TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.)

DanmarkLov2017

Skatteministeriet

LOV nr 1684 af 26/12/2017 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1376 af 4. december 2017, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 8 M indsættes: »§ 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet. Stk. 2. Betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.«
ansættelseskatfradragselskab
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2008. Stk. 3. En skattepligtig, der ønsker at få ændret indkomstansættelsen som følge af denne lovs § 1 nr. 1, skal anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. juli 2018, medmindre den skattepligtige har en længere frist for det pågældende indkomstår efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Karsten Lauritzen/

ansættelseskat

Metadata

Type
Lov
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
27. december 2017
Lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.) | TheLawyer.sh