Lov om ændring af universitetsloven, SU-loven og andre love (Lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, praktik og studieophold)
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LOV nr 435 af 08/05/2017 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
(Stk. 7)
§ 1. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændring:
- I § 8 indsættes som stk. 6 og 7: »Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb. Stk. 7. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.«
§ 2. I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 633 af 12. maj 2015 og § 2 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændringer:
- I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »Praktik« til: »Lønnet og ulønnet praktik«.
- I § 22 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.«
§ 3. I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændring:
- I § 10 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af denne lov kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.« Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 4. I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, foretages følgende ændring:
- I § 12 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på videregående uddannelser omfattet af denne lov kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.«
§ 5. I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11. maj 2016 og § 21 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
- I § 15 indsættes efter »formidling af«: »lønnede og ulønnede«.
- I § 15 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.«
§ 6. I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer:
- I § 5, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »lønnet praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.
- I § 20 a indsættes efter »lønnet praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«, og »den første lønnede praktikperiode« ændres til: »den første periode med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.
- I § 24, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.
(Stk. 2)
§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 2017. Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Søren Pind/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. maj 2017