TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ansvarsforsikring eller garantistillelse for udbydere af betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester

DanmarkBekendtgørelse2017

Erhvervsministeriet

BEK nr 1277 af 28/11/2017 I medfør af § 10, stk. 4, § 60, stk. 7, og § 152, stk. 7, i lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende virksomheder:

  1. Virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udbyde betalingsinitieringstjenester, jf. § 9, i lov om betalinger, jf. bilag 1, nr. 7, i lov om betalinger.
  2. Virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester, jf. § 60, stk. 1, i lov om betalinger, jf. bilag 1, nr. 8, i lov om betalinger.

Ansvarsforsikring eller garantistillelse

§ 2

§ 2. En virksomhed, der udbyder betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester, skal have en ansvarsforsikring fra et forsikringsselskab eller en garanti fra et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller en garantistiller, hvis garanti indebærer en tilsvarende sikkerhed. Ansvarsforsikringen eller garantien skal opfylde følgende betingelser:

  1. Ansvarsforsikringen eller garantien for en virksomhed, der udbyder betalingsinitieringstjenester, skal sikre, at forsikringsselskabet, pengeinstituttet eller anden garantistiller hæfter umiddelbart for det erstatningsansvar, som virksomheden ifalder efter § 99 og §§ 104-106 i lov om betalinger.
  2. Ansvarsforsikringen eller garantien for en virksomhed, der udbyder kontooplysningstjenester, skal sikre, at forsikringsselskabet, pengeinstituttet eller anden garantistiller hæfter umiddelbart for det erstatningsansvar, som virksomheden ifalder over for de kontoførende udbydere og brugerne, som følge af uautoriseret eller svigagtig adgang til eller uautoriseret brug af betalingsoplysninger.
  3. Ansvarsforsikringen eller garantien skal omfatte krav, jf. nr. 1-2, der rejses og anmeldes senest 26 måneder efter ansvarsforsikringens eller garantiens ophør, i det omfang der ikke er tegnet en ny ansvarsforsikring i andet forsikringsselskab eller stillet en ny garanti for virksomheden med fuld retroaktiv dækning.
  4. Ansvarsforsikringen eller garantien skal dække de geografiske områder, hvor virksomheden tilbyder kontooplysningstjenester eller betalingsinitieringstjenester i alle lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
  5. Ansvarsforsikringen eller garantien må ikke indeholde selvrisiko eller anden form for modregning.

Dækningssummen for ansvarsforsikring eller garantistillelse

selskab
§ 3

(Stk. 6)

§ 3. En virksomhed, der udbyder betalingsinitieringstjenester, skal have en ansvarsforsikring eller stille en garanti, jf. § 2, med en dækningssum, der som minimum svarer til det beløb, der fremkommer på baggrund af beregningsmetoden i bilag 1. Stk. 2. En virksomhed, der udbyder kontooplysningstjenester, skal have en ansvarsforsikring eller stille en garanti, jf. § 2, med en dækningssum, der som minimum svarer til det beløb, der fremkommer på baggrund af beregningsmetoden i bilag 2. Stk. 3. En virksomhed, der både udbyder betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester, skal have en ansvarsforsikring eller stille en garanti, jf. § 2, med en dækningssum, der som minimum svarer til det beløb, der fremkommer ved at akkumulere beløbene på baggrund af beregningsmetoden i bilag 1 og 2. Stk. 4. Udøver virksomheden tillige forretningsaktiviteter omfattet af § 18, stk. 1, nr. 4, eller § 18, stk. 3, nr. 3, i lov om betalinger, skal et ekstra beløb svarende til 50.000 euro tilføjes dækningssummen på virksomhedens ansvarsforsikring eller garanti, jf. stk. 1-3. Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, såfremt virksomheden kan dokumentere, at den er dækket af en anden forsikring eller tilsvarende garanti imod krav, der kan rejses mod virksomheden som følge af aktiviteterne efter § 18, stk. 1, nr. 4, eller efter § 18, stk. 3, nr. 3, i lov om betalinger. Stk. 6. Stk. 4 finder ikke anvendelse, såfremt Finanstilsynet har besluttet, at virksomhedens aktiviteter efter § 18, stk. 1, nr. 4, eller efter § 18, stk. 3, nr. 3, i lov om betalinger skal udøves i et særskilt selskab, jf. § 10, stk. 3, i lov om betalinger.

