Tilbage
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Implementering af dele af udvindingsaffaldsdirektivet og MCP-direktivet)
DanmarkLov2017
Miljø- og Ligestillingsministeriet
LOV nr 1444 af 12/12/2017 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, foretages følgende ændringer:
- I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU«, og efter »EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38« indsættes: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2193/EU af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg, EU-Tidende 2015, nr. L 313, side 1«.
- I § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »og anlæg for deponering af affald« til: », anlæg for deponering af affald og anlæg for håndtering af udvindingsaffald«.
- I § 34, stk. 2, § 37 c, § 41 e, stk. 1 og 2, og § 58, stk. 2, indsættes efter »anlæg for deponering af affald«: »og anlæg for håndtering af udvindingsaffald«.
- I § 39 b, stk. 1, 1. pkt., og § 41 e, stk. 3, indsættes efter »anlæg for deponering af affald«: »eller anlæg for håndtering af udvindingsaffald«.
- I § 41 e, stk. 2, indsættes efter »den 1. juli 2001 eller senere«: »for anlæg for deponering af affald og den 19. december 2017 eller senere for anlæg for håndtering af udvindingsaffald«.
- I § 41 e, stk. 4, indsættes efter »den 1. juli 2001«: »for anlæg for deponering af affald og den 19. december 2017 for anlæg for håndtering af udvindingsaffald«.
- I § 79 b, stk. 1, nr. 7, ændres »og 9 a« til: »og 9 a og § 79 d«.
- Efter § 79 c indsættes: »§ 79 d. Miljø- og fødevareministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden efter anmodning skal indhente oplysninger hos virksomheder, og at virksomheder skal udlevere disse oplysninger.«
- I § 110, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 72 a, stk. 3,«: »§ 79 d,«.
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 19. december 2017.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Esben Lunde Larsen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. december 2017