Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
Justitsministeriet
BEK nr 1232 af 22/11/2017 I medfør af § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Efter § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres erstatningsbeløb for tingsskade, jf. lovens §§ 3-4, efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar. Stk. 2. Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2018 udgør 0,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1015 af 25. august 2017 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2018.
§ 2. Med virkning for tingsskade, som forvoldes i perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018, udgør det i lovens § 9 a nævnte beløb 132.000 kr.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Justitsministeriet /Søren Pape Poulsen / Helene Bendtsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. november 2017