksimale fylde ikke overskrider 3,5 t, kan bogstavernes højde tillige mindst være 50 mm for klassifikationsangivelsen og mindst 25 mm for udløbsdatoer.
Klassifikations- og udløbsangivelse skal som minimum fastsættes udvendigt på begge sider i det forreste, øverste hjørne.
Angivelserne skal være som følger:
Materiel Kendingsmærker Normalt isoleret materiel IN Kraftigt isoleret materiel IR Klasse A kølet materiel med normal isolation RNA Klasse A kølet materiel med kraftig isolation RRA Klasse B kølet materiel med kraftig isolation RRB Klasse C kølet materiel med kraftig isolation RRC Klasse D kølet materiel med normal isolation RND Klasse D kølet materiel med kraftig isolation RRD Klasse A maskinkølet materiel med normal isolation FNA Klasse A maskinkølet materiel med kraftig isolation FRA Klasse B maskinkølet materiel med kraftig isolation FRB Klasse C maskinkølet materiel med kraftig isolation FRC Klasse D maskinkølet materiel med normal isolation FND Klasse D maskinkølet materiel med kraftig isolation FRD Klasse E maskinkølet materiel med kraftig isolation FRE Klasse F maskinkølet materiel med kraftig isolation FRF Klasse A opvarmet materiel med normal isolation CNA Klasse A opvarmet materiel med kraftig isolation CRA Klasse B opvarmet materiel med kraftig isolation CRB Klasse C opvarmet materiel med kraftig isolation CRC Klasse D opvarmet materiel med kraftig isolation CRD Klasse A maskinkølet og opvarmet materiel med normal isolation BNA Klasse A maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRA Klasse B maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRB Klasse C maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRC Klasse D maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRD Klasse E maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRE Klasse F maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRF Klasse G maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRG Klasse H maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRH Klasse I maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRI Klasse J maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRJ Klasse K maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRK Klasse L maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation BRL
Hvis materiellet er forsynet med et aftageligt eller et ikke uafhængigt termisk anlæg, og hvis der gælder særlige betingelser for anvendelse af det termiske anlæg, skal bogstavet X føjes til klassifikationsmærket eller klassifikationsmærkerne, i følgende tilfælde:
- For kølet materiel: a) Når de eutektiske plader skal nedfryses i et andet kammer.
- For maskinkølet og for maskinkølet og opvarmet materiel: a) Når køretøjets motor anvendes som energiforsyning til kompressoren. b) Når køleenheden eller en del af den er aftagelig på en måde, som hindrer enhedens funktion
Datoen (måned, år) der er anført i bilag 4, afsnit 1, nr. 8 som udløbsdato for det certifikat, der er udstedt for materiellet, skal anføres under ovenstående klassifikationsmærke.
Eksempel: FRC 02 = Måneden (februar) 02-2020 2020=Året, for udløb af certifikat
Bilag 6 Overvågning af lufttemperaturerne ved transport af letfordærvelige fødevarer, som er dybfrosne
Transportmateriellet skal være udstyret med et måleinstrument, som er egnet til overvågning med hyppige og regelmæssige intervaller af de lufttemperaturer, som dybfrosne fødevarer udsættes for.
Måleinstrumentet skal være godkendt af en akkrediteret myndighed. Dokumentation herfor skal være tilgængelig med henblik på godkendelse af den kompetente ATP-myndighed.
Måleinstrumentet skal leve op til standarderne EN12830 (Temperaturmålere til transport, lager og distribution af kølede, frosne, dybfrosne fødevarer og iscreme - kontrol, ydelse, egnethed) og EN 13486 ( temperaturmålere og termometre til transport, lager og distribution af kølede, frosne, dybfrosne fødevarer og iscreme – periodisk efterprøvning).
De registrerede temperaturer opnået på denne måde skal dateres og opbevares i mindst et år eller længere, afhængig af typen af fødevarer.
