Lov om ændring af lov om apotekervirksomhed og lov om lægemidler (Bedre tilgængelighed til lægemidler ved etablering af apotekernes vagttjeneste og selvvalg af håndkøbslægemidler)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LOV nr 1736 af 27/12/2016 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov om apotekervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 3. september 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 580 af 4. maj 2015 og § 4 i lov nr. 656 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
- I § 40 indsættes efter »apotekers åbningstid«: »og apotekers vagttjeneste«.
- I § 40 udgår »og etablering af vagttjeneste«.
§ 2. I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013, som ved § 1 i lov nr. 518 af 26. maj 2014, § 2 i lov nr. 542 af 29. april 2015, § 36 i lov nr. 426 af 18. maj 2016 og § 38 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
- I § 60, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om forhandling af ikkereceptpligtig medicin i publikumsrummet både på og uden for apotekerne, herunder om, hvilke lægemidler der kan være i selvvalg og hvordan lægemidlerne skal placeres.«
(Stk. 3)
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2017. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 40 i lov om apotekervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 3. september 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
(Stk. 2)
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Ellen Trane Nørby/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. december 2016