TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

DanmarkBekendtgørelse2017

Miljø- og Ligestillingsministeriet

BEK nr 589 af 22/05/2017 I medfør af § 3, stk. 3, § 6, stk. 2, § 9, stk. 2, § 23 og § 44 i anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for alle skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, uanset størrelse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på orlogsskibe og andre skibe, som ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste, jf. anordningens § 3, stk. 2. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere ikke anvendelse på udtømning af ren eller adskilt ballastvand.

Definitioner m.v.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Adskilt ballastvand: Ballastvand, som er tilført en tank, der er fuldstændig adskilt fra lastolie- og brændselsoliesystemet, og som udelukkende anvendes til føring af ballastvand eller til laster, der ikke består af olie, jf. nr. 9 og 10, eller skadelige stoffer efter MARPOL-konventionens definitioner.
  2. Ballastvand: Vand, herunder vand med suspenderede stoffer, der tages ombord på et skib for at regulere skibets trim, slagside, dybgang, stabilitet eller belastning. Vand, der alene tages om bord på et skib af andre grunde end de ovenfor nævnte, herunder med henblik på nedkøling og transport af fødevarer, er ikke at betragte som ballastvand.
  3. Brændselsolie: Enhver olie, der bruges som brændstof til fremdrivnings- og hjælpemaskineri ombord i skibet.
  4. Det arktiske havområde: Havområdet, der er beliggende nord for en linje fra breddegraden 58°00'. 0 N og længdegraden 042°00'. 0 V til breddegraden 64°37'. 0 N, længdegraden 035°27'. 0 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 67°03'. 9 N, længdegraden 026°33'. 4 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 70°49'. 56 N og længdegraden 008°59'. 61 V (Sørkapp, Jan Mayen) og via den sydlige kyst af Jan Mayen til 73°31'. 6 N og 019°01'. 0 Ø ved Bjørnøya, og derfra via en stor cirkellinje til breddegraden 68°38'. 29 N og længdegraden 043°23'08 Ø (Cap Kanin Nos) og derfra via den nordlige kyst af det asiatiske kontinent østpå til Beringstrædet og derfra fra Beringstrædet vestpå til breddegraden 60° N så langt som til Il'pyrskiy og langs den 60. nordlige breddegrad østpå så langt som til og inklusive Etolin-strædet og derfra via den nordlige kyst af det nordamerikanske kontinent så langt sydpå som til breddegraden 60° N og derfra østpå langs breddegraden 60° N til længdegraden 056°37'. 1 V og derfra til breddegraden 58°00'. 0 N, længdegraden 042°00'. 0 V.
  5. Kategori A-skib: Et skib, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som et kategori A-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab.
  6. Kombinationsskib: Et skib bygget til at føre enten olie eller faste ladninger i bulk.
  7. MARPOL-konventionen: Den internationale konvention af 1973/78 om forebyggelse af forurening fra skibe, inklusiv protokoller og senere ændringer.
  8. Nærmeste kyst: Den basislinje, hvorfra det pågældende territoriums territorialfarvand er fastsat i overensstemmelse med international ret, dog således at »nærmeste kyst« ud for Australiens nordøstlige kyst betyder en linje trukket ud fra den australske kyst a) fra punktet 11° S; 142° 08' Ø til punktet 10° 35' S; 141° 55' Ø, b) derfra til punktet 10° 00' S; 142° 00' Ø, c) derfra til punktet 9° 10' S; 143° 52' Ø, d) derfra til punktet 9° 00' S; 144° 30' Ø, e) derfra til punktet 10° 41' S; 145° 00' Ø, f) derfra til punktet 13° 00' S; 145° 00' Ø, g) derfra til punktet 15° 00' S; 146° 00' Ø, h) derfra til punktet 17° 30' S; 147° 00' Ø, i) fra til punktet 21° 00' S; 152° 55' Ø, j) derfra til punktet 24° 30' S; 154° 00' Ø og k) derfra til punktet 24° 42' S; 153° 15' Ø på den australske kyst, jf. anordningens § 6, stk. 1.
selskab
§ 2
  1. Olie: Enhver form for mineralolie, herunder råolie, naturgaskondensat, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter, med undtagelse af petrokemikalier, som er omfattet af bestemmelserne i bilag II i MARPOL-konventionen. Definitionen omfatter endvidere de stoffer, der er anført i tillæg I til bilag I i MARPOL-konventionen, uden at dette skal forstås som en indskrænkning af denne definitions omfang, jf. anordningens § 8, stk. 1.
  2. Olieholdig blanding: En blanding, som indeholder olie, jf. anordningens § 8, stk. 1.
  3. Olietankskib: Et skib bygget eller indrettet til primært at føre olie i bulk i lastrummene, herunder kombinationsskibe, samt kemikalietankskibe, som defineret i kapitel XXII, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXII; Kontrol med skadelige flydende stoffer i bulk, og gastankskibe, som defineret i kapitel II-1, når de fører en ladning eller en partladning olie i bulk, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel II-1; Konstruktion - bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg.
  4. Ppm (parts per million): Volumenmæssigt forhold mellem olie og vand målt i ml/m 3 .
  5. Ren ballastvand: Ballastvand i en tank, som er blevet renset, siden der sidst blev ført olie i den, således at udløb derfra ikke frembringer synlige spor af olie på havoverfladen eller på tilstødende kystlinjer eller frembringer slam eller emulsion under havoverfladen eller på tilstødende kystlinjer, hvis det udtømmes fra et skib, der ligger stille, i ren og rolig sø på en klar dag. Hvis ballastvandet udtømmes gennem et system til overvågning og kontrol af olieudtømning godkendt af Søfartsstyrelsen, af andre MARPOL-konventionslande eller af andre EU-myndigheder, herunder institutter, som er anerkendt af disse myndigheder, og dette system viser, at udløbets olieindhold ikke er større end 15 ppm, kan ballastvandet anses for rent, uanset om der er synlige spor.
  6. Råolie: Enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer naturligt i jorden, hvad enten den er behandlet for at gøre det egnet til transport eller ej, og omfatter råolie, hvorfra visse destillater kan være fjernet, og råolie, hvortil visse destillater kan være føjet.
  7. Skib: Et søgående fartøj, uanset flag, af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusiv hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel.
  8. Skib bygget: Et skib, hvis køl er lagt, eller hvis konstruktion er på et tilsvarende stadium.
  9. Skib leveret efter den 31. december 1979: Et skib, for hvilket byggekontrakten er oprettet efter den 31. december 1975; eller såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, efter den 30. juni 1976; eller et skib, som er leveret efter den 31. december 1979; eller et skib, som har undergået en større ombygning, for hvilken der blev oprettet kontrakt efter den 31. december 1975; eller såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes efter den 30. juni 1976; eller som blev afsluttet efter den 31. december 1979.
§ 2
  1. Skib leveret den 31. december 1979 eller tidligere: Et skib, for hvilket byggekontrakten er oprettet den 31. december 1975 eller tidligere; eller såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den 30. juni 1976 eller tidligere; eller et skib, som er leveret den 31. december 1979 eller tidligere; eller et skib, som har undergået en større ombygning, for hvilken der blev oprettet kontrakt den 31. december 1975 eller tidligere; eller såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 30. juni 1976 eller tidligere; eller som blev afsluttet den 31. december 1979 eller tidligere.
  2. Sloptank: En tank specielt konstrueret til opsamling af tankslam, tankskyllevand og andre olieholdige blandinger.
  3. Større ombygning: En ombygning af et eksisterende skib, som i væsentlig omfang ændrer skibets dimensioner eller lasteevne, eller ændrer skibets type, eller tjener det formål at forlænge skibets levetid væsentligt, eller på anden måde ændrer skibet, således at det, såfremt det var et nyt skib, ville komme under de bestemmelser i denne bekendtgørelse, som ikke gælder for eksisterende skibe. Følgende ombygninger anses dog ikke for at være en større ombygning: a) En ombygning af et olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, som efter definitionen i regel 1, stk. 28.3, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXI; Forebyggelse mod olieforurening fra skibe, er leveret den 1. juni 1982 eller senere, og som foretages for at opfylde kravene i regel 18 i samme kapitel i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v. b) En ombygning af et olietankskib, som efter definitionen i regel 1, stk. 28.5, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXI; Forebyggelse mod olieforurening fra skibe, er leveret før den 6. juli 1996, og som foretages for at opfylde kravene i regel 19 eller 20 i samme kapitel i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v.
  4. Tank: Et lukket rum, som afgrænses af skibets konstruktion, og som er indrettet til at føre væsker i bulk.
  5. Øjeblikkelig udtømningshastighed af olieindhold: Udtømningshastighed af olie målt i liter pr. time i et givet øjeblik divideret med skibets fart i knob i samme øjeblik.

