Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder med planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 hektar eller derover. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Harmoniareal: Arealet som er fastsat i bestemmelsen i § 47, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.
2. Efterafgrødekrav: Krav om etablering af efterafgrøder i medfør af § 2, stk. 1 og 2.
3. Overskud af efterafgrøder: Arealer med efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder, etableret af en virksomhed i planperioden ud over det areal, der er nødvendigt for at opfylde planperiodens efterafgrødekrav.
4. Husdyrefterafgrøder: Arealer udlagt med husdyrefterafgrøder der etableres til opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet som fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
5. JB-nr.: Jordbundstypenummer som beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark.
6. Præcisionslandbrug: Dyrkningsform, hvor der anvendes teknologier til at opnå en bedre kortlægning af afgrødernes kvælstofbehov og tilpasse tildeling af gødning til lokale behov på marken.

§ 2. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, skal i hver planperiode udlægge arealer etableret med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealer, der anvendes til opfyldelse af en planperiodes efterafgrødekrav, skal i samme periode anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde. Virksomheder med et efterafgrødegrundareal, som opgjort efter stk. 3, på mindre end 10 hektar, er dog ikke forpligtet til at etablere efterafgrøder. Stk. 2. Arealet med efterafgrøder skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet. Stk. 3. Virksomhedens efterafgrødegrundareal er det samlede areal, som virksomheden i planperioden for egen regning og risiko dyrker med de afgrøder, der fremgår af bilag 1. Efterafgrødegrundarealet opgøres på baggrund af den markplanlægning, virksomheden skal foretage i planperioden, jf. § 16. Stk. 4. Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes på samme måde som efter harmonireglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Stk. 5. Beregningen efter stk. 4 for en given planperiode foretages på grundlag af gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. For nyetablerede virksomheder og virksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning til en mængde svarende til under 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal. Stk. 6. For virksomheder, der bliver omfattet af reglerne i nærværende bekendtgørelse efter planperiodens start, gælder reglerne i stk. 1-5 tilsvarende.

§ 3. Følgende afgrøder kan anvendes til opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav:

1. Korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst.
2. Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde. Stk. 2. Efterafgrøder skal være sået senest den 1. august i den planperiode, i hvilken efterafgrøderne skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, dog skal korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre være sået senest den 20. august i den pågældende planperiode. Efterafgrøderne må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den planperiode, i hvilken efterafgrøderne skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i den planperiode, i hvilken efterafgrøderne skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav. Stk. 3. I planperioden 2017/2018 skal korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg, der anvendes som efterafgrøder, uanset stk. 2, 1. pkt., være sået senest den 30. august 2017. Efterafgrøder, bortset fra efterafgrøder sået som udlæg i majs, må i planperioden 2017/2018 uanset stk. 2 tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 30. oktober 2017.

§ 4. Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet kan ikke samtidig anvendes til:

1. Opfyldelse af krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
2. Opfyldelse af betingelser for tilskud til målrettede efterafgrøder efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.
3. Opfyldelse af øvrige krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, medmindre dette er tilladt i henhold til den pågældende lovgivning. Stk. 2. Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet kan samtidig anvendes til efterafgrøder som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., og til opfyldelse af krav om udlægning af arealer etableret med afgrøder, jf. § 43, stk. 2, jf. bilag 2, i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v. eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser

Alternativer til efterafgrøder

§ 6. Mellemafgrøder kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1. mellemafgrøderne udlægges før vintersædsafgrøder,
2. mellemafgrøderne består af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, der efter høst af græsfrø fortsætter som mellemafgrøde,
3. mellemafgrøderne er sået senest den 20. juli i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori mellemafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder, og
4. mellemafgrøderne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. september i den planperiode, hvori mellemafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder. Stk. 2. Mellemafgrøder skal etableres efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden etablering af vintersædsafgrøden. Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 2 hektar mellemafgrøder 1 hektar efterafgrøde.

