TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

DanmarkBekendtgørelse2016

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 309 af 30/03/2016 I medfør af § 92, stk. 3, og § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, § 19, stk. 3, i lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juni 2015, og efter samråd med skatteministeren fastsættes efter bemyndigelse:

skat

Definitioner m.v.

§ 1

§ 1. Kommunen opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ved skyldneren forstås den person, til hvem den tilbagebetalingspligtige ydelse er udbetalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for udbetalt særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, uanset om støtten er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller, jf. lovens § 92.

§ 3

§ 3. Den årlige nettoindkomst opgøres som fastsat i § 5, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

skat

Opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser

§ 4

§ 4. Kommunen fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf. §§ 5-7.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. For alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i § 6, fastsætter kommunen afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde af det månedlige afdrag, der fremgår af § 5, stk. 1 og 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Stk. 2. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for de i stk. 1 nævnte skyldnere, fastsættes det månedlige afdrag til 350 kr.

skat
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Kommunen yder henstand til skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontantydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i § 5, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en af de i stk. 1 nævnte skyldnere har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag, kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.

skatfradrag
§ 7

§ 7. Er der fastsat en afdragsordning efter § 5 eller § 6, stk. 2, og kommer skyldneren senere i en situation som nævnt i § 6, stk. 1, stiller kommunen afdragsordningen i bero.

Modregning i overskydende skat m.v.

skat
§ 8

§ 8. Kommunen indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter § 5 eller § 6, stk. 2.

Bortfald af tilbagebetalingskrav

skat
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i § 5 eller § 6, stk. 2, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 2. Har der i perioder været betalt af på gælden efter reglerne i § 5 eller § 6, stk. 2, men har kommunen på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, ydet henstand efter reglen i § 7, jf. § 6, stk. 1, bortfalder restkravet.

Overdragelse af krav til restanceinddrivelsesmyndigheden

§ 10

§ 10. Overholder en skyldner trods påkrav ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Kommunen træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal kommunen skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Hvis skyldneren anmoder herom, f.eks. fordi skyldneren allerede har andre tilbagebetalingskrav, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal kommunen overdrage fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden på et tidligere tidspunkt end nævnt i § 10. Stk. 2. § 9 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetalingskrav, der på skyldners anmodning er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1, hvis der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør, og der ikke har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

§ 12

§ 12. Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden skyldnerens indsigelser til kommunen, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal orientere skyldneren om fremsendelsen til kommunen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse tillægges opsættende virkning, hvis der er en begrundet formodning om, at kravet ikke er korrekt eller ikke eksisterer.

§ 13

(Stk. 4)

§ 13. Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal kommunen, såfremt den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Stk. 2. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, kan kommunen samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Stk. 3. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan kommunen samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling. Stk. 4. Kommunen skal skriftligt underrette skyldneren om underretninger til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1-3.

§ 14

§ 14. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinjer for elektronisk overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden. Det kan herunder fastsættes, at fordringer kan overdrages manuelt.

Øvrige bestemmelser

§ 15

§ 15. Klage over kommunens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Hvis kommunen har anmeldt et tilbagebetalingskrav fuldt ud til refusion, skal tilbagebetalinger fra skyldneren, når de indgår til kommunen, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a. Beskæftigelsesministeriets område. Det samme gælder, når kommunen modtager afdrag fra restanceinddrivelsesmyndigheden. For tilbagebetalingsbeløb vedrørende ydelser, som er omfattet af § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, finder stk. 2 anvendelse. Stk. 2. For tilbagebetalingsbeløb vedrørende ydelser, som er omfattet af § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, finder § 18 i bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige forsørgelsesydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne tilsvarende anvendelse.

fradragregnskab
§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Udbetaling Danmark kan, når der er udbetalt ydelser til en dansk statsborger i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik, udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Klage over Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 707 af 27. maj 2015 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves.

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Bekendtgørelsen har virkning for opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser, der er påbegyndt den 16. november 2005 eller senere. Stk. 2. Afdragsordninger, som kommunen har godkendt forud for den 16. november 2005, fortsætter, indtil gælden er betalt, eller indtil skyldneren ikke længere overholder ordningen. I sidstnævnte tilfælde skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at yde henstand eller tillade en anden afdragsordning efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 5-7. Er dette ikke tilfældet, overdrages kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 4. Stk. 3. For tilbagebetalingskrav, for hvilke kommunen inden den 1. november 2005 har iværksat inddrivelse efter de hidtil gældende regler, gælder, at hele gælden anses for forfalden og overgår til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

§ 20

§ 20. Bekendtgørelsens § 9 om bortfald af tilbagebetalingskrav efter 3 år, finder også anvendelse på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden bekendtgørelsens ikrafttræden er bortfaldet efter de hidtil gældende regler. Bortfald indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være bortfaldet såvel efter de hidtil gældende bestemmelser som efter de bestemmelser, der gælder efter bekendtgørelsens ikrafttræden. I sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for bortfaldets indtræden.

§ 21

§ 21. § 16, stk. 2, har virkning for ydelser udbetalt den 4. januar 2016 eller derefter.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Morten Binder / Bent Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
31. marts 2016
Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats | TheLawyer.sh