Udtømning af olie i den eksklusive økonomiske zone

§ 3

§ 3. I den eksklusive økonomiske zone ved Grønland må udtømning af olie eller olieholdige blandinger fra skibe med en bruttotonnage på 400 og derover kun finde sted, jf. dog §§ 4 og 5, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Skibet skal gøre fart gennem vandet.
  2. Skibet anvender et filtersystem, som opfylder bestemmelserne i regel 14 i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXI; Forebyggelse mod olieforurening fra skibe.
  3. Olieindholdet i udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm.
  4. Den olieholdige blanding må ikke stamme fra lastpumperum i olietankskibe.
  5. Den olieholdige blanding fra olietankskibe må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten.
§ 4

§ 4. I den eksklusive økonomiske zone ved Grønland må udtømning af olie eller olieholdige blandinger fra lastområdet af et olietankskib kun finde sted, jf. dog § 5, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Tankskibet befinder sig mere end 50 sømil fra nærmeste kyst.
  2. Tankskibet gør fart gennem vandet.
  3. Den øjeblikkelige udtømningshastighed af olieindhold overstiger ikke 30 liter pr. sømil.
  4. Den samlede mængde olie, der udtømmes i havet, for tankskibe leveret den 31. december 1979 eller tidligere, som defineret i § 2, nr. 18, overstiger ikke 1/15.000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og for tankskibe leveret efter den 31. december 1979, som defineret i § 2, nr. 17, overstiger ikke 1/30.000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del.
  5. Tankskibet anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning samt et arrangement med sloptanke, som foreskrevet i regel 29 og 31 i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXI; Forebyggelse mod olieforurening fra skibe.

