Lov om ændring af arkivloven (Kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen)
Kulturministeriet
LOV nr 644 af 08/06/2016 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, lov nr. 652 af 18. maj 2015 og § 3 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
- Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kroer kan anvende kongekronen.
§ 5 b. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kongekronen må anvendes som en del af foreningers og virksomheders logo, når historiske grunde taler for det.« 2. Overalt i § 22 a ændres »Statens Arkiver« til: »Rigsarkivet«. 3. Overalt i § 22 a ændres »Statens Arkivers« til: »Rigsarkivets«.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Bertel Haarder/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. juni 2016