Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb
Ministeriet for Grøn Trepart
BEK nr 919 af 27/06/2016 I medfør af § 12, stk. 5, § 14 og § 78, stk. 1-3, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:
(Stk. 2)
§ 1. Vandløbsmyndigheden udarbejder regulativer for offentlige vandløb efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Ved udarbejdelse af regulativer skal vandløbsmyndigheden respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (habitatdirektivet) og artikel 3 i Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 med senere ændringer (fuglebeskyttelsesdirektivet) som beskrevet i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
§ 2. Vandløbsmyndigheden udarbejder i forbindelse med forslag til regulativ en redegørelse for grundlaget for og konsekvenser af forslaget. Redegørelsen optages som bilag til regulativet.
§ 3. Regulativet skal indeholde en tydelig betegnelse af vandløbet samt oplysning om målsætningen for vandløbet og om de ved og i vandløbet beliggende anlæg. Regulativet skal være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed og er forsynet med identifikation af de enkelte stationeringer. Regulativet skal endvidere indeholde bestemmelser om
- vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, herunder regulativvandstande,
- vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdets udførelse, om bortskaffelse af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb,
- regler om ændring i retten til sejlads i forhold til lovens § 4,
- beliggenhed, udstrækning m.v. af anlæg m.v., der er etableret i forbindelse med vandløbsrestaurering,
- friholdelse af arealer langs vandløb, herunder arbejdsareal og 2 m-bræmmer,
- drift af stemmeværker,
- hegn og kreaturvanding,
- beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation,
- udløb for dræn- og spildevandsledninger,
- broer, bolværker og lignende,
- opstemningsanlæg, herunder flodemål m.v.,
- tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet samt om samarbejde med andre myndigheder,
- revision af regulativet og
- datoen for regulativets ikrafttræden.
§ 4. Ved udarbejdelse af forslag til regulativ for vandløb, der gennemløber flere kommuner, skal der forhandles mellem vandløbsmyndighederne for at sikre, at der ikke i regulativet fastsættes bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse m.v., som hindrer opfyldelse af målsatte anvendelser andre steder i vandløbssystemet.
(Stk. 3)
§ 5. Forslag til regulativ fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger. Fremlæggelse kan ske udelukkende på vandløbsmyndighedens hjemmeside med angivelse af tid og sted for fremlæggelse, og at eventuelle indsigelser og ændringsforslag kan indgives til vandløbsmyndigheden inden for 8 ugers fristen. Stk. 2. Med samme indsigelsesfrist sendes forslaget samtidig til berørte myndigheder. Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan afholde offentligt møde om forslaget.
(Stk. 2)
§ 6. Efter fremlæggelsesperiodens udløb vedtager vandløbsmyndigheden regulativet under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være fremkommet. Stk. 2. For de vandløb, der er nævnt i lovens § 12, stk. 3, foretager vandløbsmyndigheden en foreløbig vedtagelse af forslaget og sender det med henblik på godkendelse til Miljø- og Fødevareministeriet, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og og beføjelser til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Når forslaget er godkendt af Miljø- og Fødevareministeriet, vedtager vandløbsmyndigheden regulativet endeligt.
(Stk. 2)
§ 7. Vandløbsmyndigheden offentliggør meddelelse om regulativets vedtagelse og dets ikrafttræden. Offentliggørelsen kan ske udelukkende på vandløbsmyndighedens hjemmeside. Offentliggørelsen skal indeholde oplysning om klagemyndighed og klagefrist. Stk. 2. Regulativet kan tidligst træde i kraft 4 uger efter offentliggørelsen efter stk. 1. Rettidig påklage af regulativet medfører, at det først træder i kraft, når klagemyndighedens afgørelse foreligger, medmindre klagemyndigheden beslutter andet.
§ 8. Bestemmelserne i §§ 2-7 finder også anvendelse på ændringer i og tillæg til vedtagne regulativer.
Klage og ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 9. Vandløbsmyndighedens afgørelser efter bekendtgørelsen samt afgørelser truffet med hjemmel i regulativer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i lovens kapitel 16. Stk. 2. Miljø- og Fødevareministeriets afgørelser efter § 6, stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
(Stk. 2)
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1830 af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb ophæves.
Naturstyrelsen /Hanne Kristensen / Anne-Marie Vægter Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. juni 2016