selskab
§ 4

§ 4. En virksomhed, der udbyder betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester, skal vurdere virksomhedens ansvarsforsikring eller garantien og beregne, om dækningssummen er tilstrækkelig, jf. bilag 1 og 2, når dette er nødvendigt og mindst en gang om året.

Ansvarsforsikringens eller garantiens ophør

§ 5

§ 5. En ansvarsforsikring eller en garanti, jf. § 2, kan tidligst bringes til ophør en måned efter, at Finanstilsynet har modtaget varsling fra forsikringsselskabet, pengeinstituttet eller anden garantistiller herom.

Erklæring om ansvarsforsikring eller garantistillelse

selskab
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. En virksomhed, der udbyder betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester, skal have en erklæring fra et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller en anden garantistiller om, at virksomheden er dækket af en ansvarsforsikring eller en garanti, der opfylder betingelserne i § 2 og § 5. Stk. 2. Erklæringen, jf. stk. 1, skal afgives på blanket udarbejdet af Finanstilsynet og indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester. Stk. 3. Når en virksomhed er meddelt tilladelse til at udbyde betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester, skal en ny erklæring om fortsat dækning, jf. stk. 1, efterfølgende indsendes til Finanstilsynet en gang om året senest den 1. maj.

Straffebestemmelser

selskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Overtrædelse af § 2, § 3, stk. 1-4, § 4 og § 6, stk. 3, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

selskab
§ 8

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Finanstilsynet /Jesper Berg / Louise Buchter/

Bilag 1 Beregningsmetode for dækningssum på ansvarsforsikring eller garantistillelse for virksomheder, der udbyder betalingsinitieringstjenester

En ansvarsforsikrings eller en garantis dækningssum, jf. § 3, stk. 1, skal som minimum svare til det beløb, der er lig med summen af elementerne i nr. 1-3:

  1. Første element er summen af alle de krav, der er rejst mod en virksomhed, der udbyder betalingsinitieringstjenester, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i henhold til § 99 og §§ 104-106 i lov om betalinger, i løbet af de foregående 12 måneder. Har virksomheden endnu ikke gennemført 12 måneders drift på datoen for beregningen, anvendes det estimat for de kommende 12 måneder, som fremgår af virksomhedens egen vurdering. Estimatet skal dog som minimum udgøre et beløb svarende til 50.000 euro.
  2. Andet element er et beløb, som afspejler antallet af betalinger. I beregningen indgår én betaling med værdien én euro, hvor N er antallet af betalinger iværksat i løbet af de foregående 12 måneder. Andet element beregnes som summen af følgende: a) 40 pct. af den del af N som er i intervallet 0 til 10.000 betalinger, b) 25 pct. af den del af N som er i intervallet 10.000 indtil 100.000 betalinger, c) 10 pct. af den del af N som er i intervallet 100.000 indtil 1.000.000 betalinger, d) 5 pct. af den del af N som er i intervallet 1.000.000 indtil 10.000.000 betalinger, og e) 0,025 pct. af den del af N som overstiger 10.000.000 betalinger. Har en virksomhed endnu ikke gennemført 12 måneders drift på datoen for beregningen, anvendes det estimat for de kommende 12 måneder, som fremgår af virksomhedens egen vurdering. Estimatet skal dog som minimum udgøre et beløb svarende til 50.000 euro.
  3. Tredje element er summen af følgende, hvor V udgør værdien af betalinger iværksat i løbet af de foregående 12 måneder: a) 40 pct. af den del af V som er i intervallet 0 til 500.000 euro, b) 25 pct. af den del af V som er i intervallet 500.000 euro indtil 1.000.000 euro, c) 10 pct. af den del af V som er i intervallet 1.000.000 euro indtil 5.000.000 euro, d) 5 pct. af den del af V som er i intervallet 5.000.000 euro indtil 10.000.000 euro, e) 0,025 pct. af den del af V som overstiger 10.000.000 euro. Har en virksomhed endnu ikke gennemført 12 måneders drift på datoen for beregningen, anvendes det estimat for de kommende 12 måneder, som fremgår af virksomhedens egen vurdering. Estimatet skal dog som minimum udgøre et beløb svarende til 50.000 euro.

