Tilbage
Lov om ændring af udlændingeloven (Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenestes adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer m.v.)
DanmarkLov2017
Udlændinge- og Integrationsministeriet
LOV nr 506 af 23/05/2017 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret senest ved lov nr. 436 af 9. maj 2017, foretages følgende ændringer:
- Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til: »Statsforvaltningen«.
- I § 45 a indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke elektronisk indhente oplysninger om en udlænding fra registre og systemer i Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og Statsforvaltningen, jf. § 46 c, i det omfang indhentelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.«
- I § 58 h, stk. 1, indsættes efter »Udlændingestyrelsen«: », Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen«.
- I § 58 h, stk. 2, indsættes efter »Udlændingestyrelsen«: », Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Statsforvaltningen«.
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juni 2017.
§ 3
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Inger Støjberg/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. maj 2017