TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af veterantogskørsel

DanmarkBekendtgørelse2017

Transportministeriet

BEK nr 280 af 24/03/2017 I medfør af tekstanmærkning nr. 121 ad 28.51.07. til § 28 på finansloven for finansåret 2017 fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Transport-, bygnings- og boligministeren kan inden for den afsatte ramme, jf. Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe m.v. af 26. august 2016, give tilsagn om tilskud til projekter, der fremmer veterantogskørsel. Administrationsgrundlaget fremgår af bilag 1.

Ansøgningsberettigede

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud kan indgives til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af alle veteranbaneorganisationer, der på tidspunktet for ansøgningen har en driftstilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Stk. 2. Andre organisationer kan indgå i et samarbejde med ansøgningsberettigede om et projekt. Dog kan kun én ansøgningsberettiget part være ansvarlig for anvendelsen af tildelte puljemidler.

Indgivelse af ansøgning og frister

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ansøgning om tilskud skal indgives ved at anvende det ansøgningsskema med projektbeskrivelse og projektbudget, der ligger på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Frist for ansøgning om tilskud er den 1. maj 2017.

Betingelser for tilskud

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Det er en betingelse for tilskud, at ansøgeren sandsynliggør, at projektet fremmer veterantogskørslen. Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan stille vilkår eller betingelser for tilskud eller tilsagn om tilskud. Stk. 3. Det er en betingelse for tilskud, at der er midler til rådighed inden for den afsatte ramme, jf. § 1. Stk. 4. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan til enhver tid anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af ansøgninger.

Procedure for politisk beslutningsproces

§ 5

§ 5. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejder på baggrund af Administrationsgrundlag for pulje til fremme af veterantogskørsel, jf. bilag 1, indstilling om tildeling af tilskud til projekter, der kan fremme veterantogskørsel.

§ 6

§ 6. Transport-, bygnings- og boligministeren forestår på baggrund af indstilling efter § 5, forhandlinger med ordførere fra forligskredsen om tilskud til de enkelte projekter til fremme af veterantogskørsel. Parterne i forligskredsen kan stille vilkår for tilskud eller tilsagn om tilskud.

§ 7

§ 7. Transport-, bygnings- og boligministeren giver meddelelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om de beslutninger, der er truffet efter § 6, med henblik på, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forestår den praktiske administration heraf, jf. § 8-12.

Ændring af projekt

§ 8

§ 8. Ændring af et projekt kan godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på betingelse af, at ændringen efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering er i overensstemmelse med projektets formål.

Afrapportering

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Der skal foretages afrapportering af det endelige projekt. Stk. 2. Hvis projektet ikke er afsluttet pr. 31. december 2018, skal tilsagnshaver årligt give status for projektet med angivelse af forventet slutdato. Stk. 3. De årlige afrapporteringer og status skal foreligge i løbet af januar det følgende år.

Tilsyn

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes, og kan i denne forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra ansøgeren eller tilsagnshaveren. Stk. 2. I det omfang ansøgeren eller tilsagnshaveren anvender samarbejdsparter, er ansøgeren eller tilsagnshaveren forpligtet til i nødvendigt omfang at fremskaffe de udbedte oplysninger fra den pågældende samarbejdspart.

Bortfald af tilskud

§ 11

§ 11. Tilsagn om tilskud bortfalder, hvis:

  1. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger,
  2. projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning,
  3. betingelserne for tilskud, herunder den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende revisionsinstruks, ikke opfyldes, eller
  4. tilsagnshaver gentagne gange har overskredet den aftalte tidsfrist.

Regnskab og revision

regnskab
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende revisionsinstruks skal overholdes. Stk. 2. På Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside vil den gældende udgave for instruks for regnskab og den gældende revisionsinstruks kunne ses. Det omhandlede gældende materiale vil ligeledes kunne rekvireres ved henvendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Ikrafttræden

regnskab
§ 13

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2017.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Jan Albrecht/

Bilag 1 Tilskud til projekter, der fremmer veterantogskørsel

Administrationsgrundlag for pulje til fremme af veterantogskørsel

  1. Grundlag for puljen Aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og det Konservative Folkeparti om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe m.v. af 26. august 2016 indeholder følgende: "Pulje til fremme af veterantogskørsel" Veterantogskørsel er en vigtig turistattraktion flere steder i landet. Parterne er derfor enige om at anvende 10 mio. kr. til fremme af veterantogskørsel."
  2. Afgrænsning Aktuelt har 18 veteranbaneselskaber en driftstilladelse i Danmark. Selskaberne omfatter
  • operatørselskaber, som kører med eget togmateriel på Banedanmarks og regionsbanernes net.
  • selskaber, som driver egen infrastruktur, hvorpå de kører med eget materiel i form af egentligt togmateriel, industribanemateriel eller sporvogne.
  1. Udmøntning Puljen anvendes til formål, som kan fremme veterantogskørsel. Det kan typisk være
  • forbedring af selskabernes egen infrastruktur
  • erhvervelse af infrastruktur, eksempelvis fra Banedanmarks gods- og restbaner
  • forbedring af selskabernes togmateriel, så det lettere kan anvendes på Banedanmarks eller regionsbanernes net.
  1. Økonomisk ramme Der er afsat 10, 1 mio.kr. i 2017. Midlerne disponeres i 2017.
  2. Procedurer 5.1 Ansøgningsfrister Ansøgning fra veteranbaner med driftstilladelse om at komme i betragtning ved tildeling af puljemidler skal foreligge senest 1. maj 2017 hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Ansøgningsskema med projektbeskrivelse og projektbudget kan hentes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. 5.2 Ansøgningens indhold Ansøgningerne skal være gennemarbejdede og konkrete. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:
  1. hvilken aktivitet, der søges midler til,
  2. den forventede effekt af aktiviteten,
  3. hvilket omfang selskabet bidrager med frivillig arbejdskraft eller egne midler til aktivitetens gennemførelse,
  4. tidsplan for aktiviteten, herunder evt. inddeling i delaktiviteter, og
  5. hvilket beløb der ansøges om, herunder evt. rateopdeling. 5.3 Behandling af ansøgninger Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemgår ansøgningerne og udarbejder en indstilling til behandling af forligspartierne. Indstillingen vil prioritere ansøgninger, som vurderes bedst at kunne fremme veterantogskørslen i forhold til det ansøgte beløb. 5.4 Rapportering Senest to uger efter forligspartiernes udmøntning af puljen underretter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ansøgerne om resultatet. 5.5 Udbetaling Når selskabet har gennemført den bevilgede aktivitet, fremsender det dokumentation for omkostningerne til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som herefter udbetaler beløbet til selskabet. Beløbet kan udbetales i flere rater, når aktiviteten i ansøgningen er opdelt i rater med tilhørende delaktiviteter, og der indsendes rateregnskab, der dokumenterer udgifterne for den enkelte rate, ligesom der skal aflægges statusrapport, som dokumenterer opfyldelsen af delaktiviteterne for den pågældende rate. Sidste rate skal minimum være på 25 % af det samlede tildelte beløb.
selskabregnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
8. juli 2020
Bekendtgørelse om tilskud til fremme af veterantogskørsel | TheLawyer.sh