TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark

DanmarkBekendtgørelse2017

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 139 af 01/02/2017 I medfør af § 21 a, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, fastsættes efter bemyndigelse:

Grundlæggende krav til årsrapporten

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Udbetaling Danmark skal aflægge årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven og skal mindst følge reglerne for store aktieselskaber efter regnskabsklasse C, samt de tillægskrav til aflæggelse af årsrapporten, der fremgår af denne bekendtgørelse, dog ikke aflæggelse af regnskab for ordningsvirksomhed for opgaver, der er omfattet af §§ 1 a og b i lov om Udbetaling Danmark. Stk. 2. Årsregnskabslovens kapitel 2 a samt kapitel 13-25, §§ 83 a, 99 a, 99 b og 101 samt bilag 2 finder ikke anvendelse. Årsregnskabslovens § 46, stk. 2, finder ikke anvendelse for tilgodehavender hos borgere. Stk. 3. Udbetaling Danmark skal bogføre mv. efter bogføringslovens regler.

selskabregnskab

Værdiansættelser

ansættelse
§ 2

§ 2. Udbetaling Danmark værdiansætter tilgodehavender hos borgere til kostpris med fradrag af realiseret tab.

fradrag

Udarbejdelse, klassifikation og opstilling

§ 3

§ 3. Resultatopgørelse og balance skal opstilles i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 1. I resultatopgørelse og balance kan der tilføjes nye poster, hvis beløbet for posten er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Femårsoversigt i ledelsesberetningen

§ 4

§ 4. Ledelsesberetningen skal vise en oversigt for de seneste fem år med hoved- og nøgletal for de typer af ordninger, som følger af bilag 1, Arbejdsmarkedets Tillægspensions administrationsomkostninger efter § 15 i lov om Udbetaling Danmark, samt henholdsvis kommunernes og statens administrationsbidrag efter kapitel 10 i lov om Udbetaling Danmark samt relevante nøgletal.

Resultatopgørelsen

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Resultatopgørelsen skal opdeles i et resultat af Udbetaling Danmarks ordningsvirksomhed og et resultat af Udbetaling Danmarks administrationsvirksomhed, jf. bilag 1. Stk. 2. I ordningsvirksomheden indgår poster på de ydelser, som Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for at udbetale, hvor der opføres de beløb, der i regnskabsåret er afholdt til borgerne. Yderligere indgår posterne Finansiering fra staten og Finansiering fra kommuner, hvor der opføres de beløb, som er indtægtsført fra henholdsvis staten og kommunerne. Stk. 3. I ordningsvirksomheden indgår indtægter, som Udbetaling Danmark modtager fra borgere som led i Udbetaling Danmarks varetagelse af myndighedsopgaver. Stk. 4. I administrationsvirksomheden indgår posten Administrationsomkostninger, hvor de omkostninger, som er forbundet med at administrere Udbetaling Danmark, er opført. Yderligere indgår posten Administrationsbidrag fra kommunerne og fra staten, hvor der opføres indtægter fra kommunerne til dækning af administrationsvirksomheden.

regnskab

Noteoplysninger

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Der skal i noterne til resultatopgørelsen være oplysninger om henholdsvis det enkelte ressortministerierums og de enkelte kommuners finansiering af ordningsvirksomhed, jf. § 5, stk. 2. Stk. 2. Der skal i noterne til resultatopgørelsen være oplysninger om antal sager om international begravelseshjælp. Stk. 3. Der skal i noterne til administrationsomkostninger, jf. § 5, stk. 4, være oplysninger om administrationsomkostningerne fordelt på kategorierne, jf. bilag 1, pkt. 1.1-1.5, samt administrationsomkostninger fordelt på de enkelte ordninger, der er nævnt i pkt. 1.6. Stk. 4. Der skal i noterne være oplysninger om administrationsomkostninger vedrørende a) international sygesikring, b) administration af udbetaling af særlig støtte og beregning af kontanthjælpsloftet, c) helhedsorienteret kontrol på Udbetaling Danmarks sagsområder samt kontrol efter kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark og d) de samlede omkostninger, der er afholdt af Udbetaling Danmark til varetagelse af opgaver efter §§ 1 a og 1 b i lov om Udbetaling Danmark.

§ 7

§ 7. Noterne til regnskabets resultatopgørelse skal indeholde en specifikation af de beløb, som Udbetaling Danmark opkræver som følge af modregning og krav på tilbagebetaling af ydelser som følge af kontrol med ydelser, der modtages med urette og mod bedre vidende af borgeren.

regnskab
§ 8

§ 8. Noterne til resultatopgørelsen skal indeholde en specifikation af statens og den enkelte kommunes administrationsbidrag.

