TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder (Udvidelse af tilskudskredsen for målrettet PSO-tilskud)

DanmarkLov2016

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

LOV nr 510 af 31/05/2016 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov nr. 574 af 4. maj 2015 om statstilskud til elintensive virksomheder foretages følgende ændringer:

  1. I § 1, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »virksomheden har produktionsenheder med hovedaktiviteter, der er omfattet af de NACE-koder, der er nævnt i bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020,«: »eller virksomheden har produktionsenheder med hovedaktiviteter med en elektricitetsintensitet på mindst 20 pct., der tilhører en sektor med en handelsintensitet på mindst 4 pct. på EU-plan,«.
  2. I § 1 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Ved beregningen af elektricitetsintensiteten efter stk. 1, nr. 2, anvendes standardeffektivitetsbenchmarks for elforbruget for industrien, når der foreligger sådanne.«
  3. I § 3 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende elektricitets- og handelsintensitet, herunder om beregning og godkendelse af virksomhedernes dokumentation for, at de opfylder elektricitets- og handelsintensitetskriterierne, og regler om afgrænsning af produktionsenheder, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.«
§ 2

§ 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Lars Christian Lilleholt/

Metadata

Type
Lov
År
2016
Ikrafttrædelsesdato
31. maj 2016
Lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder (Udvidelse af tilskudskredsen for målrettet PSO-tilskud) | TheLawyer.sh