Energiafgrøder

§ 7. Energiafgrøder omfattet af bilag 2, tabel 1, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1. arealerne med energiafgrøder drives landbrugsmæssigt efter almindelig dyrkningspraksis,
2. arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, var udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift i planperioden umiddelbart forud for etableringen af energiafgrøderne,
3. energiafgrøderne tidligst er etableret i planperioden 2009/2010 og senest i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori energiafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder, og
4. arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Stk. 2. Arealer omfattet af bilag 2, tabel 2, anses efter denne bekendtgørelse ikke for udlagt med afgrøder i omdrift. Stk. 3. Det areal, som en virksomhed kan medregne som alternativ til efterafgrøder, er den del af virksomhedens areal med energiafgrøder, der ligger ud over virksomhedens samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009. Stk. 4. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 0,8 hektar energiafgrøde 1 hektar efterafgrøde.

Braklagte arealer

§ 8. Braklagte arealer kan, jf. dog stk. 4 og § 9, anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1. arealerne er etableret med græs, der er sået senest den 1. januar i det kalenderår, hvor planperioden, i hvilken arealet skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, starter,
2. græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den planperiode, i hvilken arealet skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav,
3. braklægningen umiddelbart efterfølges af en forårssået afgrøde, eller arealerne bibeholdes som brakarealer i det efterfølgende kalenderår, og
4. arealerne ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler. Stk. 2. Græsarealerne nævnt i stk. 1, nr. 1, anses for etableret med græs, uanset at der på arealet forefindes spredte naturligt etablerede planter. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 4, kan der på de braklagte arealer anvendes plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige plantearter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler. Stk. 4. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte arealer som alternativ til efterafgrøder er betinget af, at arealerne
5. ikke er omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn om tilskud til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer og
6. ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Stk. 5. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 1 hektar braklagte arealer 1 hektar efterafgrøder.

Braklagte arealer langs vandløb og søer

§ 9. Braklagte arealer, der er beliggende langs åbne vandløb og søer over 100 m 2 , og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer, og betingelserne i § 8, stk. 1 og 4, er opfyldt. Arealer, der er omfattet af kravet om 2-meter bræmmer efter § 69 i lov om vandløb, kan dog ikke indgå i det areal, der anvendes som alternativ til eftergrøder. § 8, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for arealer omfattet af denne bestemmelse. Stk. 2. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås i denne bekendtgørelse overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 1 hektar braklagt areal langs vandløb og søer 4 hektar efterafgrøder.

Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning

§ 10. Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis fiberfraktionen er leveret til et forbrændingsanlæg, der er godkendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, og hvis leveringen af fiberfraktionen er sket i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder. Dokumentation for leveringen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 2. Hvis afbrænding af fiberfraktion er et krav i medfør af anden lovgivning, kan fiberfraktion, der afbrændes til opfyldelse af et sådant krav, ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder. Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter forbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 870 kg kvælstof 1 hektar efterafgrøde.

Tidligt såede vinterafgrøder

§ 12. En virksomhed, der er omfattet af efterafgrødekrav, kan overføre et overskud af efterafgrøder, fra en planperiode til en senere planperiode eller til en anden virksomhed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Følgende arealer kan ikke overføres som overskud af efterafgrøder:

1. Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af husdyrefterafgrødekrav fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
2. Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til målrettede efterafgrøder efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.
3. Arealer der anvendes til at opfylde betingelser anført i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. eller senere betingelser, der måtte afløse de nævnte betingelser.
4. Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af krav fastsat i medfør af anden lovgivning. Stk. 3. Hvis virksomheden ikke inden for fristen nævnt i § 16, stk. 1, har oplyst, hvordan virksomheden ønsker planperiodens overskud af efterafgrøder anvendt, vil et overskud af efterafgrøder automatisk blive overført til kommende planperioder.

§ 13. Hvis overskud af efterafgrøder overføres fra en planperiode til en senere planperiode, kan overskuddet anvendes til opfyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav. Stk. 2. Hvis en virksomhed, der er omfattet af husdyrefterafgrødekrav i medfør af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., har overført et overskud af husdyrefterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode, kan virksomheden anvende overskuddet af husdyrefterafgrøder til opfyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav, i det omfang overskuddet ikke anvendes til opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet.

