Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land
Ministeriet for Grøn Trepart
BEK nr 941 af 27/06/2016 I medfør af § 20, stk. 2, § 70, stk. 1 og 2, § 78, stk. 2, og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:
(Stk. 2)
§ 1. Der må ikke udføres offentlige vejanlæg eller ledningsanlæg m.v. i det åbne land, før der er meddelt godkendelse efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Ved placering og udformning af anlæggene skal der tages hensyn til landskabelige værdier samt de øvrige interesser, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1.
Godkendelse af offentlige vejanlæg
§ 2. Anlæg af nye veje og vejforlægninger, hvorved der fremkommer nye linjeføringer, skal godkendes af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, henholdsvis kommunalbestyrelsen, efter nedenstående bestemmelser. Det samme gælder andre ændringer af vejanlæg, der kan få væsentlig indflydelse på landskabet. Kommunalbestyrelsen godkender anlæg af kommuneveje.
(Stk. 2)
§ 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning godkender anlæg af statsveje efter forhandling med Vejdirektoratet. Stk. 2. Projekt med tilhørende kortmateriale indsendes til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning på det tidligst mulige tidspunkt under planlægningen.
(Stk. 2)
§ 4. Kommunalbestyrelsen godkender anlæg af kommuneveje. Stk. 2. Såfremt et vejanlæg forudsætter ændringer i tilstanden i et område med særlig status i henhold til regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber eller i henhold til internationale konventioner, skal kommunalbestyrelsen indsende projektet, ledsaget af kommunalbestyrelsens indstilling, til godkendelse i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Indstillingen skal være baseret på en vurdering af projektets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.
Godkendelse af elanlæg
§ 5. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning godkender højspændingsanlæg på mere end 150 kV, der planlægges fremført som luftledninger.
(Stk. 3)
§ 6. Kommunalbestyrelsen godkender lavspændingsanlæg, sekundære højspændingsanlæg samt højspændingsanlæg til og med 150 kV, der planlægges fremført som luftledninger. Stk. 2. Elanlæg, der berører flere kommuner, godkendes af de respektive kommunalbestyrelser. Stk. 3. Såfremt et elanlæg forudsætter ændringer i tilstanden i et område med særlig status i henhold til regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber eller i henhold til internationale konventioner, skal kommunalbestyrelsen indsende projektet, ledsaget af kommunalbestyrelsens indstilling, til godkendelse i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Indstillingen skal være baseret på en vurdering af projektets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.
Godkendelse af rørledningsanlæg
(Stk. 2)
§ 7. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning godkender rørledningsanlæg over jorden. Stk. 2. Miljø- og Fødevareministeren kan beslutte, at konkrete ansøgninger om godkendelse af sådanne anlæg ikke er omfattet af godkendelsesordningen eller skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Kabellægning
§ 8. Elanlæg og rørledningsanlæg kan i forbindelse med godkendelse helt eller delvis kræves lagt i kabel eller nedgravet.
Andre bestemmelser
(Stk. 2)
§ 9. Kan der ikke opnås enighed mellem henholdsvis anlægsmyndigheden eller selskabet og den eller de godkendende myndigheder eller mellem de godkendende myndigheder, jf. §§ 3, 4, 5, 6 og 7, forelægges sagen for miljø- og fødevareministeren, der træffer afgørelse i sagen. Stk. 2. Miljø- og fødevareministerens afgørelser vedrørende anlæg omfattet af § 3 træffes efter forhandling med transport- og bygningsministeren.
§ 10. Afgørelser efter §§ 3, 4, 5, 6, 7 og 9 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Straf
(Stk. 2)
§ 11. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden m.v.
(Stk. 2)
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 782 af 24. juni 2010 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land ophæves.
Naturstyrelsen /Hanne Kristensen / Anne-Marie Vægter Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2016
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. juni 2016