Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016

BEK nr 280 af 16/03/2016 I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015 og lov nr. 186 af 2. marts 2016, og § 1, stk. 3, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 34, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der efter loven er forpligtet til eller har mulighed for at anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab, for virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, for biogas- og fællesanlæg samt forbrændingsanlæg, hvis sådanne anlæg modtager gødning, og for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
2. Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
3. Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter eller fra forarbejdningsanlæg, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
4. Register for Gødningsregnskab: Det i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække etablerede register.
5. Loven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015 og lov nr. 186 af 2. marts 2016.

§ 2. Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret i registeret i medfør af lovens § 2, stk. 2 og 3. Stk. 2. Ved afgørelse af om en virksomhed er forpligtet i medfør af lovens § 2, stk. 2, til at lade sin virksomhed registrere i registeret, opgøres antallet af dyreenheder efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Stk. 3. Virksomheder, der kan registreres i medfør af lovens § 2, stk. 3, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2016. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden. Stk. 4. Anmeldelse til registeret skal ske i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Stk. 5. Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af lovens § 2, stk. 7, skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 31. juli 2016.

Registrering af forarbejdningslanlæg

§ 4. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2. Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha. Stk. 4. For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Brødhvede

§ 5. Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis ansøgning herom er imødekommet. Kvælstofnormen for brødhvede kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 39.792 ha. Stk. 2. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1. at virksomheden i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2014 og 2015) på virksomheden har dyrket en hvedesort, som er omfattet af bilag 1, tabel 3, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling,
2. at virksomheden for den aktuelle planperiode (høst 2016) har indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, og
3. at ansøgning modtages inden der samlet er ansøgt for over 39.792 ha. Stk. 3. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Stk. 4. Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:
4. navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
5. navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
6. kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
7. den planperiode kontrakten omfatter, og
8. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 5. Den i stk. 2-4 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 7. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes elektronisk via SEGES hjemmeside. Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2015/2016 modtages på hverdage fra den 11. august 2015 til og med den ansøgningsfrist, der er fastsat for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Ansøgninger modtaget inden den 11. august 2015 betragtes som modtaget den 11. august 2015. Stk. 3. Såfremt der allerede den 11. august 2015 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for flere ha end den arealgrænse, der fremgår af § 5, stk. 1, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 5, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

§ 8. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 15. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der er fastsat for planperioden 2015/2016 for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte. Hvis høstudbyttet for planperioden 2014/2015 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 9. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 10. En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer, jf. dog stk. 2 og 3 . Stk. 2. Hvis en virksomhed ikke har opfyldt planperiodens efterafgrødekrav i medfør af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, reduceres virksomhedens kvælstofkvote i medfør af lovens § 7, stk. 1. Ved beregning af reduktionen anvendes en omregningsfaktor, der er fastsat i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. Stk. 3. En virksomheds kvælstofkvote kan forøges ved anvendelse af et overskud af efterafgrøder, jf. NaturErhverv-styrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. Ved beregning af forøgelsen af kvælstofkvoten anvendes følgende omregningsfaktor:

1. For virksomheder, der udbringer husdyrgødning svarende til mindre end 0,8 DE pr. ha hamoniareal, svarer 1 ha efterafgrøder til 32 kg N.
2. For virksomheder, der udbringer husdyrgødning svarende til 0,8 DE eller mere pr. ha. harmoniareal, svarer 1 ha efterafgrøder til 69 kg N. Stk. 4. Meddelelse om forøgelse af kvælstofkvoten efter stk. 3 skal indgives til NaturErhvervstyrelsen senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Meddelelsen skal indgives i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

§ 12. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal efter lovens § 22 udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen. Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2017. Stk. 2. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden senest den 31. juli 2016 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, skal senest den 31. marts 2017 indberettes til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2017. Stk. 5. Indberetning af de i § 12, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

§ 13. Gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Natur-Erhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal, jf. dog stk. 5, indeholde oplysninger om

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 19, stk. 1,
4. andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 19, stk. 2 og 3, og
5. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 4. Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 19, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 6. Afgiver virksomheden i planperioden forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
6. det totale indhold af kvælstof,
7. det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
8. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 14. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

§ 15. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres efter reglerne i den til enhver til gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 16. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt:

1. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration, for frisk græs i sommerperioden, for halm fra kornarterne og for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.
2. Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes. Stk. 3. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af råprotein for fodermidlet. Stk. 4. Dokumentationen, jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2014 til 15. februar 2016. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 5. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7. Stk. 6. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Stk. 7. Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

§ 17. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 21, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 18. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, mindst svare til andelen, der skal udnyttes af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 19, stk. 1, og § 21, stk. 4 og 5. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 19, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

§ 19. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Svinegylle: 75 pct.
2. Kvæg-, mink- og fjerkrægylle: 70 pct.
3. Dybstrøelse: 45 pct.
4. Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.
5. Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 20. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3. Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 21. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 17, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 24, stk. 1-2. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Spildevandsslam: 45 pct.
2. Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
3. Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
4. Pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct.
5. Have- og parkaffald: 0 pct.
6. Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct. Stk. 5. I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 22. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2016. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016. Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 24. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2016. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016. Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 26. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 11. Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes Register for Gødningsregnskab på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Stk. 4. Gødningsplaner, gødningsregnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.

§ 27. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1. virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 17, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
7. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

§ 29. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække gælder følgende:

1. Virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2015 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2015/2016.
2. Der skal på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2015, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden.
3. Arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.

§ 30. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved afsætning af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter handelsgødning, skal senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 3. Virksomheder, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring, som nævnt i § 26, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2015/2016 af den, der overdrog arealerne. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 31. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden:

1. Offentlige myndigheder der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning.
2. Biogasanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter afgasset biomasse.
3. Forbrændingsanlæg der afsætter husdyrgødning.
4. Forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.
5. Andre virksomheder der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den afsatte gødning. Ved afsætning af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses. Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2016 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:
6. Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning.
7. Forbrændingsanlæg der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den modtagne gødning. Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses. Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 33. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den procucerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning. Stk. 3. På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

§ 35. En afgørelse truffet af SEGES, jf. §§ 5-7, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over SEGES afgørelser skal indsendes til SEGES, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Hvis SEGES fortsat finder, at betingelserne i § 5 ikke er opfyldt, oversendes sagen til NaturErhvervstyrelsen, som herefter træffer afgørelse. NaturErhvervstyrelsen kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. NaturErhvervstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Tilsyn

§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. marts 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 929 af 29. juli 2015 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 ophæves.

NaturErhvervstyrelsen /Jette Petersen / Steen Bonde/

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v.

Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugts- værdi Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstof-norm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Korrek- tion for udbytte JB 1 + 3 JB 2 + 4 og 10-12 1 JB 1 - 4 JB 5 - 6 JB 7 - 9 kg N/ha Ja/Nej Udbyttenorm Kvælstof-norm Udbytte norm Kvælstof-norm Udbytte norm Kvælstof norm Udbytte norm Kvælstof-norm Udbytte norm Kvælstof-norm kg N/ hkg hkg/ ha kg N/ ha hkg/ ha kg N/ ha hkg/ ha kg N/ ha hkg/ ha kg N/ ha hkg/ ha kg N/ ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Vårsæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 Vårbyg 2 0 Ja 43 (47) 138 50 (55) 133 55 (61) 154 62 (68) 140 66 (73) 155 1,5 2 Vårhvede 2 0 Ja 38 (42) 154 44 (48) 147 49 (54) 167 55 (61) 152 59 (65) 166 1,3 6 Vårhvede, Brødhvede 2 0 Ja 38 (42) 165 44 (48) 160 49 (54) 183 55 (61) 168 59 (65) 185 1,7 3 Vårhavre 0 Ja 44 101 51 97 56 118 57 96 60 110 1,5 4 Blanding af vårsåede kornarter 12 0 Ja 45 102 52 99 57 119 57 96 61 111 1,5 55 Vårrug 0 Ja 45 102 52 99 57 119 57 96 61 111 1,5 5 Majs modenhed 0 Ja 67 165 67 151 74 179 73 153 77 170 1,5 7 Korn + bælgsæd, under 50% bælgsæd 10 Ja 41 76 44 63 47 79 50 57 52 67 0,5 56 Vårtriticale 0 Ja 45 102 52 99 57 119 57 96 61 111 1,5 58 Sorghum 0 ja 44 101 51 97 56 118 57 96 60 110 1,5 Vintersæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg /ha hkg /ha hkg /ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 10 Vinterbyg 2 0 Ja 49 (54) 166 53 (58) 164 58 (64) 171 73 (80) 182 78 (86) 191 1,2 11 Vinterhvede 2 0 Ja 49 (54) 165 63 (69) 170 67 (74) 178 81 (89) 188 86 (95) 196 1,5 13 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 49 (54) 218 63 (69) 224 67 (74) 232 81 (89) 244 86 (95) 253 1,7 57 Vinterhavre 2 0 Ja 45 (50) 140 57 (63) 144 54 (59) 147 67 (74) 156 71 (78) 165 1,2 14 Vinterrug 2 0 Ja 45 (50) 140 58 (64) 145 57 (63) 150 70 (77) 159 74 (81) 166 1,2 15 Vinter hybridrug 2 0 Ja 55 (61) 153 70 (77) 159 70 (77) 164 81 (89) 172 86 (95) 180 1,2 16 Vinter triticale 2 0 Ja 44 (48) 162 56 (62) 166 56 (62) 171 64 (70) 177 68 (75) 184 1,2 17 Blanding af efterårssåede kornarter 2, 12 0 Ja 45 (50) 140 57 (63) 144 54 (59) 147 67 (74) 156 71 (78) 165 1,2 Oliefrø og bælgsæd hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg /ha hkg /ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 21 Vårraps 20 Ja 19 128 22 119 24 136 25 113 26 125 1,5 22 Vinterraps 20 Ja 28 189 36 200 36 200 41 206 43 209 1,5 23 Rybs 20 Ja 18 126 20 115 22 132 23 111 24 121 1,5 24 Solsikke 20 Ja 18 172 20 158 22 172 23 149 24 158 0 25 Sojabønner 20 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 180 Gul sennep 20 Ja 19 128 21 117 23 134 23 111 24 121 1,5 182 Blanding af oliearter 12 20 Ja 0 128 0 119 0 136 0 113 0 125 0 30 Ærter 20 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 31 Hestebønner 20 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 32 Sødlupin 20 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 54 Bælgsæd blanding 20 Nej 48 0 56 0 65 0 72 0 72 0 0 35 Bælgsæd, flerårig blanding 12 20 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 12 20 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 Hør og hamp hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 40 Oliehør 20 Ja 15 94 15 80 15 94 15 71 15 80 0 41 Spindhør 20 Ja 91 59 91 45 91 59 91 35 91 45 0 42 Hamp 20 Ja 122 144 122 130 122 144 122 121 122 130 0 51 Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne 12 20 Ja 76 106 76 99 76 112 76 94 76 103 52 Quinoa 20 Ja 0 106 0 99 0 112 0 94 0 103 0 53 Boghvede 20 Ja 0 106 0 99 0 112 0 94 0 103 0 Frøgræs og andet markfrø hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 101 Rajgræs, alm. 20 Nej 12 158 12 158 12 158 12 158 12 158 0 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 20 Nej 12 195 12 195 12 195 12 195 12 195 0 103 Rajgræs, ital. 20 Nej 12 116 12 116 12 116 12 116 12 116 0 104 Rajgræs, ital., 1. år, efterårsudlagt 20 Nej 12 153 12 153 12 153 12 153 12 153 0 116 Rajgræs, hybrid 20 Nej 12 130 12 130 12 130 12 130 12 130 0 117 Rajgræs, efterårsudlagt hybrid 20 Nej 12 167 12 167 12 167 12 167 12 167 0 105 Timothefrø (Knold- rottehale) 20 Nej 5 102 5 102 5 102 5 102 5 102 0 106 Hundegræsfrø 20 Nej 9 186 9 186 9 186 9 186 9 186 0 107 Engsvingelfrø 20 Nej 8 112 8 112 8 112 8 112 8 112 0 108 Rødsvingelfrø 20 Nej 8 140 8 140 8 140 8 140 8 140 0 109 Rajsvingelfrø 20 Nej 10 149 10 149 10 149 10 149 10 149 0 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 20 Nej 10 186 10 186 10 186 10 186 10 186 0 110 Svingelfrø, stivbladet 20 Nej 8 140 8 140 8 140 8 140 8 140 0 111 Svingelfrø, strand 20 Nej 8 186 8 186 8 186 8 186 8 186 0 112 Engrap- græsfrø (marktype) 20 Nej 11 149 11 149 11 149 11 149 11 149 0 113 Engrap- græsfrø(plænetype) 20 Nej 8 158 8 158 8 158 8 158 8 158 0 114 Rapgræs, alm. 20 Nej 8 121 8 121 8 121 8 121 8 121 0 115 Hvene, alm. og krybende 20 Nej 6 112 6 112 6 112 6 112 6 112 0 120 Kløverfrø 95 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 121 Græsmarks-bælgplanter 20 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 122 Kommenfrø 20 Nej 11 122 11 122 11 122 11 122 11 122 4 123 Valmuefrø 20 Nej 6 127 8 117 8 131 10 112 11 123 2 124 Spinatfrø 20 Ja 12 136 15 147 17 154 17 154 17 154 4 125 Bederoefrø 20 Ja 20 195 20 195 20 195 20 195 20 195 0 126 Blanding af markfrø til udsæd 20 Nej 0 112 0 112 0 112 0 112 0 112 0 Kartofler 13 hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 150 Kartofler,læg-ge 0 Ja 320 125 340 115 370 134 370 111 370 120 0,2 151 Kartofler,sti-velse 0 Ja 460 203 510 198 560 221 560 198 560 207 0,2 152 Kartofler, spise 0 Ja 300 155 380 155 400 174 400 151 400 160 0,2 153 Kartofler,an-dre 0 Ja 470 206 520 201 580 224 570 201 570 210 0,2 Rodfrugter til fabrik hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 160 Sukkerroer til fabrik 12 20 Ja 450 124 500 114 500 128 620 116 680 131 0,1 161 Cikorierødder 20 Ja 160 140 210 130 270 151 280 127 290 139 0,1 162 Blanding, andre industriaf-grøder. 12 20 Ja 0 112 0 112 0 112 0 112 0 112 0 Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 210 Vårbyg, helsæd 0 Ja 4.700 126 5.600 119 6.200 140 7.100 124 7.500 138 0 211 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4.300 122 5.100 114 5.700 135 6.400 118 6.900 132 0 212 Vårhavre, helsæd 0 Ja 4.800 88 5.700 82 6.300 102 6.400 80 6.800 93 0 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 5.000 89 5.800 84 6.500 103 6.400 80 6.900 94 0 214 Korn + bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd 6 Ja 5.000 62 5.800 57 6.500 76 6.400 53 6.900 67 0 215 Ærtehelsæd 10 Nej 5.300 0 5.300 0 5.300 0 5.300 0 5.300 0 0 216 Silomajs 0 Ja 9.900 165 9.900 151 10.900 179 10.800 153 11.300 170 0 Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6.100 167 6.600 158 7.100 177 9.000 170 9.600 186 0 221 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6.300 164 8.000 166 8.500 185 10.300 178 10.900 193 0 222 Vinterrug, helsæd 0 Ja 4.900 135 6.500 136 6.400 149 8.100 140 8.600 154 0 223 Vinter triticale, helsæd 0 Ja 5.100 159 6.600 159 6.600 173 7.600 158 8.100 172 0 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 0 Ja 5.000 134 6.500 134 6.100 145 7.700 137 8.200 151 0 Grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 12 0 Ja 2.900 113 3.600 113 3.600 126 4.000 109 4.000 118 0 701 Grønkorn af vårbyg 0 Ja 2.900 113 3.600 113 3.600 126 4.000 109 4.000 118 0 702 Grønkorn af vårhvede 0 Ja 2.900 113 3.600 113 3.600 126 4.000 109 4.000 118 0 703 Grønkorn af vårhavre 0 Ja 2.900 113 3.600 113 3.600 126 4.000 109 4.000 118 0 704 Grønkorn af vårrug 0 Ja 2.900 113 3.600 113 3.600 126 4.000 109 4.000 118 0 705 Grønkorn af vårtriticale 0 Ja 2.900 113 3.600 113 3.600 126 4.000 109 4.000 118 0 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd 10 Ja 2.900 71 3.600 71 3.600 85 4.000 67 4.000 76 0 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 12 0 Ja 3.800 139 4.900 146 4.900 160 6.100 156 6.100 166 0 706 Grønkorn af vinterbyg 0 Ja 3.800 139 4.900 146 4.900 160 6.100 156 6.100 166 0 707 Grønkorn af vinterhvede 0 Ja 3.800 139 4.900 146 4.900 160 6.100 156 6.100 166 0 708 Grønkorn af vinterhavre 0 Ja 3.800 139 4.900 146 4.900 160 6.100 156 6.100 166 0 709 Grønkorn af vinterrug 0 Ja 3.800 139 4.900 146 4.900 160 6.100 156 6.100 166 0 710 Grønkorn af hybridrug 0 Ja 3.800 139 4.900 146 4.900 160 6.100 156 6.100 166 0 711 Grønkorn af vintertriticale 0 Ja 3.800 139 4.900 146 4.900 160 6.100 156 6.100 166 0 Græs, permanent FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 248 Permanent græs ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 249 Udnyttet græs ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 4 20 Nej 800 28 800 28 800 28 800 28 800 28 0 251 Permanent græs, lavt udbytte 4 20 Nej 1.800 74 1.800 74 1.800 74 1.800 74 1.800 74 0 252 Permanent græs, normalt udbytte 4 20 Nej 3.100 145 3.100 145 3.100 145 3.100 145 3.100 145 0 259 Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3 20 Nej 6 206 6 206 6 206 6 206 6 206 30 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50% kløver 6,17 20 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver 6 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 287 Græs til udegrise 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Græs, permanent (min. omlagt hvert 5. år 16 ) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 255 Permanent græs under 50% kløver/lucerne 4,7,15,17 95 Nej 6.500 261 6.700 263 8.100 276 6.800 267 7.100 267 0 256 Permanent græs over 50% kløver/lucerne 4,7,15 95 Nej 5.600 70 6.100 70 7.200 70 7.200 70 7.300 70 0 257 Permanent græs uden kløver 4,15 20 Nej 7.000 350 7.500 359 9.100 388 7.700 368 8.100 368 0 272 Permanent græs til fabrik 3,15 20 Nej 12 309 12 333 15 405 13 357 12 357 30 273 Permanent lucerne til fabrik 3,15 95 Nej 13 0 15 0 17 0 15 0 15 0 15 274 Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik 3,15 95 Nej 12 70 14 70 16 70 15 70 14 70 15 277 Permanent kløver til fabrik 3,15 95 Nej 12 0 15 0 17 0 16 0 16 0 15 278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50% lucerne 4,15 95 Nej 5.500 70 6.100 70 7.200 70 7.200 70 7.200 70 0 279 Permanent kløvergræs til fabrik 3,15 95 Nej 11 221 11 226 13 257 11 233 11 233 15 Græsmarksplanter, omdrift FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 266 Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte 4,7,17 20 Nej 600 28 600 28 600 28 600 28 600 28 0 267 Græs under 50% kløver/lucerne, meget lavt udbytte 4,7,17 20 Nej 1.500 74 1.500 74 1.500 74 1.500 74 1.500 74 0 268 Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte 4,7,17 20 Nej 2.600 144 2.600 144 2.600 144 2.600 144 2.600 144 0 260 Græs med kløver/lucerne, under 50% bælgpl. 