§ 14. Hvis overskud af efterafgrøder overdrages fra en virksomhed til en anden virksomhed, kan den modtagende virksomhed lade det overdragne overskud af efterafgrøder indgå i opfyldelse af sit efterafgrødekrav, hvis

1. overdragelsen er sket i planperioden 2007/2008 eller senere,
2. de overdragne efterafgrøder opfyldte kravene for udlægning af efterafgrøder fastsat for den planperiode, hvori de overdragne efterafgrøder blev udlagt, og
3. den afgivende og den modtagende virksomhed har indgået en skriftlig aftale om overdragelsen. Stk. 2. Hvis en virksomhed, der er omfattet af husdyrefterafgrødekrav i medfør af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., har overdraget et overskud af husdyrefterafgrøder til en anden virksomhed, kan den modtagende virksomhed lade det overdragne overskud af husdyrefterafgrøder indgå i opfyldelse af sit efterafgrødekrav, i det omfang det overdragne overskud af husdyrefterafgrøder ikke indgår i opfyldelsen af virksomhedens husdyrefterafgrødekrav. Betingelserne i stk. 1 og 3 skal være opfyldt. Stk. 3. Dokumentation for den aftale, som den afgivende og den modtagende virksomhed har indgået om overdragelse af overskud af efterafgrøder, skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af den modtagende virksomhed. Stk. 4. Ved beregning af størrelsen af arealet, som et overdraget overskud af efterafgrøder, jf. stk. 1 og 2, kan indregnes med i opgørelsen af den modtagende virksomheds efterafgrødekrav, skal der anvendes følgende omregningsfaktor:
4. Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal til virksomheder, der udbringer mere husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 0,7.
5. Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller mere pr. hektar harmoniareal til virksomheder, der udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 1,5.
6. Ved overførsel mellem virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til samme mængde kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrødearealer. Stk. 5. Reglerne i § 2, stk. 4 og 5, om beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning finder tilsvarende anvendelse ved anvendelse af stk. 4.

§ 15. Virksomheders indberetning af arealer med efterafgrøder i medfør af lovens § 21 a og ændringer i det indberettede skal ske senest den 31. august i den planperiode, der indberettes om. Reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, jf. § 16, stk. 2, dog, hvis der er varslet kontrol, kun indtil dette tidspunkt. Stk. 2. Indberetning af anvendelse af et eller flere alternativer til efterafgrøder, jf. §§ 6-10, og ændringer i det indberettede skal ske senest den 31. august i den planperiode, hvori efterafgrødekravet, som alternativet eller alternativerne skal medvirke til opfyldelse af, skal opfyldes. Indberetning om anvendelse af tidligt såede vinterafgrøder, jf. § 11, skal ske senest den 10. september i den i 1. pkt. nævnte planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke alternativer der bringes i anvendelse. Stk. 3. Indberetning af oplysning om, at et eller flere alternativer omfattet af §§ 7-10 ikke længere ønskes anvendt, skal ske senest den 31. august i den planperiode, hvor alternativerne skulle have været anvendt til opfyldelse af efterafgrødekravet. Indberetning af oplysning om, at alternativer omfattet af henholdsvis §§ 6 og 11 ikke længere ønskes anvendt, kan ske henholdsvis til og med den 10. oktober og til og med den 10. september i den planperiode, hvor alternativerne skulle have været anvendt til opfyldelse af efterafgrødekravet. Reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, jf. § 16, stk. 2, dog, hvis der er varslet kontrol, kun indtil dette tidspunkt. Stk. 4. Indberetninger og ændringer af indberetninger omfattet af stk. 1-3 skal ske på et af Landbrugsstyrelsen særligt udarbejdet skema og skal foretages elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget elektronisk i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen. Stk. 5. Falder en frist i medfør af stk. 1-3 på en helligdag, lørdag eller søndag, skal oplysningerne være indberettet senest den første arbejdsdag, der følger efter fristdagen. Stk. 6. I planperioden 2017/2018 skal indberetning af arealer med efterafgrøder og ændringer heri uanset stk. 1, 1. pkt., ske senest den 11. september 2017. Indberetning i planperioden 2017/2018 af anvendelse af et eller flere alternativer til efterafgrøder og ændringer heri skal uanset stk. 2 ske senest den 11. september 2017. Indberetning i planperioden 2017/2018 af oplysning om, at et eller flere alternativer omfattet af §§ 7-10 ikke længere ønskes anvendt, skal uanset stk. 3, 1. pkt., ske senest den 11. september 2017. Stk. 7. Indberetning om tilmelding, afmelding eller øvrige oplysninger i forhold til at deltage i pilotprojektordningen om præcisionslandbrug skal ske efter § 18.

Markplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav

§ 16. Virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav, skal i hver planperiode senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, indgive en markplanlægning, der viser de arealer, der i planperioden er dyrket med afgrøder omfattet af bilag 1. Stk. 2. Samtidig med indgivelse af markplanlægningen efter stk. 1 skal den enkelte virksomhed opgøre sit efterafgrødekrav for planperioden, der er foretaget markplanlægning for. Den enkelte virksomhed skal også inden for fristen i stk. 1 meddele, om virksomhedens efterafgrødekrav er opfyldt helt eller delvist ved overførsel af overskud af efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder fra en tidligere planperiode eller ved overførsel af overskud af efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder fra en anden virksomhed. Virksomheden kan inden for fristen i stk. 1 angive, om et overskud af efterafgrøder skal overføres til en senere planperiode eller overdrages til en anden virksomhed. Stk. 3. Markplanlægning i medfør af stk. 1, opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder og husdyrefterafgrøder i medfør af stk. 2 skal indgives elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Markplanlægning, opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, der ikke indgives elektronisk via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

Beregning af reduktion af kvælstofkvote

§ 17. Ved beregning af den reduktion af en virksomheds kvælstofkvote, som i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 1, følger af, at virksomheden ikke i planperioden, som beregningen foretages for, har udlagt efterafgrøder i overensstemmelse med reglerne i nærværende bekendtgørelse, anvendes følgende omregningsfaktorer pr. manglende hektar efterafgrøde:

1. For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til under 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal: 93 kg kvælstof.
2. For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal: 150 kg kvælstof. Stk. 2. Reglerne i § 2, stk. 4 og 5, om beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning finder tilsvarende anvendelse ved anvendelse af stk. 1.

Pilotprojektordning om præcisionslandbrug

§ 18. Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om deltagelse i en pilotprojektordning om præcisionslandbrug i planperioderne 2018/2019 og 2019/2020. Stk. 2. Virksomheder kan ansøge om tilsagn til deltagelse i pilotprojektordningen ved anvendelse af det ansøgningsskema, som er tilgængeligt på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at virksomheden har rådighed over præcisionsteknologi, der muliggør pilotprojektordningens udførelse. Ansøgningen skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 8. februar 2018. Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan maksimalt give 20 virksomheder tilsagn om deltagelse i pilotprojektordningen om præcisionslandbrug og foretager en prioritering af de modtagne ansøgninger. I prioriteringen vil indgå:

1. Virksomhedens afgrødesammensætning i planperioderne 2014/2015 og 2015/2016, hvor korn og raps prioriteres højere end andre afgrødetyper.
2. På baggrund af oplysninger i ansøgningen prioriteres virksomhederne ud fra deres rådighed over teknologisk udstyr til at udføre positionsbestemt spredning af handelsgødning samt udstyr til sektionskontrol af handelsgødning.
3. For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, prioriteres virksomhederne ud fra deres sammensætning af forskellige typer husdyrgødning og anden organisk gødning på baggrund af gødningsregnskaber i planperioderne 2014/2015 og 2015/2016. Stk. 4. Ved overansøgning til pilotprojektordningen vil ansøgerne endvidere blive prioriteret ud fra kriterierne geografisk placering, jordbundsforhold og bedriftsstørrelse (antal ha) med henblik på at opnå størst mulig variation. Stk. 5. Virksomhederne skal udføre og dokumentere følgende tiltag til forbedring af kvælstofudnyttelsen på virksomhedens arealer omfattet af en kvælstofnorm, jf. gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2:
4. Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark efter metoden angivet i ansøgningen ud fra forfrugt, jordtype, dyrkningshistorie, forventet udbytte og værdi af afgrøden.
5. Kemiske analyse til bestemmelse af indhold af kvælstof i husdyrgødningen og anden organisk gødning for hver lagertank inden udspredning om foråret.
6. Spredning af handelsgødning med udstyr, der har sektionskontrol.
7. Positionsbestemt tildeling af handelsgødning inden for markerne for korn og raps på baggrund af plantesensorer eller satellit, og med en beregningsmetode for omfordeling af kvælstof. Stk. 6. Deltagere i pilotprojektordningen skal foretage indberetninger ud over gødningsregnskabet for at dokumentere, at ordningens tiltag er udført. Følgende indberetninger skal foretages senest den 31. juli i henholdsvis 2018 og 2019:
8. Gødningsplan og opgørelse af faktisk tildelt handelsgødning samt husdyrgødning og anden organisk gødning på markniveau.
9. Dokumentation for beregningsmetode for kvælstofbehov.
10. Målinger der ligger til grund for tildelingen af kvælstof. Stk. 7. For at kunne udføre effektberegninger af tiltagene i pilotordningen, skal deltagerne senest den 1. oktober i henholdsvis 2018 og 2019 indsende udbytter for korn og rasp og proteinindhold i korn på markniveau.

