TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om adgang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation

DanmarkBekendtgørelse2017

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 166 af 03/02/2017 I medfør af § 10, nr. 2 og 3, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation, og som har fået opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet, har ikke ret til ydelser efter sundhedsloven, bortset fra sygehusydelser efter lovens § 80. Reglerne gælder tilsvarende for medfølgende familiemedlemmer, der også har fået opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet. Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1 har dog ret til ydelser efter sundhedsloven, hvis de er omfattet af kildeskattelovens § 1 (fuldt skattepligtige til Danmark).

skat
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. De i § 1, stk. 1 nævnte personer kan være berettigede til ydelser efter sundhedsloven i medfør af EU-retten, internationale eller bilaterale aftaler. De pågældende vil således være berettigede til et særligt sundhedskort. Stk. 2. Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og den dertil knyttede forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om Social Sikring og rettigheder som vandrende arbejdstagere efter artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar 2017. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1171 af 14. november 2006 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation ophæves.

Sundheds- og Ældreministeriet /Ellen Trane Nørby / Irene Holm/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
16. februar 2017