TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om visse betalingsmodtageres pligt til at modtage betaling med kontanter i hele åbningstiden

DanmarkBekendtgørelse2017

Erhvervsministeriet

BEK nr 1419 af 30/11/2017 I medfør af § 81, stk. 5, og § 152, stk. 7, i lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende typer af betalingsmodtagere:

  1. Virksomheder, der er omfattet af §§ 1, 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 1356 af 29. november 2017 om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold.
  2. Virksomheder, der er omfattet af §§ 47-50 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017.

Pligt til at modtage kontanter

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. En betalingsmodtager, der er omfattet af § 1, og som modtager betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger, er forpligtet til at modtage kontanter i hele åbningstiden, jf. dog § 5 i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved fjernsalg eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer. Stk. 3. Erhvervsministeren kan dispensere helt eller delvist fra stk. 1, der dermed ikke finder anvendelse på en bestemt betalingsmodtager eller bestemte typer af betalingsmodtagere.

Straffebestemmelser

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Overtrædelse af § 2 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

selskab
§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Erhvervsministeriet /Brian Mikkelsen / Steen Lohmann Poulsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
7. december 2017
Bekendtgørelse om visse betalingsmodtageres pligt til at modtage betaling med kontanter i hele åbningstiden | TheLawyer.sh