Bilag 7 Fremgangsmåde for prøveudtagning og måling af temperaturer ved transport af kølede, frosne og dybfrosne, letfordærvelige fødevarer
Kapitel 1
Generelle betragtninger
- Kontrol og måling af temperaturer angivet den harmoniserede EU-lovgivning og i §§ 17 og 18 skal udføres, så fødevarerne ikke udsættes for forhold, der er ødelæggende for sikkerheden eller kvaliteten. Måling af fødevaretemperaturer bør foretages i kølede omgivelser og med mindst mulig forsinkelse og forstyrrelse af transportvirksomheden. 2) Kontrol og måling skal så vidt muligt udføres ved af- og pålæsning. Disse procedurer bør normalt ikke udføres under transport, med mindre der er alvorlig tvivl om efterlevelse af temperaturkravene angivet i §§ 17 og 18. 3) Når det er muligt, bør målinger, som er taget under transporten med et temperaturmålingsinstrument, tages i betragtning, før der udvælges partier af letfordærvelige fødevarer til prøveudtagning og målinger. Der bør kun skrides til temperaturmålinger, hvis der er alvorlig tvivl om målingerne foretaget under transporten. 4) Når en last er udvalgt, bør en skånsom måling (mellem kasser eller pakker) først foretages. Kun hvis denne skånsomme måling ikke lever op til ovennævnte temperaturkrav (når de tilladelige udsving medregnes), kan en destruktiv målingsmetode anvendes. Hvis et parti eller beholdere har været åbnet med henblik på kontrol, men der ikke er foretaget yderligere, bør disse forsegles med tid, dato og sted for kontrollen, samt det officielle stempel fra kontrolmyndigheden.
Kapitel 2
Prøveudtagning
- Temperaturen på enheder, der udvælges til temperaturmåling, skal være repræsentativ for det varmeste sted i partiet. 6) Når det er nødvendigt at udvælge prøver under transport, mens partiet er læsset, bør der udvælges to prøver fra toppen og bunden af partiet, som er nær kanten af døråbningerne. 7) Når prøver udvælges under aflæsning af partiet, bør fire prøver udvælges fra et af de følgende steder:
- Toppen og bunden af partiet nær kanten af døråbningerne - De bagerste øverste hjørner af partiet (f.eks. længst fra køleenheden). - Midten af partiet - Midten af yderste lag af partiet (f.eks. nærmest køleenheden). - Øverste eller nederste hjørner af yderste lag af partiet (f.eks. nærmest køleenhedens returindtag).
- Kølede varer, jf. § 18, bør også tages fra det koldeste sted for at sikre, at der ikke er sket frysning under transporten.
Kapitel 3
Temperaturmåling af letfordærvelige fødevarer
- Temperaturmåleren bør nedkøles til en temperatur så tæt som muligt på produktets temperatur før måling.
Kølede varer
- Ikke-destruktiv måling: Måling mellem pakker eller kasser bør foretages med en temperaturmåler med et fladt hoved. Når temperaturmåleren placeres mellem kasser eller pakker med fødevarer, skal der være tilstrækkeligt pres til at sikre god kontakt, og måleren skal være tilstrækkeligt langt til at fejl fra omgivelsernes luft undgås.
- Destruktiv måling: Et ubøjeligt og robust temperaturmåler med en skarp spids, som er lavet af et materiale, der er let at rengøre og desinficere, bør benyttes. Måleren bør indsættes i midten af fødevareemballagen og temperaturen aflæses, når den er stabil.
Frosne og dybfrosne fødevarer
- Ikke-destruktiv måling: Som i punkt 10.
- Destruktiv måling: Temperaturmåleren er ikke designet til kunne penetrere frosne fødevarer. Det er derfor nødvendigt at lave et hul i produktet, som måleren kan indsættes i. Hullet laves med et kølet, skarpt og spidst metalinstrument, som f.eks. en issyl, et hårdt bor eller et jordbor. Hullets diameter bør passe tæt om temperaturmåleren. Dybden, som temperaturmåleren indsættes i, afhænger af hvilken type varer, der er tale om:
a) Når produktets dimensioner tillader det, placeres temperaturmåleren i 2,5 cm dybde fra produktets overflade. b) Når a) ikke er muligt på grund af produktets størrelse, bør måleren mindst indsættes i en dybde fra overfladen svarende til 3 eller 4 gange diameteren på måleren. c) Det er ikke praktisk eller muligt at lave et hul i visse fødevarer på grund af deres størrelse eller deres sammensætning, f.eks. grøntsager i tern. I disse tilfælde måles den indvendige temperatur i fødevareemballagen ved at indsætte en passende, skarp temperaturmåler i midten af emballagen for at måle den temperatur, som omgiver fødevaren.
Når Temperaturmåleren er indsat, bør temperaturen aflæses, når måleren har nået en stabil talværdi.
Kapitel 4
Generelle krav til målesystemet
- Målesystemet (temperaturmåleren og aflæseren), som benyttes til at fastslå temperaturer, skal opfylde følgende specifikationer:
a) 90 % af differencen mellem den første og sidste aflæsning skal kunne nås inden for 3 minutter. b) Systemet skal måle med en præcision på ± 0,5 °C indenfor intervallet – 20 °C til + 30 °C. c) Målepræcisionen må ikke ændre sig mere end 0,3 °C under brug i det omgivende temperaturinterval 20 °C til + 30 °C. d) Displayopløsningen på måleinstrumentet bør være 0,1 °C. e) Systemets præcision kontrolleres med jævne mellemrum. f) Systemet skal have et gyldigt kalibreringscertifikat udstedt af en godkendt myndighed. g) Systemets elektriske dele skal beskyttes imod uønskede skader som følge af fugtkondensation.
