Tilbage
Bekendtgørelse om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som enhver må udføre
DanmarkBekendtgørelse2017
Erhvervsministeriet
BEK nr 560 af 30/05/2017 I medfør af § 3, stk. 1, nr. 4, § 6, stk. 1, nr. 4, og § 8, nr. 2, i lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet fastsættes efter bemyndigelse:
Elområdet
§ 1
§ 1. Følgende arbejder må udføres af enhver:
- Udskiftning af afbrydere for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20.
- Udskiftning af stikkontakter for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder.
- Opsætning og nedtagning af belysningsarmaturer på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20 samt i badeværelser.
- Ændring og reparation af ikke-stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer i private boliger, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner.
Vvs-området
§ 2
(Stk. 2)
§ 2. Følgende arbejder på installationer, der ikke er beregnet til erhvervsmæssig eller industriel anvendelse, må udføres af enhver, jf. dog stk. 2:
- Udskiftning af taparmaturer og pakninger i taparmaturer.
- Udskiftning af håndvaske og køkkenvaske med tilhørende vandlåse, hvis der ikke sker indgreb i den faste vand- og afløbsinstallation.
- Udskiftning af wc’er, hvis wc’et monteres på samme måde som det eksisterende, og der ikke sker indgreb i den faste vand- og afløbsinstallation.
- Udskiftning af vaskemaskiner og opvaskemaskiner til husholdningsbrug, hvis der ikke sker indgreb i den faste vandinstallation. Såfremt en installation er forberedt til tilslutning af vaskemaskine eller opvaskemaskine, betragtes tilslutning af vaskemaskine eller opvaskemaskine som udskiftning. Stk. 2. Arbejder nævnt i stk. 1 må kun udføres, hvis
- der ved udskiftningen anvendes fabriksfremstillede produkter, som opfylder bygningsreglementets krav på tidspunktet for udskiftningen,
- der findes en afspærringsventil på vandfordelingsledningen eller på koblingsledningen til det pågældende tapsted, og
- afspærringsventilen er placeret inden for den pågældende boligenhed.
§ 3
§ 3. Montering og udskiftning af slanger på følgende flaskegasinstallationer må udføres af enhver:
- Gas-grill.
- Terrassevarmer.
- Ukrudtsbrænder.
- Andet transportabelt udstyr, der er beregnet til tilslutning til flaskegas, og hvor montering og udskiftning af slanger efter en konkret vurdering kan udføres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Kloakområdet
§ 4
(Stk. 3)
§ 4. Følgende arbejder må udføres af enhver, jf. dog stk. 2 og 3:
- Udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag og overflader på enfamiliehuse med tilknyttede udhuse, carporte og garager og dertilhørende arealer.
- Udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag og overflader på landbrugsejendommes driftsbygninger og dertilhørende arealer. Stk. 2. Arbejder nævnt i stk. 1 må kun udføres, hvis nedsivningsanlægget anbringes på ejendommens egen grund og udføres i overensstemmelse med kravene i bygningsreglementet og i overensstemmelse med krav fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Stk. 3. Det er ikke tilladt uden autorisation som kloakmestervirksomhed at foretage afpropning eller øvrige indgreb i eksisterende afløbsinstallationer. Det er endvidere ikke tilladt uden autorisation som kloakmestervirksomhed at udføre lagertanke til brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner.
Ikrafttræden
§ 5
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 546 af 30. maj 2014 om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som enhver må udføre ophæves.
Sikkerhedsstyrelsen /Lone Saaby / Kathrine Fisker Steffensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 31. maj 2017