TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om performancebenchmarking af vandselskaber

DanmarkBekendtgørelse2017

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1234 af 24/11/2017 I medfør af § 5, stk. 4, i lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, som ændret ved lov nr. 132 af 16. februar 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om vandselskabers, jf. lovens § 2, stk. 1, indberetning af oplysninger til brug for miljø- og fødevareministerens beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed.

selskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ved performancebenchmarking forstås i denne bekendtgørelse en sammenligning af udvalgte parametre, der ved hjælp af nøgletal beskriver vandselskabernes performance inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. Stk. 2. Deltagelse i performancebenchmarking er vederlagsfrit for vandselskaberne. Dette gælder både den obligatoriske og den frivillige deltagelse.

selskab

Performancebenchmarkingen

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Miljøstyrelsen foretager performancebenchmarking af vandselskaber omfattet af lovens § 2, stk. 1, jf. lovens § 5, stk. 1, samt af vandselskaber, der frivilligt deltager i performancebenchmarking, jf. lovens § 5, stk. 3, for det enkelte kalenderår. Stk. 2. Performancebenchmarkingen foretages for henholdsvis drikkevandsselskaber og spildevandsselskaber. Stk. 3. Vandselskaber, som ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1, kan frivilligt deltage i performancebenchmarkingen. Meddelelse om indtræden gives til Miljøstyrelsen senest den 1. april i det år, hvor benchmarkingen gennemføres. Stk. 4. Såfremt vandselskabet ønsker at udtræde af den frivillige performancebenchmarking, skal dette meddeles Miljøstyrelsen senest den 1. april, og medfører, at der ikke foretages performancebenchmarking for det foregående kalenderår.

selskab

Grundlag og metode for performancebenchmarking

§ 4

§ 4. Miljøstyrelsen udarbejder grundlaget og metoden for performancebenchmarking. Miljøstyrelsen inddrager vandforsynings- og spildevandsforsyningssektoren samt Kommunernes Landsforening forud for en ændring af performancebenchmarkingen.

Indberetning og offentliggørelse

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Indberetning af data skal ske elektronisk via www.virk.dk. Stk. 2. Såfremt Miljøstyrelsen allerede har modtaget relevante data i henhold til §§ 6 og 7, skal vandselskabet kontrollere dataene og eventuelt korrigere dem.

selskab
§ 6

§ 6. Drikkevandsselskaber indberetter tal vedr. vandtab, vandkvalitet, bruttoenergiforbrug, nettoenergiforbrug og brudfrekvens med henblik på, at Miljøstyrelsen kan beregne nøgletal inden for miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed.

selskab
§ 7

§ 7. Spildevandsselskaber indberetter tal vedr. overløb, afløbsstop, bruttoenergiforbrug, nettoenergiforbrug og vandkvalitet med henblik på, at Miljøstyrelsen kan beregne nøgletal inden for miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed.

selskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Miljøstyrelsen offentliggør senest den 1. oktober resultatet af den årlige performancebenchmarking. Stk. 2. Drikkevandsselskaber og spildevandsselskaber offentliggør tillige den årlige performancebenchmarking på deres hjemmeside.

selskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Resultatet af den årlige performancebenchmarking har ingen retlig konsekvens. Stk. 2. Resultatet kan indgå i den årlige dialog mellem vandselskaber og kommuner, jf. § 14 b i lov om vandforsyning, og § 32 b i lov om miljøbeskyttelse.

selskab

Frister

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Vandselskaber, jf. lovens § 2, stk. 1, skal indberette de i § 6 for drikkevandsselskaber og § 7 for spildevandsselskaber nævnte oplysninger til brug for Miljøstyrelsens beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed for det forgangne kalenderår. Stk. 2. Indberetningen skal ske årligt inden den 1. juli og skal foretages på baggrund af det foregående års registrerede data.

selskab

Ikrafttræden

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1364 af 25. november 2016 om performancebenchmarking af vandselskaber ophæves.

Energistyrelsen /Martin Hansen / Regitze Prahl/

selskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
27. marts 2025