4,7,17 95 Nej 6.500 261 6.700 263 8.100 276 6.800 267 6.800 267 0 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% 4 95 Nej 6.500 261 6.700 263 8.100 276 6.800 267 6.800 267 0 261 Kløvergræs over 50% kløver 4,7 95 Nej 5.700 70 6.200 70 7.300 70 7.400 70 7.400 70 0 262 Lucerne, lucernegræs med over 50% lucerne 4 95 Nej 5.700 70 6.200 70 7.200 70 7.200 70 7.200 70 0 263 Græs uden kløver 4 20 Nej 7.500 350 8.000 359 9.600 388 8.600 368 8.600 368 0 265 Græs til slæt før vårsået afgrøde 4,8,18 0 Nej 1.900 100 1.900 100 1.900 100 1.600 100 1.600 100 0 269 Græs, rullegræs 0 Nej 0 195 0 195 0 195 0 195 0 195 0 270 Græs til udegrise, 76 Nej 0 167 0 167 0 167 0 167 0 167 0 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50% kløver 6 20 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver 6 20 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 170 Græs til fabrik 3 20 Nej 13 313 14 338 16 409 14 362 14 362 30 174 Kløvergræs til fabrik 3 95 Nej 10 226 11 231 13 261 11 238 11 238 15 171 Lucerne, slæt 3 95 Nej 11 0 12 0 14 0 12 0 12 0 0 172 Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder 3 95 Nej 12 70 13 70 15 70 14 70 14 70 0 173 Kløver til slæt 3 95 Nej 11 0 11 0 13 0 12 0 12 0 0 Andre foderafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 280 Fodersukker-roer 16 Ja 9.300 175 12.500 191 12.500 205 13.500 191 13.500 200 0 281 Kålroer 16 Ja 7.300 170 8.800 170 8.800 184 8.800 161 8.800 170 0 282 Fodermarvkål 16 Ja 7.300 123 7.800 116 8.900 144 8.900 121 8.900 130 0 283 Fodergulerød-der 16 Ja 7.200 155 8.800 156 8.800 170 8.800 147 8.800 156 0 Udlæg og efterafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 943 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,10 0 Nej 2.700 33 3.000 33 4.100 38 2.600 24 2.600 24 0 944 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10 0 Nej 1.500 18 1.600 18 1.700 16 1.400 13 1.400 13 0 945 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej 600 7 600 7 700 7 600 6 600 6 0 946 Græs/kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 4 24 5 27 5 22 4 21 4 21 0 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,9 0 Nej 4.100 181 4.600 187 5.900 210 4.000 179 4.000 179 0 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4,9 0 Nej 2.400 124 2.800 127 2.900 129 2.300 121 2.300 121 0 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4,9 0 Nej 1.000 59 1.200 59 1.200 60 1.000 59 1.100 59 0 963 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,10 0 Nej 3.700 134 5.400 137 5.400 149 3.600 133 3.600 133 0 964 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10 0 Nej 1.800 84 2.200 86 2.200 86 1.700 83 1.700 83 0 965 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej 1.100 35 1.200 35 1.200 36 1.100 35 1.100 35 0 966 Græs/ kløvergræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 6 233 7 261 7 261 6 233 6 233 30 968 Pligtige efteraf-grøder 11 17 eller 25 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 970 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 972 Mellemaf-grøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vandet jord alle jordtyper 20 Grøntsager på friland og krydderurter hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha hkg/ ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 400 Asier 25 Ja - 135 - 120 - 135 - 110 - 120 0 401 Asparges 25 Nej - 150 - 135 - 150 - 125 - 135 0 402 Bladselleri 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 0 403 Blomkål 25 Ja - 255 - 240 - 255 - 230 - 240 0 404 Broccoli 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 0 405 Courgette, squash 25 Ja - 150 - 135 - 150 - 125 - 135 0 406 Grønkål 50 Ja - 185 - 170 - 185 - 160 - 170 0 407 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0,1 408 Hvidkål 50 Ja - 285 - 270 - 285 - 260 - 270 0 409 Kinakål 25 Ja - 195 - 180 - 195 - 170 - 180 0 410 Knoldselleri 50 Ja - 235 - 220 - 235 - 210 - 220 0 411 Løg 0 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 412 Pastinak 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 413 Rodpersille 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 415 Porre 25 Ja - 225 - 210 - 225 - 200 - 210 0 416 Rosenkål 50 Ja - 240 - 225 - 240 - 215 - 225 0 417 Rødbede 25 Ja - 180 - 165 - 180 - 155 - 165 0 418 Rødkål 50 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 420 Salat, friland 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 421 Savoykål, spidskål 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 422 Spinat 25 Ja - 120 - 105 - 120 - 95 - 105 0 423 Sukkermajs 25 Ja - 155 - 140 - 155 - 130 - 140 0 424 Ærter, konsum 17 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 429 Jordskok, konsum 25 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 0 443 Grøntsager, andre 12 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 450 Grøntsager, blandinger 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 430 Bladpersille 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 0 431 Purløg 50 Ja - 300 - 285 - 300 - 275 - 285 - 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - 434 Grøntsager, andre (friland) 25 ja 135 125 135 110 120 Udyrkede arealer FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologitilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 248 Permanent græs ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 309 Udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 310 Slåningbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 308 MFO-slåningsbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 271 Rekreative formål 14 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 579 Tagetes, sygdoms-sanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Arealer med tilsagn under miljøordningerne FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 4,5 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 253 Miljøgræs, MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 4,5 18 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - 254 Miljøgræs, MVJ-tilsagn (0 N), permanent 4,5,16 18 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 258 Permanent græs, Ø-støtte 20 Nej 800 20 800 20 800 20 800 20 800 20 - 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 1 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 312 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 313 20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 314 20 -årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 316 Vådområder eller lavbunds-jorder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 317 Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 319 MVJ udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 320 Braklagte randzoner 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 321 Miljøtiltag, ej landbrugs-arealer 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 324 Blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 325 MFO-blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 326 Permanent græs i MSO 19 omlagt til ikke-landbrug 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 360 Vildtafgrøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - 361 Ikke støtteberet-tiget landbrugs-areal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Noter til Tabel 1 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parantes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parantes. 3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93% tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kollonne 15 og foretages med hhv. 30 og 15 kg. N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen nedenfor. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg. N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg. N og DE. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabellen nedenfor. 7) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter. Ved brug af undtagelsen på 2,3 DE/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor. 11) "Pligtige efterafgrøder" samt efterafgrøder som følge af krav i miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg. N pr. ha eller 17 kg. N pr. ha "pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret 2015 fra virksomhedens samlede kvælstofskvote 2015/2016. " Pligtige efterafgrøder" med eftervirkning på 25 kg. N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode ( inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg. N svarer til 1 DE). " Pligtige efterafgrøder" med eftervirkning på 17 kg. N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode ( inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg. N svarer til en DE). 12) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk.2. 13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 15) Normen kan anvendes for arealer omlagt min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes. 16) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005 svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedrørende MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelse af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 17) Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2, 3 DE/ha. 18) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. 19) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO). 20) Udbyttenorm og kvælstofnorm for "Vandet jord alle jordtyper" gælder kun for afgrøder under overskriften"Grøntsager på friland og krydderurter". For alle andre afgrøder i tabel 1 gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord. Beregning af norm: Kvælstofkvoten for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 6, 8, 10, 12 eller 14) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et "Ja" i kolonne 4. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. På gødningsplanlægningssiden i Fællesskemaet er der ud for hver mark angivet en foreslået værdi på baggrund af et generelt jordtypekort. Hvis du ikke mener, at den foreslåede værdi er korrekt, kan du rette til en anden jordtype. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. Normer for grovfoderafgrøder: Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved hjælp af salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner m.m. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Normer for græs i omdrift og græsudlæg: Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Der ud over skal græs/kløvergræs både i omdrfit og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i oversigtstabellen nedenfor samt normudbytte, jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen nedenfor. Tages der et eller flere fræsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normer for permanent græs Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen 3 samt normudbyte jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen nedenfor. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder: Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.