Udtømning af olie i det arktiske havområde

§ 5

(Stk. 6)

§ 5. I det arktiske havområde må udtømning af olie eller olieholdige blandinger ikke finde sted, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Såfremt et kategori A-skib, der er bygget før den 1. januar 2017, ikke kan overholde forbuddet i stk. 1, for så vidt angår olie eller olieholdige blandinger, der stammer fra skibets maskinrum, og det er sandsynligt, at skibet skal operere i det arktiske havområde kontinuerligt i mere end 30 dage, skal skibet sende en skriftlig anmeldelse til Miljøstyrelsen før den planlagte sejlads. Stk. 3. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Skibsnavn, IMO-nr. og skibets kendingsnummer eller ‑bogstaver.
  2. Skibets hjemsted.
  3. Skibets bruttotonnage.
  4. Skibets kapacitet til opbevaring af olie.
  5. Den planlagte sejlads varighed.
  6. Skibets næstkommende mellemliggende syn eller fornyelsessyn. Stk. 4. Såfremt Miljøstyrelsen ikke senest 2 uger efter modtagelsen af anmeldelsen meddeler, at skibet ikke kan anses at opfylde kriterierne i stk. 2, kan skibet efter betingelserne i stk. 5 foretage udtømning af olie eller olieholdige blandinger, der stammer fra skibets maskinrum. Stk. 5. Udtømning af olie eller olieholdige blandinger, der stammer fra skibets maskinrum, må kun finde sted, hvis følgende betingelser er opfyldt:
  7. Skibet skal gøre fart gennem vandet.
  8. Skibet skal anvende et filtersystem, som opfylder bestemmelserne i regel 14, stk. 7, i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXI; Forebyggelse mod olieforurening fra skibe.
  9. Olieindholdet i udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm.
  10. Den olieholdige blanding må ikke stamme fra lastpumperum i olietankskibe.
  11. Den olieholdige blanding fra olietankskibe må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten. Stk. 6. Undtagelsen i stk. 2 finder kun anvendelse indtil skibets første mellemliggende syn eller fornyelsessyn efter den 1. januar 2018 afhængig af, hvilket der indtræffer først.

Krav til skibe med en bruttotonnage på mindre end 400

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Skibe med en bruttotonnage på mindre end 400 i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland skal enten opbevare olie eller olieholdige blandinger om bord for senere at aflevere dem i modtageanlæg eller foretage udtømning i havet i overensstemmelse med følgende betingelser:

  1. Skibet skal gøre fart gennem vandet.
  2. Skibet skal have installeret udstyr godkendt af Søfartsstyrelsen, af andre MARPOL konventionslande eller af andre EU-myndigheder, herunder institutter, som er anerkendt af disse myndigheder, som sikrer, at olieindholdet i udløbet, uden at blive fortyndet, ikke overstiger 15 ppm.
  3. Den olieholdige blanding må ikke stamme fra lastpumperum i olietankskibe.
  4. Den olieholdige blanding fra olietankskibe må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis skibet befinder sig i det arktiske havområde, jf. § 5.

Andre bestemmelser

§ 7

§ 7. Ingen udtømning i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, som er skadelige for havmiljøet, eller kemikalier eller andre stoffer, som er anvendt for at omgå de betingelser for udtømning, som er anført i denne bekendtgørelse.

§ 8

§ 8. De olierester, som ikke kan udtømmes i havet i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, skal forblive om bord eller afleveres i modtageanlæg.

Sanktion

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Medmindre højere sanktion er forskyldt efter den øvrige lovgivning, idømmes med bøde efter kriminallov for Grønland den, der

  1. foretager udtømning af olie i strid med §§ 3-4, § 5, stk. 1, § 6 eller § 8,
  2. afgiver usande eller vildledende oplysninger i forbindelse med indgivelse af skriftlig anmeldelse efter § 5, stk. 2, eller
  3. foretager udtømning af kemikalier eller andre stoffer i strid med § 7. Stk. 2. Ved fastsættelse af bøde efter stk. 1 udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af olie.

Ikrafttræden m.v.

§ 10

§ 10. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2017. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 589 af 22/05/2017 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Miljø- og Fødevareministeriet /Esben Lunde Larsen / Hans Christian Karsten/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
2. juni 2017