Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Abandonment: Sløjfning eller bortskaffelse af naturgasdistributionsanlæg i områder, hvor naturgasforsyningen ophører.
2. Annuitet: Betalingsrække hvor summen af afdrag og rentebetaling udgør samme betaling i løbende priser i hver termin.
3. Atypiske omkostninger: Omkostninger, der er meget usædvanlige på grund af deres størrelse, art eller hyppighed.
4. Distributionsaktivitet: Forhold, som er omfattet af bevilling til at udøve distributionsvirksomhed (distributionsbevilling), jf. § 10 i lov om naturgasforsyning eller distributionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk.
5. Driftsomkostninger: Omkostninger i forbindelse med distributionsaktiviteter til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse og andre driftsomkostninger, herunder omkostninger omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, men bortset fra omkostninger omfattet af § 13 og § 19, stk. 3, i denne bekendtgørelse.
6. Finansielle udgifter: Renteomkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab samt amortisationstillæg og -fradrag vedrørende lån.
7. Fremmedkapital: Gæld.
8. Gæld: Summen af langfristede og kortfristede gældsforpligtelser.
9. Indskudskapital: De kommunale indskud i de oprindelige regionale naturgasselskaber inklusive en godkendt forrentning heraf.
10. Kompensationsbeløb: Beløb, som distributionsselskaberne modtager i forbindelse med omlægning af forsyningsområder til fjernvarme som kompensation for manglende fremtidige driftsindtægter, samt beløb som distributionsselskabernes modtager ved afhændelse af anlægsaktiver.
11. Netaktiver: Anlægsaktiver i form af naturgasdistributionsnet samt grunde og bygninger til brug for naturgasanlæg.
12. Nettogæld: Gæld fratrukket omsætningsaktiver.
13. Nettoomsætningsformue: Virksomhedernes likvide midler og tilgodehavender fratrukket ikke rentekrævende fremmedkapital.
14. Omkostningsramme: Ramme for indtægter, der kan oppebæres til dækning af driftsomkostninger samt omkostninger til afskrivning af aktiver.
15. Reguleringsperioder: Året 2005, som er første reguleringsperiode, samt efterfølgende fireårsperioder startende med perioden 2006-09.

§ 3. For hvert distributionsselskab fastsættes en indtægtsramme efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som selskabet i et kalenderår i en reguleringsperiode kan oppebære ved indtægter, der vedrører distributionsaktiviteter. Stk. 2. For distributionsselskaber, der er indtrådt i aftale af 23. juni 1999 mellem staten, Hovedstadsregionens Naturgas og Naturgas Midt-Nord om struktur og støtteforhold i gassektoren (Skt. Hans-aftalen) fastsættes alene en fælles indtægtsramme efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 6. Indtægtsrammen består af summen af følgende beløb:

1. En omkostningsramme, som fastsættes med henblik på dækning af driftsomkostninger og afskrivning af materielle anlægsaktiver anskaffet fra og med den 1. januar 2005, som anvendes ved aktiviteter omfattet af selskabets distributionsbevilling, jf. §§ 7-9.
2. Et beløb til forrentning og afdrag af nettogæld samt forrentning og regenerering af indskudskapital pr. den 31. december 2004, jf. § 10.
3. Et beløb til forrentning af aktiver idriftsat fra og med den 1. januar 2005, som anvendes ved aktiviteter omfattet af selskabets distributionsbevilling, jf. §§ 11 og 12.
4. Et beløb til dækning af de faktiske omkostninger ved visse aktiviteter, jf. § 13.
5. Et beløb til dækning af omkostninger til energibesparende aktiviteter, jf. § 19, stk. 3.

§ 7. Den del af omkostningsrammen, der fastsættes med henblik på dækning af driftsomkostninger, jf. § 6, nr. 1, fastsættes som selskabets gennemsnitlige, årlige driftsomkostninger i de tre første år af den foregående reguleringsperiode og det fjerde år af reguleringsperioden forud for den foregående reguleringsperiode. Stk. 2. I reguleringsperioden 2006-09 fastsættes beløbet, jf. stk. 1, som selskabets driftsomkostninger i 2004 korrigeret for atypiske omkostninger, herunder engangsomkostninger i forbindelse med markedsåbningen. Selskaberne indberetter senest den 1. juni 2005 deres driftsomkostninger i 2004 med angivelse af de atypiske omkostninger til Energitilsynets godkendelse. Indberetningen skal opfylde kravene i § 31, stk. 3, nr. 1, og være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 3. Det beløb, som indregnes i omkostningsrammen efter stk. 1, kan eksklusiv regulering efter stk. 4 ikke overstige det effektivitetsregulerede beløb, som er indregnet til dækning af driftsomkostninger i omkostningsrammen for det sidste år i den foregående reguleringsperiode. Stk. 4. Beløbet efter stk. 1-2 reguleres efter et sammenvejet indeks med 70 pct. lønandel og 30 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor (ILON2). Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS10). Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de anvendte indeks, vil Energitilsynet udmelde, hvorledes omkostningsrammen herefter pristalsreguleres med henblik på at sikre, at pristalsreguleringen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag. Stk. 5. Den del af omkostningsrammen, som fastsættes med henblik på dækning af omkostninger til afskrivninger, jf. § 6, nr. 1, fastsættes som de forventede årlige afskrivninger på anlæggene. Selskaberne indberetter deres forventede årlige afskrivninger for en reguleringsperiode til Energitilsynets godkendelse senest den 1. juni i året forud for reguleringsperioden. Stk. 6. Inden omkostningsrammen indregnes i indtægtsrammen, reduceres den med det beløb, som udmønter effektiviseringskravet efter kapitel 3.

§ 8. Afskrivninger på aktiver, som anvendes ved udførelse af distributionsaktiviteter, og som idriftsættes fra og med den 1. januar 2005, beregnes på grundlag af de bogførte anskaffelsespriser inklusive abandonment samt eventuelle finansieringsomkostninger fra og med 2005. Anlægsaktiver, bortset fra netaktiver, med en kost- eller anskaffelsespris under 100.000 kr. udgiftsføres i anskaffelsesåret. Stk. 2. Afskrivninger efter stk. 1 beregnes som lige store årlige beløb over anlæggenes forventede økonomiske og tekniske levetid indenfor den i bilag 1 angivne standardlevetid, jf. dog stk. 5. Stk. 3. Afholdte udgifter, der tilfører et materielt anlægsaktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger anlæggets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Stk. 4. De i stk. 3 nævnte forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over anlæggets restlevetid efter forbedringen, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Såfremt selskabet ønsker at ændre afskrivningsprincip eller afskrivningsperiode, skal det nye afskrivningsprincip eller afskrivningsperiode anmeldes til Energitilsynets godkendelse. En ændring godkendes, såfremt selskabet kan sandsynliggøre, at ændringen på ethvert tidspunkt i afskrivningsperioden fører til en lavere gennemsnitlig tarif målt i kr. pr. kubikmeter end det maksimum, der må forudses ved afslutningen af den oprindelige afskrivningsperiode uden ændring af afskrivningsprincip eller afskrivningsperiode, set i lyset af den fremtidige forventede transport af naturgas. Ændringen kan på kort sigt føre til en højere gennemsnitlig tarif end før ændringen. Ændringen vil have virkning fra det efterfølgende reguleringsår. Stk. 6. Selskabet begrunder sin forventede fremtidige afsætning af naturgas ud fra konkrete markedsmæssige og politiske rammevilkår, f.eks. Energistyrelsens prognoser for energiforbruget, underbyggede prognoser fra gassektoren eller politiske aftaler af betydning for naturgasforbrugets udvikling. Energitilsynet kan afvise uunderbyggede forventninger til den fremtidige naturgasafsætning.

§ 10. Afdrag og forrentning af nettogæld samt regenerering og forrentning af indskudskapital pr. den 31. december 2004, jf. § 6, nr. 2, beregnes som en annuitet på summen af nettogælden, hensættelser til abandonment og indskudskapitalen i den reguleringsmæssige åbningsbalance med start den 1. januar 2005. I det omfang udlån til naturgasforbrugere ikke er optaget i balancen som omsætningsaktiver, beregnes annuiteten dog på summen af nettogælden, hensættelser til abandonment og indskudskapitalen fratrukket disse udlån. Stk. 2. Selskaberne har senest den 15. februar 2005 anmeldt den løbetid, de ønsker at anvende på annuiteten, jf. stk. 1, til Energitilsynet. Løbetiden strækker sig som minimum fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2014 og opgøres i hele kalenderår. Stk. 3. Såfremt et selskab på et senere tidspunkt ønsker at benytte et andet ydelsesforløb end annuitetsprincippet, f.eks. serielån, eller en anden løbetid for afvikling af nettogælden, end selskabet har anmeldt efter stk. 2, skal ændringen anmeldes til Energitilsynets godkendelse. En ændring af ydelsesforløb eller løbetid godkendes, såfremt selskabet kan sandsynliggøre, at ændringen på ethvert tidspunkt i gældsafviklingsperioden fører til en lavere gennemsnitlig tarif målt i kr. pr. kubikmeter end det maksimum, der må forudses ved afslutningen af den oprindelige gældsafviklingsperiode uden ændring af ydelsesforløb eller løbetid, set i lyset af den fremtidige forventede transport af naturgas. Ændringen kan på kort sigt føre til en højere gennemsnitlig tarif end før ændringen. Ændringen vil have virkning for det efterfølgende reguleringsår. Stk. 4. Selskabet begrunder sin forventede fremtidige afsætning af naturgas ud fra konkrete markedsmæssige og politiske rammevilkår, f.eks. Energistyrelsens prognoser for energiforbruget, underbyggede prognoser fra gassektoren eller politiske aftaler af betydning for naturgasforbrugets udvikling. Energitilsynet kan afvise uunderbyggede forventninger til den fremtidige naturgasafsætning. Stk. 5. Energitilsynet fastsætter rentesatsen, der anvendes ved beregning af annuiteten, jf. stk. 1. Rentesatsen fastsættes for det enkelte selskab som en risikofri rente fastsat af Energitilsynet samt et risikotillæg, der afspejler risikoforholdene for fremmedkapital i det enkelte selskab. Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5 fastsættes rentesatsen for den del af gælden, der er omfattet af fastrenteaftaler indgået mellem staten og henholdsvis Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S for perioden fra 2006 til 2010 i overensstemmelse med disse aftaler. Stk. 7. Energitilsynet offentliggør det beslutningsgrundlag, som er anvendt ved fastsættelsen af rentesatsen efter stk. 5 og 6. Stk. 8. Energitilsynet kan forud for et kalenderår ændre rentesatsen med virkning for den resterende del af perioden omtalt i stk. 2 som følge af ændringer i de forhold, som har ligget til grund for fastsættelsen af satsen, jf. stk. 5. Energitilsynet offentliggør kriterier for ændringer i rentesatsen.

§ 11. Den forrentning, som indregnes i indtægtsrammen, jf. § 6, nr. 3, fastsættes på grundlag af forrentningsgrundlaget, som består af værdien af materielle anlægsaktiver anskaffet fra og med den 1. januar 2005 ultimo det sidste år i den foregående reguleringsperiode, tillagt en nødvendig nettoomsætningsformue til udførelse af distributionsaktiviteterne. For den første reguleringsperiode fastsættes den forrentning, som indregnes i indtægtsrammen, dog alene på grundlag af en nødvendig nettoomsætningsformue til udførelse af distributionsaktiviteterne. Stk. 2. Energitilsynet fastsætter størrelsen af den nødvendige nettoomsætningsformue nævnt i stk. 1 i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsrammerne, jf. § 4, stk. 1, og offentliggør samtidig det beslutningsgrundlag, der er anvendt ved fastsættelsen af den nødvendige nettoomsætningsformue. Stk. 3. Ved fastsættelsen af indtægtsrammen forud for en reguleringsperiode, jf. § 4, stk. 1, fastsættes forrentningen efter stk. 1 foreløbigt på grundlag af de materielle anlægsaktivers værdi ultimo det tredje år i den foregående reguleringsperiode. Ved korrektionen af indtægtsrammerne efter kapitel 5 korrigeres forrentningen som følge af ændringer i forrentningsgrundlaget i det fjerde år af den foregående reguleringsperiode, jf. stk. 4 og 5. Stk. 4. Investeringer i netaktiver, som foretages i løbet af reguleringsperioden, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra den 1. januar året efter, at anlægget er sat i drift. Stk. 5. Forrentningsgrundlaget efter stk. 1 reduceres med virkning fra den 1. januar i hvert år i reguleringsperioden med afskrivninger på netaktiver foretaget i året forud.

§ 12. Energitilsynet fastsætter den forrentningssats, der kan indregnes i indtægtsrammen, jf. § 11. Rentesatsen fastsættes for det enkelte selskab som en risikofri rente fastsat af Energitilsynet samt et risikotillæg, der afspejler risikoforhold og skattepligt i det enkelte selskab. Ved fastsættelsen af forrentningssatsen forudsættes en egenkapitalandel på 30 pct. Stk. 2. Energitilsynet kan forud for et kalenderår ændre forrentningssatsen med virkning for den resterende del af perioden som følge af ændringer i de forhold, som har ligget til grund for fastsættelse af satsen, jf. stk. 1. Energitilsynet offentliggør kriterier for ændringer i forrentningssatsen. Stk. 3. Energitilsynet offentliggør det beslutningsgrundlag, som er anvendt ved fastsættelsen af forrentningssatsen efter stk. 1 og 2.

§ 13. Nedenstående omkostninger indregnes i indtægtsrammerne med de af selskabet budgetterede størrelser:

1. Omkostninger, som selskabet er pålagt i henhold til § 30, stk. 2, og § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.
2. Omkostninger, som selskabet er pålagt i henhold til lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.
3. Omkostninger ved nettab. Stk. 2. De budgetterede omkostninger, jf. stk. 1, indberettes til Energitilsynet senest den 1. juni i året før det år, de vedrører.

§ 14. Beløb, der modtages som kompensation for manglende fremtidige indtægter, samt beløb der modtages ved afhændelse af anlægsaktiver anskaffet før den 1. januar 2005, anvendes til ekstraordinær nedbringelse af selskabets nettogæld i det regnskabsår, hvor kompensationen modtages, jf. dog stk. 2. Sådanne beløb indgår ikke i opgørelsen af selskabets indtægter, jf. § 3, stk. 1. Stk. 2. Beløb, der modtages ved afhændelse af aktiver, der medfører fremtidige øgede driftsomkostninger, herunder f.eks. fremtidige huslejeudgifter eller leasingomkostninger, indtægtsføres over samme periode, som de forventede fremtidige driftsomkostninger.

§ 15. Hvis to eller flere selskaber fusionerer opgøres det fortsættende eller nye selskabs indtægtsramme for den resterende del af den reguleringsperiode, hvori fusionen finder sted, ved at sammenlægge de fusionerende selskabers indtægtsrammer for denne periode. Indtægtsrammen for den følgende reguleringsperiode opgøres på grundlag af en sammenlægning af de fusionerede selskabers gennemsnitlige årlige omkostninger i den reguleringsperiode, hvori fusionen finder sted. Stk. 2. Hvis et selskab opdeles, opgøres indtægtsrammerne for den resterende del af reguleringsperioden for de enkelte opdelte selskaberpå grundlag af den del af indtægtsrammen, som kan henføres til hvert af disse selskaber. De omkostninger, der indgår ved beregningen af indtægtsrammen for den efterfølgende reguleringsperiode, jf. § 6, nr. 1, opgøres for hvert af de opdelte selskaber på baggrund af de årlige omkostninger, der kan henføres til det pågældende selskab i hele den reguleringsperiode, hvori opdelingen finder sted.

§ 16. Effektiviseringskravet består af et individuelt krav til det enkelte selskab fastsat af Energitilsynet under hensyn til det enkelte selskabs effektiviseringspotentiale og under hensyntagen til forsyningssikkerheden. Kravene fastsættes som procentsatser af omkostningsrammen, ekskl. afskrivninger, inden pris- og lønregulering. Stk. 2. Effektiviseringskravet efter stk. 1 fastsættes samtidig med fastsættelsen af selskabets indtægtsrammer forud for en reguleringsperiode, jf. § 4, stk. 1. Stk. 3. De absolutte beløb, som svarer til kravene, reguleres med pris- og lønudviklingen efter § 7, stk. 4. Stk. 4. Beregningen af det enkelte selskabs effektiviseringspotentiale sker på baggrund af en sammenligning (benchmarking) af selskabernes driftsomkostninger i den foregående reguleringsperiode. Beregningen af effektiviseringspotentialet i reguleringsperioden 2006-09 sker ved en tilsvarende sammenligning af omkostninger i 2004. Stk. 5. Udover de i stk. 4 nævnte driftsomkostninger kan Energitilsynet beslutte at inddrage investeringer i beregningen af selskabernes effektivitet. Stk. 6. Ved fastsættelsen af det enkelte selskabs effektiviseringspotentiale, jf. stk. 4 eller 5, kan Energitilsynet inddrage sammenligninger med udenlandske naturgasdistributionsselskaber samt produktivitetsudviklingen i andre sektorer.

§ 19. Energitilsynet kan beslutte, at et eller flere selskabers omkostningsramme skal forhøjes, hvis selskabet eller selskaberne som følge af nye krav i medfør af lov om naturgasforsyning, anden lovgivning eller regler i medfør heraf pålægges væsentligt forøgede omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund for beregning af selskabets indtægtsramme. Stk. 2. Energitilsynet kan beslutte, at et selskabs omkostningsramme skal sænkes, hvis selskabet som følge af bortfald af krav i medfør af lov om naturgasforsyning, anden lovgivning eller regler i medfør heraf pålægges lavere omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund for beregning af selskabets indtægtsramme. Stk. 3. Energitilsynet kan midlertidigt forhøje indtægtsrammen for et selskab med et beløb svarende til myndighedspålagte meromkostninger til energibesparende aktiviteter, jf. § 14 i lov om naturgasforsyning. Forhøjelsen vil gælde for den periode, der fremgår af pålægget.

§ 20. Selskaberne skal anmelde udlicitering og hjemtagning af større opgaver til Energitilsynet vedlagt dokumentation for konsekvenserne af udliciteringen eller hjemtagningen. Det forudsættes, at selskabet ved udlicitering frafalder afskrivninger tilknyttet den udliciterede opgave. Stk. 2. Energitilsynet kan efter ansøgning tillade, at delelementer af et selskabs omkostningsramme forhøjes eller nedsættes i forbindelse med udlicitering eller hjemtagning af større opgaver. Stk. 3. Omkostningsrammen berøres ikke, såfremt den samlede omkostning til drift og afskrivninger efter udliciteringen eller hjemtagningen bliver mindre til den pågældende opgave end før udliciteringen eller hjemtagningen. Stk. 4. Energitilsynet kan forhøje den del af omkostningsrammen, der fastsættes til dækning af driftsomkostninger til den udliciterede opgave, såfremt den årlige omkostning ved en udlicitering overstiger de hidtidige driftsomkostninger og afskrivninger ved opgaven, forudsat selskabet kan dokumentere, at omkostninger ved udlicitering er lavere, end de vil være, hvis opgaven ikke udliciteres. Forhøjelsen dækker den nødvendige meromkostning. Stk. 5. Energitilsynet kan forhøje den del af omkostningsrammen, der fastsættes til dækning af driftsomkostninger til den udliciterede opgave, såfremt denne omkostning efterfølgende stiger væsentligt, forudsat selskabet kan dokumentere, at omkostninger ved udlicitering fortsat er lavere, end de ville være, hvis opgaven ikke var udliciteret. Forhøjelsen dækker den nødvendige omkostningsstigning. Stk. 6. I det omfang selskaber har afskrivninger på den hjemtagne opgave, skal afskrivningsbeløbet fratrækkes den del af omkostningsrammen, der fastsættes med henblik på dækning af driftsomkostningerne. Den samlede omkostningsramme forbliver uændret. Stk. 7. Ændringen af omkostningsrammen har virkning fra udliciteringstidspunktet, henholdsvis hjemtagelsestidspunktet eller tidspunktet for omkostningsstigningen, jf. stk. 5.

§ 21. Senest tre måneder efter at reguleringsmæssigt regnskab for et år er indsendt til Energitilsynet, jf. § 31, stk. 1 og 3, udmelder tilsynet en endelig, korrigeret indtægtsramme for året omfattende følgende korrektioner:

1. Den del af omkostningsrammen, som er fastsat med henblik på at dække driftsomkostninger, korrigeres under hensyn til den faktiske pris- og lønudvikling i året. Pris- og lønudviklingen beregnes på grundlag af udviklingen i indekset, jf. § 7, stk. 4, frem til udløbet af årets fjerde kvartal.
2. De i § 13 omhandlede faktiske omkostninger i året.
3. Årets afskrivninger korrigeres som følge af ændringer i afskrivningsgrundlaget siden udmeldingen af rammen, jf. § 9.
4. Årets forrentning korrigeres som følge af ændringer i forrentningsgrundlaget siden udmelding af rammen, jf. § 11, stk. 3-5, og som følge af ændringer i forrentningssatsen besluttet af Energitilsynet siden udmeldingen af rammen, jf. § 12, stk. 2.
5. Indtægtsrammen korrigeres under hensyn til eventuelle ændringer af rammen i medfør af kapitel 4.
6. Årets effektiviseringskrav korrigeres under hensyn til den faktiske pris- og lønudvikling i kalenderåret, jf. § 16, stk. 3. Pris- og lønudviklingen beregnes på grundlag af udviklingen i indekset i bilag 1 frem til udløbet af årets fjerde kvartal.

§ 23. Hvis et selskabs indtægter vedrørende distributionsaktiviteter er mindre end den korrigerede indtægtsramme, foreligger der underdækning. Stk. 2. Selskabet skal i forbindelse med fremsendelse af det reguleringsmæssige regnskab, jf. § 31, stk. 2, overfor Energitilsynet oplyse, i hvilket omfang underdækning ønskes opkrævet. Stk. 3. Den akkumulerede underdækning, som selskabet ønsker opkrævet, kan højst udgøre et beløb svarende til indtægtsrammen for det år, der aflægges regnskab for. Stk. 4. Underdækning for hvert år i en reguleringsperiode, som ønskes opkrævet, jf. stk. 2, kan opkræves inden udgangen af den følgende reguleringsperiode. Stk. 5. Hvis der opstår en i forhold til indtægtsrammen uforholdsmæssigt stor underdækning, kan Energitilsynet beslutte, at opkrævning sker over en anden tidsperiode end angivet i stk. 4.

§ 27. Distributionsselskaber med bevilling kan anvende overskud i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster, jf. §§ 25 og 26, anvendes til nedsættelse af priser, henlæggelse til fremtidige investeringer eller ekstraordinær forrentning af indskudskapitalen. Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber, der varetager distributionsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, kan anvende sådanne overskud til nedsættelse af priser eller konsolidering af distributionsvirksomheden. Stk. 2. Dog kan ekstraordinære effektiviseringsgevinster på forrentningen, jf. § 26, hensættes til imødegåelse af renteudgifter, der overstiger de i § 10 fastsatte renteudgifter i op til to år. Hensatte beløb, der ikke er anvendt til dette formål efter to år, anvendes herefter i overensstemmelse med stk. 1. Stk. 3. Af ekstraordinære effektiviseringsgevinster svarende til op til 10 pct. af årets indtægtsramme skal mindst 50 pct. anvendes til nedsættelse af priser. Af ekstraordinære effektiviseringsgevinster herudover skal mindst 75 pct. anvendes til nedsættelse af priser. Stk. 4. For skattepligtige selskaber beregnes beløbet, der skal anvendes til nedsættelse af priser, jf. stk. 3, på grundlag af de ekstraordinære effektiviseringsgevinster reduceret med en procentsats svarende til selskabsskattesatsen. Stk. 5. Nedsættelse af priser i medfør af stk. 3 skal så vidt muligt ske i forbindelse med førstkommende prisregulering. Stk. 6. Beløb, der er hensat, jf. stk. 2, medregnes kun i stk. 3, i det omfang de bliver anvendt i overensstemmelse med stk. 1 og på det tidspunkt, de bliver anvendt i overensstemmelse med stk. 1.

§ 29. Ved udarbejdelsen af et selskabs reguleringsmæssige åbningsbalance for distributionsaktiviteterne værdisættes anlægsaktiverne som summen af nettogælden, hensættelser til abandonment og egenkapitalen, jf. bilag 2 og § 30. Stk. 2. Den nettogæld, der henføres til distributionsaktiviteterne, kan maksimalt udgøre det beløb, der fremkommer ved en opgørelse efter principperne i bilag 2. Stk. 3. I virksomheder med forpligtelser over for en kommune som følge af kommunens betaling af tjenestemandspension optjent inden den 31. december 1999, hvortil der ikke er hensat midler, optages den aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse som gæld til kommunen i åbningsbalancen. Stk. 4. I virksomheder, som hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 60 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning opgives eventualforpligtelsen i en note til åbningsbalancen. Stk. 5. Energitilsynet kan fastsætte regler om opgørelsen af abandonment og omfanget heraf.

§ 31. Selskabet skal udarbejde reguleringsmæssigt regnskab, der opgøres på basis af kalenderåret. De udarbejdede regnskaber skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 2. Reguleringsregnskabet for 2005 og senere kalenderår skal indsendes til Energitilsynet senest den 1. juni det følgende år. Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte regnskab skal mindst omfatte følgende:

1. En opgørelse af omkostninger med en specifikationsgrad, som gør det muligt for Energitilsynet at fastsætte virksomhedens indtægtsramme efter reglerne i kapitel 2-5.
2. En opgørelse af overdækning og underdækning, jf. § 22 og § 23. Stk. 4. Reguleringsmæssige regnskaber, som ikke gøres offentligt tilgængelige gennem indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, gøres offentligt tilgængelige af Energitilsynet.

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1117 af 14. oktober 2014 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Stk. 3. Sager vedrørende regnskabsårene 2005-09 behandles af Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 38 af 14. januar 2005 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Stk. 4. Sager vedrørende regnskabsårene 2010-13 behandles af Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1401 af 14. december 2009 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Stk. 5. Sager vedrørende regnskabsåret 2014 behandles for så vidt angår perioden fra 1. januar 2014 til 15. oktober 2014 af Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1401 af 14. december 2009 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber, hvorefter bekendtgørelse nr. 1117 af 14. oktober 2014 om bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber finder anvendelse.