Stk. 8. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 10 hektar med præcisionslandbrug 1 hektar efterafgrøder for virksomheder med tilførsel af under 80 kg kvælstof pr. hektar i organisk gødning. For virksomheder med tilførsel af 80 kg kvælstof pr. hektar eller derover i organisk gødning, erstatter 8 hektar med præcisionslandbrug 1 hektar efterafgrøder. Stk. 9. Præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder kan ikke overføres fra en planperiode til en senere planperiode eller til en anden virksomhed. Stk. 10. Virksomheden kan til enhver tid i perioden meddele, at den ønsker at udtræde af pilotprojektordningen. I dette tilfælde, kan præcisionslandbrug ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder. Stk. 11. Landbrugsstyrelsen kan framelde virksomheder pilotprojektordningen, hvis betingelserne i stk. 5-7 ikke overholdes. I dette tilfælde, kan præcisionslandbrug ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder.

§ 19. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, må forud for forårssåede afgrøder ikke foretage jordbearbejdning fra høst af forfrugt og indtil den 1. oktober for lerjord (JB-nr. 7-9), indtil 1. november på lerjord og humusjord (JB-nr. 5, 6, 10 og 11) og indtil 1. februar i det følgende kalenderår på sandjord (JB-nr. 1-4). Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober. Stk. 2. Jordbearbejdning i stk. 1 omfatter enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning og harvning. Stk. 3. Uanset stk. 1 er følgende aktiviteter dog tilladt:

1. Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd.
2. Kalkning.
3. Tromling.
4. Overfladisk halmstrigling.
5. Etablering og vedligeholdelse af dræn. Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende arealer:
6. Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af krav fastsat i medfør af denne bekendtgørelse eller fastsat i medfør af anden lovgivning.
7. Arealer der anvendes til efterafgrøder som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
8. Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til målrettede efterafgrøder efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.
9. Arealer hvorpå der har været dyrket roer.
10. Arealer hvorpå der skal dyrkes sukkerroer til fabrik.
11. Arealer der drives af virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, når arealerne drives for disse virksomheders egen regning og risiko.
12. Arealer hvorpå der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 3, tabel 1.
13. Arealer hvorpå der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 3, tabel 1.
14. Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler.
15. Arealer hvorpå der har været dyrket flerårige vedplanter.
16. Arealer hvorpå der skal dyrkes flerårige vedplanter.
17. Arealer hvorpå der har været dyrket kerne- eller kolbemajs. Stk. 5. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 fra 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler. Stk. 6. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffel-avlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere fra den 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler. Stk. 7. Virksomheder, der har fået pålæg om restriktioner med henblik på at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, kan uanset stk. 1 foretage jordbearbejdning fra 1. oktober på de arealer, der er omfattet af restriktioner. Stk. 8. Virksomheder kan uanset stk. 1 foretage jordbearbejdning fra 1. november på sandjord (JB-nr. 1-4), hvis arealerne har været dyrket med majshelsæd, og virksomheden kan dokumentere, at afgrøden på arealerne er angrebet af majshalvmøl. Virksomheden skal forud for jordbearbejdningen sende anmeldelse herom til Landbrugsstyrelsen.