Oversigtstabel til tabel 1. Minimum antal græssende dyreenheder pr. hektar. (for at normerne for græskategorier kan anvendes) 5 Af- grøde- kode Græskategori Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal 1+5 Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2+5 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 3 1 0,2 251 Permanent græs, lavt udbytte 1 0,5 252 Permanent græs, normalt udbytte 4 0,5 0,9 253 Miljøgræs, MVJ-tilsagn (80 N), (omdrift) 0,5 0,7 254 Miljøgræs, MVJ-tilsagn (0 N) (permanent) 3 1 0,2 255 Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne 4 0,33 1,9 256 Permanent kløvergræs, over 50 % kløver/lucerne 0,33 1,7 257 Permanent græs, uden kløver 0,33 2,1 258 Permanent græs, ø-støtte 1 0,2 278 Permanent lucerne og lucernegræs over 50 % lucerne 0,33 1,7 260 Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) 0,33 1,9 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% bælgpl. (omdrift). 0,33 1,9 261 Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift) 0,33 1,7 262 Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift) 0,33 1,7 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 0,33 2,1 265 Græs, slæt før vårsået afgrøde 1 0,6 266 Græs under 50 % kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 3 1 0,2 267 Græs under 50 % kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 3 1 0,5 268 Græs under 50 % kløver/lucerne., lavt udbytte (omdrift) 3 0,5 0,9 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,3 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1 0,8 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1 0,3 943 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 944 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 945 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1 0,3 963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1 0,3 Noter til Oversigtstabel: 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE. Græssende DE, der kun opholder sig på bedriften en del året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring på egen bedrift.

Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej 75 448 Medicinpl., en- og toårige 0 Nej 80 449 Medicinpl., stauder 0 Nej 80 496 Medicinpl., vedplanter 0 Nej 80 Havefrø 650 Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 651 Dildfrø 27 Ja 90 652 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 653 Karsefrø 27 Ja 150 654 Rucolafrø 27 Ja 150 655 Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø) 27 Ja 150 656 Bladbede-, rødbedefrø 27 Ja 210 657 Grønkålfrø 27 Ja 160 658 Gulerodsfrø 27 Ja 160 659 Kålfrø 27 Ja 200 660 Persillefrø 27 Ja 210 661 Kørvelfrø 27 Ja 180 662 Majroefrø 27 Ja 160 663 Pastinakfrø 27 Ja 120 664 Skorzonerrodfrø 27 Nej 150 665 Havrerodfrø 27 Ja 150 666 Purløgfrø 27 Nej 120 667 Timianfrø 27 Nej 120 668 Blomsterfrø 27 Ja 60 669 Andet havefrø 9 27 Ja 100 Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 Planteskoleplanter og væksthuse 501 Stauder 0 Nej 300 502 Blomsterløg 0 Nej 300 503 En- og toårige planter 0 Nej 300 504 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 505 Ribs,stiklingeopformering 0 Nej 100 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 507 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 508 Andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 509 Trækvæde 0 Nej 100 489 Havtorn 0 Nej 100 491 Storfrugtet tranebær 0 Nej 100 492 Tyttebær 0 Nej 100 493 Surbær 0 Nej 100 494 Japan kvæde 0 Nej 100 495 Morbær 0 Nej 100 540 Tomat 2 0 Nej 2350 541 Agurk 2 0 Nej 2100 542 Salat (drivhus) 2 0 Nej 900 543 Grøntsager, andre(drivhus) 2,9 0 Nej 800 544 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1100 545 Potteplanter 2 0 Nej 950 547 Planteskolekulturer, stauder 2 0 Nej 300 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2 0 Nej 300 548 Småplanter, en-årige 2 0 Nej 300 549 Lukket system 1, en-årige 3 0 Nej Udbragt mængde 550 Lukket system 2, stauder 3 0 Nej Udbragt mængde 499 Lukket system 3, vedplanter 3 0 Nej Udbragt mængde 560 Containerplads 1, frugtbuske 4 0 Nej 550 561 Containerplads 2, en-årige 4 0 Nej 550 562 Containerplads 3, stauder 4 0 Nej 550 498 Containerplads 4, vedplanter 4 0 Nej 550 563 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Frugt og bær 510 Melon 25 Ja 135 553 Centnergræskar 25 Ja 135 551 Moskusgræskar 25 Ja 135 552 Mandelgræskar 25 Ja 135 512 Rabarber 50 Nej 100 513 Jordbær 7 0 Nej 80 514 Solbær 0 Nej 160 515 Ribs 0 Nej 160 516 Stikkelsbær 0 Nej 100 517 Brombær 0 Nej 100 518 Hindbær 0 Nej 100 519 Blåbær 0 Nej 160 532 Anden buskfrugt 9 0 Nej 85 570 Humle 0 Nej 175 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 521 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 522 Blomme uden undervækst 0 Nej 150 523 Blomme med undervækst 1 0 Nej 200 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 526 Hyld 0 Nej 200 527 Hassel 0 Nej 85 528 Æble 0 Nej 140 529 Pærer 0 Nej 140 530 Vindrue 0 Nej 140 536 Spisedruer 0 Nej 140 533 Rønnebær 0 Nej 100 534 Hyben 0 Nej 100 535 Bærmispel 0 Nej 100 539 Blandet frugt 0 Nej 100 531 Anden træfrugt 9 0 Nej 100 Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 Trækulturer 487 Skovlandbrug 11 0 Nej 100 488 Hønsegård, permanent græs 10 22 Nej 80 580 Skovdrift, alm. 0 Nej 0 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 0 Nej 15 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12 0 Nej 90 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 0 Nej 110 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4 –12 0 Nej 90 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3 0 Nej 110 - Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3 0 Nej 110 - Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4-12 0 Nej 90 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 0 Nej 15 586 Offentlig skovrejsning 0 Nej 15 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3 0 Nej 15 588 Statslig skovrejsning 0 Nej 15 589 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 0 Nej 0 Afgrøde- kode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 Energiafgrøder og anden særlig produktion 591 Lavskov 6 0 Nej 100 592 Pil 5 0 Nej 120 593 Poppel 6 0 Nej 120 594 El 6 0 Nej 75 605 MFO-Lavskov 6 0 Nej 100 602 MFO-Pil 5 0 Nej 120 603 MFO-Poppel 6 0 Nej 120 604 MFO-El 6 0 Nej 75 596 Elefantgræs 0 Nej 75 597 Rørgræs 0 Nej 75 598 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 903 Lysåbne arealer, fredskovspligtige 0 Nej 0 888 Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen 0 Nej 0 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 8 0 Nej 0 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn 0 Nej 0 920 Økologisk sommerbrak 0 Nej 0 921 Bar jord 0 Nej 0 Noter til Tabel 2 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde). 8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. 10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer. Arealet kan tælle med som harmoniareal. Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt. 11) Normen kan anvendes på arealer til husdyr med en blanding af græs og vedagtig beplantning. For at normen kan benyttes, skal eventuelle retninglinjer (eksempelvis afhugning/stævning) for de anvendte afgrødekoder overholdes. Arealet kan tælle som harmoniareal. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Vinterhvede: Blanding 3036 Creator Ellvis Genius AJAX SJ9734005/Dante Heroldo JB Asano Julius KWS Dacanto KWS Esko KWS Loft Pistoria Skagen Torrild Tuareg Ure Vårhvede: De vårhvedesorter, der i planperioden 2015/2016, fremgår af EU᾽s fælles sortsliste.

