TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ændringer i forretningernes fordeling mellem ministrene

DanmarkBekendtgørelse2017

Statsministeriet

BEK nr 39 af 06/01/2017 Efter statsministerens indstilling er der ved kongelig resolution af 27. december 2016 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:

§ 1

§ 1. Ressortansvaret for den centrale it-drift, herunder opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende it-drift af datacentre, netværk, servere og storage, drift af operativsystemer, middleware og fagapplikationer, it-arbejdspladser, servicedesk og brugeradministration samt informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående, der vedrører Rigsarkivet, overføres fra kulturministeren til ministeren for offentlig innovation pr. 1. januar 2017.

Statsministeriet /Lars Løkke Rasmussen / Christian Hesthaven/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
10. januar 2017