§ 20. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke foretage ompløjning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni og indtil den 1. februar i det følgende kalenderår. Dette gælder dog ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion. Fodergræs omfatter afgrøder, der er omfattet af de afgrødekoder, der fremgår af bilag 3, tabel 2. Stk. 2. Uanset stk. 1 må fodergræsmarker omlægges til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg frem til og med den 15. august. Stk. 3. Uanset stk. 1 må fodergræsmarker med JB-nr. 7-9 ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår.

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1092 af 25. september 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag ophæves.

Landbrugsstyrelsen /Jette Petersen / Steen Bonde/

Bilag 1 Efterafgrødegrundareal

Afgrøder der indgår i efterafgrødegrundarealet: Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Majs Rybs Soja Sennep Ærter Hestebønner Solsikke Oliehør Andre et-årige afgrøder der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret Arealer med afgrøder omfattet af dette bilag skal medregnes i efterafgrødegrundarealet, uanset om afgrøderne skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Bilag 2 Energiafgrøder som alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

Tabel 1: Afgrødekoder for energiafgrøder der kan anvendes som alternativ til efterafgrøde r Afgrødekode 527 Afgrøde Hassel 591 Lavskov (dog kun slægterne ask, el, hassel, pil og poppel) 592 Pil 593 Poppel 594 El 596 Elefantgræs Tabel 2: Afgrødekoder for arealer der efter denne bekendtgørelse ikke anses for udlagt med afgrøder i omdrift Afgrødekode Afgrøde Afgrødekode Afgrøde 248 Permanent græs ved vandboring 277 Kløver til fabrik 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 278 Permanent lucerne og lucerne-græs over 50% lucerne 251 Permanent græs, lavt udbytte 279 Permanent græs til fabrik 252 Permanent græs, normalt udbytte 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 287 Græs til udegrise, permanent 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 255 Permanent græs, under 50% kløver/lucerne 308 MFO-Slåningsbrak 256 Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne 310 Slåningsbrak 257 Permanent græs, uden kløver 312 20-årig udtagning 258 Permanent græs, ø-støtte 259 Permanent græs, fabrik, over 6 tons 271 Rekreative formål 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 272 Permanent græs til fabrik 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 273 Lucerne til fabrik 324 Blomsterbrak 274 Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik 325 MFO-Blomsterbrak 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50% kløver 488 Hønsegård, permanent græs

Bilag 3 Dyrkningsrelaterede tiltag

Tabel 1: Afgrødekoder for gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning: Afgrødekode Afgrøde Afgrødekode Afgrøde 400 Asier 401 Asparges 503 En- og toårige planter 402 Bladselleri 513 Jordbær 403 Blomkål 544 Snitblomster og snitgrønt 404 Broccoli 122 Kommenfrø 408 Hvidkål 123 Valmuefrø 406 Grønkål 124 Spinatfrø 407 Gulerod 125 Bederoefrø 429 Jordskokker, konsum 126 Blanding af markfrø til udsæd 409 Kinakål 651 Dildfrø 410 Knoldselleri 652 Kinesisk kålfrø 411 Løg 653 Karsefrø 412 Pastinak 654 Rucolafrø 413 Rodpersille 655 Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø) 415 Porre 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 416 Rosenkål 657 Grønkålsfrø 417 Rødbede 658 Gulerodsfrø 418 Rødkål 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 420 Salat (friland) 660 Persillefrø 422 Spinat 661 Kørvelfrø 405 Courgette, Squash 662 Majroefrø 423 Sukkermajs 663 Pastinakfrø 421 Savoykål, spidskål 664 Skorzonerrod/skorzonerrodfrø 424 Ærter, konsum 665 Havrerodfrø 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 666 Purløgsfrø 450 Grøntsager, blandinger 667 Timianfrø 501 Stauder 668 Blomsterfrø 430 Bladpersille 650 Chrysanthemum Garland, frø 431 Purløg 434 Grøntsager, andre (friland)

Tabel 2: Afgrødekoder for fodergræs Afgrøder omfattet af følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs: Afgrødekode Afgrøde 173 Kløver til slæt 255 Permanent græs, under 50% kløver/lucerne 256 Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne 257 Permanent græs, uden kløver 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Græs med kløver/lucerne, under 50% bælgpl. (omdrift) 261 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 262 Lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløvergræs (omdrift)