TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

DanmarkBekendtgørelse2017

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 210 af 24/02/2017 I medfør af § 2, stk. 1-3, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 4, i lov om Hav- og Fiskerifonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 4. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 41, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Formål og anvendelse

§ 1

§ 1. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan give tilsagn om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering, hvor formålet er at bidrage til genopretning af gydepladser og passager for fisk og at forbedre forholdene for flora og fauna i øvrigt, for omkostningseffektivt at sikre det fastlagte miljømål i konkrete vandløbsforekomster. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen giver tilsagn om tilskud til følgende projekttyper:

  1. Forundersøgelse af et projekt vedrørende vandløbsrestaurering.
  2. Gennemførelse af et projekt vedrørende vandløbsrestaurering.
§ 2

§ 2. Tilsagn om tilskud kan gives til den projektansvarlige kommune.

Definitioner

§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede, og er afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, som i øvrigt er uafhængige af hinanden. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis det ene tilbud indeholder poster/elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse poster fra, så priserne kan sammenlignes.
  2. Forundersøgelse: En undersøgelse, der gennemføres forud for gennemførelse af vandløbsrestaurering og som muliggør en vurdering af, om et projekt kan gennemføres. Forundersøgelsen skal beskrive projektet, og hvordan projektet kan bidrage til at fremme formålet med denne ordning. Forundersøgelsen omfatter undersøgelse af de anlægstekniske muligheder for gennemførelsen af projektet, projektets konsekvenser, herunder for de biologiske forhold i og omkring vandløbet, konsekvenser for berørte lodsejere, projektets omkostninger samt en beskrivelse af muligheden for at opnå de myndighedstilladelser, der er nødvendige for gennemførelsen af vandløbsrestaureringen.
  3. IMK: Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort, der tilgås via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.
  4. Kriteriebekendtgørelsen: Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
  5. Medarbejderkontrakt: Aktivitetsbeskrivelse for den ansattes arbejde i projektet.
  6. Projektansvarlig kommune: Den kommune, hvori vandløbsrestaureringen skal gennemføres, eller en anden kommune, der efter aftale påtager sig forpligtelsen til at udføre projektet. I de tilfælde, hvor et projekt omfatter vandløbsrestaurering i flere kommuner, vælges én kommune som projektansvarlig og ansøger, blandt de kommuner som er omfattet af projektet.
  7. Rimelige udgifter: Det, der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.
  8. Tast selv-service: Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service som tilgås via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.
  9. Vandløbsrestaurering: Foranstaltninger til genopretning af vandløb, som fremgår af kriteriebekendtgørelsen.

Administration

Obligatorisk digital kommunikation

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Alle ansøgninger om tilsagn om tilskud, projektændringer, projektoverdragelse og udbetalinger efter denne bekendtgørelse skal indsendes via Tast selv-service. Partshøringer skal besvares via Tast selv-service. Stk. 2. Al øvrig skriftlig kommunikation med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail.

Kontrol

§ 5

§ 5. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen forestår den fysiske og administrative kontrol samt den efterfølgende regnskabskontrol af projekter, der modtager tilskud.

Ansøgning om tilsagn om tilskud

regnskab
§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv-service. Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og kan i forbindelse hermed give tilladelse til, at projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko. Stk. 3. Ansøgning om tilsagn om tilskud skal være modtaget i perioderne 3. marts til 25. april 2017 eller 1. august til 22. september 2017. Stk. 4. Det er muligt at søge om tilskud til én projekttype, jf. § 1, pr. ansøgning. Stk. 5. Ansøgningen skal indeholde følgende:

  1. Ansøgningsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.
  2. Indtegning i IMK af hvilken vandløbsforekomst, der restaureres eller hvilken punktbaseret restaurering uden for vandløbsforekomsten, der gennemføres jf. kriteriebekendtgørelsen.
  3. To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter til ansøgning om forundersøgelse, hvis der søges om tilskud hertil. Der skal vedlægges to direkte sammenlignelige tilbud for udgifter for ansøgning om gennemførelse, hvis tilbuddene er opnået på det tidspunkt, hvor ansøger søger om tilsagn om tilskud.
  4. Eventuelle forundersøgelsesrapporter, hvis der søges om tilsagn om tilskud til et gennemførelse af et projekt. Stk. 6. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan på baggrund af en konkret vurdering dispensere fra stk. 5, nr. 3, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge et tilbud skal fremgå af ansøgningen.