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey 1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen 1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde) 1 årsso med 29,6 grise til 7,1 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,1–31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges 10 stk. producerede slagtesvin, 31–107 kg Salgsbilag i perioden Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1 årsmoderfår eller -ged med kid Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se Tabel 3. Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) 1201 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 69,7 58,3 18,9 2,1 29,2 73,1 1201 02 Bindestald med riste Gylle 142,2 20,9 102,3 1201 03 Sengestald med fast gulv Gylle 132,0 20,8 98,6 1201 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 137,1 20,8 98,6 1201 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 134,5 20,8 98,6 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 139,7 20,8 98,6 1201 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 151,9 23,2 151,7 1201 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 95,3 52,5 14,5 8,3 103,8 38,7 1201 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 95,3 54,6 14,5 8,3 103,8 38,7 1201 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 95,3 53,6 14,5 8,3 103,8 38,7 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 95,3 55,6 14,5 8,3 103,8 38,7 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 1231 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 58,7 49,1 16,8 1,7 24,2 59,7 1231 02 Bindestald med riste Gylle 119,8 18,6 83,9 1231 03 Sengestald med fast gulv Gylle 111,1 18,4 80,7 1231 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 115,5 18,4 80,7 1231 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 113,3 18,4 80,7 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 117,6 18,4 80,7 1231 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 127,8 20,5 125,1 1231 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 79,7 44,3 12,7 7,3 84,2 31,7 1231 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 79,7 46,0 12,7 7,3 84,2 31,7 1231 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 79,7 45,1 12, 77,3 84,2 31,7 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 79,7 46,9 12,7 7,3 84,2 31,7 1 årsammeko (under 400 kg) 1) 1241 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 14,5 23,7 3,7 0,5 10,2 35,1 1241 02 Bindestald med riste Gylle 41,3 4,2 45,3 1241 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 39,3 4,2 44,4 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,1 4,2 44,4 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 40,4 4,2 44,4 1241 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 4,8 57,6 1241 04 Dybstrøelse kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 43,8 4,7 55,9 1241 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 3,0 1,7 36,6 17,6 1241 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 3,0 1,7 36,6 17,6 1241 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,2 3,0 1,7 36,6 17,6 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsammeko (400-600 kg) 1) 1242 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 20,6 35,2 5,4 0,7 14,2 51,4 1242 02 Bindestald med riste Gylle 60,2 6,1 65,6 1242 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 57,3 6,1 64,5 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 55,5 6,1 64,5 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 59,0 6,1 64,5 1242 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 6,9 82,0 1242 04 Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 63,4 6,8 79,7 1242 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,4 21,4 4,3 2,4 51,9 25,5 1242 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,8 4,3 2,4 51,9 25,5 1242 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,1 4,3 2,4 51,9 25,5 1 årsammeko (over 600 kg) 1) 1243 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 22,7 40,8 6,1 0,9 15,2 59,1 1243 02 Bindestald med riste Gylle 68,4 7,0 74,3 1243 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 65,1 6,9 73,1 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 63,2 6,9 73,1 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 67,1 6,9 73,1 1243 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 7,7 90,6 1243 04 Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 71,4 7,6 88,3 1243 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 44,2 24,4 4,8 2,8 57,1 29,0 1243 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 44,2 26,0 4,8 2,8 57,1 29,0 1243 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 44,2 25,2 4,8 2,8 57,1 29,0 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2)+3) 1202 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,3 24,0 1202 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 3,3 24,0 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3) 1203 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 21,1 23,3 6,1 0,6 16,5 34,7 1203 02 Bindestald med riste Gylle 48,1 6,7 51,2 1203 03 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 6,6 49,7 1203 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 6,6 49,7 1203 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 44,4 6,6 49,7 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 47,0 6,6 49,7 1203 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 7,5 68,7 1203 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 7,3 65,3 1203 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 33,1 17,1 4,7 2,6 45,9 19,5 1203 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 33,1 18,1 4,7 2,6 45,9 19,5 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 33,1 17,6 4,7 2,6 45,9 19,5 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,6 48,7 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3) 1232 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,5 18,3 1232 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 2,5 18,3 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3) 1233 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 16,3 17,1 4,6 0,5 12,9 25,6 1233 02 Bindestald med riste Gylle 36,2 5,0 38,5 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3) fortsat 1233 03 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 5,0 37,2 1233 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 5,0 37,2 1233 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,3 5,0 37,2 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 35,3 5,0 37,2 1233 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 5,7 53,2 1233 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 5,6 49,8 1233 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 25,1 12,8 3,6 2,0 35,2 14,6 1233 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,6 3,6 2,0 35,2 14,6 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,2 3,6 2,0 35,2 14,6 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 5,0 36,5 1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2)+4) 1204 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 1,4 12,3 1204 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1,4 12,3 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4) 1205 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 12,4 9,1 3,5 0,3 7,1 7,1 1205 02 Bindestald med riste Gylle 23,5 3,9 14,2 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 3,8 13,1 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 3,8 13,1 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,5 3,8 13,1 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 22,8 3,8 13,1 1205 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 4,2 21,9 1205 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 4,2 20,4 1205 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,9 8,3 2,6 1,5 15,2 4,9 1205 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,9 8,8 2,6 1,5 15,2 4,9 1205 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,9 8,5 2,6 1,5 15,2 4,9 1205 09 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 3,8 12,4 1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2)+5) 1234 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 1,1 9,1 1234 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1,1 9,1 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) 1235 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 9,7 7,0 2,7 0,3 5,7 5,6 1235 02 Bindestald med riste Gylle 18,3 3,0 11,2 1235 13 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 2,9 10,2 1235 14 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 2,9 10,2 1235 15 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,7 2,9 10,2 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) 1235 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 17,7 2,9 10,2 1235 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 3,2 17,0 1235 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 19,2 3,2 15,7 1235 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 12,3 6,4 2,0 1,2 11,6 3,9 1235 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 12,3 6,8 2,0 1,2 11,6 3,9 1235 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 12,3 6,6 2,0 1,2 11,6 3,9 1235 09 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 2,9 9,7 1 årsso m. 30 grise til 7,1 kg 6) + 7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 01 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,4 3,79 6,97 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsso m. 30 grise til 7,1 kg 6) + 7) fortsat Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald fortsat 1501 02 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 14,7 3,79 6,97 1501 08 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 4,47 7,80 2,44 1,39 3,22 4,50 1501 04 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,72 10,1 1,41 2,54 5,81 4,67 1501 05 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,72 9,83 1,41 2,54 5,81 4,67 1501 06 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,8 4,21 16,0 1501 07 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,2 3,82 7,47 Bidrag fra farestald 6) 1502 01 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,61 1,63 2,99 1502 02 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,91 1,63 2,99 1502 05 Friland 8) Anden hus-dyrgødning 8,31 1,82 3,27 10 smågrise, 7,1 - 31 kg 9) + 12) 1511 01 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,43 1,23 2,83 1511 02 Fuldspaltegulv Gylle 4,01 1,23 2,70 1511 03 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,09 1,23 2,70 1511 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 1,62 1,20 0,96 0,28 1,40 1,62 1511 05 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,95 1,30 4,33 10 producerede slagtesvin, 31 – 110 kg 9) + 13) 1512 07 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 26,5 6,52 14,5 1512 08 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 25,7 6,52 14,5 1512 01 Fuldspaltegulv Gylle 24,3 6,50 14,1 1512 03 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 24,9 6,50 14,1 1512 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 9,48 9,61 5,00 1,57 7,26 8,45 1512 05 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 9,85 12,7 3,45 3,25 11,4 7,04 1512 06 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,7 6,90 22,9 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret 3230 (3205) 01 Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,63 kg) Dybstrøelse 25,2 7,7 17,6 3232 (3201) 01 Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,81 kg) Dybstrøelse 28,9 8,7 19,7 3235 (3202) 01 Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,08 kg) Dybstrøelse 36,3 11,4 23,8 3240 (3203) 01 Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,54 kg) Dybstrøelse 50,4 15,4 31,0 3256 01 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 49,0 30,3 34,5 3281 01 Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) Dybstrøelse 73,6 27,6 31,4 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret 3301 01 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 18,4 3302 01 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 34,4 3500 01 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,4 9,6 3400 01 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 18,4 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) 3101 01 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 16,1 25,4 5,7 11,4 9,8 19,3 3101 02 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 48,2 17,1 29,1 3101 03 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 10,7 44,5 3,8 13,3 6,6 22,5 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) Indhold kg kalium (ab lager) Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) fortsat 3102 01 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Dybstrøelse + fast gødning 11,4 46,5 4,4 15,2 5,9 18,5 3102 02 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse + fast gødning 17,0 26,6 6,5 13,0 8,5 15,8 3103 01 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 17,7 28,4 6,3 12,7 10,7 21,5 3103 02 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 13,4 47,7 4,8 14,2 8,2 24,1 3104 01 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 52,5 16,6 28,7 3104 02 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 53,7 16,6 28,7 3104 03 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 61,9 16,6 28,7 3105 01 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,5 23,2 31,7 Hønniker, 100 stk. produceret 3111 05 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,48 2,59 3,84 3111 06 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,99 2,60 4,09 3112 01 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 2,82 3,64 Pelsdyr, 1 årstæve 2400 01 Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse Gylle 0,57 3,39 0,19 0,86 0,22 0,42 2400 03 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,82 1,08 0,64 Heste 1101 01 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,6 34,7 1102 01 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,1 57,9 1103 01 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,1 68,9 1104 01 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 80,9 Får og geder, 1 moderdyr med afkom 1300 01 Får Dybstrøelse 14,6 3,1 30,5 1401 01 Mohairgeder Dybstrøelse 15,7 3,0 31,1 1402 01 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 2,5 28,4 1403 01 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 3,2 26,1 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE 9912 01 Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9915 01 Svin, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9931 01 Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9932 01 Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9933 01 Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9934 01 Gæs, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9935 01 Ænder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9947 01 Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9924 01 Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9913 01 Får, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9914 01 Geder, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9911 01 Heste, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9921 01 Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer 100,0 9999 01 Andre dyrearter 100,0 Noter til Tabel 2 1) For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey . 2) Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk (383fedt% + 242protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31. Malkekøer, tung race: Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10120 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,54 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 146,41 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 20,67 Malkekøer, Jersey: Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9254 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,65 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 123,38 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 18,36 Ammekøer (under 400 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. Ammekøer (400-600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Ammekøer (over 600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96 Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang)  0,0576) + 1,46) / 1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95 1 tyrekalv (0 - 6 mdr., tung race): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 612. ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 11,6. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/11,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst  0,0085)) / 1,2. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/1,2. 1 tyrekalv (0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 415. ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 8,5. ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/8,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,9 ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/0,9. Ungtyre, tung race, 220 - 440 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 - vægt, ind 2 )) / 1280. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 24,3. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/24,3. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,8. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/3,8. Ungtyre, Jersey, 145 - 328 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 - vægt, ind 2 )) / 1008. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,9. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/18,9. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,9. ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/2,9. Søer: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso  g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,8 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,42 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Smågrise: Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,39 + 0,168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 473. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,0 + 0,03 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 123. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,473. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,123. Slagtesvin: Type 1 ) Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,39 + 0,168 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2929. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,0 + 0,03 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 650. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Type 2 ) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin  g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,929 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin  g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,650. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Slagtefjerkræ: Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 30 dage) 0,073) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 32 dage) 0,085) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 35 dage) 0,078) Produktionsvægt Kvælstof Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (N-prod. ved 1,63 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) 0,815) Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (N-prod. ved 1,81 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) 0,913) Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (N-prod. ved 2,08 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) 0,847) Produktionstid Fosfor Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 30 dage) 0,064) Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 32) 0,105) Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny - 35) 0,069) Produktionsvægt Fosfor Levende vægt ved slagtning over 1,63 kg (P-prod. ved 1,63 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) 0,714) Levende vægt ved slagtning over 1,81 kg (P-prod. ved 1,81 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) 1,128) Levende vægt ved slagtning over 2,09 kg (P-prod. ved 2,09 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) 0,746) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling  29,0)) / 31,91. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 36,59. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 45,95. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 63,86. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 62,88. Slagtekyllinger, øko., 63 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 85,29. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,69. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,68. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 11,42. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 15,34. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,17. Slagtekyllinger,øko., 63 dage. : ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,58. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,2. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03. Høns og hønniker: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 83,15. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 86,92. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 83,05. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 70,20. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,98. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 21,68. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 18,99. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 16,61. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81. Mink: (Type 2) Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 247,9.

