Bekendtgørelse om støtte til reduktion af kontroludgifterne for mellemstore slagterier
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1761 af 29/12/2017 I medfør af tekstanmærkning nr. 177 ad 24.32.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2018 fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelse og definitioner
(Stk. 5)
§ 1. Fødevarestyrelsen kan yde støtte til reduktion af kontroludgifterne for mellemstore slagterier. Stk. 2. Ved mellemstore slagterier forstås slagterier som på et år slagter over 35.000 og ikke over 300.000 dyreenheder, idet antallet af dyreenheder beregnes som anført i bilag 2 til bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Stk. 3. Ved opgørelsen af, hvilke slagterier der er omfattet af stk. 2, lægges slagtetallene for de seneste 4 kvartaler til grund. Stk. 4. Der ydes støtte op til et samlet beløb på 1,95 mio. kr. i hvert af årene 2017-2019. Støtte tildeles to gange årligt med halvdelen efter udløbet af første halvår og halvdelen efter udløbet af andet halvår. Stk. 5. Ydelse af støtte er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (De-minimis-forordningen).
Tildeling
(Stk. 4)
§ 2. Efter udløbet af første halvår fordeles støttepuljen for det pågældende halvår mellem de støtteberettigede slagterier i forhold til deres slagtetal for første halvår. Efter udløbet af andet halvår fordeles støttepuljen for det pågældende halvår mellem de støtteberettigede slagterier i forhold til deres slagtetal for hele det pågældende kalenderår. Stk. 2. Støtte udbetales ved modregning i slagteriernes første månedsfaktura for kødkontrol, efter at opgørelsen af halvårets støttetildeling er sket. Stk. 3. Virksomheder, der inden for de seneste tre år har modtaget de-minimis-støtte svarende til 200.000 €, kan ikke tildeles støtte efter denne bekendtgørelse. Stk. 4. Virksomheder, der modtager støtte efter denne bekendtgørelse, skal indsende de-minimis-erklæring til Fødevarestyrelsen om overholdelse af EU-Kommissionens regler for de-minimis-støtte i overensstemmelse med De-minimis-forordningen og herunder bl.a. erklære, at virksomheden er bekendt med, at det ikke er lovligt at modtage mere end 200.000 € i de-minimis-støtte inden for en periode på tre regnskabsår. Fødevarestyrelsen udsender skemaer til brug ved erklæringen til de berørte virksomheder.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 371 af 18. april 2017 om støtte til reduktion af kontroludgifterne for mellemstore slagterier ophæves.
Fødevarestyrelsen /Esben Egede Rasmussen / Flemming Simonsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. juni 2022