Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til et SU-lignende niveau m.v.)
Børne- og Undervisningsministeriet
LOV nr 1749 af 27/12/2016 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 15. juni 2015, foretages følgende ændringer:
- I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »616« til: »350«, »795« ændres til: »350«, og »1.475« ændres til: »1.250«.
- I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »2010-niveau« til: »2017-niveau«, og »2011« ændres til: »2018«.
- I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »sikring mod følger af arbejdsskade« til: »arbejdsskadesikring«.
- I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »udgifter til uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik« til: »visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2017. Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for deltagere, der ved lovens ikrafttræden modtager skoleydelse under et produktionsskoleforløb. For sådanne deltagere finder de hidtil gældende bestemmelser i § 17, stk. 2, 1. og 2. pkt., anvendelse, indtil de ophører med det påbegyndte produktionsskoleforløb.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Merete Riisager Andersen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. december 2016