Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner
Ministeriet for Grøn Trepart
BEK nr 850 af 27/06/2016 I medfør af § 37, stk. 1 og 3, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:
Formål, definitioner og anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at imødegå risiko for luftfartssikkerheden i Københavns Lufthavn, Kastrup.
(Stk. 2)
§ 2. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt. Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.
(Stk. 3)
§ 3. Med denne bekendtgørelse meddeles tilladelse til ejere og brugere af ejendomme i Dragør og Tårnby Kommuner til regulering af ringdue fra 1. juli til 31. oktober. Stk. 2. I Dragør og Tårnby Kommuner kan der på arealer, hvor der i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning må udøves jagt, hele året reguleres flyvende individer af grågås, bramgås og canadagås. Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke regulering på fiskeriterritoriet samt regulering på: Vestamager, matr.nr. 1 a Koklapperne, Tårnby. Aflandshage, matr.nr. 135 a St. Magleby By, St. Magleby og Kofoeds Enge, matr.nr. 100 b, og Hestefælleden del af matr. Nr. 93 a, jf. bilag 1, samt Øen Saltholm med tilhørende små øer beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområde 110.
Regulering
(Stk. 5)
§ 4. Regulering i medfør af bekendtgørelsen skal ske med glatløbet haglgevær eller riflet våben. Stk. 2. Med denne bekendtgørelse meddeles tilladelse til, at der ved regulering i henhold til bekendtgørelsen må anvendes kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Stk. 3. Ejere og brugere af ejendomme kan bemyndige andre til at gennemføre reguleringen. Stk. 4. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Stk. 5. En jagtlejer må kun foretage regulering i medfør af bekendtgørelsen efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen.
Indberetning og dispensationer
§ 5. Der skal hvert år senest den 30. november, for så vidt angår ringdue, og den 31. marts, for så vidt angår grågås, bramgås og canadagås, ske indberetning til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning af, hvor mange individer der i det pågældende år er nedlagt i henhold til bekendtgørelsen.
(Stk. 3)
§ 6. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan under iagttagelse af reglerne i fuglebeskyttelsesdirektivet dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen. Stk. 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fører tilsyn med overholdelse af denne bekendtgørelse.
Strafbestemmelser
(Stk. 3)
§ 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1 og 4, og § 5. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt ved grov uagtsomhed, hvis der ved overtrædelsen er
- voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelse
(Stk. 2)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016 og ophører automatisk den 31. december 2018, medmindre andet bestemmes inden denne dato. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 181 af 26. februar 2016 om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner ophæves.
Naturstyrelsen /Hanne Kristensen / Anne-Marie Vægter Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. juni 2016