Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af visse sælungeskind m.v.
Ministeriet for Grøn Trepart
BEK nr 863 af 27/06/2016 I medfør af § 30, stk. 1, § 71, stk. 2 og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:
(Stk. 2)
§ 1. De i bilag 1 nævnte varer af visse sælunger (grønlandssæl og klapmyds) må ikke indføres i erhvervsmæssigt øjemed. Stk. 2. Varer, der er opført på bilaget, og som er indført efter 1. oktober 1983, må ikke sælges, købes eller på anden måde gøres til genstand for erhvervsmæssig udnyttelse.
(Stk. 2)
§ 2. Bestemmelsen i § 1 omfatter ikke varer, som stammer fra inuitbefolkningernes traditionelle sælfangst. Bestemmelsen omfatter således ikke sådanne varer fra Grønland. Stk. 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udsteder eventuelt fornødne erklæringer om oprindelse og lignede samt kan i særlige tilfælde, hvor forbuddet i § 1 har åbenbart urimelige virkninger, gøre undtagelse fra § 1. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 3. Kontrollen med overholdelse af bestemmelsen i § 1, jf. § 2, føres af toldvæsenet ved varens indførsel, f.eks. ved fortoldning eller oplæggelse hos private virksomheder i Københavns frihavn.
(Stk. 2)
§ 4. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til anden lovgivning. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 223 af 28. marts 1990 om forbud mod indførsel af visse sælungeskind m.v. ophæves.
Naturstyrelsen /Hanne Kristensen / Anne-Marie Vægter Rasmussen/
Bilag til bekendtgørelse om forbud mod indførsel af visse sælungeskind m.v.
Nr. Position i den fælles toldtarif Varebeskrivelse 1 ex 43.01 ex 43.02 A Rå pelsskind og pelsskind, garvede eller beredte (herunder pelsskind eller dele af pelsskind, sammensyede til plader, kors og lignende) -af grønlandssælunger ("whitecoats") -af klapmydunger (”bluebacks") 2 ex 43.03 Varer af pelsskind omhandlet i nr. 1
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. juni 2016