Afgørelse på baggrund af oplysninger i ansøgningen

§ 7

§ 7. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på ansøgninger, hvis

  1. de påkrævede oplysninger i ansøgningen, jf. § 6, stk. 5 ikke er afgivet,
  2. ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst,
  3. de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke er rimelige, jf. § 3, nr. 7,
  4. ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  5. udgifterne ikke er tilskudsberettigede, jf. §§ 13 eller 14,
  6. projektet, jf. § 8, stk. 2, ikke er tilskudsberettiget,
  7. det ansøgte projekt eller investering ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at opfylde formålet med ordningen, jf. § 2, i kriteriebekendtgørelsen,
  8. det ansøgte projekt eller investering ikke er tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter,
  9. de bevillingsmæssige rammer er opbrugt, eller
  10. Miljøstyrelsen ikke har indstillet projektet til tilsagn, jf. § 8, stk. 1.

Afgørelse på baggrund af prioritering og indstilling

§ 8

(Stk. 5)

§ 8. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen træffer afgørelse om tilsagn eller afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud på grundlag af indstilling fra Miljøstyrelsen, der vurderer om ansøgningerne opfylder kriterierne, jf. kriteriebekendtgørelsen. Stk. 2. Forundersøgelsesprojekter skal opfylde de kriterier, der fremgår af § 4 i kriteriebekendtgørelsen. Gennemførelsesprojekter skal opfylde de kriterier, der fremgår af § 5 i kriteriebekendtgørelsen. Stk. 3. Indeholder forundersøgelsen et detailprojekt, er detailprojektet kun støtteberettiget, hvis forundersøgelsen viser, at gennemførelsesprojektet er omkostningseffektivt, og at det lever op til kriterierne beskrevet i kriteriebekendtgørelsen. Stk. 4. Ansøgningerne prioriteres i henhold til § 6 i kriteriebekendtgørelsen. Prioritering sker inden for hver projekttype, jf. § 1. Stk. 5. Hvis den indikative økonomiske ramme ikke giver mulighed for at imødekomme alle ansøgninger, gives tilsagn om tilskud til projekterne i den prioriterede rækkefølge.

Kriterier, forpligtelser og betingelser

Kriterier for støtteberettigelse

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Tilsagn om tilskud er betinget af følgende:

  1. At projektet ikke påbegyndes, før ansøger har modtaget igangsætningstilladelse.
  2. At tilsagnshaver er ansvarlig for, at projektet gennemføres.
  3. At tilsagnshaver, inden anlægsarbejdet påbegyndes, indsender to direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr. vedrørende gennemførelsesprojekter til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvis der er søgt tilsagn om tilskud hertil.
  4. At tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder inden anmodning om udbetaling indsendes.
  5. At tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområderne og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol. Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan på baggrund af en konkret vurdering dispensere fra stk. 1, nr. 3, hvis der alene findes en leverandør. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge et tilbud skal fremgå af ansøgningen. Stk. 3. For tilsagn om tilskud til gennemførelse af et projekt er tilsagn endvidere betinget af, at tilsagnshaver sikrer, at den, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen bemyndiger hertil, har adgang til at foretage målinger i projektet.

Forpligtelser

§ 10

§ 10. Tilsagnshaver er forpligtet til følgende:

  1. At gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet.
  2. At afgive de oplysninger, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen beder om, i indtil to år efter, at projektet er afsluttet. Oplysningerne skal være nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 111, i forordning nr. 508/2014.

Andre forpligtelser

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Tilsagnshaver er endvidere forpligtet til følgende:

  1. At have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet.
  2. At afslutte projektet senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 1 år fra datoen for tilsagn for forundersøgelser og 3 år fra datoen for tilsagn for gennemførelser, jf. dog § 16.
  3. At holde udbetalingsanmodning med tilhørende regnskabsbilag tilgængelig i mindst 5,5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.
  4. At sørge for, at projektet ikke ændres væsentligt, ophører eller flyttes uden for projektområdet, i 5 år fra datoen for slutudbetaling. Stk. 2. Styrelsen fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtigelse til at informerer om den offentlige medfinansieret af projektet, og styrelsen kan offentligere resultaterne af de projekter, som modtager tilsagn.

Generelle betingelser

regnskab
§ 12

§ 12. Tilsagn om tilskud er endvidere betinget af at tilsagnshaver sender udbetalingsanmodning rettidigt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jf. § 18, stk. 1 og 3.