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Afgrøder Gram råprotein pr. kg tørstof Afgrøder Gram råprotein pr. kg tørstof Roer, rod + top Enggræs Foderroer Sukkerroer Kålroer Turnips Rod + top Roetop, frisk Roetop, ensilage Kålroetop Top + pulpetter Top + halm Top + halm + pulpetter Helsæd + top 74 59 101 112 119 164 180 190 150 130 150 120 Varigt enggræs 156 Græs Græs, 6-8 cm Græs, 12-15 cm Græs, 20-25 cm 191 183 165 Helsæd, frisk Galega Hvidkløver, begyndende blomstring Rødkløver, begyndende blomstring Fodermarvkål Hestebønner Sød lupin Havre, ærter, vikker Grønbyg før skridning Byghelsæd Havrehelsæd Majs, frisk Rug, frisk Ærter 175 250 170 129 165 177 140 156 102 105 100 143 171 Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter Ensilerede roer + halm 120 75 Gulerødder og kartofler Gulerødder Kartofler 105 92 Lucerne Lucerne, begyndende blomstring Lucerne i blomst Lucerne efter blomstring 193 153 124 Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK Lucerneensilage, lav FK 202 185 Kløvergræsensilage Kløvergræs Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver 155 161 156 157 161 156 177 175 165 Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 184 176 160 193 184 168 200 192 176 188 192 203 188 175 196 200 184 196 179 173 196 Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage Efterafgrøde, helsæd, ensilage Efterafgrøde, korn, ensilage Hundegræs, ensilage Varigt enggræs, ensilage Græsensilage, høj FK Græsensilage, midl. FK Græsensilage, lav FK Græsensilage, meget lav FK 154 166 168 114 136 155 160 147 124 NH 3 - og NaOH-behandlet halm Byghalm, NaOH-behandlet Byghalm, NH 3 - behandlet, høj ford. Byghalm, NH 3 - behandlet, lav ford. Havrehalm, NH 3 - behandlet Hvedehalm, NH 3 - behandlet Rughalm, NH 3 - behandlet 45 83 69 80 80 80 Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. Italiensk rajgræs, forår, midt Italiensk rajgræs, forår, sen Italiensk rajgræs, efter helsæd Italiensk rajgræs, efter korn 220 184 158 150 163 Halm, ubehandlet Byghalm, vår Byghalm, vinter Havrehalm Hvedehalm Rughalm Ærtehalm Rajgræshalm Hvidkløverhalm Rødsvingelhalm 40 40 37 33 38 72 65 145 38 Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv. Galega, ensilage Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage Rødkløver, beg. blomstring, ensilage Fodermarvkål, ensilage Hestebønne, ensilage Lupin, ensilage Havre + ærter + vikker, ensilage 180 240 180 113 190 156 129 Frø Korn Hestebønner Hørfrø Rapsfrø, dobbeltlav Ærter Sojabønner Lupin, gul Lupin, smalbladet Solsikkefrø 311 238 194 240 411 419 355 184 Vinterbyg Vårbyg Havre Hvede Rug Triticale Majs Milo Ris Havre, nøgen 101 103 102 100 96 105 96 115 97 146 Helsædensilage Grønbygensilage Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Vinterbyghelsæd, ensilage Havrehelsæd, ensilage Hvede-græs, ensilage Hvede-ært, ensilage Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Majskolbe ensilage Majsensilage, høj fordøjelighed Majsensilage, middel fordøjelighed Majsensilage, lav fordøjelighed Triticalehelsæd, ensilage Grønrug, ensilage Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter Grønært, ensilage Byg-ært, ensilage, 20 % ærter Byg-ært, ensilage, 40 % ærter Byg-ært, ensilage, 60 % ærter Ærtehelsæd, ensilage 160 104 109 125 115 121 123 121 96 92 101 83 79 77 76 113 129 136 166 170 114 135 162 167 Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst Kløverhø, høj fordøjelighed Kløverhø, lav fordøjelighed Græshø Grønhø, Ekstra Grønhø, Plus Grønhø, Standard Grønhø, lucerne Grønpiller, høj fordøjelighed Grønpiller, middel fordøjelighed Grønpiller, lav fordøjelighed Lucernepiller, høj fordøjelighed Lucernepiller, lav fordøjelighed 144 140 100 99 192 193 182 182 180 180 170 152 129 Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Data fra Fodermiddeltabel og NorFor.

