TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for Ankenævnet på Energiområdet

DanmarkBekendtgørelse2017

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1501 af 15/12/2017 I medfør af § 90, nr. 1 og § 91 a i lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, § 52, nr. 1 og § 53 a i lov om naturgasforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, og § 26 a, nr. 1 og § 27 a i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, fastsættes:

Betaling efter lov om elforsyning

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Elhandelsvirksomheder, der leverer elektricitet til husholdningsforbrugere, betaler årligt et beløb til det ministergodkendte private ankenævn, Ankenævnet på Energiområdet, vedrørende forhold på elområdet til dækning af omkostninger forbundet med drift af ankenævnet. Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 3.000.000 kr. årligt. Stk. 3. Beløbet efter stk. 2 fordeles mellem elhandelsvirksomhederne, som nævnt i stk. 1, i forhold til den mængde elektricitet, som elhandelsvirksomhederne har leveret til forbrug i Danmark på baggrund af en måling af leveret elektricitet i netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår.

Betaling efter lov om naturgasforsyning

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Naturgasleverandører og naturgasdistributionsselskaber betaler årligt et beløb til det ministergodkendte private ankenævn, Ankenævnet på Energiområdet, vedrørende forhold på naturgasområdet til dækning af omkostninger forbundet med drift af ankenævnet. Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1, fastsættes til 300.000 kr. årligt. Stk. 3. Halvdelen af det samlede beløb efter stk. 2 betales af naturgasleverandørerne og opkræves hos naturgasleverandørerne i forhold til den mængde naturgas, som naturgasleverandørerne har leveret til forbrug i Danmark på baggrund af en måling af naturgas leveret til forbrug i Danmark i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb efter stk. 2 betales af naturgasdistributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark på baggrund af en måling af naturgas leveret til forbrug i Danmark i selskabernes distributionsområde i det foregående kalenderår.

Betaling efter lov om varmeforsyning

selskab
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Varmeselskaber, der betaler årligt et beløb til det ministergodkendte private ankenævn, Ankenævnet på Energiområdet, vedrørende forhold på varmeområdet til dækning af omkostninger forbundet med drift af ankenævnet.

  1. ejer anlæg til produktion af varme,
  2. hvis hovedbeskæftigelse er energiproduktion eller affaldsforbrænding,
  3. hvis samlede levering af varme ab værk i det foregående kalenderår mindst har udgjort 100 TJ, korrigeret for graddage, og
  4. hvis sager kan indbringes for Ankenævnet på Energiområdet, Stk. 2. Det samlede beløb som selskaberne skal betale efter stk. 1, fastsættes til 1.000.000 kr. årligt. Stk. 3. Betalingen efter stk. 2 fordeles mellem de selskaber, der er nævnt i stk. 1, i forhold til den mængde varme, som selskaberne har leveret ab værk korrigeret for graddage. Den leverede varme opgøres pr. TJ varme leveret ab værk, korrigeret for graddage på baggrund af selskabets årlige indberetning af energiforbrug og -produktion til Energistyrelsens energiproducenttælling.

Opkrævning

selskab
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Ankenævnet på Energiområdet opkræver betaling efter §§ 1-3. Stk. 2. Betalingen fra de selskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1, erlægges som årlige betalinger til Ankenævnet på Energiområdet. Beløbet skal indbetales senest 30 dage efter fakturaens udstedelse. Stk. 3. Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, skal der betales renter heraf i medfør af renteloven.

Beregning og justering af beløb

selskab
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Efter udløbet af et regnskabsår udarbejder Ankenævnet på Energiområdet en opgørelse over omkostninger til beregning af, om selskaberne har betalt mere eller mindre end Ankenævnet på Energiområdets faktiske omkostninger. Stk. 2. Hvis der er opkrævet for meget til Ankenævnet på Energiområdet i medfør af § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2, i forhold til Ankenævnet på Energiområdets faktiske omkostninger modregnes dette i senere indbetalinger efter denne bekendtgørelse, i det omfang indbetalingen til Ankenævnet på Energiområdet forventes at overstige de langsigtede gennemsnitlige omkostninger til Ankenævnet på Energiområdets behandling af sager på henholdsvis el-, naturgas-, og varmeområdet. Stk. 3. Ankenævnet på Energiområdet vurderer årligt, om der er behov for at justere beløbene fastsat i § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2, for det følgende år på baggrund af konklusionerne i regnskabet, jf. stk. 1. Hvis der er behov for det, anmoder Ankenævnet på Energiområdet energi-, forsynings- og klimaministeren om at ændre beløbene i § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2.

Klageadgang og Ikrafttrædelsesbestemmelser

selskabregnskab
§ 6

§ 6. Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til en administrativ myndighed.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1358 af 30. november 2015 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning ophæves.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet /Lars Christian Lilleholt / Martin Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2017