Bekendtgørelse om udbydere af betalingstjenesters sikring af brugermidler

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på virksomheder, der er meddelt begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. § 37 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på midler,

1. som virksomheden har modtaget fra brugere af betalingstjenester eller modtaget gennem en anden formidler af betalingstjenester som led i gennemførelse af betalingstransaktioner, og
2. som endnu ikke er udbetalt til betalingsmodtageren eller overført til en anden udbyder af betalingstjenester ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på virksomheder, som er 100 pct. offentligt ejet, og hvor virksomhedens aktiviteter har hjemmel i lov, såfremt virksomhedens brugermidler i stedet på anden vis er tilstrækkeligt sikret gennem de offentlige ejere.

Sikring af midler

§ 2. Virksomheden skal sikre de i § 1, stk. 2, nævnte midler i overensstemmelse med stk. 2 og 3. Stk. 2. Forpligtelsen i henhold til stk. 1 kan opfyldes på en eller flere af følgende måder:

1. Ved indsættelse af midlerne på en særskilt konto, der betegnes "sikringskonto", i et kreditinstitut i overensstemmelse med § 3.
2. Ved investering i værdipapirer der placeres i et særskilt værdipapirdepot, som betegnes "sikkerhedsdepot", i et kreditinstitut i overensstemmelse med § 4.
3. Ved etablering af garantistillelse i overensstemmelse med § 5. Stk. 3. Den samlede sikkerhedsstillelse i henhold til stk. 1 skal til enhver tid svare til midlerne, som virksomheden har modtaget fra brugere af betalingstjenester eller modtaget gennem en anden formidler af betalingstjenester som led i gennemførelse af betalingstransaktioner, og som endnu ikke er udbetalt til betalingsmodtageren eller overført til en anden udbyder af betalingstjenester ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget. Ved investering i værdipapirer, jf. stk. 2, nr. 2, og ved etablering af garantistillelse, jf. stk. 2, nr. 3, skal dog tillægges en margin på 10 pct.

§ 3. Sikringskonti i henhold til § 2, stk. 2, nr. 1, skal være oprettet i et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Stk. 2. Virksomheden skal indhente kreditinstituttets notering af, at indeståendet udgør sikkerhedsstillelse for de krav på tilbagebetaling, som virksomhedens brugere af betalingstjenester måtte have mod virksomheden i tilfælde af, at virksomheden tages under insolvensbehandling. Stk. 3. Ved insolvensbehandling i henhold til stk. 2 forstås konkurs, akkordforhandling, betalingsstandsning, insolvent dødsboskifte, gældssanering samt andre danske og udenlandske former for likvidation og saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret i artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF.

§ 4. Sikkerhedsdepoter i henhold til § 2, stk. 2, nr. 2, skal være oprettet i et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Stk. 2. De værdipapirer, som placeres i sikkerhedsdepotet, skal være sikre, likvide værdipapirer, hvorved forstås obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Stk. 3. Virksomheden skal indhente kreditinstituttets notering af, at sikkerhedsdepotet udgør sikkerhedsstillelse for de krav på tilbagebetaling, som virksomhedens brugere af betalingstjenester måtte have mod virksomheden i tilfælde af, at virksomheden tages under insolvensbehandling. Stk. 4. Ved insolvensbehandling i henhold til stk. 3 forstås konkurs, akkordforhandling, betalingsstandsning, insolvent dødsboskifte, gældssanering samt andre danske og udenlandske former for likvidation og saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret i artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF.

§ 5. Garantier i henhold til § 2, stk. 2, nr. 3, skal være stillet af et forsikringsselskab eller et kreditinstitut, der ikke tilhører samme koncern som virksomheden, og som er meddelt tilladelse her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Stk. 2. Garantien skal stilles som selvskyldnerkaution til fordel for virksomhedens brugere af betalingstjenester og skal omfatte de krav på tilbagebetaling, som brugerne måtte have mod virksomheden i tilfælde af, at virksomheden tages under insolvensbehandling. Stk. 3. Ved insolvensbehandling i henhold til stk. 2 forstås konkurs, akkordforhandling, betalingsstandsning, insolvent dødsboskifte, gældssanering samt andre danske og udenlandske former for likvidation og saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret i artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF.

§ 7. Virksomheden skal hvert år indsende en opgørelse til Finanstilsynet, der viser de samlede midler, som virksomheden har modtaget fra brugere af betalingstjenester eller modtaget gennem en anden formidler af betalingstjenester som led i gennemførelse af betalingstransaktioner, og som endnu ikke er udbetalt til betalingsmodtageren eller overført til en anden udbyder af betalingstjenester ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget, opgjort i forhold til den etablerede sikkerhedsstillelse. Opgørelsen, der skal være foretaget pr. 31. december, skal være modtaget af Finanstilsynet senest den 1. april.