Tabel 5: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg FE sv pr. kg FE so pr. kg Vårbyg 2013 88 1,06 1,06 Vårbyg 2014 87 1,06 1,06 Vinterbyg 2013 88 1,02 1,02 Vinterbyg 2014 83 1,03 1,03 Hvede 2013 93 1,14 1,13 Hvede 2014 84 1,15 1,14 Rug 75 1,10 1,09 Havre 90 0,86 0,89 Triticale 92 1,12 1,10 Rapsfrø DL 179 2,07 2,05 Rapsskrå 357 0,73 0,79 Rapskage 10% fedt 313 0,91 0,97 Sojaskråfoder 427 0,88 0,91 Sojaskråfoder, afskallet 464 0,96 0,97 Sojaprotein HP 300 559 0,98 1,00 Solsikkeskrå, delv. afsk. 14% træstof 371 0,71 0,77 Solsikkeskråfoder afskallet, 18% træstof 374 0,68 0,75 Solsikkeskrå, delv. afsk. 22% træstof 317 0,54 0,63 Solsikkeskage, delv. afsk. 18% træstof 331 0,92 0,98 Solsikkeskage, delv. afsk. 15% træstof 364 0,95 1,01 Ærter 204 1,01 1,02 Valle, kategori A (Perlac 5,5) 6 0,06 0,06 Valle, kategori B (Perlac 7) 5 0,08 0,08 Fiskemel, standard 680 1,17 1,13 Fiskemel, Island 683 1,34 1,29 Svinefedt 92/10 0 3,79 3,64 Sojaolie 0 4,04 3,88 Palmeolie 0 3,81 3,66 Rapsolie 0 4,04 3,88 PFAD 0 3,77 3,62 Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24 Hestebønner, gns. 3 sorter 268 0,93 0,95 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).

Bilagsoversigt

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v. Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel Tabel 2 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Tabel 3 Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin.