Bekendtgørelse om basisanalyser

§ 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser inden for vandområdedistrikter. Stk. 2. Styrelsen karakteriserer og typeinddeler overfladevandområderne efter fremgangsmåden i bilag 1, del A, afsnit 1, og i overensstemmelse med specifikationerne i nævnte del A’s afsnit 3. Stk. 3. Styrelsen fastlægger typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for de enkelte typer af overfladevandområder i overensstemmelse med proceduren i bilag 1, del A, afsnit 4.

§ 5. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning karakteriserer yderligere de grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene. Den yderligere karakterisering sker i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 2. Stk. 2. Styrelsen vurderer menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 3. Det samme gælder for grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene.

§ 6. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udarbejder for vandområdedistrikter en oversigt over emissioner, udledninger og tab af stoffer omfattet af del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, herunder koncentrationer af stofferne i sedimenter og biota. I oversigten skal indgå kort, hvis sådanne er til rådighed. Stk. 2. Oversigten i stk. 1 udarbejdes på grundlag af oplysninger, der indsamles efter §§ 3-5, gennem overvågningen i henhold til § 31, stk. 1, i lov om vandplanlægning og i henhold til Rådets forordning (EØF) 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/61/EF og andre tilgængelige oplysninger. Stk. 3. Oversigten i stk. 1 ajourføres som led i revision og ajourføring af basisanalysen i henhold til § 6, stk. 2, i lov om vandplanlægning. Stk. 4. Som referenceperiode for opgørelse af emissioner, udledninger og tab i de ajourførte oversigter benyttes det sidste år, inden den pågældende basisanalyse skal være udarbejdet. For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, kan emissioner, udledninger og tab opgøres som gennemsnittet for de seneste tre år inden basisanalysen skal være udarbejdet.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 438 af 19. maj 2016 om basisanalyser ophæves.

Naturstyrelsen /Hanne Kristensen / Anne-Marie Vægter Rasmussen/

Bilag 1 Analyse af vandområdedistriktets karakteristika og vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand

Del A. Overfladevand

1. Karakterisering af typer af overfladevandområder Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

1. Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som tilhørende en af overfladevandområdekategorierne vandløb, søer, overgangsvande og kystvande eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder. 2) For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type som defineret ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i afsnit 2. 3) Benyttes system A, opdeles overfladevandområderne i vandområdedistriktet først efter de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder som anført i afsnit 2 og vist på det relevante kort i afsnit 2.5. Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i tabellerne under system A. 4) Benyttes system B, skal der mindst præsteres samme opdelingsgrad som den, der ville have været opnået med system A. Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed. 5) Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde. 6) Der udarbejdes et eller flere kort i GIS-format, der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A.

1. Økoregioner og typer af overfladevandområder 2.1. Vandløb System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5 Type Højdetypologi høj: > 800 m mellem: 200 - 800 m lav: < 200 m Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde lille: 10 - 100 km 2 mellem: > 100 - 1000 km 2 stor: > 1000 - 10000 km 2 meget stor: > 10000 km 2 Geologi kalkholdig kiselholdig organisk System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning Obligatoriske faktorer højde breddegrad længdegrad geologi areal Fakultative faktorer afstand fra udspring strømningsenergi (funktion af strømning og hældning) middel vandløbsbredde middel vanddybde middel hældning hovedflodsengens form og profil vandføringskategori dalprofil partikulær stoftransport syreneutraliseringsevne middel substratsammensætning chlorid lufttemperaturudsving middellufttemperatur nedbør

2.2. Søer System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5 Type Højdetypologi høj: > 800 m mellem: 200 - 800 m lav: < 200 m Dybdetypologi på grundlag af middeldybde < 3 m 3 - 15 m > 15 m Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal 0,5 - 1 km 2 1 - 10 km 2 10 - 100 km 2 > 100 km 2 Geologi kalkholdig kiselholdig organisk System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning Obligatoriske faktorer højde breddegrad længdegrad dybde geologi areal Fakultative faktorer middel vanddybde søens profil opholdstid middel lufttemperatur lufttemperaturudsving sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk) syreneutraliseringsevne baggrundstilstand for næringsstoffer middel substratsammensætning vandstandsudsving 2.3. Overgangsvande System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5: Østersøen Barentshavet Norskehavet Nordsøen Nordatlanten Middelhavet Type På grundlag af den årlige middelsalinitet < 0,5 psu: ferskvand 0,5 - < 5 psu: oligohalin 5 - < 18 psu: mesohalin 18 - < 30 psu: polyhalin 30 - < 40 psu: euhalin På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel < 2 m: mikro 2 - 4 m: meso > 4 m: makro System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning Obligatoriske faktorer breddegrad længdegrad tidevandsforskel salinitet Fakultative faktorer dybde strømhastighed bølgeeksponering opholdstid middel vandtemperatur sammensætningskarakteristika turbiditet middel substratsammensætning profil vandtemperaturvariation 2.4. Kystvande System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5: Østersøen Barentshavet Norskehavet Nordsøen Nordatlanten Middelhavet Type På grundlag af årlig middelsalinitet < 0,5 psu: ferskvand 0,5 - < 5 psu: oligohalin 5 - < 18 psu: mesohalin 18 - < 30 psu: polyhalin 30 - < 40 psu: euhalin På grundlag af middeldybde lavvandet: < 30 m middeldyb: (30 - 200 m) dyb: > 200 m System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed det biologiske samfunds struktur og sammensætning Obligatoriske faktorer breddegrad længdegrad tidevandsforskel salinitet Fakultative faktorer strømhastighed bølgeeksponering middel vandtemperatur sammensætningskarakteristika turbiditet opholdstid (lukkede havbugter) middel substratsammensætning vandtemperaturvariation 2.5. Kort System A: Økoregioner for vandløb og søer Kort A

1. Det ibirisk-makaronesiske område 10. Karpaterne 19. Island 2. Pyrenæerne 11. Det ungarske lavland 20. Det boreale højland 3. Italien, Korsika og Malta 12. Sortehavsområdet 21. Tundraen 4. Alperne 13. Det vestlige lavland 22. Det Fennoskandiske Skjold 5. Det dinariske vestlige Balkan 14. Det centrale lavland 23. Taigaen 6. Det hellenske vestlige Balkan 15. Det baltiske område 24. Kaukasus 7. Det østlige Balkan 16. Det østlige lavland 25. Den kaspiske sænkning 8. Det vestlige højland 17. Irland og Nordirland 9. Det centrale højland 18. Storbritannien

