TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Offentlige institutioners adgang til etablering af wi-fi-hotspots)

DanmarkLov2017

Digitaliseringsministeriet

LOV nr 1676 af 26/12/2017 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 741 af 1. juni 2015, § 16 i lov nr. 1567 af 15. december 2015 og § 3 i lov nr. 203 af 28. februar 2017, foretages følgende ændringer:

  1. Efter § 60 a indsættes: »Kapitel 21 b Offentlige institutioners adgang til etablering af wi-fi-hotspots«
  2. Efter § 60 b indsættes i afsnit V: »§ 60 c. Offentlige institutioner kan etablere wi-fi-hotspots for at give offentligheden gratis adgang hertil, når 1) adgangen til wi-fi-hotspots sker på den offentlige institutions egne adresser eller udendørs på offentligt tilgængelige steder,
  1. den offentlige institution opnår hel eller delvis støtte til etablering af wi-fi-hotspots fra EU,
  2. der ikke er tale om sammenhængende net i større områder og
  3. den offentlige institution køber etablering og drift af wi-fi-hotspottet af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Stk. 2. Kommuner, som ikke opnår støtte som nævnt i stk. 1, nr. 2, kan dog etablere wi-fi-hotspots i det område, hvortil der er ansøgt om støtte, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kommuner omfattet af stk. 2 skal, inden for 45 dage efter at det er konstateret, at kommunen ikke har opnået hel eller delvis støtte fra EU, give energi-, forsynings- og klimaministeren meddelelse herom for ikke at miste retten til at etablere wi-fi-hotspots. Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter stk. 5 fastsætte begrænsninger i wi-fi-adgangen for de kommuner, som er omfattet af stk. 2. Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om begrænsninger i wi-fi-adgangen efter stk. 1, herunder tidsmæssige begrænsninger eller begrænsninger i datamængde.«
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 3

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Lars Christian Lilleholt/

Metadata

Type
Lov
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
27. december 2017