Bilag 2 Beregningsmetode for dækningssum på ansvarsforsikring eller garantistillelse for virksomheder, der udbyder kontooplysningstjenester

En ansvarsforsikrings eller en garantis dækningssum, jf. § 3, stk. 2, skal som minimum svare til det beløb, der er lig med summen af elementerne i nr. 1-3:

  1. Første element er summen af alle de krav, der er rejst mod en virksomhed, der udbyder kontooplysningstjenester, jf. § 1, stk.1, nr. 2, af kontoførende udbydere og brugerne som følge af uautoriseret eller svigagtig adgang til eller uautoriseret brug af betalingsoplysninger i løbet af de foregående 12 måneder. Har virksomheden endnu ikke gennemført 12 måneders drift på datoen for beregningen, anvendes det estimat for de kommende 12 måneder, som fremgår af virksomhedens egen vurdering. Estimatet skal dog som minimum udgøre et beløb svarende til 50.000 euro.
§ 8
  1. Andet element er et beløb, som afspejler antallet af betalingskonti. I beregningen indgår én betalingskonto med værdien én euro, hvor N er antallet af unikke betalingskonti, der er tilgået i løbet af de foregående 12 måneder. Andet element beregnes som summen af følgende: a) 40 pct. af den del af N som er i intervallet 0 til 10.000 betalingskonti, b) 25 pct. af den del af N som er i intervallet 10.000 indtil 100.000 betalingskonti, c) 10 pct. af den del af N som er i intervallet 100.000 indtil 1.000.000 betalingskonti, d) 5 pct. af den del af N som er i intervallet 1.000.000 indtil 10.000.000 betalingskonti, og e) 0,025 pct. af den del af N som overstiger 10.000.000 betalingskonti. Har en virksomhed endnu ikke gennemført 12 måneders drift på datoen for beregningen, anvendes det estimat for de kommende 12 måneder, som fremgår af virksomhedens egen vurdering. Estimatet skal dog som minimum udgøre et beløb svarende til 50.000 euro.
  2. Tredje element er et beløb, som afspejler antallet af brugere. I beregningen indgår én bruger med værdien én euro, hvor K er antallet af brugere, som virksomheden har indgået aftale med, om udbud af kontooplysningstjenester i løbet af de foregående 12 måneder. Tredje element beregnes som summen af følgende: a) 40 pct. af den del af K som er i intervallet 0 til 100 brugere, b) 25 pct. af den del af K som er i intervallet 100 indtil 10.000 brugere, c) 10 pct. af den del af K som er i intervallet 10.000 indtil 100.000 brugere, d) 5 pct. af den del af K som er i intervallet 100.000 indtil 1.000.000 brugere, e) 0,025 pct. af den del af K som er i intervallet 1.000.000 brugere. Har virksomheden endnu ikke gennemført 12 måneders drift på datoen for beregningen, anvendes det estimat for de kommende 12 måneder, som fremgår af virksomhedens egen vurdering. Estimatet skal dog som minimum udgøre et beløb svarende til 50.000 euro.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
14. juli 2020