Tilskudsberettigede udgifter

§ 13

(Stk. 6)

§ 13. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende:

  1. Løn til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, jf. dog stk. 4.
  2. Udgifter til information og møder.
  3. 15 pct. overhead af den direkte lønudgift for tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet.
  4. Udgifter til konsulenter, dog til en timepris på maksimalt 1.200 kr. Konsulentens udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen. Stk. 2. Til gennemførelse af vandløbsrestaurering kan de tilskudsberettigede udgifter foruden de i stk. 1 nævnte omfatte følgende:
  5. Udgifter til undersøgelser.
  6. Udgifter til anlægsarbejde, herunder køb af nye materialer og til nødvendig transport af disse materialer. Stk. 3. Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relateret til at gennemføre projektet. Stk. 4. Udgifter til løn til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, er kun tilskudsberettigede, hvis udgifterne ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, og udgifterne kan dokumenteres. Stk. 5. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan godkende andre projektudgifter, end de i stk. 1 og 2 anførte, som tilskudsberettigede, forudsat Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vurderer, de er af væsentlig betydning for at gennemføre projektet. Stk. 6. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte følgende:

  1. Udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud.
  2. Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed.
  3. Udgifter til køb af brugt udstyr og materiel.
  4. Udgifter til leje og leasing af udstyr og materialer.
  5. Udgifter til reparation af udstyr.
  6. Udgifter til moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, litra c, i forordning nr. 1303/2013.
  7. Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, litra a, i forordning nr. 1303/2013.
  8. Advokat- og revisionsomkostninger.
  9. Udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, i forordning nr. 1303/2013.
  10. Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
  11. Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har givet tilsagn eller givet tilladelse til at igangsætte projektet.
  12. Udgifter til simple genanskaffelser.
  13. Almindelige driftsomkostninger.
  14. Udgifter, der ikke er specificerede i budgettet.
  15. Udgifter til køb af grunde og bygninger og omkostninger forbundet hermed.
  16. Udgifter til køb af køretøjer til ekstern transport.
  17. Værdien af eget arbejde.
  18. Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver. Stk. 2. For projekter efter § 1, nr. 2, kan de tilskudsberettigede projektudgifter endvidere ikke omfatte følgende:
  19. Udgifter vedrørende aktiviteter, som ejer eller forpagter af vandløbet eller tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
  20. Udgifter, hvortil der ydes offentlig støtte eller støtte i medfør af anden lovgivning, herunder tilskud til investering i akvakultur.
  21. Udgifter til indretninger, der tiltrækker fisk.
  22. Udgifter til direkte udsætning af levende akvatiske organismer.
momsregnskableje

Beregning af tilskud

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan give tilskud på 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Stk. 2. Hvis projektet genererer indtægter under gennemførelsen, vil der ske nedsættelse af tilskuddet i overensstemmelse med artikel 65, stk. 8, i forordning nr. 1303/2013. Stk. 3. For projekter på over 1 mio. euro i støtteberettigede udgifter, vil der ske nedsættelse af tilskuddet i overensstemmelse med artikel 61, i forordning nr. 1303/2013, hvis projektet genererer indtægter efter gennemførelsen.

Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn

§ 16

(Stk. 4)

§ 16. Ændring af et projekt kan godkendes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på betingelse af, at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål. I forbindelse med en ansøgning om projektændring vedrørende forhold omfattet af kriteriebekendtgørelsen anmoder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen om en indstilling for behandling af ansøgningen. Godkendelse af ændring af et projekt skal meddeles af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, inden ændringen må sættes i gang. Stk. 2. Ansøgning om ændring af et projekt skal være modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal dog være modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest 10 dage før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 3. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt. Stk. 4. Ansøgning om ændring af et projekt kan kun godkendes, hvis ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form fortsat overholder kriterierne i kriteriebekendtgørelsen.

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der ifølge § 2, kan være tilsagnshaver. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1, skal indsendes via Tast selv-service.

Udbetaling af tilskud

§ 18

(Stk. 4)

§ 18. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal vedlægges følgende:

  1. Udbetalingsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.
  2. Alle udgiftsbilag.
  3. Dokumentation for betaling af udgifterne.
  4. De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder.
  5. Dokumentation for eventuelle offentlige tilskud.
  6. Dokumentation for eventuelle afholdte udbud.
  7. For projekter om forundersøgelser: En forundersøgelsesrapport.
  8. For projekter om gennemførelse: En redegørelse for den forventede effekt af indsatsen.
  9. En udtalelse fra Miljøstyrelsen om, at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet. Stk. 2. Tilskud udbetales i én udbetaling efter projektets afslutning. Anmodning om udbetaling skal være modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 3. Inden udbetaling er det en betingelse, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har godkendt slutrapporten. Stk. 4. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 2.
§ 19

§ 19. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.

Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

§ 20

§ 20. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis

  1. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  2. tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovbekendtgørelsens § 8 eller § 9, stk. 2,
  3. hele projektet eller væsentlige dele af projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, jf. dog § 21, eller
  4. et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 9 ikke er opfyldt.

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af forpligtelser

§ 21

(Stk. 4)

§ 21. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen træffer afgørelse om nedsættelse af tilskud med en procentsats og tilbagebetaling af tilskud og eventuel bortfald af tilsagn ved overtrædelse af en forpligtelse, jf. § 10, ud fra en vurdering af art og betydning af overtrædelsen og det eventuelle tab for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Nedsættelsen kan maksimalt udgøre 100 pct. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for overtrædelser, hvor projektet fortsat efter Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vurdering lever op til formålet med ordningen, jf. § 1, og projektet ville være blevet indstillet, jf. § 8, da tilsagnet ellers bortfalder. Stk. 3. For at fastlægge omfanget af en overtrædelse vurderer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvor stor en del af projektet, som er berørt af overtrædelsen, og der sker kun nedsættelse for den del. Stk. 4. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen foretager en faglig vurdering af overtrædelsen i forhold til formålet med ordningen.

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af andre forpligtelser og generelle betingelser

§ 22

§ 22. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen nedsætter tilskuddet som følger, hvis projektet afsluttes efter datoen for projektets afslutning, som fastsat i tilsagnet, jf. § 11, nr. 2:

  1. 0-30 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 5 pct. nedsættelse.
  2. 31-60 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 10 pct. nedsættelse.
  3. 61-90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 15 pct. nedsættelse.
  4. Mere end 90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører bortfald af tilsagn.
§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen nedsætter slutudbetalingen med 1 pct. pr. kalenderdag ved for sent modtaget anmodning om udbetaling efter fristens udløb, jf. § 18, stk. 3, til og med den 20. kalenderdag. Stk. 2. En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører 100 pct. nedsættelse af slutudbetalingen og eventuel bortfald af tilsagn.

§ 24

§ 24. Ved manglende overholdelse af begge tidsfrister, jf. §§ 22 og 23, nedsættes alene efter § 23.

§ 25

§ 25. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om en forholdsmæssig nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, der skulle have været i udbud, hvis reglerne i lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke er overholdt.

§ 26

§ 26. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen træffer afgørelse om nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, hvis der konstateres manglende overholdelse af § 11, nr. 1. Beløbet, der kræves tilbagebetalt udgør 1 pct., dog maksimalt 50.000 kr., af det udbetalte tilskud.

§ 27

§ 27. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kræver tilskuddet delvist tilbagebetalt, hvis der konstateres manglende overholdelse af § 11, nr. 3. Beløbet, der kræves tilbagebetalt udgør 1 pct., dog maksimalt 50.000 kr., af det udbetalte tilskud.

§ 28

§ 28. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kræver tilskuddet delvist tilbagebetalt, hvis projektet ikke opretholdes, jf. § 11, nr. 4. Der anvendes følgende procentsatser:

  1. Hvis projektet er opretholdt i 0-35 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
  2. Hvis projektet er opretholdt i mere end 35 måneder men mindre end 5 år, medfører det, at 20 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.

Force majeure

§ 29

(Stk. 5)

§ 29. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer tilsagnshaver i at gennemføre projektet, og dermed ikke medfører bortfald af tilsagn og tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud, jf. kapitel 9. Stk. 2. Force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder kan navnlig anerkendes i tilfælde af en alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører projektet. Stk. 3. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende andre omstændigheder end den i stk. 2 nævnte, som force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder. Stk. 4. Hvis tilsagnshaver ønsker at påberåbe sig force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder, skal dette meddeles Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skriftligt senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale. Stk. 5. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer tilsagnshaver i at opfylde sine forpligtelser, og at tilsagnshaver ikke ved en forholdsmæssig indsats kunne have sikret sig herimod.

Ikrafttræden

§ 30

(Stk. 3)

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2017. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

  1. Bekendtgørelse nr. 1086 af 11. juli 2016 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
  2. Bekendtgørelse nr. 369 af 21. april 2016 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Stk. 3. Bekendtgørelserne i stk. 2 finder dog fortsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet, men endnu ikke er færdigbehandlet den 2. marts 2017.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen /Jette Petersen / Maja Toftum Ussing/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
2. marts 2017