System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande Kort B

1. Atlanterhavet 3. Barentshavet 5. Østersøen 2. Norskehavet 4. Nordsøen 6. Middelhavet
2. Typeinddeling af overfladevandområder 3.1. Typeinddeling af vandløb Typeinddeling af vandløb eller vandløbsstrækninger sker efter system B i afsnit 2.1 som anført i nedenstående tabel. Typeinddeling af vandløb. Bundforhold Ved ”blød bund” forstås , at vandløbet på den overvejende del af dets længde har naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ‰ afhængigt af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed og naturligt blødt og overvejende organisk bundsubstrat. Bredde Hvis bredde og oplandsareal tilsiger forskellig type, skal bredden være afgørende. Oplandsareal 2 Type Normal bund < 2 m < 10 km 2 1 2 - 10 m 10 - 100 km 2 2 > 10 m > 100 km 2 3 Blød bund < 2 m < 10 km 2 4 2 - 10 m 10 - 100 km 2 5 > 10 m > 100 km 2 6 3.2. Typeinddeling af søer Typeinddeling af søer sker efter system B i afsnit 2.2 som anført i nedenstående tabel. Typeinddeling af søer. Alkalinitet Farvetal Saltholdighed Middeldybde Søer med middeldybde ≥ 3 m, hvor dybeste tredjedel er lagdelt mindre end en måned om året, typologiseres som lavvandede. Type Lav: < 0,2 meq/l Lav: < 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 1 Dyb: ≥ 3 m 2 Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 3 Dyb: ≥ 3 m 4 Høj: ≥ 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 5 Dyb: ≥ 3 m 6 Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 7 Dyb: ≥ 3 m 8 Høj: > 0,2 meq/l Lav: < 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 9 Dyb: ≥ 3 m 10 Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 11 Dyb: ≥ 3 m 12 Høj: ≥ 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 13 Dyb: ≥ 3 m 14 Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 15 Dyb: ≥ 3 m 16 3.3. Typeinddeling af overgangsvande og kystvande Typeinddeling af overgangsvande og kystvande sker efter system B i henholdsvis afsnit 2.3 og 2.4 som anført i nedenstående tabeller. Typeinddeling af åbne kystvande samt oversigt over vandområder. Typer Saltholdighed Vandområde af denne type OW1 – Kattegat > 30 psu Kattegat, Nordsjælland, > 20 m Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt OW2 – Kattegat 18 - 30 psu Kattegat, Nordsjælland Nordlige Øresund Jammerland Bugt Sejerø Bugt Storebælt, NV Hevring Bugt Anholt Djursland Øst Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav Kattegat, Læsø Kattegat, Aalborg Bugt Nordlige Lillebælt OW3a - Vestlige Østersø 5 - 18 psu Smålandsfarvandet, åbne del Langelandsbælt, øst Femerbælt Grønsund Langelandssund Det Sydfynske Øhav, åbne del Storebælt, SV Lillebælt, syd Lillebælt, Bredningen OW3b - Østlige Østersø 5 - 18 psu Køge Bugt København Havn Hjelm Bugt Fakse Bugt OW3c - Østersøen, Bornholm 5 - 18 psu Østersøen, Bornholm Østersøen, Christiansø OW4a – Skagerrak, eksponeret > 30 psu Skagerrak OW4b – Nordsøen, eksponeret > 30 psu Vesterhavet, syd Vesterhavet, nord OW5 – Vadehavet, tidevand > 30 psu Juvre Dyb, tidevandsområde Lister Dyb Knudedyb, tidevandsområde Grådyb, tidevandsområde Typeinddeling af fjorde og lukkede kystvande. Saltholdighed Afstrømningsindeks Afstrømningsindeks F er defineret som afstrømning i m 3 s -1 divideret med opholdstid i dage. Opholdstiden T er defineret som T = V /( Q + R ), hvor V er fjordvolumen i km 3 , Q er saltvandstilførsel i km 3 /dag og R er middelårsafstrømning til fjorden i km 3 /dag. Saltvandstilførslen Q beregnes som Q = R ×( S / S m )/(1– ( S / S m )), hvor S er saltholdighed i overfladvand i fjorden og S m er saltholdighed ved fjordmundingen. Lagdeling Lagdeling afgrænses efter forskellen D S mellem saltholdighed ved overfladen og ved bunden i 50 % af profilerne målt på en given station Type Oligohalin: < 5 psu F ≤ 0,1 Lagdelt: D S > 1 psu O1 Blandet: D S ≤ 1 psu O2 F > 0,1 Lagdelt: D S > 1 psu O3 Blandet: D S ≤ 1 psu O4 Mesohalin: 5 - 18 psu F ≤ 0,1 Lagdelt: D S > 1 psu M1 Blandet: D S ≤ 1 psu M2 F > 0,1 Lagdelt: D S > 1 psu M3 Blandet: D S ≤ 1 psu M4 Polyhalin: 18 - 30 psu F ≤ 0,1 Lagdelt: D S > 1 psu P1 Blandet: D S ≤ 1 psu P2 F > 0,1 Lagdelt: D S > 1 psu P3 Blandet: D S ≤ 1 psu P4 Variabel - - Slusefjorde

Oversigt over fjorde og lukkede kystvande. Typer Vandområde af denne type O3 Randers Fjord, Randers-Mellerup O4 Vejlen Salme Nor Tryggelev Nor Gamborg Nor Randers Fjord, Grund Fjord M1 Smålandsfarvandet, syd Nakskov Fjord Helnæs Bugt Als Sund Haderslev Fjord Mariager Fjord, indre M2 Roskilde Fjord, ydre Roskilde Fjord, indre Korsør Nor Basnæs Nor Holsteinborg Nor Skælskør Fjord og Nor Musholm Bugt, indre Dybsø Fjord Avnø Fjord Guldborgsund Rødsand Præstø fjord Stege Bugt Stege Nor Skårupøre Sund Thurø Bund Faaborg Fjord Lindelse Nor Kløven Orestrand Torø Vig og Torø Nor Bågø Nor Lunkebugten Augustenborg fjord Avnø Vig Hejlsminde Nor M3 Karrebæk Fjord Nakkebølle Fjord Bredningen Aborg Minde Nor Holckenhavn Fjord Randers fjord, ydre M4 Nærå Strand Emtekær Nor Odense fjord, Seden Strand Norsminde Fjord P1 Gamborg Fjord Genner Bugt Åbenrå Fjord Als Fjord Nybøl Nor Flensborg fjord, indre Flensborg Fjord, ydre Ebeltoft Vig Knebel Vig Kalø Vig, indre Mariager fjord, ydre P2 Isefjord, ydre Lillestrand Kertinge Nor Stavns Fjord Isefjord, indre P3 Kalundborg Fjord Kerteminde Fjord Nyborg Fjord Odense Fjord, ydre Vejle Fjord, ydre Vejle Fjord, indre Kolding Fjord, ydre Kolding Fjord, indre Horsens Fjord, ydre Horsens Fjord, indre Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning P4 Dalby Bugt Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak Slusefjorde Nissum Fjord, ydre Nissum Fjord, mellem Nissum Fjord, Felsted Kog Ringkøbing Fjord Hjarbæk Fjord 4. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder Typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder fastlægges efter nedenstående fremgangsmåder.

