TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om obligatorisk hygiejnekursus for visse personer, der håndterer levende svin

DanmarkBekendtgørelse2017

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1368 af 01/12/2017 I medfør af § 3 b og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 777 af 19. juni 2017 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

§ 1. Formålet med denne bekendtgørelse er at fastlægge regler om obligatorisk hygiejnekursus for visse personer, der håndterer levende svin.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Hygiejnekurset er et vederlagsfrit e-læringskursus, som stilles til rådighed af MRSA-rådgivningstjenesten ved Statens Serum Institut. Stk. 2. Hygiejnekurset findes på Statens Serum Instituts hjemmeside www.ssi.dk/hygiejnekursus med titlen: "Hygiejnekursus for personer, der erhvervsmæssigt håndterer levende svin".

§ 3

§ 3. Følgende personer skal gennemføre hygiejnekurset, jf. § 2:

  1. Ejere og ansatte i en svinebesætning, der erhvervsmæssigt håndterer levende svin.
  2. Ejere og ansatte i en transportvirksomhed, der erhvervsmæssigt transporterer eller håndterer levende svin.
  3. Ejere og ansatte på et samlested, der erhvervsmæssigt håndterer levende svin.
  4. Ejere og ansatte på et slagteri, der erhvervsmæssigt modtager eller håndterer levende svin.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Virksomhedsejeren skal sikre, at personer, som på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttrædelse er omfattet af § 3, gennemfører hygiejnekurset senest 3 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Stk. 2. Virksomhedsejeren skal ligeledes sikre, at personer, der efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse bliver omfattet af § 3, gennemfører hygiejnekurset inden for 30 dage fra første dag i ansættelsen, medmindre vedkommende kan dokumentere, at hygiejnekurset er gennemført tidligere.

ansættelse
§ 5

§ 5. Virksomhedsejeren skal på forlangende fremvise dokumentation for, at de i § 3 nævnte personer har gennemført hygiejnekurset, som fastsat i denne bekendtgørelse for kontrolmyndigheden.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes virksomhedsejeren med bøde, hvis vedkommende overtræder §§ 4 eller 5. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Fødevarestyrelsen /Esben Egede Rasmussen / Sibel Zuferov/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
2. december 2017