Bekendtgørelse om politiets opgaver i forbindelse med tvangsindlæggelse ved somatisk behandling af varigt inhabile
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1371 af 01/12/2017 I medfør af § 10, stk. 9, i lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:
Tvangsindlæggelsens iværksættelse
§ 1. Politidirektøren eller den, som politidirektøren bemyndiger hertil, træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse, jf. § 10, stk. 4, jf. stk. 1, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
§ 2. Den, der skal træffe bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse, skal påse, at betingelserne for tvangsindlæggelse i § 10, stk. 1, jf. § 6, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 2, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile er opfyldt.
§ 3. Politiet træffer aftale med det sygehus, hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted, om tidspunktet for tvangsindlæggelsens iværksættelse, medmindre omgående iværksættelse er nødvendig.
§ 4. Såfremt tvangsindlæggelsen ikke iværksættes i umiddelbar fortsættelse af den indlæggende læges undersøgelse af patienten, skal politiet underrette den læge eller tandlæge, der har besluttet tvangsindlæggelsen, om tidspunktet for gennemførelsen af tvangsindlæggelsen. Underretningen skal gives snarest muligt efter, at tidspunktet for tvangsindlæggelse er fastsat.
§ 5. Tvangsindlæggelsen skal gennemføres så skånsomt og diskret som muligt, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe, jf. § 7, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. De medvirkende polititjenestemænd skal så vidt muligt være civilklædte. Befordres patienten i et af politiets køretøjer, skal dette så vidt muligt ske i civilt tjenestekøretøj.
(Stk. 3)
§ 6. Politiet skal inden tvangsindlæggelsens iværksættelse så vidt muligt underrette en eller flere af patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig om tvangsindlæggelsen. Stk. 2. Tvangsindlæggelsens gennemførelse skal så vidt muligt ske efter aftale med medarbejdere på plejehjem m.v., jf. § 192 i lov om social service, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, i botilbud, jf. § 107 i lov om social service, eller med de personer, der bor eller opholder sig sammen med den pågældende patient. Stk. 3. Såfremt underretning efter stk. 1 undtagelsesvis ikke har kunnet foretages forud for tvangsindlæggelsens gennemførelse, skal politiet snarest muligt underrette en eller flere af patientens nærmeste pårørende om tvangsindlæggelsen.
Ikrafttræden
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Sundheds- og Ældreministeriet /Ellen Trane Nørby / Patrick Kofod Holm/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 2. december 2017