1. For hver type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type af overfladevandområder ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. 2) Når der på grund af stor variation inden for en type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, ikke kan anvendes typespecifikke referenceforhold, kan der for specifikke biologiske kvalitetselementer i stedet for de typespecifikke referenceforhold omhandlet i punkt 1 fastlægges vandområdespecifikke referenceforhold, hvis der for de pågældende overfladevandområder foreligger repræsentative historiske observationer af det pågældende kvalitetselement ved høj økologisk tilstand, eller hvis referenceforholdene for de pågældende overfladevandområder kan udledes ved hjælp af modeller, jf. punkt 6. 3) Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette afsnit, anvendes på kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år. 4) De typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold omhandlet i punkt 1 og 3 og de typespecifikke biologiske referenceforhold kan bygge på enten rumlige forhold eller modeller, eller de kan udledes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan benyttes ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan opnås ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges. 5) For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, oprettes der et referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til punkt 6. 6) Modelbaserede typespecifikke eller vandområdespecifikke biologiske referenceforhold kan udledes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således udledte forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type af overfladevand eller for de pågældende overfladevandområder. 7) Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type af overfladevandområder på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand.

1. Identifikation af belastninger Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de betydelige menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i vandområdedistriktet vil kunne blive udsat for. Oplysningerne skal navnlig omfatte:

• Vurdering og identifikation af betydelig punktkildeforurening, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger indsamlet i medfør af: - tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. §§ 65 og 66 i lov om miljøbeskyttelse, - udarbejdelsen af registre i henhold til § 52 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, - bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 6, § 7, § 9, § 11, § 13, § 42 og § 43, - bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 6-8, §§ 13-16, § 20, § 41, § 47, § 50 og § 55, og - bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet §§ 4 og 5. - Vurdering og identifikation af betydelig forurening fra diffuse kilder, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret på bl.a. oplysninger indsamlet i medfør af: - bilag 1, afsnit 4.2, og bilag 2, afsnit 5, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, - artikel 56 og artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, og - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter. - Vurdering og identifikation af betydelig indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene. - Vurdering og identifikation af virkningerne af betydelig regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed. - Identifikation af betydelige morfologiske forandringer af vandområder. - Vurdering og identifikation af andre betydelige menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand. - Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

1. Vurdering af miljøvirkninger Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde miljømålene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning. Der kan benyttes modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering. Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte sandsynlighedsvurdering omhandle sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den efterfølgende planperiode. Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal udarbejdes i henhold til § 31, stk. 2, i lov om vandplanlægning, og indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i samme lov. Del B. Grundvand

1. Første karakterisering af grundvand Der foretages en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning. Med henblik på denne første karakterisering kan grundvandsforekomster samles i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:

• grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser, - den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a. - diffuse forureningskilder, - punktforureningskilder, - indvinding og - kunstig infiltration, - karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand, - de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer. Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte risikovurdering omhandle risikoen for, at grundvandsforekomster i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.

1. Yderligere karakterisering af grundvand Efter den første karakterisering foretages en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og således at det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal fastlægges i indsatsprogrammet med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om

• grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type, - grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype, - karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber, - lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet, - en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med, - skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer, - tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt, og - karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter. Der kan bruges typologier for grundvandskarakterisering, når de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster fastlægges.

1. Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet For grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, eller som på baggrund af karakteriseringen foretaget i overensstemmelse med afsnit 1 anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømål fastlagt for hver enkelt forekomst med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:

• beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvorfra der årligt indvindes mere end 3650 m 3 , eller hvorfra der indvindes vand til forsyning af mindst 50 personer, - den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder, - den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten, - beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte, - udledningens omfang disse steder, - den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten, og - arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.

Bilag 2 Økonomisk analyse af vandanvendelsen

Den økonomiske analyse skal, under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data, indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad til, at der kan foretages:

• de relevante beregninger, som er nødvendige for i overensstemmelse med lov om betalingsregler for spildevandsselskaber og lov om vandforsyning at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved tjenesteydelser vedrørende vand under hensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet, og, om fornødent: - overslag over mængder, priser og omkostninger ved tjenesteydelser vedrørende vand, og - overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for sådanne investeringer - skøn over hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser, der er den mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foranstaltninger.