§ 9

§ 9. Noterne til balancen skal indeholde oplysning om årets indeholdt og refunderet moms. Momsrefusionen skal fordeles mellem stat og kommune.

moms
§ 10

§ 10. Noterne til balancen skal specificere boligstøttelån og andre lignende mellemværender, som er udbetalt af Udbetaling Danmark.

§ 11

§ 11. Noterne vedrørende betalinger og mellemværender mellem Udbetaling Danmark og staten i forhold til ordningsvirksomhed og administrationsvirksomhed, jf. §§ 6, 8 og 10 skal specificeres i forhold til relevante ressortministerier, der har overført statslige opgaver til Udbetaling Danmark.

Revisorerklæring

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Hvis Udbetaling Danmark ved registrering af en sag og ved beregning af ydelsen eller tilskuddet anvender et it-system, eller hvis databehandlingen helt eller delvis foretages af andre end Udbetaling Danmark, skal bestyrelsen for Udbetaling Danmark sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring med høj grad af sikkerhed for:

  1. at den samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende,
  2. at de interne kontroller i de konkrete fag- og støttesystemer, herunder opkrævnings- og udbetalingssystemer, sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner,
  3. at forretningsgange og interne kontrolprocedurer hos databehandleren er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, og
  4. at revisionen hos databehandleren ikke er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende Udbetaling Danmark eller anden lovgivning. Stk. 2. Udbetaling Danmark skal ikke sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring, jf. stk. 1, når de anvendte it-systemer eller databehandlingen varetages af Statens It eller andre myndigheder, der revideres af Rigsrevisionen.
regnskab

Budget

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Udbetaling Danmark skal udarbejde budgetter for statens og kommunernes samlede og enkeltvise administrationsbidrag, der omfatter en periode på mindst 2 år. Budgettering af ydelserne skal ske på grundlag af gældende finanslov eller det fremsatte forslag til finanslov. Budgetterne skal godkendes af bestyrelsen for Udbetaling Danmark inden 1. august året før budgetåret. Stk. 2. Opstillingen af budgetter, jf. stk. 1, skal følge posterne i bekendtgørelsens bilag 1.

Offentliggørelse

§ 14

§ 14. Årsrapporten skal offentliggøres senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Offentliggørelse skal som minimum ske på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside.

regnskab

Ikrafttræden

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. februar 2017 og har virkning fra og med regnskabsåret 2016 for de opgaver, som Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for. Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1592 af 14. december 2015 om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark ophæves.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Morten Binder / Bent Nielsen/

Bilag 1 Resultatopgørelses- og balanceskemaer

Oversigt over bilag Resultatopgørelsesskema Ordningsvirksomhed 1.1. Social pension 1) Folkepension samt udbetaling og beregning af førtidspension til borgere med bopæl i Danmark 1.2. International social pension 2) Folkepension samt tilkendelse, udbetaling og beretning af førtidspension til borgere med bopæl i udlandet, sager om lovvalg 1.3. Boligstøtte5) 1.4. Barselsdagpenge 1.5. Familieydelser 3) Børnetilskud, ægtefællebidrag, forskudsvist udbetalte børnebidrag og ikke forskudsvist udbetalte børnebidrag, børne- og ungeydelse 1.6. Andre ordninger 4) Fleksydelse, delpension, efterlevelseshjælp, begravelseshjælp, international sygesikring, sager om lovvalg i tilknytning til udstedelse af sygesikring Ydelser i alt 2.1. Fleksydelsesbidrag Bidrag i alt 3.1. Finansiering fra staten 3.2. Bidrag til staten 3.3. Finansiering fra kommunerne Finansiering i alt I. Resultat af ordningsvirksomhed Administrationsvirksomhed 4.1. Driftsomkostninger 4.2. Etableringsomkostninger Administrationsomkostninger i alt 5.1. Administrationsbidrag fra ressortministerier 5.2. Administrationsbidrag fra kommunerne Administrationsbidrag i alt 6.1. Renteudgifter 6.2. Renteindtægter Finansielle poster i alt II. Resultat af administrationsvirksomhed III. Årets resultat Balanceskema Aktiver Omsætningsaktiver I. Tilgodehavender 1.1. Tilgodehavender hos borgere 1.2. Tilgodehavender hos staten 1.3. Tilgodehavender hos kommunerne 1.4. Tilgodehavender hos Arbejdsmarkedets Tillægspension 1.5. Andre tilgodehavender 1.6. Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt II. Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital I. Virksomhedskapital II. Overført overskud eller underskud Egenkapital i alt Gældsforpligtelser (kort og langfristede) Gæld til banker Langfristede gældforpligtelser i alt 1.1 Gæld til borgere 1.2. Gæld til staten 1.3. Gæld til kommunerne 1.4. Gæld til Arbejdsmarkedets Tillægspension 1.6. Anden gæld 1.7. Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
3. februar 2017