Energistyrelsen /Martin Hansen / Jane Glindvad Kristensen/

Bilag 1 Standardlevetider

Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på anlæg, som idriftsættes efter den 1. januar 2005, jf. § 9, stk. 2:

1. Domicil- og tekniske bygninger 50 år
2. Distributionsnet inkl. fordelingsledninger og stikledninger 30-40 år
3. M/R-stationer 15 år
4. Målere 15 år
5. Edb-udstyr 3-8 år
6. Edb-software 0-8 år
7. Øvrigt driftsmateriel og inventar 5-10 år

Bilag 2 Principper for opgørelse af nettogæld i reguleringsmæssige åbningsbalancer for naturgasdistributionsaktiviteterne

Nettogælden vedrørende distributionsaktiviteterne i DONG Distribution A/S kan i åbningsbalancen, jf. kapitel 8, maksimalt udgøre summen af følgende:

1. Nettogæld overtaget fra Naturgas Syd I/S fratrukket den regnskabsmæssigt opgjorte goodwill (merpris) pr. overtagelsesdagen som opgjort i overtagelsesbalancen fratrukket resultat efter skat samt af- og nedskrivninger tillagt investeringer fra distributionsaktiviteterne i Syd- og Sønderjylland i perioden fra den 1. juli 1999 til den 31. december 2004. 2) Nettogæld overtaget fra Naturgas Sjælland I/S fratrukket den regnskabsmæssigt opgjorte goodwill (merpris) pr. overtagelsesdagen som opgjort i overtagelsesbalancen fratrukket resultat efter skat samt af- og nedskrivninger tillagt investeringer fra distributionsaktiviteterne i Vestsjællands og Storstrøms amter i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2004. 3) Den nettogæld, der kan henføres til distributionsaktiviteterne i DONG Distribution A/S,bortset fra de under pkt. 1 og 2 nævnte, pr. den 1. januar 2005. Nettogælden vedrørende distributionsaktiviteterne i HNG I/S kan i åbningsbalancen, jf. kapitel 8, maksimalt udgøre følgende: Den del af nettogælden i HNG I/S pr. den 31. december 2002 i henhold til selskabets årsregnskab, der kan henføres til distributionsaktiviteterne, jf. § 60 a i lov om naturgasforsyning, fratrukket resultat efter skat samt af- og nedskrivninger tillagt investeringer fra distributionsaktiviteterne i HNG I/S’ forsyningsområde samt vederlag for kundeoverdragelse til DONG i perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2004.

Nettogælden vedrørende distributionsaktiviteterne i Naturgas Midt-Nord I/S kan i åbningsbalancen, jf. kapitel 8, maksimalt udgøre følgende: Den del af nettogælden i Naturgas Midt-Nord I/S pr. den 31. december 2002 i henhold til selskabets årsregnskab, der kan henføres til distributionsaktiviteterne, jf. § 60 a i lov om naturgasforsyning, fratrukket resultat efter skat samt af- og nedskrivninger tillagt investeringer fra distributionsaktiviteterne i Naturgas Midt-Nord I/S’ forsyningsområde samt vederlag for kundeoverdragelse til DONG i perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2004. Nettogælden vedrørende distributionsaktiviteterne i Naturgas Fyn A/S kan i åbningsbalancen, jf. kapitel 8, maksimalt udgøre følgende: Den del af nettogælden i Naturgas Fyn I/S pr. den 31. december 2002 i henhold til selskabets årsregnskab, der kan henføres til distributionsaktiviteterne, jf. § 60 a i lov om naturgasforsyning, fratrukket resultat efter skat samt af- og nedskrivninger tillagt investeringer fra distributionsaktiviteterne i Naturgas Fyn A/S’ forsyningsområde i perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2004. Forrentning Den forrentning af gæld, der indgår i resultat, jf. ovenfor, bør så vidt muligt basere sig på de gennemsnitlige finansieringsomkostninger for fremmedkapital i selskabet. Såfremt dette ikke er muligt eller kun vanskeligt lader sig gøre, kan der med Energitilsynets accept anvendes alternative metoder til opgørelse af forrentningen. Skat Den skat, der kan indregnes for skattepligtige selskaber, fastsættes på grundlag af resultat før skat fra distributionsaktiviteten. Forpligtelser over for en kommune som følge af kommunens betaling af tjenestemandspension optjent inden den 31. december 1999: Nettogælden opgøres inklusive forpligtelser, jf. § 29, stk. 3.