Bilag 8 Fødevaregrupper omfattet af bekendtgørelsen .
.
Kød og indmad af svin, kvæg og vildt
Kød af samt vildt, fjerkræ og kaniner
Hakket kød
Kødprodukter, dog ikke produkter, som er helkonserverede ved saltning, røgning, tørring eller sterilisering
Rå mælk
Pasteuriseret mælk
Smør
Friske mejeriprodukter (yoghurt, kefir, fløde og friskost)
Fiskeprodukter, dog ikke produkter, som er helkonserverede ved saltning, røgning, tørring eller sterilisering
Rå fisk, skaldyr og toskallede bløddyr, dog ikke levende
Spiseklare fødevarer med indhold af kød, fisk og/eller grøntsager
Spiseklare, rå grøntsager og grøntsagsprodukter, udskåret i mere end to dele
Koncentreret frugtjuice
Frosne fødevarer generelt
Iscreme
Bilag 9 Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 – Bekendtgørelsens område
Kapitel 2 – Godkendelse af isoleret transportmateriel
Kapitel 3 – Transportmateriellets hygiejniske konstruktion og indretning
Kapitel 4 – Transporttemperaturer
Kapitel 5 – ATP-materielkontrollen og ATP-udvalget
Kapitel 6 – Budget og regnskab
Kapitel 7 – Kontrol ved ind- og udførsel
Kapitel 8 – Ikrafttrædelses- og straffebestemmelser
Bilag 1 – Definitioner på og normer for specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer
- Kapitel 1 – Isoleret Materiel - Kapitel 2 – Kølet materiel - Kapitel 3 – Maskinkølet materiel - Kapitel 4 – Opvarmet materiel - Kapitel 5 - maskinkølet og opvarmet materiel - Kapitel 6 - Maskinkølet materiel med ruminddelinger til flere temperaturer (multitemp)
Bilag 2 – Bestemmelser vedrørende kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel for opfyldelse af normerne
Bilag 3 – Metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevnen og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer
Afsnit I – Definitioner og almindelige principper
- Kapitel 1 – K-koefficient - Kapitel 2 – Karosseriets gennemsnitsoverfladeareal - Kapitel 3 – Temperaturmålingspunkter - Kapitel 4 – Kontinuerlig drift og varighed af testen
Afsnit II – Materiellets isolationsevne
- Kapitel 5 – Materiel, eksklusive tanke til flydende fødevarer - Kapitel 6 – Tanke til flydende fødevarer - Kapitel 7 - Mekanisk kølemateriel med flere samtidige temperaturer - Kapitel 8 – Bestemmelser, der gælder for alle typer isoleret materiel
Afsnit III – Effektiviteten af materiellets termiske anlæg
- Kapitel 9 – Kølet materiel - Kapitel 10 – Maskinkølet materiel - Kapitel 11 – Opvarmet materiel - Kapitel 12 - Maskinkølet og opvarmet materiel
Afsnit IV – Fremgangsmåde til måling af en enheds effektive kuldeydelse Wo, når fordamperen er rimfri
- Kapitel 13 – Generelle principper - Kapitel 14 – Testmetoder - Kapitel 15 – Afprøvningsprocedure - Kapitel 16 – Resultater
Afsnit V – Kontrol af isolationsevnen for materiel i brug
- Kapitel 17 – Almindelig undersøgelse af materiellet - Kapitel 18 – Undersøgelse af lufttæthed (gælder ikke for tankmateriale) - Kapitel 19 – Afgørelser
Afsnit VI – Kontrol af effektiviteten af termiske tankanlæg i brug
- Kapitel 20– Kølet materiel uden eutektiske akkumulatorer - Kapitel 21 – Maskinkølet materiel - Kapitel 22 – Opvarmet materiel - Kapitel 23 – Temperaturmålingspunkter - Kapitel 24 - Maskinkølet og opvarmet materiel - Kapitel 25 – Fælles bestemmelser for kølet, maskinkølet og opvarmet materiel
Afsnit VII – Prøverapporter
- Bilag 4 – ATP-certifikat og certifikatplade - Bilag 5 – Klassifikationsmærker, som påsættes specielt materiel - Bilag 6 – Overvågning af lufttemperaturerne ved transport af letfordærvelige fødevarer, som er dybfrosne - Bilag 7 – Fremgangsmåde for prøveudtagning og måling af temperaturer ved transport af kølede, frosne og dybfrosne, letfordærvelige fødevarer - Bilag 8 - Fødevaregrupper omfattet af bekendtgørelsen - Bilag 9 - Indholdsfortegnelse
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. december 2016